Læsetid: 6 min.

Fra flere sider tager landbruget små skridt mod at nedbringe klimabelastningen

Torsdag var klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) og miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen kaldt i samråd om landbrugets udledninger af klimaskadelige gasser. Forud var to nye partnerskaber kommet med deres bud på mulige reduktioner
Landbrugets udledninger bliver med regeringens klimaplan reduceret med 0,1 mio. ton CO2. Til sammenligning er erhvervets samlede udledninger 14,2 mio. ton CO2.

Landbrugets udledninger bliver med regeringens klimaplan reduceret med 0,1 mio. ton CO2. Til sammenligning er erhvervets samlede udledninger 14,2 mio. ton CO2.

Sille Veilmark

8. februar 2019

Hvad vil regeringen gøre for at mindske klimabelastningen fra landbruget? Det spørgsmål var energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) og miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) torsdag kaldt i samråd for at svare på.

Afsættet var, at landbrugets udledning af drivhusgasser efter mange års fald begyndte at stige igen fra 2010. Det skrev Information i november på baggrund af Landbrug og Fødevarers statistik for Fødevareklyngen.

Samtidig friholder regeringens klimaudspil fra oktober 2018 stort set landbruget for konkrete reduktionsforpligtelser. Eneste punkt på listen er ’forbedring af biogasanlæg’, som giver en lille klimagevinst på 0,1 mio. ton CO2 årligt i perioden 2021-2030. I kontrast var landbrugets udslip af drivhusgasser i 2015 på 14,2 mio. ton CO2, ændringer i arealanvendelse medregnet.

Begge ministre pegede dog på, at regeringen også har afsat 90 mio. kroner til klimaforskning, der skal kortlægge, hvordan man bedst kan nedbringe udledning af drivhusgasser med teknologi.

»Og det ved man jo aldrig, hvad kan føre til,« sagde Lars Christian Lilleholt.

Klimaministeren har tidligere i Debatten på DR2 udtalt: Vi har vindmøller til grøn energi og elbiler til grøn transport, men der mangler et lignende grønt alternativ i landbruget.

Derfor henviste Socialdemokratiets Jens Joel og Simon Kollerup til en rapport fra Aarhus Universitet, bestilt af Miljø- og Fødevareministeriet, som udpeger fem indsatsområder inden for landbruget, der vurderes at have en årlig effekt på op til 2,75 mio. ton CO2 i 2030.

I den forbindelse efterspurgte Liberal Alliances Carsten Bach en liste fra ministerierne over, hvilke redskaber der kan bruges til at reducere udledningerne i landbruget, og hvad den samfundsmæssige omkostning vil være ved de forskellige tiltag, rangeret efter omkostningseffektivitet.

»Det er et godt forslag, synes jeg. Lad os få undersøgt, hvad mulighederne er,« lød det fra Lilleholt. 

Ministeren nævnte dog ikke rapporten Omkostninger ved virkemidler til reduktion af landbrugets drivhusgasemissioner, som to forskere fra Københavns Universitet sidste år udgav.  

Derudover kom der ikke det store nye frem under den fem kvarter lange seance. Mere interessant var således, hvad der var gået forud for samrådet.

Nyt partnerskab

Op til samrådet havde naturens og landbrugets største interesseorganisationer dannet et opsigtsvækkende parløb. I et fælles udspil anbefaler Landbrug og Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening (DN), at 100.000 hektar landbrugsjord omlægges til natur og græsning. Et areal, der svarer til to gange Falster.

På den måde skiller landbruget sig af med den knap så produktive jord, mens klimaet får færre udledninger, da de lave jorde er de mest klimabelastende. Samtidig vil udtagelsen af landbrugsjord sikre et bedre vandmiljø og mere natur, skriver organisationerne. I sit fulde omfang forventes det, at udspillet kan skabe reduktioner på omkring 10 procent af landbrugets udledninger.

»Vi har en naturlig interesse i at få de dårlige jorder taget ud af landbrugsdrift. Det handler meget om at komme i gang. Det er en plan med store perspektiver i, men den kræver nogle penge,« siger Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, til Politiken.

De to organisationer foreslår i udspillet, at staten tilfører et beløb »i milliardstørrelsen« til en jordfordelingsfond. Danmarks Naturfredningsforenings præsident, Maria Reumert Gjerding, taler dog om »en grøn milliard«. Pengene skal blandt andet gå til at opkøbe jorden fra landmanden.

Indtil videre har både statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og miljøminister Jakob Ellemann-Jensen rost forslaget, som også møder opbakning fra De Konservative.

Partiets politiske ordfører, Mette Abildgaard, skriver på Twitter, at det er »et vanvittigt godt udspil fra to vigtige interessenter«. Samtidig åbner hun for en mulig finansiering af jordfordelingen.

»Vi har ikke en grøn milliard her og nu, men vi drøfter gerne med de andre partier, hvordan pengene kan skaffes,« skriver Mette Abildgaard i en sms til Information.

Ny klimamodel

Forud for samrådet havde også regeringen en nyhed på landbrugsområdet. Onsdag eftermiddag annoncerede de to ministre, at regeringen nu indgår i et nyt »klimapartnerskab« med landbrugsorganisationerne Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening for at »analysere, hvordan landbruget konkret kan bidrage til at opfylde Danmarks reduktionsmål for 2030 og målet om klimaneutralitet i 2050«.

Det er mål, som »stiller store krav til alle sektorer – også landbruget«, hedder det i Miljø- og Fødevareministeriets pressemeddelelse. Partnerskabet bygger dog stadig på frivillighed.

Centralt står en undersøgelse af, hvordan der kan udvikles en model for klimaregnskaber på bedriftsniveau. Baseret på et loft for udledning af CO2 forudsætter modellen, at landmanden får direkte betaling for handlinger, som begrænser klimabelastningen.

Mens Økologisk Landsforening i et stykke tid har bakket op, har regeringen indtil nu afvist en sådan model. I første omgang har parterne afsat en periode på to år til at udvikle modellen, så den kan fungere i praksis, oplyser Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.

»Intentionen med partnerskabet er at udvikle klimaregnskaber. Vi vil gøre, hvad vi kan for, at det får gang på jord. Den her klimamodel kan være et værktøj til at gøre fremtidens tallerken langt mere grøn,« siger Per Kølster.

– Hvorfor lige denne model?

»Det motiverer landmanden at kunne se, at de ting, man gør, faktisk bonger ud. Og man bliver meget mere bevidst om, hvorvidt det går den ene eller den anden vej.«

– Betyder det, at I også er kommet nærmere, hvor meget man kan reducere landbrugets udledninger over de næste år?

»Vi har diskuteret meget, om vi kunne blive enige om at sætte et mål. Men én ting er at sætte et mål, noget andet er at nå målet. Og det er ikke et af de områder, hvor vi kunne blive enige.«

– Er det Økologisk Landsforening, der ikke vil være med til at sætte et mål?

»Jo, det vil vi gerne. Vi har i den grad brug for, at der bliver regnet på, hvad der er muligt. Og så er det afgørende, hvordan det skal finansieres, og hvordan landmandens økonomi skal hænge sammen. Landmandens udfordring og samfundets bidrag skal hænge sammen.«

– Hvem er det så i partnerskabet, der ikke vil have et reduktionsmål for landbruget?

»Vi er hele tiden gået ud fra, at vi gerne vil have et mål, forstået på den måde, at vi gerne vil sætte et loft over udledninger. Det ligger også i modellen. Målet er at være klimaneutrale i 2050. Vi ville også gerne kunne sætte delmål, men der er vi ikke endnu,« siger Per Kølster.

Færre husdyr

I 2016 foreslog Klimarådet et lignende »værktøj«, hvor man opretter et klimaregnskab pr. landbrugsbedrift, der dokumenterer udledninger og giver mulighed for at regulere dem ud fra hver enkelt bedrift. På den måde kan den enkelte landmand udnytte sin viden om lokale driftsforhold.

»Det er en rigtig god idé, fordi det giver mulighed for at begrænse landbrugets drivhusgasudledninger, som i dag ikke er reguleret,« siger Peter Møllgaard, formand for Klimarådet.

Landbrugssektoren er ansvarlig for op mod 30 procent af de samlede udledninger, hvis man medregner bidraget fra arealanvendelse. Heraf stammer en stor del fra husdyrhold.

Og særligt det sidste savner Greenpeace Danmark fortsat svar på, idet omkring 80 procent af Danmarks landbrugsareal bruges til at dyrke dyrefoder.

»Begge alliancer er gode, og det er fine forslag, de kommer med. Særligt når regeringen har friholdt landbruget for at gøre noget som helst. Men problemet er stadig, at vi også skal nedbringe vores husdyrproduktion,« siger klima- og energipolitisk rådgiver Tarjei Haaland.

Ifølge Greenpeace skal antallet af køer og svin i Danmark gradvist nedbringes, så der i 2030 vil være tale om en halvering af dyreproduktionen. 

»Man kan kun omlægge til mere skov og natur, hvis man nedlægger arealet, som bruges til at dyrke dyrefoder på,« siger Tarjei Haaland.

Selv om der nu er dukket to nye partnerskaber op med et par bud til at reducere landbrugets klimabelastning, er der altså stadig et stykke vej endnu, mener Tarjei Haaland. Professor i landbrug og klimaforandringer ved Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen sagde i efteråret sådan her til Ingeniøren:

»Hvis vi for alvor skal nedsætte CO2-udledningen fra landbruget, skal vi reducere kvægbestanden og holde op med at dyrke samtlige kulstofrige lavbundsjorder i Danmark. Alt andet er blot småtterier.« 

I regeringens klimaplan fra efteråret var der kun yderst sparsomme krav til reduktion af landbrugets udledninger af CO2. Og generelt er Danmark med de nuværende planer et godt stykke fra at opfylde ambitionerne i Parisaftalen, der kræver en samlet reduktion på 10 procent CO2 årligt, idet klimaplanen kun reducerer med 1,2 procent.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Er det en komedie eller en tragedie, der fremføres?
Jeg føler ingen trang til at grine, men på den anden side synes jeg heller ikke, forestillingen viser tegn på en glædelig afslutning.
Det virker mest ,som man ikke har forstået det problem, der tages under behandling

Landbruget har opdaget, at klimaforandringerne gør, at de lavereliggende jorde er ubrugelige, så hvorfor ikke overtale samfundet til at købe dem til braklægning og således fremstå som en del af løsningen på et problem, man selv i omfattende omfang har deltaget i at skabe.

Hans Larsen, Trond Meiring og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar