Det politiske flertal har skabt en underklasse i Danmark, som ikke er set før i den moderne velfærdsstat. Underklassen er et resultat af integrationsydelsen, som er markant lavere end kontanthjælpen og primært rammer flygtninge og indvandrere uden for arbejdsmarkedet.
Det forklarer forskere til Information.
Når vi taler om fattigdom i Danmark, er den oftest relativ. Det vil sige, at man ikke har penge til at opretholde en levestandard på niveau med resten af samfundet. Men i dag betyder integrationsydelsen, at nogle borgere i Danmark nærmer sig »absolut fattigdom«, siger Jørgen Elm Larsen, som siden 1980’erne har forsket i fattigdom ved Københavns Universitet.
»Det handler om ikke at få tilstrækkelig med føde og en kvalitet af føde, der gør, at man kan få nogenlunde sund kost. Det er en politisk skabt situation, som vi ikke har været ude for i efterkrigstiden før nu,« siger han.
Morten Ejrnæs, lektor emeritus ved Aalborg Universitet, vurderer, at vi de seneste 20 år har set en stadigt voksende andel af fattige, hvis indkomster er kommet længere og længere ned under fattigdomsgrænsen. Fattigdommen er blevet dybere på grund af ydelser som integrationsydelsen.
»Når fattigdommen er dyb, så opstår der afsavn, som afspejler sig i kost, helbred, udfoldelsesmuligheder og socialt samvær. Livet bliver fattigt og ensomt,« siger han.
Karen Nielsen Breidahl, lektor ved Aalborg Universitet, som har forsket i integrationsydelsen, fremfører at »der ikke har været nogen ydelser, der på samme måde som integrationsydelsen betyder en så markant differentiering af gruppers rettigheder, hvis man tager indretningen af den danske velfærdsstat fra 1960’erne og frem til i dag i betragtning«.
Vendepunkt i velfærdsstaten
Den nye underklasse blev til i 2002, da den daværende regering indførte starthjælpen.
Indførelsen af ydelsen markerede et skifte i den danske velfærdsstat. Dels fordi man accepterede forskelsbehandling mellem grupper og dermed brød med den universelle velfærdsmodel: De, der havnede i samme situation, havde ikke længere ret til samme ydelse.
Og dels fordi man fra politisk side besluttede, at nogle borgere må leve for et rådighedsbeløb markant under fattigdomsgrænsen, som ikke skaber et reelt økonomisk sikkerhedsnet:
»Det sikkerhedsnet, vi taler om, at man har i et velfærdssamfund, det har vi ikke længere, fordi ydelserne er blevet så lave,« siger Maja Müller, lektor på SDU, som har lavet undersøgelser af starthjælpen i 2009 og 2010.
SRSF-regeringen afskaffede starthjælpen i 2011. Fire år senere genindførte den borgerlige regering den lave ydelse og døbte den integrationsydelsen. Siden har politikerne skærpet reglerne otte gange, så de i dag gælder for en bredere gruppe, mens ydelsen er blevet mindre. I dag er omkring 50.000 mennesker omfattet af integrationsydelsen. Størstedelen er flygtninge fra Syrien og Eritrea.
Senest i januar besluttede politikerne at omdøbe integrationsydelsen til hjemsendelsesydelsen og sænke den med op til 2.000 kroner om måneden for borgere, der har boet i Danmark i tre år og endnu ikke er kommet i arbejde.
»Der er sket en yderligere marginalisering af den nye underklasse, man i forvejen havde skabt i 2002,« siger Karen Nielsen Breidahl.
Den dybe fattigdom
Da integrationsydelsen blev indført havde den to erklærede formål: At afskrække flygtninge og migranter fra at søge til Danmark og få flere i arbejde.
Der er endnu ikke publiceret forskning, der dokumenterer beskæftigelseseffekten af integrationsydelsen. Tilbage i 00’erne påviste Rockwool Fonden, at der var en beskæftigelseseffekt på seks procentpoint af starthjælpen. For den resterende gruppe betød den, at de blev fattigere.
De seneste års jobreformer og integrationsydelsen vidner ifølge forskerne om, at politikerne nu accepterer fattigdom i velfærdsstaten:
»Der skal være meget stærke incitamenter til at komme ind på arbejdsmarkedet. Man skal ikke bare uden videre have rettigheder som resten af danskerne. Det bliver derfor et meget, meget skrabet liv, de her mennesker kan leve. Så skrabet, at vi faktisk nærmer os den absolutte fattigdom,« siger Jørgen Elm Larsen.
Politisk ordfører for Venstre, Britt Bager, understreger, at »ingen partier ønsker, at børn skal vokse op i fattigdom«.
»Det er også derfor, at vi siden, vi fik regeringsansvaret, har sat gang i en kæmpe indsats for at få flygtninge og indvandrere i uddannelse og arbejde.«
Hun påpeger, at regeringen har indført integrationsgrunduddannelsen, som giver udlændinge adgang til praktik og job. Hun fremfører, at 45 procent af flygtninge efter tre års ophold i Danmark er i arbejde.
»Løsningen er ikke at begynde at sætte sociale ydelser op og parkere mennesker på offentlig forsørgelse og holde især kvinder fastlåst i hjemmet. Det vil være trist ikke mindst for børnene‚« lyder det fra Britt Bager.
Danmarks nye fattigdom
Den historisk lave integrationsydelse, som gives til flygtninge uden for arbejdsmarkedet, har skabt en fattigdom i det danske samfund, som af forskere beskrives som særligt dyb. Nu vil regeringen sænke ydelsen igen. I denne serie sætter Information fokus på, hvordan det er at leve på integrationsydelsen.
Seneste artikler
Regeringen har skabt en ny underklasse, og det er der intet moralsk forsvarligt argument for
7. marts 2019Som resultat af en målrettet indsats fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg er der opstået en fattigdom af historiske dimensioner blandt flygtninge og indvandrere. Det kan ikke retfærdiggøres med påstanden om en marginalt øget beskæftigelse og afskrækkende effekt på andre udlændingeStøjberg om integrationsydelsen: Den får jo ikke folk til at ligge og sulte på gaden
6. marts 2019Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg (V) er stolt af integrationsydelsen. Den har fået færre flygtninge til at søge til Danmark og øget beskæftigelsen blandt flygtninge, mener hun. Den har også ifølge forskere skabt en dyb fattigdom i velfærdsstaten. Men ministeren mener ikke, at mennesker på integrationsydelsen er fattige og fastholder, at der skal være forskel på danskere og flygtninges ret til ydelserVenstrefløjen afviser Støjbergs forklaring om integrations-ydelsen: »Man kan ikke tale sig ud af samfundets ansvar«
6. marts 2019I oppositionen er man ikke tilhænger af integrationsydelsen, som udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg forsvarer i dagens avis. Den svækker jobindsatsen og skaber en uacceptabel fattigdom i velfærdsstaten, lyder kritikken
Jeg troede, det var løgn, da jeg hørte om regeringens planer om at sænke integrationsydelsen. Er den måske ikke lav nok i forvejen? Og hvorfor er den lavere end kontanthjælpen?
Sådan var vi ikke før og det er til at brække sig over hvordan de borgerlige partier (herunder også S) skyder sig selv et hul i hovedet der aldrig lukkes før vi indser at gøre mennesker fattige ikke hjælper en skid på lang sigt - vi bliver bare alle en smule dummere og lader eliten skumme fløden efter princippet - når krybben er tom bides hestene indtil vreden hos borgerne tager over,iklæder sig gule veste og råber : Nu kan det fanden gale være nok. HUH.
Venstre vil simpelthen tilbage til tiden før tyendeloven. Næste skridt bliver vel at fratage de fattige stemmeretten. Bare vent og se!
Det er ikke kun integrationsydelsen som har skabt fattigdom. Kontanthjælpsloft og regler for især unge. Det danske samfund er grundlæggende ekskluderende og ikke inkluderende, som vil være betingelse for at stramninger kan have en arbejdsmæssig effekt. Det er løgn og fordrejninger, og ikke kun fra højrefløjen!
Det danske samfund er sygt - nærmest perverteret. Men danskerne har faktisk de syge politikere, de selv har valgt. Og disse politikerne har bare gjort den den syge politik, de er valgt til.
- Er der egentlig mere sygt omkring danskerne, man kan udlede af dette.
Sen 2001 da neo- liberalismen kom til magten , med hjælp fra sosserne og deres Public Mangemet
= businesscase er hele samfundet blevet skevt, det være sig sundhed , undervisning, politi, miljø, logistik, det eneste der kører er griskhed, skattely, magt-fordrejning, intolirance, olighed, og en vanvidig flyktinge debatt.....
PS til Tommy Clausen: Hørte i P1 her til morgen , at der kommet 4000 flere gymnasieelever og 900 færre gymnasielærer. Det betegner i mine øjne falskheden i de politiske udsagn om at Danmark skal være i verdensklasse.
Det glæder mig, hvis 4000 unge får mulighed for at lære et fag i stedet for at spilde tiden i gymnasiet. Jeg tror der brug for at langt flere unge kan noget med deres hænder, ikke bare for samfundets skyld, men også for deres egen. Hvem skal fx ellers stå for den grønne omstilling, som på mange måde kræver at der tages fat. Hvis vi helt forlader os på cafekultur og robotter, får vi et både fattigt og kedeligt samfund. I øvrigt er mulighederne for intellektuel stimulans jo eksploderet takket være digitaliseringen, så hvorfor spilde tiden i et klasselokale, med mindre du er helt sikker på du skal være akademiker? De unge skal da ud og lave noget, flytte nogle kasse, skrue på nogle dele og mærke naturen, så lærer de sikkert også et og andet samtidig.
Få nu afskaffet den integrationsydelse.
Det er uværdigt at bruge fattigdom som politiks våben.
Søren, Dorte skriver 4000 flere gymnasieelever, ikke 4000 færre.
I Danmark følger vi villigt den amerikanske regering i krig når et eller andet lands statsoverhoved skal udskiftes. Det står anderledes svært til, når konsekvenserne for krigene, i form af bl.a flygtningestrømme, skal håndteres. Det minder mig i den grad om en flok teenagere, som fester gennem weekenden, og som så prøver at undgå oprydningen.
Ja, der er sandelig god grund for det øjeblikkelige(?) flertal blandt politikere til at ignorere viden og ekspertise..
En rigtig god vinkel på det politiske DK: de politisk skabte underklasser. Det er stødende læsning. Jeg ser frem til en solid feature om de 300.000 ældre, som hver dag lever af folkepensionen og evt. lidt ATP. Det er hver 3. folkepensionist. Rystende.
Det er jo en hellig alliance mellem DF og LA, der kører med klatten - og eyhvert optræk til borgerlig anstændighed slås ned med hård hånd - ofte sekunderet af socialdemokraterne. Det er bestemt et mindre yndigt land, vi byder os selv og især andre
Wanda Liss
Det kommer da an på så meget:
Kan hun rydde op - vaske op - slå græs - vaske tøj?
Skifte sengetøj - støvsuge - holde kæft?
Så gælder det om at komme væk fra integrationsydelsen.
Søren Kristensen, ja de skal ud og flytte kasser, og når de er nedslidte som 40-årige kan de sælge alt hvad de har, og leve af kontanthjælp i 30 år (selvfølgelig ikke bare gå og fise den af selv om de har smerter, de skal selvfølgelig ud i gratis slavearbejde for erhvervslivet - måske er samfundet så heldig, at de falder døde om eller ikke kan holde til et liv som udstødt og derfor tager en tur ud foran toget, så koster de ikke samfundet så meget) til de kan gå på pension. For sådan ser det jo ud i fremtiden. Jeg mener man skal være meget optimistisk for at tage en håndværkeruddannelse i dag. Men nogen hopper da nok på den, unge tror jo de er udødelige.
Else Marie Arevad
15. februar, 2019 - 21:34
Jeg troede, det var løgn, da jeg hørte om regeringens planer om at sænke integrationsydelsen. Er den måske ikke lav nok i forvejen? Og hvorfor er den lavere end kontanthjælpen?
Regeringen og dets støtteparti argumenterer nogenlunde som følger:
Det skal ingenlunde være attraktivt at søge til vores land for at leve af offentlig forsørgelse betalt for af de danskere, som bidrager mere eller mindre til fællesskabet gennem skyhøje skatter og afgifter.
"Årsagen er integrationsydelsen. Information sætter i ny serie fokus på den politisk skabte underklasse."
Og det nytter ikke at forsøge at lave politikken om i de lande de flygter fra. Så ret vreden mod de der forårsager flygtningestrømmene.
Jeg er sikker på, at det er et rent taktisk trick - SD har ikke villet ud med, om de vil afskaffe integrationsydelsen, hvis de får regeringsmagten, så ved at forringe denne ydelse yderligere, giver Venstre - som har indset, at de må aflevere taburetterne ved næste valg - deres socialkammerater muligheden for at afskaffe denne seneste forringelse og således fremstå i medierne som progressive, selv om de lader integrationsøvelsen forblive på det nuværende niveau.
Det er simpel forhandlingstaktik, blot skrevet med lidt større bogstaver: Forlang det dobbelte af, hvad du vil have, og slæk så på dine krav, indtil I mødes på midten, hvor du får, hvad du hele tiden har sat næsen op efter.
Måske er Venstre det måske mest stupide parti, som en engelsk bladtegner udtalte for o forbindelse med smykkeloven for nogle år siden, men det forhindrer jo ikke, at Venstrebønderne er begavet med en vis bondesnuhed.
Det har aldrig nogensinde været meningen, at nogle raske og arbejdsduelige borgere skulle henslæbe en lang tilværelse på offentlig forsørgelse betalt for af fællesskabet. Ydelserne for de raske er alene tænkt som forbigående. For det andet er det kun meningen, at der som Jørgen Elm Larsen udtaler:"
Der skal være meget stærke incitamenter til at komme ind på arbejdsmarkedet. Man skal ikke bare uden videre have rettigheder som resten af danskerne....."
Nej, for danskerne har jo i årevis betalt ind til de offentlige kasser, og derfor er det vel ikke så underligt, at de har nogle andre og bedre rettigheder end dem, som ALDRIG eller kun såre begrænset har betalt ind til fællesskabet.
Jeg fatter simpelthen ikke, hvorfor hele fokus er på ydelsernes størrelser.
Alle bestræbelser burde selvsagt handle om, at de raske og arbejdsduelige mennesker, på integrationsydelse/hjemsendelsesydelse, ved ankomsten til Kruså/Gedser/Kastrup, omgående bliver forberedt på og ledt ind på arbejdsmarkedet, således at de kan forsørge sig selv og sine.
Det ville bidrage til integrationen og i høj grad aftvinge danskernes respekt og forståelse for deres midlertidige ophold i landet - også langt ind i parcelhussegmentet.
At fokus er på ydelsernes størrelse skyldes nok, at de er for små til at leve af, og at det incitament, som de skulle give til at få sig et job, ikke er så ligetil at lade sig lede af - da der ikke nødvendigvis er noget job at få. Så mange er fanget på denne ydelse, uden mulighed for at bringe sig selv ud af denne situation.
Der er en vis ræson i at lade dem, der har betalt præmiesummen, få mere udbetalt end dem, som lige er blevet medlem af forsikringsordningen.
Men der er ingen ræson i at give dem mindre end eksistensminimum. Selv børn, som jo intet har bidraget med overhovedet, får hjælp via forældrene indenfor den eksisterende forsikringsordning, blot forældrene har været medlemmer længe nok. Hvorfor ikke give de indvandrede børn de samme muligheder - de kan jo ikke gøre for, at deres forældre har måttet flygte?
Ja, Niels, de uskyldige børn, medgiver jeg er den åbenlyse svaghed ved min argumentation.
Men hvordan designer man et system, hvor børneforældre ikke altid - mere eller mindre bevidst, mere eller mindre taktisk og mere eller mindre udspekuleret - bruger "børne-argumentet". ? Børnene bliver altid spændt for denne vogn i disse debatter.
Uanset indretningen af ydelserne, så skal det efter min mening være, som Jørgen Elm Larsen udtaler:
"Der skal være meget stærke incitamenter til at komme ind på arbejdsmarkedet. Man skal ikke bare uden videre have rettigheder som resten af danskerne....."
Og det er sandt, at for nogle er vejen ind på arbejdsmarkedet lang, trang og snørklet, men for den, der bærer viljen i sit hjerte, er (Ikke ret meget) umuligt.
Hele legitimiteten, og velviljen til solidarisk at betale til velfærdsstaten/forsikringsordningen, bygger jo på den mere eller mindre stiltiende forståelse (den sociale kontrakt), at ingen (groft) udnytter systemet og således KUN trækker på systemet (forbigående), når der absolut ingen andre muligheder er.
Som du måske husker er jeg på kontanthjælp, og jeg tror ikke, at man på nogen måde kan sige, at jeg groft udnytter systemet, det er kontanthjælpen sgu for lille til. Så selv om indvandrerne skulle komme på kontanthjælp, er der stadig tale om en meget beskeden livsførelse, det ved jeg af erfaring, for det er sådan jeg lever: Enkelt, billigt, usundt. At jeg nu har været på kontanthjælp så længe, at jeg har vænnet mig til det, gør det bare sværere for jobkonsulenterne at få mig ind på arbejdsmarkedet igen, for nu gider jeg da slet ikke mere. De kunne have hjulpet mig, dengang jeg lige havde påbegyndt min karriere som socialt tilfælde, ved at give mig den toårige uddannelse, som jeg ønskede mig dengang, men det var der ikke råd til.
Det var derfor, jeg anbefalede dit indlæg, for det er efter min mening tåbeligt, at man ikke gør mere for at enten at skabe arbejdspladser, som også os ufaglærte kan bestride, eller giver os en efteruddannelse, så vi kan bestride de jobs der er. Det er disse erfaringer, der gør, at jeg betragter jobcentre og integrationsydelser, ikke som en hjælp til borgerne, men som en pisk, der skal få os til at makke ret, helt uden den gulerod det ville være at lokke folk med et reelt job.
Jeg kunne have været skolelærer i dag, hvis kommunen havde finansieret uddannelsen som meritlærer den gang for 12 år siden, hvor jeg følte mig motiveret til at forlade kontanthjælpshelvedet og dermed slippe for kontroltyranniet. Men det var der af en eller anden grund ikke råd til, så derfor er jeg nu lykkeligt på kontanthjælp på 14. år. Man lærer jo at sno sig!
Hvorfor ikke bruge den arbejdskraft, som både indvandrere og asylansøgere er i besiddelse af? Jeg afstår gerne min plads på arbejdsmarkedet til et yngre menneske, der har brug for pengene - hvis jeg da ellers havde en plads på arbejdsmarkedet at afstå.
Spis de rige og smid de blå-brune (herunder Socialdemokraterne) på porten. Bortset fra spørgsmål om etik, moral og medmenneskelighed har vi simpelthen hverken tid eller ressourcer til deres dyrt købte nationalkonservative pjat og barnestreger. På porten med dem nu, så vi kan komme i gang med at ommøblere til et samfund, der rent faktisk fungerer for dets deltagere.
Jeg er helt overbevist om at det ikke er befordrende for integrationen, at presse nogle mennesker ud i ekstrem fattigdom. Hvis alt bliver reduceret til et spørgsmål om ren overlevelse, er der næppe hverken mentalt eller økonomisk overskud til at levere den indsats, der skal til for at komme i betragtning til et job, henholdsvis starte på en uddannelse.
Derimod er der stor risiko for at de kummerlige forhold fører til apati, frustration eller ligefrem destruktiv vrede.
Desuden er der noget principielt forkert ved at diskriminere mennesker, der opholder sig lovligt her i landet.
Jeg er med på, at DK selvsagt ikke kan have åbne kasser for alverden. Det giver jo ligesom sig selv. Men så må vi sætte et tal på hvor mange flygtninge, vi kan tage imod og integrere - uden at gå på kompromis med almindelige rettigheder - og anstændighed.
Jeg har samlet lidt citater i tidens løb. Her 4 guldkorn fra disse spalter :o)
"Liberalisme er frihed for de udvalgte, og liberalismens sociale indsats sker over en tiggerskål ! "
(Per Diepgen i Information)
"De, der har alt for meget, synes altid, at de, der har alt for lidt, får alt for meget"
(Søren Bro i Information)
"Måske har vore politikere brug for at blive konfronteret med, at vi vil have et samfund og ikke en trædemølle. "
(Peter Hansen alias Steffen Gliese i Information)
Klassekampe forgår, men klassesamfundet består, og de hårdeste herrer er de, hvis forældre var slaver i går.
(Grethe Preisler, i Information)
God weekend :o)
Niels - Du bliver nødt til at skelne mellem et privat forsikringsselskab - hvor grundkapitalen kommer fra aktieejere der stilles til rådighed indtil selskabet så at sige er selvforsynende gennem præmier og investeringer og en offentlig forsikring der får deres grundkapital gennem en lov om udskrivning af statsobligationer til rente der er afhængig af vores kreditværdighed - AAA for tiden (derfor er finanstilsynets troværdighed ud ad til uhyre vigtig i denne sammenhæng) Private kan gå konkurs men det kan staten ikke - private selskaber udbetaler efter præmiens størrelse og hvad der er aftalt juridisk - det offentlige udbetaler hvad det politiske system er blevet enige om.
René Arestrup
16. februar, 2019 - 15:14
Dine betragtninger er altid værd at læse om - også ovenstående.
Alligevel har jeg nogle kommentarer/spørgsmål til dig.
Jeg taler ikke om ekstrem fattigdom, og det er integrationsydelsen næppe heller udtryk for.
Hvad er forøvrigt ekstrem fattigdom ? Jeg har i en årrække kun levet af SU, så jeg har haft rigtig mange dage med billig og simpel spaghettigryde, havregryn med vand og mælk, billigt toastbrød mm. Det kan snildt lade sig gøre i en kortere periode. Jeg har taget min egen medicin.
Hvor meget kan man med rimelighed forlange af det fællesskab, man lige er kommet til ? Tag over hovedet, medicin, gratis lægehjælp, gratis skolegang mm...Ja, men hvor meget mere kan man med rimelighed forvente som asylfamilie?
Kan man forvente, at man som asylfamilie lever som en dansk familie ?
Eller bør man være taknemmelig for, at der kun er sørget for det helt basale ?
Tror vi er enige om, at der unde alle omstændigheder skal være stærke incitamenter til at søge jobs og til opkvalificering.
Tror også vi er enige om, at meget kummerlige forhold måske kan føre til apati, frustration eller ligefrem destruktiv vrede. Det er selvsagt ikke befordrende for deres ophold - som jo kun er midlertidigt.
Men vi er måske ikke helt enige om, hvorvidt vi kan forvente af disse asylfamilier, at de også udviser en vis taknemmelighed over, at de får gratis husly, mad, skolegang, lægehjælp mm ? Det forventer jeg, men jeg ved jo ikke, hvordan du har det med det ?
Jeg er død træt af at høre, at flygtninge skal motiveres til at finde arbejde. Er ven med en syrisk flygtning, og han søger på livet løs, men selvom jeg hjælper ham så meget, jeg kan, er der bare ikke noget at få. Kommunen gør intet for at hjælpe, og han må ikke flytte til en anden kommune og prøve der
Nogen tanker om hvorfor de fleste flygtninge/migranter forsatte til Sverige? Og hvorfor antallet af fattigpensionister og nødlidende kommuner stiger?
*Og hvorfor antallet af fattigpensionister og nødlidende kommuner stiger i Sverige?
@Erik Fuglsang
Man kan naturligvis altid diskutere hvad der er ret og rimeligt, men eftersom integrationsydelsen for en enlig forsørger er ca. kr. 3.000 lavere pr måned end tilsvarende for en person på kontanthjælp, tror jeg godt vi kan blive enige om, at vi er tæt på et absolut eksistensminimum i dagens Danmark.
Og når regeringen så i tilgift leger med tanken om at sænke ydelsen yderligere, er vi efter mine begreber langt forbi det anstændige.
'Stærke incitamenter', skriver du. Nu vælger jeg at tro på, at langt hovedparten af de mennesker, som kommer her til landet, har et oprigtigt ønske om at bidrage - at deltage i og være en del af det samfund, de er kommet til. Men desværre løber de ind i et hav af strukturelle og kulturelle barrierer, som gør det mere end almindeligt svært for dem at vinde nogen form for fodfæste - hvilket, i parentes bemærket heller ikke er meningen, hvis du spørger DF og regeringen. De skal jo alle sendes hjem igen. På et tidspunkt.
I mellemtiden kan vi så gøre alt hvad der står i vores magt for at gøre livet så surt for dem som overhovedet muligt - ud fra betragtningen, at så rejser de nok frivilligt.
Det er ren underskuds-psykologi og det er hverken konstruktivt eller kønt at være vidne til.
Selv understøttelsen for folk som er imellem jobs er faldet drastisk.
Det var ellers meningen at en understøttelsen skulle være garant for at arbejdsgivere let kunne fyre og hyre.
Kontrakten er ved at være brudt, for tider med større arbejdsløshed vil komme igen, og have store omkostninger for arbejdstagere.
@René Arestrup
Kloge ord. Tak for dit gode svar.
Vi er enige om, at vi,med de sænkede ydelser, nærmer os eksistensminimummet i dagens Danmark.
Jeg har dog selv levet på et lavt eksistensminimum, mens jeg læste, og det døde jeg ikke af. Tværtimod var jeg taknemmelig for at få en gratis uddannelse og i tilgift få SU oven i hatten. Det var meget generøst, og det synes jeg stadigvæk i dag. Uden for skandinavien findes den slags slet, slet ikke i samme generøse skikkelse.
I min studietid kom jeg sjældent på cafe, i biografen, på ferie mm. Jeg lappede min egen brugte cykel, boede i noget gammelt bras ... Jeg var heller ikke bleg for at gå i genbrugstøj iført hvilket, man ikke blev indstillet til nogen pris af herremoderådet !! Men det var billigt, og så må man leve med, at folk trækker lidt overbærende på smilebåndet, når man ser lidt kikset ud.
Der skal med andre ord rigtig, rigtig meget til, før jeg synes, at nogle er fattige - sådan rigtige fattige, hvor de går sultne i (en dårlig) seng i uopvarmede bittesmå lejligheder. Jeg er forøvrigt i gang med "barndommens gade", og her er der heller ikke for meget at rutte med, kan jeg hilse og sige, men de levede ikke af den grund nogle dårlige liv i deres egen selvforståelse.
Jeg har ingen forudsætning for at sige, i hvilken udstrækning de mennesker, der kommer her til landet, reelt kommer for at bidrage eller snarere kommer for at nyde godt af velfærdsssamfundets goder - først og fremmest betalt for af hårdtarbejdende danskere. Jeg håber, du har ret, men det er jo mig bekendt ikke videnskabeligt behandlet med troværdige metoder, i hvilken udstrækning der er en stærk vilje til at ville bidrage til kassen snarere end at tage fra den.
Efter min smag er der et alt for ensidigt blik på ydelser. Kommentarsporet her, og mange andre steder for den sag skyld, diskuterer heftigt, hvad der er et ret og rimeligt ydelsesniveau, hvorimod bestræbelserne på at få dem gjort selvforsørgende nærmest intet fylder i debatten. HVORFOR ? Det er mig en gåde, hvorfor så få herinde er optaget af denne anden vej ud af ringe levevilkår, som beskæftigelse jo er. Man behøver jo eksempelvis ikke sprogkompetencer for at gøre rent om natten, gå med aviser mm - og ja, det har jeg selv gjort i rigtig mange år.
Men du har nok ret i, desværre, at for mange løber ind i strukturelle og kulturelle barrierer, som gør det mere end almindeligt svært for dem at vinde nogen form for fodfæste på arbejdsmarkedet og i samfundet i det hele taget.
For mig er det personlige ansvar dog også helt centralt - det er ikke altid de andres eller samfundets skyld, at levevilkårene lader lidt eller meget tilbage at ønske !
De fleste flygtninge er fra Syrien, selvom det var også krige i Irak og i Libyen, Er det forskel på krigsfører, mellem amerikaner og Russere? Antal mennesker der blev tvunget til at flygte fra begge krigsførerer, viser Russerne er det værste. I Abu Greib fengsel så vi pornografiske scener af Iraker, hvor krigs fører er amerikaner, ligniende scener så vi ikke fra Russere i Syrien, tilgengæld så for mange flygtninge.
Under alle omstændigheder den bekendskab skal ikke gentages nogen sinde, det har sat hele verden i dårlig humør-. Store magterne skal kunne ordne deres konflikter direkte i deres respektive lande og ikke som proxy kríg. Det er ikke gentleman krig.
@Erik Fuglsang
Den afgørende forskel på dig og en syrisk flygtning er, at uanset hvor meget du har suget på labben gennem dit studie-liv, har du altid haft et perspektiv. Du har hele tiden vidst, at du med stor sandsynlighed ville komme ind på arbejdsmarkedet, tjene en anstændig løn og forsørge dig selv og dine. I den forstand er dine afsavn for intet at regne i forhold til et menneske uden nogen form for perspektiv.
Og så et spørgsmål: Tror du virkelig, at nogle mennesker river deres liv op med rode, flygter over hals og hoved til et vildt fremmed land med henblik på at 'fede' den på passiv forsørgelse?
Og så har du helt ret. Bestræbelserne på at gøre flygtninge selvforsørgende her til lands er aldeles ringe, nærmest som i ikke-eksisterende.
Spørgsmålet er blot hvis fejl, det er?
Der er mange fattige i Danmark, men landet er ikke fattigt, der er ingen der siger den. Grundet til nedskæringer i det Offentlige er at "afskrække flygtninge mod at komme til Danmark og at få dem i arbejde for at forsørge sig og sin familie. Det er lyder som en "civilisationes foranstaltning". ( det kun glade os at landet Danmark er ikke fattigt). Der mangler imidlertid at finde et arbejde til enhver før alt andet, det er svært for dem at finde arbejde selv uden normale kontakter.
Der er politiker-logik i integrationsydelsen, nemlig at den kan man ikke leve af, så må man arbejde sort (billig arbejdskraft for rige) eller lave kriminalitet, så skal vi have mere politi, så får vi "gule veste" på gaderne, så skal vi have mere politi; GOSH, HVOR IDIOTISK!
Brug pengene klogere!
René Arestrup
17. februar, 2019 - 01:12
Tak igen for dine tanker.
Og ja, der er en forskel på, de perspektiver en syrisk flygtning og jeg har på tilværelsen på arbejdsmarkedet. Det har du selvfølgelig ret i. Og jeg medgiver også, at jeg ikke selv har tænkt det perspektiv helt til ende.
Nej, jeg tror ikke syriske flygtninge rejser fra bomber og krigsvanvid for at udnytte det danske velfærdssystem. Det er næppe sådan, at lige nøjagtigt krigsflygtninge fra Syrien sidder og studerer, hvilke konkrete velfærdsydelser man kan modtage i de enkelte vesteuropæiske lande.
De kommer hertil for at søge midlertidig (men håber måske den blive permanent) beskyttelse.
De, som opfylder betingelserne for et asylgrundlag, skal også have et værdigt asylgrundlag. Så langt er vi enige.
Omvendt er der blandt andet økonomiske grunde til, at flygtninge og migranter generelt har søgt mod Tyskland og de - relativt set - generøse velfærdsordninger i Skandinavien. Af den grund kan vi ikke have, at det danske ydelsesniveau (og øvrige opholdsvilkår) for asyllanter og migranter er markant bedre og mere attraktive end i det øvrige vesteuropa.
Opholdsvilkårene skal naturligvis være i overensstemmelse med de konventioner mm, vi har tiltrådt, men vi skal - efter min mening - ikke tilbyde økonomiske og øvrige vilkår, der er så attraktive, at vi virker som en magnet for alverdens flygtninge og migranter.
Hvem vi skal bebrejde, at bestræbelserne på selvforsørgelse er så deprimerende ringe ?
Regeringen (og navnlig DF) har travlt med at betone hjemsendelsen, og det er næppe videre befordrende for lysten til at engagere sig seriøst i jobsøgning, uddannelsesaktiviteter mm. Venstrefløjen har omvendt travlt med at få sat ydelserne så højt op, at det ikke bliver attraktivt at tage jobs inden for lavtlønsområderne. Det er naturligvis heller ikke en farbar vej bare at skrue helt op for ydelsesblusset. 75 % af folketinget/befolkningen vil næppe tillade, at ydelserne sættes nævneværdigt op.
Der er vist brug for nytænkning.
Åbne grænser er lukkede kasser. Ellers skal vi finansiere hele verden.
Hvilken type mennesker vil vi helst tiltrække? De der kommer til Danmark for at få offentlige ydelser eller de der kommer til Danmark for at tjene penge?
Janteloven tillader ikke at tjene mange penge. I halvfjersene tillod man at tjene penge og ovenikøbet sende penge hjem og kunne man trække dem fra skat. Så vidt jeg husker var det De radikale der står for det forslag. Så kom Janteloven og ændrede det hele. At sende penge hjem kunne godt motivere meget til arbejde,det er prestige forbundet med det, familien er meget glad at deres søn eller mand arbejder. det var mit indtryk dengang, i øvrigt jeg er ikke expert på området.Jeg siger min erfaring . Danskere er som alle folkeslag, findes der acceptere at man tjene penge på arbejde andre ikke.
Nils Bøjden, de kommer alle for at tjene penge, men folk som dig foretækker af en eller anden grund, som jeg ikke forstår, at sætte dem på offentlige ydelser.
Det forekommer højst besynderligt, at arbejdsgiverorganisationerne taler om mangel på arbejdskraft og begyndende flaskehalse, når vi samtidig har en væsentlig arbejdskraft-reserve lige for næsen af os.
Men der er åbenbart en bestemt gruppe af mennesker, vi ikke vil røre med en ildtang.