Læsetid: 5 min.

Frivillige i Dansk Flygtningehjælp: Dårlig økonomi går ud over flygtninges trivsel

En ny undersøgelse blandt 673 frivillige i Dansk Flygtningehjælp viser, at frivillige oplever, at integrationsydelsen går ud over flygtninges trivsel. Bekymringer om økonomi giver anledning til stress, depression og fysiske symptomer, lyder nogle af svarene i undersøgelsen
Larma Aslan er på integrationsydelse og alene med sine fem børn. Hun fortalte i lørdagens Information om, hvor svært det er at få hverdagen til at hænge sammen, når man, når huslejen er betalt, har 4.000 kr. tilbage om måneden til alle andre udgifter og mad.

Larma Aslan er på integrationsydelse og alene med sine fem børn. Hun fortalte i lørdagens Information om, hvor svært det er at få hverdagen til at hænge sammen, når man, når huslejen er betalt, har 4.000 kr. tilbage om måneden til alle andre udgifter og mad.

Anders Rye Skjoldjensen

18. februar 2019

Frivillige oplever, at flygtninge på integrationsydelse i Danmark har så dårlig økonomi, at det går ud over deres trivsel og integration. Sådan lyder det i en ny undersøgelse fra Dansk Flygtningehjælp blandt 673 frivillige.

Lidt over halvdelen af de frivillige i undersøgelsen er i kontakt med flygtninge, som lever på integrationsydelsen. 70 procent af dem oplever, at økonomien påvirker flygtninges trivsel i nogen, høj eller meget høj grad. Frivillige fortæller, at økonomien giver anledning til bekymringer, stress, depression og fysiske symptomer.

»Hver gang man får et brev fra kommunen, så bliver man faktisk angst, for betyder det nu, at de tager noget fra mig? Det er meget invaliderende, at man har et budget, hvor man ikke kan tåle, at man lige skal betale 25 kroner her eller 20 kroner dér. Det er en stor psykisk belastning, at de ikke ved, hvordan de skal få det til at hænge sammen,« siger en frivillig.

Undersøgelsen er ikke stor nok til at drage generelle konklusioner om frivilliges oplevelse af flygtninges situation i Danmark. Men den kan give et billede af, hvordan en gruppe frivillige oplever den.

»Det kommer meget tydeligt til udtryk, at det klart påvirker trivslen i de enkelte familier, at de har så få penge,« siger Josephine Fock, direktør for integrationsafdelingen i Dansk Flygtningehjælp.

Regeringen har de seneste år gennemført otte stramninger, der handler om ydelsesniveauet for flygtninge uden for arbejdsmarkedet. I dag er integrationsydelsen markant lavere end kontanthjælpen og rammer en bredere gruppe. 

Senest har regeringen besluttet, at integrationsydelsen skifter navn til selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelse og bliver beskåret med op til 2.000 kroner for flygtninge, der har været i landet i mere end tre år.

Mangel på udstyr

72 procent af de frivillige i undersøgelsen, der er i kontakt med personer på integrationsydelse, oplever, at de pågældende mennesker har svært ved at betale ting som cykel, skoletaske og idrætstøj.

Undersøgelsen indeholder også fokusgruppeinterview og telefoninterview med frivillige.

Her fremgår det blandt andet, at de frivillige oplever, at børnene skiller sig synligt ud ved mangel på for eksempel it, tøj, skoletasker, drikkedunke, cykler og legetøj.

Samtidig tilkendegiver hovedparten af de frivillige i undersøgelsen, at økonomien hos mennesker på integrationsydelse har negativ indvirkning på deres uddannelse, sociale samvær og deltagelse i skole- og foreningsliv.

Om undersøgelsen

  • Undersøgelsen omfatter: To fokusgruppeinterviews med deltagelse af henholdsvis fem og seks frivillige, individuelle telefoninterviews med fem frivillige og en spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af 673 frivillige
  • Spørgeskemaundersøgelsen har en svarprocent på 21 procent.
  • Alle informanter er frivillige i Dansk Flygtningehjælp, og der er en repræsentation af deltagere fra hele landet, dog tegner region Syddanmark og Midtjylland sig procentvis for flest deltagere i spørgeskemaundersøgelsen.
  • 67 procent af deltagerne har mindst to års erfaring eller mere.
  • 89 procent indgår i en relation som enten netværksperson eller mentor med mennesker, der opholder sig i Danmark som flygtninge.

Kilde: Dansk Flygtningehjælp

En frivillig nævner blandt andet, at udgifter til en skolemadsordning blev en barriere for at gå i skole.

»På Mors får børnene mad på skolerne, 200 kroner pr. elev. Moren har ikke betalt, og så vil børnene ikke i skole.«

Tove Munk fra Næstved er en af de frivillige, der er i kontakt med flygtninge på integrationsydelse. Hun har fra 2010 og frem til sommeren 2018 været frivillig i en social og juridisk rådgivning, hvor hun har været i kontakt med en lang række flygtningefamilier.

De henvender sig ofte på grund af de lave ydelser, fortæller hun. Ifølge hende er den sociale eksklusion et stort problem for gruppen, for eksempel kan det være vanskeligt for forældre at deltage i skolearrangementer på grund af mangel på penge.

»Det lammer folk, at de har så lidt. En hvilken som helst ekstraregning river gulvtæppet væk under dem. Så kan man søge enkeltydelser, men min erfaring er, at man ikke kan være sikker på, at de bliver bevilget‚« fortæller hun.

Det skaber en konstant bekymring hos dem, hun har rådgivet, fortæller hun. For eksempel er de bange for, om de kan blive boende i deres lejlighed.

»Det smitter også nogle gange af på børnene. De bliver utrygge, fordi forældrene har det svært,« siger hun.

Ris og grøntsager fylder

Mens det fremgår af undersøgelsen, at hovedparten af de frivillige oplever, at flygtninge ikke har råd til medicin, tolkebistand og kørsel til for eksempel læge (omkring 60 procent), så er der færre frivillige, der ser, at familierne ikke har råd til husleje (29 procent) og kost (34 procent).

Tove Munks erfaring er, at mange kvinder er »fremragende til at få noget ud af meget lidt« i et køkken.

»De kan virkelig få ris og grøntsager til at fylde noget. Så kniber det til gengæld lidt mere med sådan noget som frugt,« siger hun.

De frivillige i undersøgelsen peger på, at familier klarer sig bedre, hvis de har en lav husleje, låner penge, får penge tilsendt fra familie i hjemlandet, udfører sort arbejde, eller hvis børnene har et fritidsarbejde.

Huslejen er ifølge Tove Munk altafgørende.

»Det er den største post for familierne, og for nogle er det en meget stor del af ydelsen, der går til husleje.«

Stramninger af integrationsydelsen siden 2015

  1. Integrationsydelse for nytilkomne.
  2. Integrationsydelse – udvidelse af personkreds.
  3. Genindført optjeningsprincippet for ret til børnetilskud og børne- og ungeydelse for flygtninge.
  4. Afskaffet flygtninges adgang til at medregne bopælstid i oprindelseslandet ved beregning af folkepension.
  5. Nedsættelse af integrationsydelse med 3 procent.
  6. Ændring af dansktillæg til en danskbonus.

Undersøgelsen indeholder ikke specifikke spørgsmål om bolig, men flere frivillige giver udtryk for bekymringer over netop dette. Det gælder i forhold til plads og komfort. I undersøgelsen nævnes blandt andet en familie på seks personer, som bor i en halvanden værelseslejlighed. Der er også et eksempel på en familie, der lever i en bolig, som ikke kan opvarmes.

»Familien er blevet placeret langt ude på landet i et hus, som er gammelt og utæt og desuden meget dyrt i varme. Børnene bliver ofte syge, fordi det ikke er til at varme op. En alenemor med fem børn har ikke mulighed for at flytte til byen,« siger en frivillig.

Svært at være frivillig

I 2011 afskaffede den daværende SRSF-regering den særligt lave ydelse for flygtninge, og frem til 2015 var de på kontanthjælp. I den periode sad Tove Munk også i den frivillige rådgivning. Hun oplever en kæmpe forskel fra dengang til nu.

»I perioden før var der meget mere ro. Der var ingen ansøgninger om enkeltydelser. Det der katastrofeagtige, som der er i dag, det var der ikke. Kontanthjælpen så ud til at være på et niveau, hvor man godt kunne klare sig,« siger hun.

Josephine Fock fortæller, at Dansk Flygtningehjælp oplever, at det er blevet hårdere at være frivillig for flygtninge i Danmark. Dels fordi lovgivningen ofte ændrer sig, og dels fordi flygtninge opleves fattigere.

Dansk Flygtningehjælp har en politik om, at frivillige ikke skal dække flygtninges økonomiske behov. I stedet kan de hjælpe med at tage kontakt til kommunen, søge enkeltydelser og julehjælp eller hjælpe med at finde tøj i genbrugsbutikker.

»Nogle frivillige synes, at det er for hårdt at hjælpe flygtninge, fordi de ikke kan løse deres problemer, og derfor bliver det også beskrevet i undersøgelsen, at frivillige stopper af den grund,« siger hun.

Larma Aslan (th), her i køkkenet med en af sine døtre, har en diskusprolaps og er under behandling i psykiatrien som følge af sine oplevelser med krigen i Syrien. Hun og døtrene kan kun klare sig igennem måneden ved at låne penge af den lokale arabiske købmand, som så bliver betalt tilbage, når der kommer børnepenge hver tredje måned.
Læs også
Overvågningskapitalisme Instagram Facebook Google Cambridge Analytica techgiganter
Hør mere i podcasten
Serie

Danmarks nye fattigdom

Den historisk lave integrationsydelse, som gives til flygtninge uden for arbejdsmarkedet, har skabt en fattigdom i det danske samfund, som af forskere beskrives som særligt dyb. Nu vil regeringen sænke ydelsen igen. I denne serie sætter Information fokus på, hvordan det er at leve på integrationsydelsen.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Folke Knudsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Gert Romme
  • Christian Mondrup
  • David Breuer
Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Gert Romme, Christian Mondrup og David Breuer anbefalede denne artikel

Kommentarer

Danmark har den regering, som et demokratisk flertal selv har valgt.

Men når uanstændigheden i Danmark er helt uden grænser. - Hvad kan man så sige om anstændigheden blandt danskerne?.

Carsten Mortensen og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

4000 kr = 2 par nye sko til den lille svindler.
Uanstændigt. Politikerne skulle skamme sig!

Carsten Mortensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Gert Romme

Danskerne foregives mulighed for at stemme mellem pest og kolera.
Men begge er sygdomme der kan behandles nu om dage..

Det kan gråzoner for vælgermaksimering ikke.
Med andre ord, der findes ingen valgmuligheder. Alt er det samme.
Så vær lidt tilbageholdende med at bebrejde danskerne deres ufrie valgmuligheder mht til statsministerkandidat.

Når det er sagt, har der hidtil været en tendens til at 'hytte sit eget' og lade naboen sejle i egen suppe.
Individualismen, der slog igennem i løbet af -90'erne og nu har vist sit grimme fjæs bl.a. på Facebook, Twitter og Nationen, samt på mediernes click-bait platforme, har været det virkelige paradigmeskifte.
Mig-selv-nok generationerne har virkelig samlet til bunke, og tromlet enhver der mente noget andet til at ligne lystbådesejlere uden sejl og både uden årer.

Men besynderligt nok har selvsamme platforme skabt en større forståelse af, at der er noget råddent ved den måde at vurdere sine medmennesker på, for nu snakker vi med andre der har dårlige oplevelser med systemet, med udbytningen af vore fælles ressourcer, og vi kan se deres protester live - hele døgnet rundt.

Paradokset er en bekymrende tendens til overvågning, og samtidig whistleblowere, der giver os indblik i de mørke sider af samme.

Man må bare sige, at mediebilledet efterhånden er så uigennemskueligt, at selv uddannelse ikke forhindrer misbrug og spin, omhyggeligt planlagte smædekampagner fra politisk hold kan brænde igennem - eller brænde sammen - og at mange er fuldstændig forvirrede, og ikke har tid til at sætte sig ind i de mærkværdige rodebutikker partierne fremstår som.

Personligt tror jeg dog ikke mere på at partiernes amokløb mht. udlændingestramninger vinder dem mange point.
Klimapolitikken er blevet meget dominerende efter valget 2015, og nu er sundhed og pension også kommet i toppen.
Der kom 50.000 underskrifter til forslaget til Folketinget om en ny klimalov efter kun to uger !!

Hvis danskerne er dumme, må medierne jo gøre dem klogere ;-)

Vivi Rindom, Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen og David Breuer anbefalede denne kommentar

Det er dårlig trivsel, flygtninge flygter fra. Forbedringen er til at få øje på.
Giv disse mennesker ubureaukratiske muligheder, så skal mange af dem nok selv forbedre deres situation.
De er jo ikke velfærdsdanskere.

Kim Folke Knudsen, Christel Gruner-Olesen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Leo

Du har så meget ret :
"Giv disse mennesker ubureaukratiske muligheder, så skal mange af dem nok selv forbedre deres situation.
De er jo ikke velfærdsdanskere."

Problemet er, at partierne konkurrerer indbyrdes om at fremstå 'strammest' overfor udlændinge.
Det modvirker integrationen kolossalt.

Nu har lægeforeningen lige udtalt, at regeringens stramninger med at folk selv skal betale tolk forhindrer dem i at få rettidig lægebehandling.

Så foreslår DF og LA at det nu skal gælde ALLE områder i det offentlige; børneinstitutioner, skoler, SFO'er, Jobcentret, endvidere.

Udover det skal den såkaldte integrationsydelse sættes ned med 2000 kr, overfor folk der i forvejen lever på en sten..

Der er intet i denne regerings politik der forekommer humant.
Desværre heller ikke i en eventuel anden regering, ført an af Socialdemokratiet, der er uendeligt udsvævende når det gælder løftet om at være "Børnenes statsminister".
(Det svarer til at en person gik ind på en bar, og lod sutterne om at tage ansvar).

Kim Folke Knudsen, Lise Lotte Rahbek og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Klima og miljø, ulighed og sundhed står øverst på danskernes dagsorden.
Alligevel bliver Venstre, DF, Konservative, LA og Socialdemokratiet ved med at konkurrere om at dehumanisere flygtninge.
Man kan håbe det giver partierne én på sinkadusen ved det kommende valg.

Eva - Som jeg har sagt før, går jeg ind for en hård hjemrejsepolitik - som som folketingets flertal. Ja, måske hårdere over kanten af konventionerne. Som det altid siges - vi kan jo ikke modtage hele verden.
Men uenigheden opstår ved den måde, vi behandler dem, der forbliver i landet.
Det inhumane består i, at lade menneske stå i det uvisse ingenmandsland, og inddirekte ved ubehageligheder presse dem til frivillig udrejse.
Altså logikken er, at den hårde begrænsning begrunder den humane løsning for dem, der forbliver.

Kim Folke Knudsen

Kære Leo Nygaard.

Leo - Det der med konventionerne. Er der nogen i Danmark, som har spurgt FN og de internationale organisationer, om deres helt konkrete holdning til diverse sager om borgere, der ikke har asylgrundlag i Danmark ?

Jeg savner i den grad, at vi får dækket de internationale organisationers syn og vinkel på denne sag, inden at vi dømmer dem på forhånd. Bemærk Said Mansour. Han fik ikke hans sag godkendt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, selvom vi i ugerne forinden hans udvisning fik tudet ørene fulde af, at det var Den Menneskerettigheds Domstol og FN, som stod i vejen for en udvisning af manden fra Danmark.

Er vi ikke der hvor det er lidt den samme melodi som med EU. Det er altid dem som er den slemme stygge ulv, der begrænser og ødelægger danske politikeres beslutninger.

Kim Folke Knudsen

Den bevidste strategi fra DF´s side slår nu fuldt igennem.

Det er et mål i sig selv, at ødelægge tilværelsen for nyankomne asylansøgere fra muslimske lande, hvis kultur og baggrund DF simpelthen ikke kan lide. Med den 11 September 2001 i hukommelsen og IS samt islamisk terrorisme, så er bålet med frygt antændt over hele Europa.Det skal så gå ud over alle dem med en mellemøstlig baggrund. Uden at der er nogen der skænker det en tanke, at en del af de stakkels mennesker er flygtet fra forfærdelige diktaturer og fra IS hærgen blandt anderledes troende f.eks de kristne Yazidier.

Jeg kan godt forstå, at der i Danmark er bekymring over integration og hvor mange som vi kan tage ind. Men proportionerne og anstændigheden er helt gået af fløjten i de sidste 4 år med denne her bevidste strategi, at give nyankomne flygtninge en så elendig modtagelse som overhovedet muligt for at skræmme kommende flygtninge fra at søge asyl i dette land.

Jeg ønsker at andre borgere behandles efter den samme målestok som jeg selv finder er værdig uanset baggrund uanset race uanset køn og uanset at de ikke lige fra starten af kan starte op i et dansk job. Venlighed og imødekommenhed kan udrette meget.

Den målestok forekommer mig ikke indgår i den nuværende Udlændinge politik.

Et godt spørgsmål at stille til DF´s vælgere, selvom det i dag kan virke utopisk.

Der kan komme en dag, hvor det er danskerne og Danmark som har brug for husly i andre nationer.

Hvilken modtagelse i Udlandet ville vi så ønske os ?

Eva Schwanenflügel, Carsten Mortensen, David Breuer og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Kim Folke - Ja, verden er ond. Men alligevel har vi ret at opretholde vores gamle kultur.
Desværre er nogen skade sket og erfaringen tilsiger total stop for fremmede fra verdens brændpunkter. Vi bestemmer selv vores forhold til konventioner.
Kald mig bare på det grundlag racist og DF' er og andre negative mente betegnelser.
Det er simpel nødvendighed at spærre af for at kunne skaffe bred tilslutning til at behandle alle herboende ordentligt - som jeg siger ovenfor.

Jeg skal være den første til at beklage vores krigsaktivitet i de sidste år, og dermed vores medansvar.