Læsetid: 10 min.

Gældsrådgivere: Kviklån og forbrugslån fører borgere på integrationsydelse ud i negative lånespiraler

Dyre lån såsom kviklån bruges til at dække andre lån eller betale regninger hos familier på integrationsydelse. Sådan fortæller gældsrådgivere, der rådgiver flygtninge om deres økonomi. Ydelsen er så lav, at de har svært ved at vejlede dem om, hvor de kan skære
Karina Andersen, som er gældsrådgiver i Den Frie Rådgivning i Vollsmose i Odense, er blandt de rådgiver der i øjeblikket vejleder 27 familier på integrationsydelse i Vollsmose. Hun fortæller at 'Det kan være rigtig svært for os at rådgive dem, for tit er der ikke noget, de kan skrue ned på. Der er bare ikke mange penge at gøre godt med,'.

Karina Andersen, som er gældsrådgiver i Den Frie Rådgivning i Vollsmose i Odense, er blandt de rådgiver der i øjeblikket vejleder 27 familier på integrationsydelse i Vollsmose. Hun fortæller at 'Det kan være rigtig svært for os at rådgive dem, for tit er der ikke noget, de kan skrue ned på. Der er bare ikke mange penge at gøre godt med,'.

Malene Anthony Nielsen

1. marts 2019

Flygtninge på integrationsydelse optager dyre lån og oparbejder stor gæld, fordi de ikke kan betale deres regninger eller har penge nok til at få hverdagen til at hænge sammen.

Sådan lyder det fra gældsrådgivere, som vejleder i økonomisk rådgivning til borgere på integrationsydelse. En af dem er Karina Andersen, som er gældsrådgiver i Den Frie Rådgivning i Vollsmose i Odense. De rådgiver i øjeblikket 27 familier på integrationsydelse.

»Det kan være rigtig svært for os at rådgive dem, for tit er der ikke noget, de kan skrue ned på. Der er bare ikke mange penge at gøre godt med,« siger hun og forklarer, at mange af disse borgere allerede har skåret ned på udgifter til eksempelvis forsikring og tøj.

»Hvis de skal vælge mellem mad og indboforsikring, så vælger de mad.«

Integrationsydelsen er for en enlig forsørger på 9.000 kroner efter skat og for en forsørger på ca. 6.500 kroner efter skat. Ifølge Karina Andersen har en familie med to børn af dem, hun rådgiver, typisk et rådighedsbeløb på 3-5.000 kroner, når huslejen og andre faste udgifter er betalt.

Information har i denne serie sat fokus på den historisk lave ydelse. Forskere har forklaret, at den har skabt en helt ny fattigdom i velfærdsstaten. Samtidig har familiekonsulenter, pædagoger og flygtninge fortalt om, at det kan være svært at få råd til de mest basale ting såsom tøj og mad.

Det billede genkender gældsrådgiverne, og netop derfor oplever de, at flygtninge bliver fanget ind i negative lånespiraler.

Ender i RKI

Karina Andersen forklarer, at familier på integrationsydelse meget sjældent kan låne penge i banken. Derfor er det også et stort problem, at de optager kviklån. Hun har rådgivet en familie, som skyldte penge til forskellige kreditorer, hvor renten var ekstremt høj.

»De havde indgået en afdragsordning og betalt 100 kroner pr. kreditor om måneden. Men på én post var renten så høj, at gældsposten steg med 2.000 kr. i renter om måneden. Og de afdrog med 100 kroner,« siger hun.

– Hvorfor skyldte de så mange penge?

»For at kunne leve resten af måneden. Det generelle billede er, at vi ikke kan følge med her i gældsrådgivningen. Vi får en til to nye henvendelser om dagen med folk, der gerne vil have hjælp. Og lige nu har vi venteliste,« siger hun.

Hun fortæller, at mange modtagere af integrationsydelse ikke er i stand til at betale deres telefon- og internetregninger, og så kommer der renter og gebyr på. Det har resulteret i, at hun har set telefonregninger, der er startet på 400 kroner og efter fire måneder er steget til 5.000 kroner.

»De forstår ikke, hvor vigtigt det er at betale til tiden. Og lige pludselig er det røget til inkasso og RKI.«

Der mangler ifølge Karina Andersen et tilbud om undervisning i, hvordan man styrer sin privatøkonomi i Danmark.

»De forstår ikke, at der kommer en kæmpe elregning hver tredje måned, eller at vand og varme er aconto. Hvis man havde undervisningsdelen med fra starten, kunne man måske undgå de her store inkassosager og fogedretten« siger hun.

I Den Frie Rådgivning i Odense oplever de, at børnepengene meget ofte går til ubetalte regninger.

»Jeg sad med en familie i går, som har 25.000 kroner, de skylder i vand, kloak, gas og el,« siger Karina Andersen.

Familien er blevet boligplaceret i en privat lejlighed, hvor de er ansvarlige for vedligeholdelse af kloak.

»De har fået en efterregning på 25.000 kroner. Der er kreditor meget modvilligt gået med til, at de betaler 5.000 kr. hver gang, de får børnepenge, og så 2.000 kr. om måneden ellers. Det vil sige, at så har de nærmest ingen penge til mad,« fortæller hun.

Slået ud af uventede udgifter

Trine Vestergaard, som er socialrådgiver i en kommune i Syddanmark, ser også, hvordan uventede udgifter og regninger slår familier på integrationsydelse ud. 

»Det kan være en regning på 1.000 kroner eller 1.500 kroner, hvor de ikke kan finde pengene. Derfor må de låne til at betale denne regning,« fortæller hun.

Hun ser eksempler, hvor de køber en smartphone, de ikke har råd til eller brug for, på afbetaling. De sælger straks telefonen igen og får dermed rede penge, men samtidig hænger de på et nyt lån, som er meget dyrt at afbetale.

Eva Tetzlaff fra Settlementet Gældsrådgivning på Vesterbro fortæller, at de ofte er »magtesløse«, når familier på integrationsydelse kommer for at få hjælp. De har 20 frivillige og rådgiver 450 unikke borgere om året. Hun nævner også uforudsigelige udgifter som et problem.

»Det kan være, at de skal akut til tandlæge, eller deres køleskab bryder sammen. Det er familier, hvor deres rådighedsbeløb er meget lille, inden måneden er startet,« siger hun og fortsætter:

»Så må vi sige til folk, at det ikke hænger sammen, og det kan vi ikke rigtig gøre noget ved, fordi det lige præcis er pointen med integrationsloven – at der ikke er kompenserende ydelser at søge. Problemet med enkeltydelserne i kommunerne er, at det ikke er nok i sig selv, at din økonomi ikke hænger sammen,« forklarer hun.

Borgerne svarer ofte, at »jeg må finde på noget«, fortæller Eva Tetzlaff. Hvis de går ned i banken, får de afslag. Derfor må de søge kviklån og sms-lån, mens det mindst problematiske er, når de låner af et familiemedlem, fortæller hun.

»Så længe de er på integrationsydelse, er alle lån dog et problem, fordi de ikke kan betale dem tilbage. De låner penge for at betale de værste lån, men så er de bagud i budgettet, allerede inden måneden er startet,« siger hun.

Gældssat for livet

Til Information har to syriske familier på integrationsydelse fortalt, hvordan de låner penge af den lokale arabiske købmand for at få råd til mad sidst på måneden. Gældsrådgiverne oplever i stor stil, at gruppen af borgere på integrationsydelse låner af venner og bekendte i lokalområdet.

»Privat gæld, hvor man låner hist og her, det bruger de virkelig meget,« siger Karina Andersen.

KFUM’s Sociale Arbejde har en frivillig rådgivning ved navn På Fode Igen, som er i 26 kommuner med 120 frivillige i Danmark. Projektleder June Crondahl forklarer, at de meget tit ser gæld til private.

»Og det vil de meget gerne betale tilbage, før de betaler nogle af deres andre kreditorer tilbage, fordi de gerne vil beholde en god relation. Det betyder så, at de andre regninger, hvor der er renter på, må vente, og det skaber en ond cirkel,« siger hun og fortsætter:

»Man låner penge for at betale andre ud. Så hvis man f.eks. har lånt penge af sin købmand, låner man penge ved et kviklån for at betale det tilbage, de skylder af købmanden. Så låner man et tredje sted for at dække det hjem. Og sådan kører det.«

– Hvad oplever I som gældsrådgivere, at familier på integrationsydelse ikke har råd til?

»Det er det, som du og jeg vil se som almindelige faste udgifter, og som vi i Danmark forventer, at man har råd til. De fleste kæmper med at betale huslejen. Fordi det er svært at finde boliger, der er billige nok, når man ingenting har,« siger June Crondahl.

Hun fortæller, at de i rådgivningen arbejder med at få dem til at prioritere at betale huslejen først. Herefter skal der være et beløb til el, vand, varme, telefon, internet, licens og så kost.

»Når det er betalt, er der ofte ikke mere tilbage, og det er også et meget lille beløb, man har til kost om måneden. Men du og jeg ville synes, at det var helt normalt at have en indboforsikring eller en ulykkesforsikring til sine børn. Det har de ofte ikke,« siger hun.

Og derfor kan de også hurtigt komme i gæld, forklarer hun.

»Hvis deres barn for eksempel smadrer en rude, når det spiller fodbold, så står de med en udgift, de ikke har nogen forsikring til at dække,« siger hun.

– Har I oplevet det?

»Ja.«

– Familier fortæller, at de løber tør for penge den sidste uge i måneden. Er I også ude for det problem, når I rådgiver?

»Ja, ja. Vi forsøger at hjælpe folk med at lave et overblik ved at regne ud, hvor meget de har hver dag. Så når de skal ud og handle ind, så må de ikke handle ind for mere end eksempelvis 15 kroner pr. person,« siger June Crondahl.

Gæld tænkes altid ind i et månedsbudget, når de rådgiver familierne, forklarer hun. Nogle gange kan rådgiverne hjælpe ved at forhandle med almindelige kreditorer, fordi der ikke er udsigt til, at låntagerne nogensinde vil kunne betale lånet tilbage.

»Det kan for eksempel være rentestop i en periode,« forklarer hun.

Rent økonomisk er konsekvensen for disse mennesker, at de kan være fanget af gælden for evigt. Det, man kalder »overgældssat«, hvor ens gæld er højere, end det man forventes at kunne tjene over resten af ens livsforløb.

»De kan aldrig komme ud af den her gæld, og den må de så leve med. Det betyder så, at man ikke kan låne til noget andet, fordi man er en dårlig betaler,« siger June Crondahl.

TO EKSEMPLER PÅ BUDGETTER

Budget 1, Rockwools minimumsbudget

Hvor lidt kan borgere i Danmark leve for, hvis de kun køber det nødvendige til de lavest mulige priser? Det har Rockwool Fonden undersøgt. Forskerne har i 2015 udarbejdet minimumsbudgetter, som er det laveste rådighedsbeløb, der skal til hver måned for at kunne leve en »beskeden« tilværelse i Danmark. Rockwool Fondens minimumsbudget for en familie med to børn er 20.359 kroner.

Budget 2, en flygtningefamilies budget

Vi har bedt gældsrådgiver Karina Andersen fra Den Frie Rådgivning i Odense om at fremlægge et budget for en familie på integrationsydelse. Det er en far, mor og to børn. De har et rådighedsbeløb på 14.792 kroner om måneden og er ifølge Karina Andersen almindeligt for denne familietype.

Det indeholder Rockwools minimumsbudget: Et budget for en familie på integrationsydelse holdt op imod Rockwool Fondens minimumsbudget for en familie med to børn. Samlede udgifter 20.359 kr.

  • Bolig 5.670 kr.
  • Mad og drikke 4.737 kr.
  • Kultur og fritid (fjernsyn, musikanlæg, computer, gaver, fritidsaktiviteter) 2.140 kr.
  • Transport 1.838 kr.
  • Beklædning og sko 1.640 kr.
  • Supplerende boligudgifter (vand, varme, el) 1.500 kr.
  • Forsikring 1.079 kr.
  • Hygiejne og sundhed 912 kr.
  • Kultur og fritid 874 kr.
  • Varige forbrugsgoder (møbler, hårde hvidevarer) 483 kr.
  • Dagligvarer 361 kr.

Det indeholder en flygtningefamilies budget: Familiens budget er fremlagt af gældsrådgiver Karina Andersen fra Gældsrådgivningen i Vollsmose, Odense. Den specifikke familie på integrationsydelse har indtægter for 14.792 kr. – heri også indregnet børneydelse. Udgangspunktet er altså mere end 5.000 kr. under minimumsbudgettet.

Faste udgifter: Samlet 9.818 kr.

  • Husleje 5.500 kr.
  • Vand, el og varme 2.000 kr.
  • Telefon, internet og licens 738 kr.
  • Buskort 630 kr.
  • Mad i institutionen 450 kr.

Restbeløb efter de faste udgifter er 4.974 kr. Det svarer nogenlunde til Rockwool Fondens minimumsbudget for forbrug på mad og drikke alene, mens der sjældent bruges penge på forsikring, tøj, hygiejne og fritidsaktiviter.

Hvad dækker punkterne over?

Her følger en oversigt over de forskellige punkter i Rockwool Fondens minimumsbudget og en forklaring på, hvad det dækker over.

  • Beklædning og sko: Fodtøj og beklædning til alle årstider og lejligheder. Det er indregnet, at man beholder tøj og sko 50 til 100 pct. længere end i et almindeligt budget. Der er tale om tøj og sko fra de billigste tøjkæder.
  • Hygiejne og sundhed: Shampoo, tandpasta, deodorant, et minimum af makeup, prævention, svag medicin og udvalgte personlige hjælpemidler såsom læsebriller. Priserne er indhentet i Brugsen, Fakta, Matas og Apotek. Der er også afsat penge til at gå til frisør fire gange om året og til ét årligt tandlægebesøg.
  • Transport: Der er afsat penge til at transportere sig på den billigst mulige måde. En cykel med en levetid på ni år til hvert familiemedlem samt udgifter til daglig offentlig transport i tre zoner. Priserne er hentet i Jupiters Cykler og DSB.
  • Forsikring: En familieforsikring og et a-kassebidrag. Familieforsikringen er en indboforsikring og har samme pris uanset antal personer i husstanden.
  • Kultur og fritid: Underholdning, kommunikation og deltagelse i familiemæssige og kulturelle sammenhænge. For eksempel gaver, en billig mobiltelefon til hvert familiemedlem, en (billig) computer, et fjernsyn, med enten tv-abonnement eller Netflix/HBO el.lign. til hele familien, samt højttalere til musik.
  • Kultur og fritid: Man gør brug af gratis muligheder for at bruge naturen, og der er derfor afsat penge til løbesko. For børnefamilier er der afsat penge til én tur i Tivoli eller lignende om året og et årligt kontingent til f.eks. et medlemskab i en fodboldklub til sine børn.
  • Mad og drikke: Et nødvendigt og beskedent forbrug af mad. Består af hjemmelavet mad, som giver den energi, man har brug for, og som er sundt. Der er ikke afsat penge til alkoholiske drikke. Man handler i de billigste supermarkeder.
  • Dagligvarer: Rengøringsartikler og andre husholdningsvarer fra elpærer til opvaskesæbe. De billigst tilgængelige produkter, som forudsættes at have en vis miljømæssig standard.
  • Varige forbrugsgoder: Varer, som har en lang levetid, såsom møbler, lamper, køleskab og andet køkkenudstyr. Forudsættes at have en ekstra lang levetid. Priserne er indhentet i IKEA, Imerco, Jysk, Punkt1, Bilka og SuperBrugsen.
  • Bolig: Huslejen er beregnet ud fra det krævede boligareal ganget med en geografisk bestemt gennemsnitlig kvadratmeterpris. Tager udgangspunkt i prisen på almene boliger.
  • Supplerende boligudgifter: De supplerende boligudgifter er beregnet ud fra et gennemsnitligt forbrug af vand, varme og el på det areal, som husstanden har.
Serie

Danmarks nye fattigdom

Den historisk lave integrationsydelse, som gives til flygtninge uden for arbejdsmarkedet, har skabt en fattigdom i det danske samfund, som af forskere beskrives som særligt dyb. Nu vil regeringen sænke ydelsen igen. I denne serie sætter Information fokus på, hvordan det er at leve på integrationsydelsen.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Andersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Christian Mondrup
  • Kurt Nielsen
Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Christian Mondrup og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

René Arestrup

Ja, og for at føje spot til skade, tillader politikerne her i landet at ågervirksomheder har frit slag til at plukke i forvejen hårdt prøvede mennesker.
Det er med andre ord helt ok at spekulere skamløst i andre menneskers ulykke, men Gud nåde trøste den ydelses- eller kontanthjælpsmodtager, der træder ved siden af blot én gang.
Huhej hvor det går!

Bjarne Andersen, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Alvin Jensen, Dennis Tomsen, Mogens Holme, Heidi Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Jan Weber Fritsbøger, Torben K L Jensen, Claus Nielsen, Michael Waterstradt, Jens Kofoed, Helene Kristensen, Anne Eriksen, John Andersen, Per Torbensen, Søren Bro, Kim Houmøller og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@René Arestrup

Klatgæld er af det onde. Men er det en løsning at forbyde det? Hvis desperate mennesker så i stedet låner på det sorte marked med tilhørende hårdhændede inddrivelsesmetoder?

René Arestrup

@Henrik Brøndum
Det er nok noget nær det tyndeste argument for at opretholde en lovgivning, der tillader at diverse udlånsselskaber kan udnytte mennesker i økonomisk nød.
Problemstillingen bliver jo vendt fuldstændig på hovedet. I stedet for at diskutere amoralske aktører på lånemarkedet - lovlige såvel som ulovlige - burde vi diskutere, hvorfor det overhovedet er nødvendigt for nogle mennesker at kaste sig i armene på disse gribbe.

Kim Houmøller, Bjarne Andersen, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Alvin Jensen, Søren Bro, Mogens Holme og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

markedet bestemmer prisen og nogle mener det er som det skal være,
vi andre ved at markedet favoriserer de priviligerede og helt automatisk gør de rige rigere og de fattige fattigere,
faktisk ville det være mere retfærdigt at de priviligerede betalte højere renter, især i betragtning af at der er en klar tendens til at nogle af de priviligerede gerne løber fra regningen og f.eks. erklærer sig konkurs, selvom de har gemt "lidt" for kreditorerne og derfor kan fortsætte med at leve i overflod efter "konkursen".
Den slags har de fattige ikke mulighed for, de betaler villigt det hele hvis de kan.

Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Der er jo ingen mennesker ved deres fulde fem - og med en nogenlunde god økonomi - der ville indlade sig på at låne penge til en effektiv rente på 40-, 50- eller 100 procent.
Og det behøver de heller ikke. De kan bare gå ned i deres bank.
De såkaldte finansieringsselskaber eksisterer ene og alene i kraft af, at der findes en gruppe mennesker, som IKKE kan gå ned i deres bank og bede om et lån, uden at blive grinet hele vejen tilbage til hoveddøren.
Det er jo mennesker, som i virkeligheden ikke har råd til at tage et lån, men er så pressede, at de handler i desparation. Og det betaler de uanstændigt dyrt for.

Bjarne Andersen, Michael Waterstradt, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Alvin Jensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

@Rene A: eller 750%, som nogen af de værste forbrydere udbyder til. Selv en dummebødeudstedende rocker ville jo få røde ører.

Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Der er lige kommet en dom i Højesteret om at det er legalt at tage 2000 % i rente..
Så ja, åger er åbenbart fuldt lovligt :-/

Henrik Brøndum

@René Arestrup

Enig i at det centrale er om flygtningenes økonomi er blevet for stram. Når jeg ser de budgetter og billederne fra trøstesløse Vollsmose, er min umiddelbare konklusion uden at have forstand på området, at der er to problemer der forstærker hinanden. I en lejlighedsbyggelse i en by, er man hvor alt handler om at forbruge. Budgetter og regnskaber fra familierne viser at alle pengene går til husleje, afdrag på gæld, forsikringer, telefon, TV buskort .... og i en by er man nødt til alt dette, og kan kun forbedre sin situation med et godt lønarbejde?

Kan det ikke overvejes at skabe muligheder for bosættelse i landsbyer, gerne flere familier nogenlunde samme sted? Der er masser af nedslidte landarbejderhuse som det offentlige kan købe billigt, gerne med en smule jord. Transport kan klares med elcykler. Kontakt med naturen siges at være godt for traumatiserede? Danskundervisning kan klares med fjernundervisning på nettet? Jeg ved godt at ingen - uanset hvor mange hurraparoler der kommer fra Information og eller Alternativet - kan leve af et husmandsbrug, men man kan komme igang med noget fra dag et, og supplere med offentlig hjælp?

Med hensyn til ågerkarle der besmykker sig med tatoos, "fintech" eller telefonsalg kan reguleres bedre end det er i dag, vil jeg stadig hævde er særdeles kompliceret. Jeg kunne godt tænke mig at høre hvad menneskerettighedseksperterne siger til en ide om diskrimination: Hvis du er flygtning får du i en periode status som personlig konkurs, så enhver der låner dig penge må se sit udlån som en donation?