Læsetid: 7 min.

Hemmeligholdt mail modsiger Støjbergs forklaring om ulovlig instruks om adskillelse af asylpar

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs forklaring i sagen om den ulovlige instruks om adskillelse af asylpar er alvorligt svækket, vurderer jurister på baggrund af en hidtil hemmeligholdt mailudveksling
Inger Støjberg er kommet med skiftende forklaringer i sagen om adskillelse af asylparrene. Ved et samråd i Folketinget i sommeren 2017 kom hun som noget nyt med den forklaring, at hendes instruks i første omgang alene var tænkt som en pressemeddelelse.

Inger Støjberg er kommet med skiftende forklaringer i sagen om adskillelse af asylparrene. Ved et samråd i Folketinget i sommeren 2017 kom hun som noget nyt med den forklaring, at hendes instruks i første omgang alene var tænkt som en pressemeddelelse.

Jens Dresling

7. februar 2019

Små tre år efter udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) udstedte en ulovlig instruks om adskillelse af asylpar, er Information kommet i besiddelse af en hidtil hemmeligholdt mailudveksling, der kaster nyt lys over sagens kerne.

Ifølge juridiske eksperter sår mailudvekslingen alvorlig tvivl om ministeren og hendes ministeriums forklaring over for Folketinget, Ombudsmanden og offentligheden.

Centralt i Inger Støjbergs forklaring står en påstand om, at Udlændingestyrelsens daværende direktør ved et møde samme dag som udsendelsen af den ulovlige instruks blev orienteret om, at hans styrelse skulle tage nogle forbehold i forhold til instruksen. Men det viser sig nu, at styrelsesdirektøren i en aldrig tidligere offentliggjort mail afsendt kort efter mødet gav udtryk for, at han havde forstået ministerens hensigt helt anderledes.

Det var den 10. februar 2016, at Inger Støjberg udstedte instruksen om adskillelse af asylpar. Den havde form af en pressemeddelelse, og Udlændingestyrelsen fik mundtligt besked fra ministeriet om at administrere »i overensstemmelse med indholdet af pressemeddelelsen«. Det har styrelsen senere skrevet til Ombudsmanden.

Instruksen indebar, at alle asylpar, hvor den ene part var under 18 år, skulle adskilles. Senere konstaterede Ombudsmanden i en redegørelse, at denne instruks var »ulovlig«, fordi den var »kategorisk og undtagelsesfri«, selv om »gældende regler kræver individuel vurdering af den enkelte familie«.

I alt samtidigt skriftligt materiale om sagen fra Udlændinge- og Integrationsministeriet er instruksen omtalt som undtagelsesfri.

Men Inger Støjberg og hendes ministerium har gang på gang forklaret til Folketinget og Ombudsmanden, at de har understreget følgende forbehold over for Udlændingestyrelsen: I nogle tilfælde ville der, med ministeriets ord til Ombudsmanden, »skulle gøres undtagelse til indkvarteringsinstruksens udgangspunkt« om adskillelse af asylparrene.

Ved et såkaldt koncerndirektionsmøde om formiddagen den 10. februar skulle styrelsen således være blevet orienteret om dette afgørende forbehold. Mødet fandt sted få timer før udstedelsen af instruksen, og her deltog Inger Støjberg og ledende embedsmænd fra hendes ministerium samt den daværende direktør for Udlændingestyrelsen, Henrik Grunnet.

Et afgørende møde

Koncerndirektionsmødet har derfor en helt central betydning i sagen. Den angivelige orientering af styrelsesdirektøren ved dette møde har Inger Støjberg brugt som argument for, at hun og ministeriet på intet tidspunkt har ønsket at pålægge styrelsen en undtagelsesfri og dermed ulovlig praksis.

Som ministeren sagde ved et samråd i Folketinget om sagen 1. juni 2017:

»Det er også vigtigt at sige, at på dagen, hvor pressemeddelelsen bliver sendt ud, der bliver det også mundtligt kommunikeret til Udlændingestyrelsen, at der jo kan være tilfælde, hvor parrene ikke skal adskilles – altså dermed, at vi skal overholde dansk ret og selvfølgelig også internationale konventioner.«

Ministeren har imidlertid ingen dokumentation for sin påstand.

Ministeriet har oplyst, at der ikke blev taget referat fra koncerndirektionsmødet, hvilket juridiske eksperter efterfølgende har kritiseret. Og hverken Folketinget eller Ombudsmanden har fået udleveret anden skriftlig dokumentation om mødet.

Men det viser sig nu, at der faktisk findes en hidtil hemmeligholdt intern mailudveksling fra styrelsen, hvor styrelsesdirektør Henrik Grunnet omtaler indholdet af mødet.

Det er denne mailudveksling, som Information er kommet i besiddelse af. Den er fra først på eftermiddagen den 10. februar 2016, og den er foregået få timer efter koncerndirektionsmødet og umiddelbart inden udsendelsen af instruksen fra ministeriet.

Mailudvekslingen, der består af to mails, er den hidtil eneste samtidige dokumentation på skrift for, hvad der foregik på koncerndirektionsmødet, og den understøtter ikke Inger Støjberg og hendes ministeriums påstand om indholdet af mødet.

’INGEN’ må bo sammen

Den afgørende mail er afsendt af styrelsesdirektøren kl. 13.45. Den er et svar til en pressemedarbejder, der 35 minutter forinden havde sendt ham og tre andre ledende embedsmænd en mail og i emnefeltet havde anført: »INGEN barnebrude må bo med ægtefælle«.

I selve mailen havde pressemedarbejderen skrevet: »UIBM (Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, red.) har varslet, at ministeren går ud kl. 14.30 i en pressemeddelelse samt redegørelse om de såkaldte barnebrude. Budskabet er efter det oplyste, at ingen mindreårige under 18 må bo sammen med deres ægtefælle.«

Styrelsesdirektøren skulle ifølge Inger Støjberg og hendes ministerium umiddelbart forinden ved et møde være blevet orienteret om, at der ville skulle gøres undtagelser til reglen om at adskille asylparrene. Man skulle derfor tro, at han ville have gjort opmærksom på dette afgørende forbehold, der talte imod formuleringen om, at »ingen« af asylparrene måtte bo sammen, som pressemedarbejderen havde fremhævet med versaler i emnefeltet og gentaget i selve mailen.

Men i stedet skrev han tilbage til pressemedarbejderen og de tre andre embedsmænd: »Ja. Mødet jeg var til i ministeriet efterlod ingen tvivl om hendes indstilling til sagen – uanset Børnekonventionen, når parret har et fælles barn.«

Den hidtil hemmeligholdte mailudveksling mellem Udlændingesstyrelsens daværende direktør og en pressemedarbejder.

Børnekonventionen er netop en af de juridiske forhindringer for, at par med børn undtagelsesfrit kunne adskilles, konstaterede Ombudsmanden senere.

Svækker ministerens version

Information har forelagt mailudvekslingen for to juraprofessorer, der har fulgt sagen tæt. De vurderer begge, at mailen fra Henrik Grunnet svækker Inger Støjbergs forklaring om mødet alvorligt.

»Man kan ikke læse mailen på anden vis, end at Henrik Grunnet har forstået mødet sådan, at ministeren ønskede en kategorisk og undtagelsesfri adskillelse af asylparrene, og at han bestemt ikke har oplevet at blive oplyst om det modsatte,« siger professor i forvaltningsret på Københavns Universitet Michael Gøtze.

»Mailen er ikke noget direkte bevis for, hvad der er blevet sagt ved mødet, men det er i mine øjne vanskeligt at forestille sig, at en så erfaren og juridisk dreven embedsmand helt skulle have misforstået budskabet. Man må sige, at den svækker ministerens version af forløbet betydeligt, fordi det eneste, der tilsyneladende findes på skrift om mødet, peger i den modsatte retning af hendes forklaring.«

Den vurdering deler professor i forfatningsret på Københavns Universitet Jens Elo Rytter:

»Jeg læser den mailudveksling sådan, at Henrik Grunnet på mødet har forstået, at ministeren ville have en undtagelsesfri adskillelse. Mailen understøtter bestemt ikke forklaringen om, at der skulle gøres undtagelser. Tværtimod understøtter den det modsatte.«

Jens Elo Rytter kalder sagen »alvorlig«.

»Da det kom frem, at man havde handlet ulovligt, hævdede man over for både Folketinget og Ombudsmanden, at der var en intern forståelse om at gøre undtagelser på trods af den undtagelsesfrie instruks. Nu kunne det se ud til, at det var forkert, og at man reelt har haft til hensigt at udstede en undtagelsesfri og dermed ulovlig instruks og efterfølgende har ført Folketinget og Ombudsmanden bag lyset,« siger juraprofessoren.

Han hæfter sig ved, at Ombudsmanden i sin redegørelse måtte gå ud fra, at ministeriets påstand om en mundtlig orientering af Udlændingestyrelsen var korrekt. Ombudsmanden skrev, at han måtte »lægge til grund«, at det »ikke var ministeriets samlede intention at pålægge Udlændingestyrelsen at iværksætte en ulovlig praksis«.

»Det er Ombudsmandens måde at sige på, at han lader tvivlen komme ministeriet til gode, fordi han må basere sig på sagsakterne og ikke har grundlag for at gå imod ministeriets forklaring,« siger Jens Elo Rytter.

»Men med denne her mailudveksling er der rejst alvorlig tvivl om den forklaring, og hvis Ombudsmanden havde set de mails, så havde han faktisk haft noget skriftlig dokumentation, der ser ud til at gå imod forklaringen fra ministeriet.«

Pressemeddelelse blev til instruks

Inger Støjberg er kommet med skiftende forklaringer i sagen om adskillelse af asylparrene. Ved et samråd i Folketinget i sommeren 2017 kom hun som noget nyt med den forklaring, at hendes instruks i første omgang alene var tænkt som en pressemeddelelse.

Hendes embedsmænd havde i teksten taget forbehold for, at asylparrene i nogle tilfælde ikke ville kunne adskilles, men ifølge ministerens forklaring fjernede hun disse forbehold, fordi pressemeddelelsen skulle kommunikere et letforståeligt, politisk budskab.

Ministeren har dog senere erkendt i et folketingssvar, at det er korrekt, når Udlændingestyrelsen har oplyst, at den samme dag som udsendelsen af pressemeddelelsen mundtligt fik besked fra ministeriet om at administrere »i overensstemmelse med indholdet af pressemeddelelsen«.

I det hele taget er der omfattende dokumentation for, at pressemeddelelsen var en instruks, som i sig selv var undtagelsesfri, og det er også sådan, Ombudsmanden har valgt at omtale den.

I den oprindelige instruks stod der: »Fremadrettet kan ingen mindreårige asylansøgere bo sammen med en ægtefælle eller samlever«.

Og tidligt i forløbet har Inger Støjberg selv gang på gang omtalt den som undtagelsesfri. Blandt andet oplyste hun i et svar til Folketinget den 24. februar 2016, at hun havde »anmodet Udlændingestyrelsen om at ændre praksis således, at ingen mindreårige asylansøgere fremadrettet kan bo sammen med en ægtefælle eller samlever. Det gælder også, hvis parret har et eller flere fælles børn«.

Ulovlig sagsbehandling

I dagene og ugerne efter udstedelsen af Inger Støjbergs instruks den 10. februar 2016 gik embedsmændene i Udlændingestyrelsen i gang med at effektuere instruksen. De nærmere omstændigheder omkring styrelsens praksis er uklare, men intet tyder umiddelbart på, at styrelsen gjorde undtagelser.

Den 16. februar blev seks par adskilt, og i de følgende dage blev yderligere ni par adskilt.

Den 19. februar sendte Inger Støjbergs embedsmænd hendes instruks til Justitsministeriets ekspert i folkeret for at få en uformel vurdering.

Det er ikke kendt for offentligheden, hvad eksperten kom frem til – det har Inger Støjberg gang på gang afvist at oplyse – men i begyndelsen af marts fik Udlændingestyrelsen tilladelse til at forelægge særlige sager til endelig afgørelse i ministeriet. Inden da var 15 par altså blevet adskilt.

Først den 18. marts sendte Inger Støjbergs ministerium en mail til Udlændingestyrelsen om, at indkvarteringen ikke måtte ske i strid med Danmarks internationale forpligtelser eller mod dansk ret. På det tidspunkt var yderligere to par blevet adskilt.

Inger Støjberg har ikke ønsket at stille op til interview med Information, men skriver i en mail:

»Jeg kan fuldstændig afvise, at jeg over for mit embedsværk skulle have sagt, at man i forvaltningen af barnebrudssagerne skal se stort på Danmarks internationale forpligtelser. Indholdet i mailen må derfor stå for den tidligere direktørs egen regning.«

Udlændingestyrelsen har ingen kommentarer, og det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra forhenværende direktør i Udlændingestyrelsen Henrik Grunnet.

Du kan høre Radio Information alle de steder, hvor du normalt hører podcasts.
Hør mere i podcasten
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs (V) ulovlige instruks om at adskille mindreårige asylansøgere fra deres ægtefæller i landets asylcentre dannede i 2016 rammen for en række samråd.
Læs også
Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, kræver svar fra Inger Støjberg om en mail, han ikke fik udleveret i forbindelse med sin gennemgang af sagen om ministerens ulovlige instruks i sagen om adskillelse af asylpar.
Læs også
Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, kræver svar fra Inger Støjberg om en mail, han ikke fik udleveret i forbindelse med sin gennemgang af sagen om ministerens ulovlige instruks i sagen om adskillelse af asylpar.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Tommy Clausen
  • Dorte Sørensen
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Kurt Nielsen
  • Flemming Berger
  • Eva Bertram
  • Leif Høybye
  • Mads Berg
  • Jes Enevoldsen
  • Tom Andreæ
  • Katrine Damm
  • Jan Weber Fritsbøger
  • Eva Schwanenflügel
  • Christian Mondrup
  • Carsten Mortensen
  • David Breuer
  • Claus Gårde Henriksen
  • Ole Frank
  • Britta Hansen
Tommy Clausen, Dorte Sørensen, Peter Beck-Lauritzen, Kurt Nielsen, Flemming Berger, Eva Bertram, Leif Høybye, Mads Berg, Jes Enevoldsen, Tom Andreæ, Katrine Damm, Jan Weber Fritsbøger, Eva Schwanenflügel, Christian Mondrup, Carsten Mortensen, David Breuer, Claus Gårde Henriksen, Ole Frank og Britta Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens J. Pedersen

Desværre ser det ud til at være almindeligt under den nuværende regering. Lars Uløkke nægter blot at gå i samråd og redegøre for unøjagtigheder.
Forhåbentlig bliver den næste regering mere fin i kanten.

Hanne Ribens, Carsten Wienholtz, Arne Albatros Olsen, søren ploug, Karsten Lundsby, Anne Eriksen, Jan Weber Fritsbøger, Ole Frank og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar

Det er nok den mindst overraskende afsløring, der nogensinde er trykt i et dansk medie.

Men ikke desto mindre - Tak for den!

Kurt Nielsen, Anne Mette Jørgensen, Eva Bertram, Johanna Haas, Karsten Lundsby, Anne Eriksen, Fam. Tejsner, Jan Weber Fritsbøger, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, David Breuer, Søren Thuesen, Ole Frank og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar

Er der nogen, der ved, hvad Henrik Grunnet arbejder med i dag, siden han ikke finder det betimeligt at fortælle sandheden?

Flemming Berger, søren ploug, Ole Frank, Karsten Lundsby, Anne Eriksen, Jan Weber Fritsbøger, Eva Schwanenflügel og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Carsten Nørgaard

At udtrykke stærk uenighed med sådan noget er slet ikke nok. Den her sag er ikke afgjort på afgørende vis, før det får alvorlige og håndgribelige konsekvenser for Støjberg – hun skulle for længst være afsat som minister, og at man ikke har gjort det er at håne grundloven, retsstaten og de grundlæggende principper for vores politiske system.

Tommy Clausen, Tue Romanow, Carsten Wienholtz, Hanne Ribens, Arne Albatros Olsen, Kurt Nielsen, Flemming Berger, Eva Bertram, søren ploug, Johanna Haas, Mads Berg, Samuel Grønlund, Karsten Lundsby, Anne Eriksen, Tino Rozzo, Jan Weber Fritsbøger, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, David Breuer, Kirsten Sanders, Søren Thuesen, Ole Frank, Trond Meiring, Elisabeth Andersen og Jonna Jensen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

"Forhåbentlig bliver den næste regering mere fin i kanten."

Ja, den næste regering bliver nok bedre. Det så vi under seneste socialdemokratisk ledede regering, hvor folk som Corydon, Vestager og Bødskov demonstrerede stor demokratisk ånd.

Tommy Clausen, Tue Romanow, Lars Jørgensen, Lars Løfgren, Janus Agerbo, Knud Chr. Pedersen, Kurt Nielsen, Flemming Berger, nils hommel, Anne Mette Jørgensen, Jens Kofoed, søren ploug, Samuel Grønlund, Steen Holmberg, Karsten Lundsby, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Christian Mondrup, Torben Bruhn Andersen, Niels Østergård, Carsten Mortensen, Peter Knap, David Joelsen, Anders Reinholdt, Trond Meiring og Martin Rønnow Klarlund anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

@ Bettina Jensen
Nu nævnte jeg ikke S som en mulighed.
Men du har ret, det kniber gevaldig med kvalificerede emner til Folketing og regering.

Jan Madsen, Tommy Clausen, Kurt Nielsen, Anne Mette Jørgensen, søren ploug, Johanna Haas, Karsten Lundsby, Anne Eriksen, Jan Weber Fritsbøger, Eva Schwanenflügel og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

hun er barn af Martin Henriksen og Ninn-Hansen, desværre har S også deponeret sin værdighed og medmenneskelighed hos den ydre svinehund, så vi fortsat skal bombe civile og skabe flere flygtninge, som vi så kan afvise.

Jan Madsen, Tommy Clausen, Christel Gruner-Olesen, Elisabeth Andersen, Helene Kristensen, Kurt Nielsen, Anne Mette Jørgensen, søren ploug, Johanna Haas, Mads Berg, Karsten Lundsby, Tino Rozzo, Fam. Tejsner, Jan Weber Fritsbøger, Torben Bruhn Andersen, Trond Meiring, Carsten Mortensen og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Mette Frederiksen må fryde sig over, at de stramninger hun indførte i offentlighedsloven viser sig effektive og virker efter hensigten.
Irriterende med al den indblanding fra vælgerne. De skal stemme ved valgene og ellers passe deres egne sager.

Tommy Clausen, Carsten Wienholtz, Helene Kristensen, Berith Skovbo, Kurt Nielsen, Flemming Berger, Anne Mette Jørgensen, søren ploug, Ole Frank, Johanna Haas, Mads Berg, Karsten Lundsby, Mogens Holme, Fam. Tejsner, Jan Weber Fritsbøger, Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen, Trond Meiring og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Anna Sørensen

Du kan narre nogen altid, og du kan narre alle nogen tid, men du kan ikke narre alle altid... ;o)
Måske skal nogle ministre og politikere bare på genopdragelse i almindelig ordentlighed?

Her er mine bud på ordentlighed: Troværdighed, redelighed, kærlighed til det gode, empati, kende og prøve at overholde dyder, medmenneskelig, medansvarlig... osv...

Tommy Clausen, Elisabeth Andersen, søren ploug, Johanna Haas, Anne Eriksen, Fam. Tejsner, Søren Bro og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Ja det er dn grim sag, men den endte jo fint. Når far flygter og efterlader kone og børn i krigszonen, hvilke etiske regler efterlever han så....

Carsten Mortensen

Og så tørrer hun den andda af på den (lykkeligvis) tidligere direktør :-(
....jeg er ikke forbavset!

Tommy Clausen, Arne Albatros Olsen, søren ploug, Johanna Haas, Karsten Lundsby, Fam. Tejsner, Jan Weber Fritsbøger og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Som Esben Lykke skriver, så er eksistensen af denne mail langtfra overraskende.
Det overraskende er, at det er lykkedes for Anton Geist og Ulrik Dahlin at få gravet den frem.
Men uanset beviserne om Støjberg har talt usandt, og hvorvidt Ombudsmanden igen - igen udtaler tydelig kritik, så ved vi jo alle at det ikke kommer til at koste hende ministerposten.
Aldrig sålænge der kan tælles til 90 i den borgerlige lejr, og regeringen er afhængige af DF.

Tommy Clausen, Elisabeth Andersen, Tue Romanow, Carsten Wienholtz, Kurt Nielsen, Anne Mette Jørgensen, søren ploug, Ole Frank, Johanna Haas, Mads Berg, Peter Knap, Karsten Lundsby, Anne Eriksen, Mogens Holme, Fam. Tejsner, Trond Meiring og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Når de snakker om at der mangles kvalificerede danskere, er det så at de mangler flere uærlige danskere?

Lars Løfgren, Anne Mette Jørgensen, Niels Duus Nielsen, Mogens Holme og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Eva, jeg tror faktisk, at de mange afsløringer slider på regeringen. Selv om de ansvarlige aldrig stilles til ansvar, bidrager det til at udbrede politikerleden. Kunsten er så at sikre, at denne politikerlede ikke rammer alle politikere, men kun det store flertal, som fortjener det.

Alternativet er efter min mening en reaktion på denne politikerlede, ligesom EL har været det i mange år. I USA ser det ud, som om de progressive unge politikerspirer rider på en bølge af poltikerlede, så vi må lægge hovederne i blød og lære dem kunsten af.

Tommy Clausen, Elisabeth Andersen, Eva Schwanenflügel, Arne Albatros Olsen, Kurt Nielsen, Flemming Berger, søren ploug, Ole Frank, Johanna Haas og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Niels Duus Nielsen. Det ikke en kunst, det er ærlighed. Johanne Smidt-Nielsen havde den. Uffe Elbæk har den også i en vis udstrækning. Det kræver blot, at dit sind ikke er spaltet mellem en ideologi og din samvittighed.

Tommy Clausen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

I 2014 blev justitsminister Morten Bødskov tvunget til at gå af efter at have stukket Folketinget en "nødløgn" i den såkaldte Christiania-sag. Pia Kjærsgaard kaldte det dengang en "bananstat værdig" at en minister lyver over for Folketinget og krævede ministerens hoved på et fad. I dagens Danmark kan politikerne åbenbart slippe af sted med at lyve stærkere end en heste kan rende uden at det får konsekvenser. Hvor er vi dog på vej hen?

Tommy Clausen, Carsten Wienholtz, Helene Kristensen, Eva Schwanenflügel, Jesper Sano Højdal, Kurt Nielsen, Anne Mette Jørgensen, Niels Duus Nielsen, Søren Bro, søren ploug og Johanna Haas anbefalede denne kommentar

Inger Støjberg som integrationsminister er:
løgn på løgn på løgn.
I tilgift en uhyggelig stor kynisme og tilsyneladende et ekstremt behov for professionelt at markedsføre sig på en ekstrem umenneskelighed overfor flygtninge.
Det er højst mærkværdigt og utrolig sørgeligt og meget utryghedsskabende - for nu at bruge et udtryk regeringen anvender flittigt, når de udsatte skal kanøfles - at dette kan sikre en topbpolitikerkarriere i Danmark: et lillebitte fredeligt land, der en gang var kendt for sin humanisme, sin medmenneskelighed og sin evne og villighed til at hjælpe flygtninge og andre mennesker i en udsat livssituation.
Alle disse fine egenskaber, der engang kendetegnede Danmark, har borte taget. Og resultatet er en Støjberg eller en anden politiker af den kaliber i Integrationsministeriet. Samt at det ikke har nogen konsekvenser, at begå åbenlyse ulovligheder i embeds medfør.
Det er en meget alvorlig og for mig at se uforklarlig deroute for et land, der har alle forudsætninger for at have en mere hæderlig ledelse, fordi befolkningen har alle forudsætninger for at være oplyste og handle derefter. Alligevel sænker mørket sig mere og mere.
Forstå det hvem der kan. Jeg kan ikke. Og jeg aner ikke mine levende råd...

Tommy Clausen, Elisabeth Andersen, Helene Kristensen, Eva Schwanenflügel, Lars Løfgren, Kurt Nielsen, Flemming Berger, Klaus Brusgaard, Trond Meiring, Niels Duus Nielsen, søren ploug, Frede Jørgensen, Ole Frank og Erik Fallesen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

"Men du har ret, det kniber gevaldig med kvalificerede emner til Folketing og regering."

Måske kunne man vende den om og sige/skrive at det vrimler med kvalificerede emner til Folketing og regering - for så vidt at begge konstruktioner er designet til at være bemandet af opportunister, kynikere og kolbøtter. Summen af elendigheden er ikke blot den samme, men også reciprokt funktionel.

Bettina Jensen

"Forstå det hvem der kan. Jeg kan ikke."

Muligvis kan hin omtalte mørkes tilstedekomst forstås ved at skele lidt til både historien og vor samtids paradigme; historisk set har vi mange eksempler på kriminelle politikere, som aldrig blev retsforfulgt - hvilket skaber en art kulturel arv; et magtfuldkomment og korrumperet bagtæppe for det politiske arbejde.

Vor politiske-ideologiske samtid er i høj præget af neoliberalismen, som stiller borgere i et kundeforhold til det offentlige/staten (dvs. i sidste instans fællesskabet/almenvellet) - og enhver kunde tænker jo først og fremmest på sig selv - ikke på leverandørens ve og vel. I og med at vi på alle niveauer i vores offentlige virkelighed er markedsgjorte; makuleret som selvstændige og socialt afhængige eksistenser/mennesker - mangfoldiggjort som segmenter og objekter, fremmedgøres vi fra vore naturlige tilskyndelser til at hjælpe andre i nød, til at være etisk ansvarlige og ærlige. En instrumentel proces, som naturligvis helt generelt afvises af pæne mennesker.

Tommy Clausen, Elisabeth Andersen, Helene Kristensen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Johanna Haas, Kurt Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

12.000 barnebrude bliver giftet væk hver dag, året rundt - men lad os tale om noget andet.

Var det for øvrigt ikke også en rig og feteret skuespillerinde der på sin vej til tinderne måtte finde sig i et klap på måsen?

Anne Mette Jørgensen

En MR.skanning af hjernen kan afsløre om folk har en dyssocial personlighedsforstyrrelse( psykopati)
Helt alvorligt: Bør alle inden de får et job i folketinget skannes? Herunder naturligvis også embedsfolkene.

Bettina Jensen

Martin Lund, enig. Lad os tale om forbrugssamfundets katestrofeinducerende karakter. Lad os tale om vore krige rundt om på kloden, som udvirker katastrofer, danner migrations- og flygtningestrømme, lænser statskasser for kapital og reproducerer sig selv som nye konfliktfelter og destabiliseringer.

Lad os tale om de danske politikeres korrumperede tilstand. Lad os tale om den danske Etat, som agerer direkte kriminelt i en lang række sager. Lad os tale om stressudviklingen i det danske samfund. Forureningen, grundvandets kritiske tilstand. Den økologiske ubalance. Regnskovenes decimering. Kapitalismens selvdestruktive derouter.

Og lad os derpå tale om barnebrude og selvskadende teenagere. Medicinproducenternes kølige kynisme og feterede skuespillerinder med klaps i dåsen.

Tommy Clausen, Elisabeth Andersen, Tue Romanow, Carsten Wienholtz, Helene Kristensen, Eva Schwanenflügel, Peter Knap, Niels Duus Nielsen, Jesper Sano Højdal, Kurt Nielsen, Flemming Berger og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Selvfølgelig accepterer vi barnebrude her i Danmark, hvis det er politisk opportunt. Herregud det står jo skrevet i den europæiske koran, og her er metoo ikke nævnt med et ord. Desuden er der ikke tale om kvinder her. Det er jo børn.