Hverken Enhedslisten eller Alternativet gik frem. Alligevel kalder eksperter og ungdomspolitikere skolevalget et klimavalg

Som tidligere landsformand i SF Ungdom har Nanna Bonde oplevet flere skolevalg, og i år deltog hun i seks debatmøder. Hun er ikke i tvivl om, at meget har ændret sig siden 2017, hvor blå blok sikrede et overvældende flertal.

I år har hun mødt flere elever, der er ved at bukke under for det forventningspres, de føler sig sat under. Og så har de vægtet den grønne dagsorden langt højere end tidligere, fortæller hun.

»Det er tydeligt, at de unge går op i klima- og miljøspørgsmål. De er ekstremt bekymrede for udviklingen på området og den fremtid, de står over for,« siger Nanna Bonde.

Hun mener, at det er én af årsagerne til, at flere elever har sat deres kryds ved venstrefløjen sammenlignet med det seneste valg.

Det var dog ikke SF, der stod for fremgangen. I stedet blev Socialdemokratiet skolevalgets store vinder, da partiet gik frem fra 15,6 procent i 2017 til 22,6 procent i år og dermed blev landets største parti.

Alligevel holdt blå blok fast i et smalt flertal, efter cirka 80.000 elever fra 8. til 10. klasse havde sat deres kryds.

Blandt de borgerlige partier var sejrherren navnlig De Konservative, der hev over 13 procent af stemmerne hjem på et tidspunkt, hvor de ifølge den seneste Megafon-måling står til 4,7 procent til det kommende folketingsvalg.

Ifølge tidligere landsformand i Konservativ Ungdom, Andreas Weidinger, skyldes partiets stærke position først og fremmest, at de unge ønsker hårdere straffe til kriminelle og tryghed i gaderne – en mærkesag, som eleverne da også selv pegede på som den næstvigtigste.

Men Weidinger, der stod i spidsen for Konservativ Ungdom ved skolevalget i 2017, er enig med Nanna Bonde i, at klimaet i stigende grad optager de unge – og at det har smittet positivt af på De Konservatives valgresultat:

»Vi kan mærke, at klimaspørgsmålet er sindssygt vigtigt for de unge. Det er tydeligt, at det fylder mere nu end for to år siden. Så det har virkelig haft en betydning, at vi med rette kan sige, at vi er det grønne parti i blå blok. Eleverne er også engagerede i andre emner, men hvis de kan mærke, at man ikke går op i klimaspørgsmålet, så er man ligesom udelukket.«

De små partier kan ikke følge med

Valgforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, Kasper Møller Hansen, er overrasket over, at Socialdemokratiet i så overbevisende stil blev det største parti hos eleverne, efter »de har fået nogle ordentlige tæsk ved de seneste to skolevalg«.

Han hæfter sig dog ved, at DSU, Socialdemokratiets ungdomsorganisation, har oprustet og har været gode til at vise flaget på skolerne.

Samtidig er han enig med de to landsformænd i, at klimaspørgsmålet har haft indflydelse på valgresultatet:

»Dagsordenen har skubbet sig siden 2017 og er blevet mere klimaorienteret. De unge vil gerne diskutere de udfordringer, der ligger på det område. Så sammen med den øgede indsats er det nok hovedforklaringen på, at det er gået så godt for Socialdemokratiet.«

Til gengæld hentede Socialdemokratiets kolleger i rød blok mere beskedne resultater. Både Enhedslisten og Alternativet gik mærkbart tilbage til under fem procent af stemmerne, mens SF blot sikrede sig 5,7 procent, en minimal fremgang i forhold til 2017.

Kasper Møller Hansen mener, at udviklingen er overraskende, men i høj grad bør tilskrives ungdomsorganisationernes knappe ressourcer. De mindste partier kan ikke stille til det hav af debatter, der er blevet afholdt på skolerne.

»Hvis eleverne ser et panel, der kun består af en enkelt socialdemokrat, en konservativ og en venstremand, så mangler de unge eksempelvis en alternativist at identificere sig med. Når Socialdemokratiet samtidig har rustet op og er blevet bedre til at komme ud, så betyder det, at de andre partier bliver en smule presset.«

Nanna Bonde forklarer, at SFU kun har været repræsenteret ved cirka halvdelen af debatterne – noget, hun mener, har svækket partiets tilslutning – og også Andreas Weidinger erkender, at tilstedeværelsen er afgørende.

»Hvor mange flyers eller bolsjer, du deler ud, betyder intet. Men det betyder noget at være til debatterne. De steder, hvor vi ikke er, får vi cirka to til tre procent af stemmerne, mens vi får markant flere der, hvor vi er.«

Men selvom skolevalget i høj grad er en kamp på ressourcer – og selvom de unge vælgere ikke udgør et repræsentativt udsnit af de danske skoleelever – mener Kasper Møller Hansen dog ikke, at valget er uden betydning. Det er faktisk »en ret stor strømpil«.

»Det, der ofte sker, er, at man smider sit politiske anker ud i de her unge, formative år, og ankerkæden kan nu engang kun være så lang. Du kan altså ikke trække den over på den anden side. Den holder dig på mange måder fast i den blok, du er i. Til gengæld kan man se masser af ustabilitet inden for blokkene.«