Læsetid: 6 min.

Jurister kritiserer Finanstilsynets forklaring i hvidvasksag

I sin redegørelse om hvidvasksagen i Danske Bank hævder Finanstilsynet, at en bank ikke er forpligtet til at rette forkerte oplysninger, den har givet tilsynet. Fire jurister er uenige. De vurderer, at tilsynet tillægger sig selv mindre magt, end det reelt har. Dybt problematisk, mener SF og DF
Danske Bank – med daværende direktør Thomas Borgen i spidsen – gav flere gange Finanstilsynet forkerte oplysninger. Finanstilsynet har siden erkendt, at man stolede for meget på de oplysninger.

Danske Bank – med daværende direktør Thomas Borgen i spidsen – gav flere gange Finanstilsynet forkerte oplysninger. Finanstilsynet har siden erkendt, at man stolede for meget på de oplysninger.

Martin Lehmann

11. februar 2019

Finanstilsynet »har levet op til sine forpligtelser som ansvarlig tilsynsmyndighed for Danske Bank«.

Sådan skrev tilsynsformand David Lando skråsikkert i den redegørelse, som udkom i slutningen af januar. Finanstilsynet frikendte dermed sig selv i hvidvasksagen, hvor mistænkelige transaktioner for omkring 1.500 mia. kroner uhindret strømmede gennem Danske Banks estiske filial.

Men nu sår en række jurister tvivl om centrale dele af Finanstilsynets forklaring.

Baggrunden er, at Danske Bank er blevet kritiseret for ad flere omgange at have afgivet forkerte oplysninger i sagen. Omvendt er tilsynet blevet kritiseret for at stole for meget på Danske Banks oplysninger, for ikke at have undersøgt sagen grundigt nok og for ikke at have brugt de muligheder, de faktisk havde for at gribe ind.

Finanstilsynet forsvarer sig i redegørelsen bl.a. med følgende argument: Selvom banker lovmæssigt har pligt til at give tilsynet korrekte oplysninger, er der ikke noget i loven, der forpligter bankerne på »at orientere Finanstilsynet, hvis det senere viser sig, at oplysningerne var forkerte«. 

Den måde at fremstille det på er dog forkert, lyder det fra de juridiske eksperter.

»Når der er oplysningspligt for en virksomhed, er det mest oplagt at forstå det som, at der også er pligt til at rette fejlagtige oplysninger,« siger Michael Gøtze, der er professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet.

»Det er usædvanligt, at en offentlig myndighed, der er sat til at føre tilsyn, tænker sine egne redskaber så restriktivt, som Finanstilsynet gør i det her tilfælde. Dermed indskrænker tilsynet sin egen effektivitet,« siger Michael Gøtze.

Niels Skovmand Rasmussen er lektor ved Syddansk Universitet og ekspert i regulering af finansielle virksomheder. Også han vurderer, at Finanstilsynet i det her tilfælde »fortolker oplysningspligten indskrænkende«.

Simpelt sagt udnytter tilsynet altså ikke sin handlekraft til fulde. Og det står i kontrast til, hvordan Finanstilsynet normalt arbejder og agerer, oplyser lektoren.

»Tidligere har vi set eksempler på, at Finanstilsynet omvendt fortolker deres beføjelser udvidende – for at kunne føre et tilstrækkelig effektivt tilsyn med finanssektoren. Derfor er denne fortolkning overraskende. Det skal i øvrigt ses i lyset af, at Folketinget de seneste år netop har styrket Finanstilsynets mandat,« siger Niels Skovmand Rasmussen.

Når Finanstilsynet underspiller sine handlemuligheder, kan det nemmere frikende sig selv i forhold til kritikken om, at tilsynet ikke er gået hårdt nok til Danske Bank. På den måde maler tilsynet et »skønmaleri« af, at man har levet op til sit ansvar, mener SF'eren Lisbeth Bech Poulsen.

»Tilsynet gør sig selv mindre, end det er, og prøver at sige, at man ikke havde værktøjet, selv om man rent faktisk havde det. Det er beskæmmende og dybt problematisk.« 

»Finanstilsynets frifindelse af sig selv er ikke meget værd nu,« siger Lisbeth Bech Poulsen. 

Hun bakkes op af Dansk Folkepartis Hans Kristian Skibby, der kalder tilsynets argument for »absurd«. 

»Finanstilsynet vasker hænder og fralægger sig ansvaret, som de i stedet skubber over på Danske Bank. Det er da forventeligt, at kontrolinstansen selv mener, at der er en pligt til at rette forkerte oplysninger. Nu har Danske Bank så fået et stempel på, at det er i orden, at de ikke har sendt korrekte oplysninger bagefter,« siger Hans Kristian Skibby.

Med flammeskrift

Finanstilsynets redegørelse er stilet til erhvervsminister Rasmus Jarlov (K), som for nyligt igangsatte politiske drøftelser af, hvordan man fremadrettet kan styrke Finanstilsynet og regulere bankerne i kampen mod hvidvask og skattesvindel. 

Tilsynet foreslår, at banker og andre finansinstitutter fremover forpligtes til selv at berigtige de oplysninger, som de har givet til Finanstilsynet, hvis oplysningerne senere viser sig ikke at give et retvisende billede.

Men det tiltag bør som nævnt ikke være nødvendigt, vurderer KU-professor Michael Gøtze.

»Normalt vil man som tilsyn tænke sine værktøjer så dybt som muligt. Man kan godt skrive det ind med flammeskrift i paragraffen, så det vil blive endnu klarere. Men redskabet er allerede lagt ind mellem linjerne,« siger Gøtze.

Han får opbakning af Frederik Waage, som er dr.jur. og forvaltningsekspert ved Syddansk Universitet.

»Jeg er enig i, at det her forekommer indskrænkende. Og spørgsmålet er, om Finanstilsynet har overholdt deres undersøgelsespligt i tilsynet med Danske Bank. Det er helt afgørende, idet tilsynet har en generel pligt til at undersøge sager, de behandler, tilstrækkeligt,« forklarer Frederik Waage.

– Så Finanstilsynet kan ikke bare forfalde til, at eftersom det ikke står eksplicit i loven, så er bankerne ikke forpligtede til at berigtige forkerte oplysninger?

»Nej, det kan tilsynet ikke. Hvis tilsynet har eller burde have en indikation af, at der er noget galt, så har de både pligt og hjemmel til at undersøge det. Finanstilsynet er fra flere sider blevet beskyldt for at tro for meget på Danske Bank. Spørgsmålet er, om alarmklokkerne burde have ringet,« siger Frederik Waage.

Kritikken af Finanstilsynet har fået Den Europæiske Bankmyndighed til at indlede en undersøgelse af vagthundens håndtering af hvidvasksagen. Tilsynets svar skal derfor også ses i det lys, påpeger Waage.

»Man må formode, at Finanstilsynet kommer til at stå skoleret for, om de har efterlevet de regler og den oplysningspligt, der gælder for danske myndigheder. Og her vil undersøgelsesprincippet – om man som myndighed har belyst sagen ordentligt – være helt centralt,« siger Frederik Waage.

Klare advarsler

I 2007, 2012 og 2013 fik Finanstilsynet oplysninger fra de ansvarlige i Danske Banks hovedsæde for forebyggelse af hvidvask.

»Oplysningerne gik i alle tre tilfælde ud på, at hvidvaskforebyggelsen i filialen var tilfredsstillende,« skriver Finanstilsynet i den 142 sider lange redegørelse.

Et andet sted påpeger tilsynet, at Danske Banks ledelse i begyndelsen af 2014 blev opmærksom på problemerne i den estiske filial. Banken orienterede dog ikke Finanstilsynet før 2015.

Det gjorde til gengæld det estiske tilsyn, som i 2012 og 2013 henvendte sig til Finanstilsynet »om mulige hvidvaskproblemer«. Alligevel sendte ledende medarbejdere i Danske Bank »detaljerede beskrivelser« af bankens »udmærkede hvidvaskforanstaltninger« til Finanstilsynet.

Endvidere fik Finanstilsynet i 2007 en klar advarsel af den russiske centralbank om »mulig kriminel aktivitet og hvidvask« anslået til »milliarder af rubler om måneden«. Finanstilsynet rettede henvendelse til Danske Bank, som afviste enhver mistanke om hvidvaskproblemer. Bankens advokatundersøgelse konstaterede senere, at »det havde været mere korrekt at konkludere det modsatte.«

Finanstilsynet har flere gange erkendt, at man stolede for meget på de oplysninger, som Danske Bank afgav.

Men at der ligefrem ikke skulle være noget i loven, som dengang forpligtede Danske Bank til at rette de forkerte oplysninger, kalder Jakob Dedenroth Bernhoft, hvidvaskekspert hos Revisorjura.dk, for »et usædvanligt synspunkt«.

»Jeg har aldrig hørt om nogen offentlig myndighed, som mente, at man som borger eller virksomhed bare kunne lade være med at vende tilbage med rigtige oplysninger. Det er vanskeligt at finde ud af, hvad der er op og ned, hvis tilsynet ikke engang kræver det,« siger Jakob Dedenroth Bernhoft, der har fulgt sagen tæt.

»Det holder simpelthen ikke vand,« siger han.

Skåret ud i pap

Information har spurgt Finanstilsynet, hvad grundlaget er for at konstatere, at der ikke er pligt til at berigtige fejlagtige oplysninger – og hvorfor tilsynet ifølge eksperterne indskrænker sine beføjelser. Finanstilsynet har ikke ønsket at stille op til interview, men i en mail skriver vicedirektør Rikke-Louise Petersen:

»Finanstilsynets forslag skal tydeliggøre virksomhedernes forpligtelse til af egen drift at kontakte Finanstilsynet, hvis det efterfølgende viser sig, at de oplysninger virksomheden tidligere har givet, giver et forkert billede af forholdene i virksomheden.«

SF's Lisbeth Bech Poulsen vil tage de nye oplysninger med til forhandlingerne med erhvervsminister Rasmus Jarlov.

»Vi må hellere få skåret ud i pap i lovgivningen, at fejlagtige oplysninger til Finanstilsynet selvfølgelig skal berigtiges. Men det skal tilsynet ikke bruge som et argument for, at der hidtil har været et hul i loven,« siger hun.

Finanstilsynet mødte stor kritik for at have stolet for meget på Danske Bank, da hvidvaskskandalen kom frem. Nu frifinder tilsynet sig selv.
Læs også
Ifølge formanden for Finanstilsynet, David Lando, er der politiske overvejelser om at give Finanstilsynet mandat til selv at kunne stange bøder ud i hvidvasksager. En beføjelse, som det danske tilsyn hidtil ikke har haft, men som eksempelvis eksisterer i Sverige: »Det vil være en ny rolle for os og en opgave, som kan ligge i den nye enhed,« siger han.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Flemming Berger
  • Carsten Mortensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Ervin Lazar
  • Bjarne Andersen
  • Gert Romme
  • Oluf Husted
  • Torben K L Jensen
Kurt Nielsen, Flemming Berger, Carsten Mortensen, Eva Schwanenflügel, Ervin Lazar, Bjarne Andersen, Gert Romme, Oluf Husted og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Birger Bartholomæussen

Dobbelt hvidvask? Først Danske Banks hvidvask af penge og nu Finanstilsynets hvidvask af sig selv. Deres vasketøj kan dog næppe hænges op på Rådhuspladsen

Kurt Nielsen, Flemming Berger, Peter Beck-Lauritzen, John Andersen, Karsten Lundsby, Mogens Holme, Torben Lindegaard, Philip B. Johnsen, Berith Skovbo, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Ervin Lazar, Estermarie Mandelquist, Benta Victoria Gunnlögsson, Bjarne Andersen, Gert Romme, Tue Romanow, Torkil Forman, Torben K L Jensen og Thorkil Søe anbefalede denne kommentar

Men.der.sker.dem.jo.ikke.noget. Banditter i habitter beskytter hinanden.

Kurt Nielsen, Flemming Berger, Samuel Grønlund, Peter Beck-Lauritzen, John Andersen, Karsten Lundsby, Mogens Holme, Philip B. Johnsen, Berith Skovbo, Eva Schwanenflügel, Christian Morgenstjerne, Estermarie Mandelquist, Bjarne Andersen, Michael Waterstradt, Tue Romanow og Thorkil Søe anbefalede denne kommentar

Det forekommer mig at ikke mindst Cepos der fører sig frem angående økonomi og finanser, er meget lidt højt råbende i den slags tilfælde. Man skulle tro at den sektor der tjener mange penge på vores sektor på dette område, ville fremkomme med en dybdeborende analyse af de systemiske fejl!
Hvorfor er de så passive?

Thomas Rasmussen, Kurt Nielsen, Flemming Berger, Peter Beck-Lauritzen, Karsten Lundsby, Bent Gregersen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Johannes Lund, Søren Bro, Bjarne Bisgaard Jensen, Estermarie Mandelquist, Bjarne Andersen, Gert Romme og Tue Romanow anbefalede denne kommentar

Men kuglestøderen hos LA var da fremme synspunkter om, at systemets funktionsfejl skyldes for meget detailregulering fra offentlige myndigheder. Det er dog utroligt, hvordan de liberale hjernevindinger, kan gøre nat til dag og omvendt.

John Andersen, Kurt Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Karsten Lundsby, Bent Gregersen, Mogens Holme, Ib Christensen, Berith Skovbo, Carsten Mortensen, Eva Schwanenflügel og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Oplysningspligten fik en heelt anden effekt i en sag fra Randers -☺ men dér var der se'fø'li' heller ikke tale om en habitklædt ☺

Peter Beck-Lauritzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Er der efterhånden ikke ved at være skabt præcedens for at domstolene opløses, fordi det er blevet helt legitimt når man undersøger (og frikender) sig selv for diverse fejl, mangler og lovovertrædelser?
Eller (host, host..) gælder det kun når man danser tango på de samme bonede gulve?

Kurt Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Karsten Lundsby, Bent Gregersen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar

Hvorfor er Finanstilsynets manglende ageren egentlig så svært at forstå?

Finanstilsynet med Jesper Berg som direktør og Henrik Ramlau-Hansen som formand er som bekendt underlagt Erhvervs- og Vækstministeriet, hvor "ansvarlige" minister Troels Lund Poulsen og departementschef Michael Dithmer huserer. Derfor er den "ansvarlige" minister også ansvarlig for Finanstilsynets arbejdsopgaver.

I øvrigt udnævnte den "ansvarlige" minister, Troels Lund Poulsen, økonomidirektør i Danske Bank, Henrik Ramlau-Hansen til formand for Finansstyrelsen. Og det er jo bestyrelsen med formand der er øverste ansvarlige overfor den "ansvarlige" minister Troels Lund Poulsen.

Det var i øvrigt den "ansvarlige" minister Troels Lund Poulsen, der tog den kontroversielle beslutning om at "tjene penge" på import af giftigt affald HCB, hexachlorbenzen fra Australien.

Det var også "ansvarlige" minister Troels Lund Poulsen (V) der ragede et særdeles dyrt ur (Rolex GMT Master II-ur til 68.800 DKK) til sig under en arbejdsrejse i Mellemøsten.

Og så var det vist den selvsamme "ansvarlige" minister, Troels Lund Poulsen, der var genstand for en meget alvorlig kommissionsundersøgelse for sin indblanding i Stephen Kinnocks skattesag.

Med et udsnit af disse "ansvarlige" dispositioner, kan man formentlig ret let finde flere eksempler på den "ansvarlige" ministers dømmekraft - eller mangel på samme.

Eva Schwanenflügel, Oluf Husted, Kurt Nielsen, Flemming Berger, Peter Beck-Lauritzen, Lars Jørgensen, Karsten Lundsby, Bent Gregersen, Mogens Holme og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Jeg begynder at forstå hvorfor nogen tror at demokratiet opløses ☺

Eva Schwanenflügel, Oluf Husted, Kurt Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Karsten Lundsby og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

Hvorfor undres - de har alle nogenlunde samme uddannelse - færdes i de samme kredse. De er også alle "medlemmer" af LTF (Loyal to Finance). Det er andre mennesker uden for denne kreds, der skal stoppe det her.

Eva Schwanenflügel, Oluf Husted, Kurt Nielsen, Flemming Berger og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Med den slags graverende "flugt fra ansvar" bør da, mildest talt, give anledning til bortvisning på gråt papir; uden gyldent håndtryk, uden fratradelsesløn, samt livsvarigt forbud mod ansættelse i det offentlige (som er borgernes retsskafne og troværdige tjenere)! Fyr hele bundtet og send dem ud på Lindholm, sammen med andre, ikke lovlydige individer. LTF, om det er den ene slags eller (ref. Leif Høybye) den anden slags, skal de forbydes og ikke være i offentlige embeder. Og "traktor-Troels" & "kugle-smideren"; husk dem, ved valget.

Eva Schwanenflügel, Oluf Husted og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Thomas Rasmussen

David Lando. David Lando. David Lando. Meget smukt. Manden forsøger først at dække over Finanstilsynets dobbeltrolle med eksfinanskriminelle i egen rede. Dernæst prøver han at belære omverden om forvaltningsret. Men det lykkes ham jo meget godt, for der er ingen i nuværende regering, der har format eller viden til at tale ham imod. Finanstilsynet har svigtet Danmark, ganske enkelt, og vi var måske bedst tjent med, at det blev nedlagt. Der er i det mindste arbejdspladser i kriminalitet.

Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen og Oluf Husted anbefalede denne kommentar