Læsetid: 4 min.

Kontroversiel copyright-lovgivning nærmer sig målstregen

Et nyt copyright-direktiv skal hindre, at techgiganter snylter på kunstnere og journalisters arbejde. Men aktivister og virksomheder som Google frygter, at lovgivningen kan underminere ytringsfriheden
15. februar 2019

Efter mere end to års arbejde er en ny europæisk copyright-lovgivning nu lige på trapperne.

Onsdag aften indgik forhandlere fra Europa-Parlamentet, EU-Kommissionen og Ministerrådet en aftale om den endelige tekst, som nu kommer til afstemning.

Det er et stort skridt i retning af at gøre op med, at internetplatforme som Google, Facebook og YouTube »snylter på andres arbejde«, mener Jens Rohde, der som medlem af Europa-Parlamentets retsudvalg har været med til at forhandle aftalen på plads.

»Det er første gang nogensinde, det er lykkedes os strukturelt at genskabe den retstilstand, der fungerer i den fysiske verden, på internettet. Det er kæmpestort,« siger han.

Formålet med direktivet er kort fortalt at sikre, at kunstnere, forfattere, journalister og andre rettighedshavere bliver kompenseret, når deres værker bliver delt på nettet. Men særligt to paragraffer har vist sig kontroversielle. En umage koalition bestående af både borgerretsaktivister og store virksomheder som Google har advaret om, at bestemmelserne kan underminere informations- og ytringsfriheden.

Algoritmens magt

Den endelige lovtekst er endnu ikke blevet offentliggjort, men det tyske europaparlamentsmedlem Julia Reda har på sin hjemmeside offentliggjort det, der ifølge hende er de endelige formuleringer af de kontroversielle paragraffer. Og det er bekymrende læsning, mener Jesper Lund, der er formand for IT-Politisk Forening.

»Det ser ud til at være landet rigtig dårligt, særligt for internettets brugere,« siger Jesper Lund.

Hvor det i dag er den enkelte bruger, der kan gøres ansvarlig, hvis han eller hun deler ophavsretsbeskyttet materiale på eksempelvis sociale medier, bliver det fremover platformenes ansvar. Når det sker, skal platformene ikke bare fjerne materialet hurtigt, når de bliver gjort opmærksomme på det. De skal også forhindre, at det bliver uploadet igen i fremtiden. Desuden skal de kunne bevise, at de har gjort deres »bedste« for at få licens til indholdet.

I praksis vil det føre til uploadfiltre, der automatisk identificerer og blokerer uploads, der krænker ophavsretten, mener kritikerne. Og da platformene i sidste ende risikerer at blive holdt ansvarlige, vil de have et incitament til at blokere mere end nødvendigt for at være på den sikre side, siger Jesper Lund. Dermed kan lovgivningen ende med at begrænse ytringsfriheden, pointerer han.

»Det efterlader brugerne i en situation, hvor det er algoritmer, der bestemmer, hvordan vi kan ytre os på platforme,« siger Jesper Lund.

Og det gælder ikke bare på store platforme som YouTube og Facebook, men alle kommercielle sites, pointerer han. Startupvirksomheder er kun undtaget i deres første tre år.

Hellere samle flasker

Et andet kontroversielt punkt i forslaget er det, modstanderne kalder en »link-skat«. Bestemmelsen slår fast, at medier og journalister har ret til kompensation, når deres artikler bliver brugt på kommercielle platforme som eksempelvis Google News. Platformene kan dog stadig frit linke til en artikel og bruge »enkelte ord eller meget korte uddrag«.

Formålet med bestemmelsen er at undgå, at kommercielle nyhedsaggregatorer snylter på mediernes arbejde. Alligevel er Prauda, en forening af mindre internetmedier, kritiske. For små medier vil kompensationen formentlig være så lille, at det »bedre kan betale sig at samle flasker«, siger formand Thomas Noppen, der selv er ansvarshavende redaktør på netmediet Netudgaven. Han havde gerne set, at medier selv kunne vælge, om de vil have kompensation eller ej.

»Hvis mit medie eksempelvis får én øre pr. link fra Google, bliver det måske til 60 kroner om måneden. Det skal jeg så fordele til mine journalister, som skal fakturere mig for nogle håndører,« siger han.

»Det kan medføre ekstremt meget administrativt pres.«

Af samme grund er det misvisende, når sagen bliver fremstillet som en kamp mellem medier og tech-giganter, mener Thomas Noppen.

»Det er de gamle, traditionelle medier mod resten af internettet. Og resten af internettet indbefatter altså også rigtig mange medier,« siger han.

Overvågningskapitalisme

Jens Rohde mener, at kritikerne misforstår forslaget. Snakken om link-skat og upload-filtre er ikke andet end »myter«.

»Vi har nogle regler i den fysiske verden, som begrænser eksempelvis tyveri. Dem synes folk som Jesper Lund så ikke skal gælde i den virtuelle verden. Det er jeg dybt uenig i,« siger Jens Rohde.

»Vi har alle – du og jeg – betalt en langt højere pris, end nogen er klar over, for den indbildning, at vi har et frit internet. Det har vi ikke. Vi lever i en overvågningskapitalisme, hvor det er de store tech-giganter, der fuldstændig ejer vores data og næsten styrer vores behov.«

Information har forsøgt at få en kommentar fra kulturminister Mette Bock (LA), men Kulturministeriets presseafdeling oplyser, at hun vil vente med at udtale sig om aftalen, til den endelige tekst foreligger.

Det forventes den at gøre i næste uge. Derefter skal der stemmes om forslaget i Ministerrådet og Europa-Parlamentet i marts eller april. Bliver det vedtaget, vil de enkelte EU-lande herefter skulle lave national lovgivning, der implementerer direktivet, før de nye regler træder i kraft.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg kan selv slå en del overvågningen fra på Google og i øvrigt benytte andre ikke-overvågende søgemaskiner og programmer, der i en vis udstrækning blokerer for overvågningen. Facebook overvåger dog også ikke-medlemmer så vidt jeg har forstået, så selv om jeg har fravalgt den. så sker overvågningen alligevel. Herudover er der risikoen for hacking o.lign. Så grundlæggende må it-teknologien anses for at være en fejlslagen teknologi.
Og nej: jeg oplever ikke at min ytringsfrihed er blevet større med de sociale mediers opkomst. Jeg synes derimod at ytringerne er blevet af væsentligt mindre værdi end før it.

Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

min modstand ville være en del anderledes hvis vi havde fået Fair Use
https://da.wikipedia.org/wiki/Fair_use

Som det er nu så er det kontrol ikke kontrol af de store medie, men kontrol af almenlige mennesker
De problemstillinger nogle frygter, er at dette har mulighed for at ramme de alternativ medie og mennesker kreativitet hårdt. Men dette er jo kun en lille ting eller hvad?
Tillykke stasi politi Ville være stolt

Jeg har prøvet at kigge l lovteksten, den er skrevet på en måder som gør at man kan fortolkning den på mange måder. men det gør jo ikke noget for så er der mere frie hænde for hvordan magthaverne vil fortolke lovteksten. Men også at den bliver svære at leve op til. for når det er op til at mere fri fortolkning, så er grænsen i lovteksten også svære at forst

Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

En meget stor del af de nyheder, jeg er forbruger af, består af klip, der gengiver MSMs udlægning af en eller anden sag, hvorefter det alternative medie dissekerer denne udlægning og i processen giver en alternativ udlægning af samme sag.

Denne form for "fact-finding" journalistik vil nu blive besværliggjort. Når de store platforme risikerer at blive holdt ansvarlige for det indhold, andre publicerer, vil de selvfølgelig fjerne alt, hvad der udgør en risiko for at pådrage sig et sagsanlæg.

I realiteten vil alt, hvad der kan anses for at være juridisk kontroversielt i forhold til disse nye regler, blive fjernet. For hvorfor tage en lang og dyr retssag, som man måske vil tabe, hvis man bare kan slette det indlæg, som sagen drejer sig om?

Eva Schwanenflügel

"Vi har nogle regler i den fysiske verden, som begrænser eksempelvis tyveri. Dem synes folk som Jesper Lund så ikke skal gælde i den virtuelle verden. Det er jeg dybt uenig i,« siger Jens Rohde."

Det var dog et ualmindeligt dybt usympatisk udsagn om Jesper Lund, som netop kæmper for frihed foruden overvågning.
Man skulle jo tro Jens Rohde ville ham tillivs politisk..?