Læsetid: 13 min.

Krigsrapport er det tætteste Danmark kommer på at få det fulde billede af Foghs rolle op til Irakkrigen

Vi får ikke svar på, om Irakkrigen var lovlig. Ej heller om fanger blev udleveret til tortur i Irak og Afghanistan. Men når krigsudredningen bliver præsenteret tirsdag, får vi en historisk gennemgang af et afgørende skifte i dansk krigspolitik fra Kosovo over Afghanistan til Irak, og enkeltpersoners – som daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen – rolle forud og efter beslutningen om at drage i krig
Krigsrapporten, der udgives i dag, giver ikke svar på en lang række spørgsmål. Dog giver rapporten indblik i daværende statsminister Anders Forgh Rasmussens rolle, forud og efter beslutningen om deltagelse i Irakkrigen.  

Krigsrapporten, der udgives i dag, giver ikke svar på en lang række spørgsmål. Dog giver rapporten indblik i daværende statsminister Anders Forgh Rasmussens rolle, forud og efter beslutningen om deltagelse i Irakkrigen.  

Valda Kalnina

5. februar 2019

Tirsdag kommer den første, officielle undersøgelse af den proces, der i 2003 førte til dansk deltagelse i angrebet på Irak. Det sker, når den uvildige historiske rapport – den såkaldte krigsudredning – klokken 10 bliver offentliggjort ved et pressemøde på Københavns Universitet.

Krigsudredningen er en historisk undersøgelse af Danmarks deltagelse i krigene i Kosovo i 1999, Afghanistan fra 2001 og Irak fra 2003. Men på forhånd er det mest opsigtsvækkende, hvad den ikke indeholder – den vil nemlig ikke give svar på, om Irakkrigen var lovlig, eller om fanger i Afghanistan og Irak i strid med folkeretten blev udleveret til tortur.

Udredningen er dog alligevel interessant, blandt andet fordi den kan kaste lys over tre centrale punkter:

  • Punkt ét: Forpligtede Venstres statsminister Anders Fogh Rasmussen sig i forhold til en dansk deltagelse i Irakkrigen, før Folketinget vedtog at gå med i krigen?
  • Punkt to: Hvad skete der i Statsministeriet med den FN-rapport, hvis konklusioner gik imod den danske regerings påstande om Iraks lagre af kemiske og biologiske våben?
  • Punkt tre: Hvad skete der, da udenrigsminister Per Stig Møller fortiede centrale oplysninger om Iraks nedlagte atomprogrammer under afslutningsdebatten om dansk krigsdeltagelse?

Disse tre spørgsmål vender vi tilbage til. Først lidt om baggrunden for, at vi er endt med en krigsudredning.

I sommeren 2015 blev den igangværende kommission, der skulle undersøge Irak- og Afghanistan-krigene lukket uden mulighed for at gøre sit arbejde færdig, og det var herefter, at krigsudredningen blev iværksat af Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, De Konservative og Alternativet.

Den historiske undersøgelse blev udvidet til at omfatte krigen i Kosovo i 1999, men blev indskrænket fra at undersøge juridiske og folkeretlige spørgsmål i forbindelse med krigene.

Skillelinjen med Kosovo er historisk interessant, fordi beslutningen i 1999 om at deltage i NATO’s bombardementer i Eksjugoslavien, uden opbakning fra FN’s Sikkerhedsråd, markerede et dramatisk skifte i dansk krigspolitik. Før Kosovo gik Danmark kun i krig i FN-regi.

Men det er en barberet, historisk undersøgelse og ikke en fuld kommissionsundersøgelse, der præsenteres tirsdag, og det er naturligt at have et særligt fokus på rapportens behandling af Irakkrigen. Det var den omstridte beslutning om at deltage i krigen i Irak, der sammen med den danske håndtering af fanger førte til, at Irak- og Afghanistankommissionen blev nedsat i 2012 under den socialdemokratiske statsminister Helle Thorning-Schmidt – tre år senere altså lukket ned igen før tid af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Foghs og Wolfowitz

I forhold til punkt ét var der især én, lidt undersolgt begivenhed i kølvandet på nedlæggelsen af Irak- og Afghanistankommissionen, som det var værd at holde øje med.

Dengang i sommeren 2015 faldt det lidt under radaren i tumlen fra det netop overståede valg. Der var nok også en vis metaltræthed i medierne i forhold til dækningen af krigen i Irak og dækningen af et krigsgrundlag, der efterhånden lå længere og længere tilbage.

Regeringspartiet Venstre havde skrevet ind i sit regeringsgrundlag, at krigsdeltagelsen var ’tilstrækkeligt belyst’, og at kommissionen skulle nedlægges.

Derfor var det ikke den store overraskelse, da Politiken den 2. juli 2015 klokken 17.01 kunne skrive:

»I forlængelse af regeringsgrundlaget ’Sammen for fremtiden’ har Justitsministeriet i dag underrettet Irak- og Afghanistankommissionen om, at kommissionen skal ophøre med sin virksomhed.«

Lidt mere overraskende var det, da samme avis blot fem en halv time senere kunne offentliggøre artiklen ’Hemmeligt notat: Fogh varslede støtte til USA et år før Irakkrigen’.

Det hemmelige notat kan muligvis vise sig at være centralt for at forstå Danmarks rolle i Irakkrigen. Notatet var et referat af et møde, som daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen havde med USA’s viceforsvarsminister Paul Wolfowitz den 27. marts 2002, det vil sige et år før, Folketinget den 21. marts 2003 vedtog, at Danmark skulle deltage i den militære aktion til afvæbning af Irak for landets masseødelæggelsesvåben.

Notatet rummer ifølge Politiken den oplysning, at statsminister Anders Fogh Rasmussen i marts 2002 lovede den amerikanske viceforsvarsminister, at »Danmark ville til sin tid utvivlsomt yde sin støtte« i forhold til Irak.

Det fremgår ikke klart af Politikens referat, hvad denne støtte kunne være. Men mødet mellem Fogh og Wolfowitz handlede officielt om »forsvarsemner af fælles interesse«.

Den amerikanske præsident George W. Bush tager imod den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen i Camp David den 9. juni 2006.

Jason Reed

Kronologien er vigtig. I international storpolitik er faktorernes orden ikke ligegyldig. Først fremlægger man beviser og presser til det yderste for en fredelig løsning. Når alt er prøvet af, så beslutter man at gå i krig. Ikke omvendt. Politikens referat af Statsministeriets referat kan potentielt bestyrke den mistanke, at der blev spillet mikado med faktorernes orden i forløbet op til angrebet på Irak i 2003.

Bush’ tre hovedfjender

Det har i flere lande længe været et kritikpunkt af krigen i Irak, at beslutningen om at gå i krig blev taget først, og at beviserne derefter blev tilpasset beslutningen.

For eksempel viste et internt referat fra premierminister Tony Blairs administration fra juli 2002, at »Bush ønskede at fjerne Saddam ved en militær aktion, retfærdiggjort af terrorisme sammenholdt med masseødelæggelsesvåben. Men efterretninger og fakta blev tilpasset politikken«.

Dette dokument blev lækket til The Times i 2005 og indgik i den britiske såkaldte Chilcot-rapport om Tony Blairs beslutning om at gå med i krigen mod Irak.

I marts 2002 havde USA’s præsident Bush blot få uger tidligere udpeget Irak som en af blot tre globale hovedfjender, der støttede terrorisme og stræbte efter masseødelæggelsesvåben. Da Fogh over for Wolfowitz gav tilsagn om »utvivlsomt« at støtte USA, skulle der gå yderligere syv måneder, før den amerikanske efterretningstjeneste CIA fremlagde sin samlede rapport om Iraks våbenprogrammer.

Der skulle gå otte måneder, før FN vedtog den resolution, der sendte våbeninspektørerne ind i Irak for at eftersøge og destruere masseødelæggelsesvåben og der skulle gå yderligere næsten et år, før USA erklærede, at alle forsøg på at få Irak til frivilligt at afvæbne sig havde været forgæves, og at man nu ville indlede det militære angreb på landet.

I øvrigt en konklusion som USA nåede uden opbakning fra hverken NATO eller fra FN's Sikkerhedsråd, der ønskede at lade våbeninspektørerne i Irak gøre deres arbejde færdig.

Der blev aldrig fundet masseødelæggelsesvåben i Irak, hverken før eller efter krigens begyndelse.

Årelang kamp

Politikens afsløring var meget sparsom på oplysninger og beskrev blot notatet som »et klassificeret mødereferat fra Statsministeriets arkiver, som Politiken kender indholdet af«. Men inden lækagen af notatet var der forløbet et 12 år langt slagsmål om aktindsigt i særligt dette referat.

Statsministeriet havde ignoreret aktindsigtsanmodninger. Statsministeriet havde afvist at svare på anmodninger. Klagesager ved Folketingets Ombudsmand var blevet forhalet. Spørgsmålet om aktindsigter i referatet og andre papirer var taget op i folketingssalen som spørgsmål til Anders Fogh Rasmussen.

Kort af langt: Det har ikke siden juni 2003 været muligt at slå, hive eller sparke Statsministeriet frem til en kopimaskine med det følsomme notat. Det er den dag i dag ikke udleveret til offentligheden, undtagen i den lækage der gør, at Politiken »kender indholdet«, men indholdet af Politikens artikel er ikke blevet bestridt af hverken politikere eller af Statsministeriet.

I 2016 kom det frem, at Statsministeriets kopi af dette notat lå i et indtil da hemmeligholdt arkiv i ministeriet, det såkaldte sikkerhedsarkiv, der består af et pengeskab i ministeriet. Arkivet, der var ukendt selv for prominente forskere i sikkerhedspolitik, rummer ganske få særligt følsomme dokumenter, og referatet af mødet mellem Fogh og Wolfowitz indgik i det materiale, som Statsministeriet og de andre ministerier afleverede til Irak- og Afghanistankommissionen.

Politikens kilde havde enten kendskab til notatet fra det aflåste pengeskab i Statsministeriet eller også havde kilden sit kendskab til notatet fra den kommission, der endeligt og formelt var blevet lukket ned få timer før, til vrede for oppositionspolitikere, men også til frustration for de jurister, der efter tre lidt slingrende år endelig havde fået løftet kommissionen op på et nogenlunde velfungerende sæt skinner.

På den baggrund er det værd at holde øje med, om og i givet fald hvordan krigsudredningen redegør for Anders Fogh Rasmussens møde med Wolfowitz i 2002 og i det hele taget de forhandlinger og møder, som Fogh Rasmussen og daværende udenrigsminister Per Stig Møller deltog i hen over foråret og sommeren 2002.

Det kunne for eksempel være det møde, som Per Stig Møller havde med USA’s udenrigsminister Colin Powell ombord på skoleskibet Danmark i juli 2002. Her fortalte Colin Powell, at det var et spørgsmål om »stærke følelser« for præsident George W. Bush at få fjernet Saddam Hussein, gerne med militær magt.

FN-rapporten der forsvandt

I forhold til punkt to er det værd at følge strømmen af oplysninger ind i den såkaldte Irak-kreds i den danske administration, der bestod af blandt andet folk fra stats-, udenrigs- og forsvarsministeriet, samt Forsvaret og efterretningstjenesterne. Det gælder især FN-rapporten ’Unresolved Disarmament Issues’.

Rapporten er dateret to uger før den danske beslutning den 7. marts 2003 om at deltage i det militære angreb, der skulle sikre tilintetgørelse af Iraks masseødelæggelsesvåben. Men i rapporten konkluderede FN’s våbeninspektører, at Iraks lagre af biologiske og kemiske våben måtte være rådnet op.

Rapporten blev mailet til Irak-kredsen få minutter over midnat mellem 7. og 8. marts. Statsministeriet stod sammen med blandt andet Udenrigsministeriet som modtager af mailen, men har officielt aldrig modtaget rapporten, på trods af at samme mail gik fint igennem til de øvrige modtagere.

Soldeater i den danske lejr, Camp Einherjer, nær Basra i det sydlige Irak i februar 2007. I dag kommer krigsudredningen om Danmarks deltagelse i tre krige siden 1999.

David Bering

Endelig er der punkt tre, nemlig de oplysninger, som daværende udenrigsminister Per Stig Møller ikke gav videre til Folketinget. Her er det værd at følge det internationale atomenergiagentur IAEA’s sidste rapporter på deres vej ind i de danske ministerier. IAEA konkluderede blandt andet, at de ’beviser’, der var fremlagt om Iraks forsøg på at importere uran, byggede på forfalskede dokumenter. Atomenergiagenturet nåede frem til en endegyldig konklusion om, at Irak ikke havde noget aktivt atomprogram, endsige noget atomvåbenprogram.

Denne konklusion blev skrevet ind i håndakter, som Per Stig Møller havde i hånden, da han gik på Folketingets talerstol i minutterne før afstemningen om dansk krigsdeltagelse, men han læste det ikke op. Oplysningen om Iraks nedlagte atomprogrammer blev ikke givet videre til Folketinget. Vi ved til dato ikke, hvorfor disse afgørende oplysninger ikke blev fremlagt. Men det kan vi måske få svar på i krigsudredningen.

V: Tilstrækkeligt belyst

Den historiske krigsudredning er en underlig krøllet lille plante, der dybest set ikke er sået af Venstre selv, og derfor har fået lov til at spire i et af de lidt mere stenede og triste områder af regeringens baghave.

Venstre har siden 2003 ment, at grundlaget for Irakkrigen er »tilstrækkeligt belyst«. Netop de ord er gået igen i utallige besvarelser på spørgsmål om blandt andet de påstande, der blev fremsat før krigens start om Iraks masseødelæggelsesvåben.

Men efter nedlæggelsen af kommissionen i 2015 kom det på tale at offentliggøre hele det arkivmateriale, som kommissionen havde modtaget. Liberal Alliance var positiv over for en sådan offentliggørelse, og dermed var Venstre-regeringen på vej i mindretal om Irak-dokumenterne.

Det hele endte den 25. maj 2016 med en politisk aftale om en ’Uvildig udredning af det historiske forløb i forbindelse med Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan’.

Krigsudredningen blev mødt med massiv kritik allerede før nedsættelsen. I et brev til Rektorkollegiet opfordrede seks historieprofessorer til en boykot af undersøgelsen. Forskerne talte blandt andet Kurt Jacobsen fra CBS, Bent Jensen fra SDU og Claus Bryld fra RUC.

Forskerne kritiserede, at ministerier og efterretningstjenester kunne afvise at udlevere dokumenter til undersøgelsen, og at »hele konstruktionen er i strid med almindelig videnskabelig etik og praksis«.

Det indgik i aftalen om undersøgelsen, at den skulle kortlægge baggrunden for de politiske beslutninger om dansk deltagelse og sikre en retvisende beskrivelse og læring for eftertiden.

Siden er det kommet frem, at regeringspartierne bag beslutningen om at gå i krig med Irak har nægtet at give forskerne adgang til referater fra interne møder. I Dansk Folkeparti, der var støtteparti og med i beslutningen, hævder man, at der ikke findes sådanne interne referater.

Krigsudredningen

Efter de meldinger, der er kommet fra lederne af undersøgelsen selv, så vil den krigsudredning, der bliver offentliggjort tirsdag, fokusere på fire områder:

  • Ydre forhold, herunder de trusselsbilleder der var på tidspunktet for beslutningerne og Danmarks forhold til andre lande og internationale institutioner.
  • Indre forhold, herunder enkeltpersoners roller, de skiftende regeringer og myndighedernes roller.
  • Fortidens skygger, herunder hvordan krigsbeslutninger hviler på erfaringer fra tidligere konflikter og Danmarks udenrigspolitiske tradition.
  • Forventninger, herunder hvilke gevinster Danmark kunne forvente at få ved at gå ind i – eller blive væk fra – en krig, og hvilke omkostninger man kunne forvente.

De to forskere bag undersøgelsen, lektor Rasmus Mariager og professor Anders Wivel, beskrev selv i november 2016, hvordan de opfattede deres mandat. De to forskere skrev, at manglende viden om baggrunden for Danmarks militære engagement i snart to årtier har »bidraget til en polariseret debat om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik«.

De to forskere forklarede, at de ville forsøge at få beskrevet, hvilke oplysninger danske beslutninger om krigsdeltagelse byggede på, hvordan oplysningerne blev inddraget i de politiske overvejelser, og hvilke oplysninger der blev givet videre til Folketinget.

Ved den politiske aftale i 2016 udvidede Lars Løkke Rasmussens regering undersøgelsen fra at omfatte krigene i Irak og Afghanistan til også at omfatte den danske krigsindsats i Kosovo.

Det kunne godt minde lidt om politisk drilleri, for hvor det var Venstre der stod i spidsen for missionerne i Irak og Afghanistan, så var det den socialdemokratisk ledede regering under Poul Nyrup Rasmussen, der i 1999 besluttede, at Danmark skulle deltage i indsatsen i Eksjugoslavien, til trods for, at det var umuligt at få grønt lys til krig i FN’s Sikkerhedsråd. Det var NATO, der stod for Kosovo-aktionen.

Kosovo kom til at markere en milepæl i dansk udenrigspolitik. Før Kosovo gik Danmark kun i krig med FN i ryggen, men efter Kosovo har NATO og forskellige koalitioner i stigende grad afløst FN som ramme for dansk deltagelse i militære operationer. Angrebet på Irak skiller sig dog ud ved hverken at blive bakket op af NATO eller FN.

Før 1990 havde Danmark deltaget i 13 militære operationer, heraf de tolv i FN-regi. En operation fandt sted før dannelsen af FN, nemlig det danske bidrag til besættelsen af Tyskland efter Anden Verdenskrig. Efter 1990 har Danmark deltaget i 76 militære operationer – heraf 33 i FN-regi og 25 under NATO.

Niels Klingenberg Vistisen er krigshistoriker og var en del af det sekretariat i Forsvaret, der betjente Irak- og Afghanistankommissionen. Han har i en kronik i militærtidsskriftet Olfi kritiseret arbejdsbetingelserne for krigsudredningen i særdeles skarpe vendinger, især det forhold at udrederne kun må citere fra klassificerede dokumenter med tilladelse fra myndighederne:

»Det er blevet kaldt censur, men i min optik er det meget værre. Censur er vel, når man ikke må sige eller skrive noget. Når man derimod nærmest bliver fortalt, hvad man skal skrive, er jeg mere fristet til at kalde det historieforfalskning,« skrev Niels Klingenberg Vistisen, da aftalegrundlaget blev offentliggjort.

Men Niels Klingenberg Vistisen havde en vigtig pointe, da han alligevel mente, at undersøgelsen skulle gennemføres og offentliggøres på trods af de urimelige indskrænkninger i forskernes arbejdsrammer: Arkiver er ikke fuldstændige, og arkivmateriale forsvinder. Noget, men langtfra det hele, ender i Rigsarkivet.

Derfor er det sidste udkald.

Tidslinje, dansk deltagelse i tre krige:

  • 24. marts 1999: NATO foretog bombardementer af jugoslaviske mål i perioden fra den 24. marts til den 10. juni. Formålet var at bremse den krig, der havde stået på i Kosovo siden 1996. Operationen blev indledt uden mandat fra FN’s Sikkerhedsråd.
  • 11. september 2001: USA blev ramt af et terrorangreb, hvor tre kaprede fly blev fløjet ind i World Trade Center og Pentagon. Et fjerde kapret fly styrtede ned i Pennsylvania.
  • 2. oktober 2001: NATO erklærede, at pagtens artikel fem, den såkaldte musketered, trådte i kraft efter al-Qaedas terrorangreb på USA. Musketereden betød, at angrebet mod USA skulle betragtes som et angreb kollektivt mod samtlige NATO-lande.
  • 7. oktober 2001: USA indledte angrebet på Afghanistan, den såkaldte Operation Enduring Freedom. I slutningen af december 2001 blev en ny overgangsregering indsat i landet.
  • 29. januar 2002: USA’s præsident George W. Bush udpegede tre lande, der indgik i ’ondskabens akse’, der blev beskyldt for at udvikle masseødelæggelsesvåben og have forbindelse til terrorister. De tre lande var Nordkorea, Iran og Irak.
  • 27. marts 2002: Statsminister Anders Fogh Rasmussen lovede ifølge et hemmeligt referat USA, at Danmark ’utvivlsomt vil støtte’ USA.
  • 8. november 2002: FN’s Sikkerhedsråd vedtog resolution 1441 om inspektion og destruktion af Iraks masseødelæggelsesvåben, UNMOVIC. Inspektionerne blev ledt af svenskeren Hans Blix. UNMOVIC fandt ingen våben.
  • 20. marts 2003: USA, der havde opgivet at få mandat fra FN’s Sikkerhedsråd, indledte invasionen af Irak. Dagen efter vedtog Folketinget at støtte krigen. Iraks hovedstad Bagdad faldt den 9. april 2003.
  • April 2003: USA og Storbritannien nedsatte Iraq Survey Group ISG under ledelse af David Kay. ISG indledte en eftersøgning af ulovlige våben. USA nægtede efter besættelsen FN’s inspektører i UNMOVIC adgang til Irak. I oktober 2003 offentliggjorde ISG en rapport om undersøgelserne uden at have fundet masseødelæggelsesvåben.
  • 30. september 2004: USA offentliggjorde den såkaldte Duelfer report om Iraks våbensystemer. Rapporten var på 1.000 sider og konkluderede, at det irakiske styre ikke havde nogle formelle, nedskrevne planer om at genoplive våbenprogrammer.
  • Juli 2007: Danmark afsluttede sin mission i Basra i det sydlige Irak.
  • Januar 2015: – Danmark afsluttede den militære indsats i Afghanistan under ramme af NATO-missionen ISAF, men fortsatte sit militære bidrag i Afghanistan inden for rammerne af NATO’s Resolute Support Mission, primært med trænings-, rådgivnings- og støttefunktioner.
Du kan høre Radio Information alle de steder, hvor du normalt hører podcasts.
Hør mere i podcasten

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Oluf Husted
  • Flemming Berger
  • Marianne Stockmarr
  • Viggo Okholm
  • David Zennaro
  • Anders Graae
  • Ervin Lazar
  • Torben K L Jensen
  • Dina Hald
  • Steffen Gliese
  • Ejvind Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Bjarne Andersen
  • Eva Kjeldsen
  • Dorte Sørensen
  • Espen Bøgh
  • Anne Albinus
Oluf Husted, Flemming Berger, Marianne Stockmarr, Viggo Okholm, David Zennaro, Anders Graae, Ervin Lazar, Torben K L Jensen, Dina Hald, Steffen Gliese, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen, Eva Kjeldsen, Dorte Sørensen, Espen Bøgh og Anne Albinus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Krister Meyersahm

Lad os få en ny orden - fratag politikerne angrebsretten.

Jeg er af den opfattelse, at vi bør ændre Grundlovens § 19 og fratage folketinget retten til at sende danske styrker på krigstogter på fremmed territorium, med mindre, vi eller vore allierede er angrebet først, vel at mærke, af regulære styrker – ikke af kriminelle terrorister.

Jørgen Skov Nielsen, Werner Gass, Jan Weber Fritsbøger, Anders Reinholdt, Flemming Berger, Marianne Stockmarr, Carsten Wienholtz, David Joelsen, Lars Løfgren, Kurt Nielsen, Anne Eriksen, Benny Larsen, Trond Meiring, Kirsten Lindemark, Søren Bro, Helle Walther, Steffen Gliese, Torben Arendal, Benta Victoria Gunnlögsson, Michael Waterstradt, Henrik Peter Bentzen, Harald Strømberg, Eva Kjeldsen, Torben Skov, Ib Christensen, Espen Bøgh, Hans Larsen, søren ploug, Leo Nygaard, Torben K L Jensen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar

Grundlovsændringer er meget rigide og kræver både tilslutning fra skiftende Folketing og en folkeafstemning med flertal af de valgberettigede!

Hvad med at vælge nogle politikere, som tænker sig om og kan navigere selvstændigt i en kompleks verden?

Werner Gass, Jan Weber Fritsbøger, Anders Reinholdt, Flemming Berger, Marianne Stockmarr, Michael Friis, Lars Løfgren, Kurt Nielsen, Anne Eriksen, Benny Larsen, Trond Meiring, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Ejvind Larsen, Benta Victoria Gunnlögsson, Eva Schwanenflügel, Jørn Andersen, Ib Christensen, Else Marie Arevad, Dorte Sørensen, Nis Jørgensen, Espen Bøgh og Holger Madsen anbefalede denne kommentar

"Tilstrækkeligt belyst" min bare . . . Fusk og løgne fra end til anden. Vi ved hvad der skete - kan de ikke bare for en enkelte gangs skyld være ærlige?

Werner Gass, Jan Weber Fritsbøger, Anders Reinholdt, Marianne Stockmarr, Carsten Wienholtz, Henning Kjær, Lars Løfgren, Kurt Nielsen, Anne Eriksen, Anders Graae, Ervin Lazar, Benny Larsen, Trond Meiring, Kirsten Lindemark, Ole Frank, Bjarne Bisgaard Jensen, Ejvind Larsen, jørgen djørup, Benta Victoria Gunnlögsson, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Jørn Andersen, Henrik Peter Bentzen, Per Torbensen, Torben Skov, Else Marie Arevad og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

En anden mulighed kunne være, at Grundloven blev fuldt mht. at hvert folketingsmedlem SKAL stemme efter sin EGEN overbevisning og ikke dikteres fra en partitop. Med andre ord væk med partier og vælg medlemmer for hvad de enkeltvis står for - så må de se om de kan få flertal for deres sager.

Marianne Stockmarr, Søren Thuesen, Kurt Nielsen, Trond Meiring, Kirsten Lindemark, Ole Frank, Steffen Gliese, Ejvind Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Colin Bradley - jeg er bange for at politikerne ikke længere ved hvad ærlighed er.

Espen Bøgh, Jan Weber Fritsbøger, Oluf Husted, Flemming Berger, Marianne Stockmarr, Kurt Nielsen, Anne Eriksen, Trond Meiring, Steffen Gliese, Kirsten Lindemark, Ole Frank, Eva Schwanenflügel, Henrik Peter Bentzen, Torben Skov og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Et par vigtige linjer fra ‘The Iraq Inquiry’ i Storbritannien.

UK chose to join military campaign before "peaceful options for disarmament" exhausted.

Tony Blair told Georg Bush "I will be with you, whatever" 8 months before invention.

There was no "imminent threat "from Saddam Hussein in March 2003.

Claims of weapons of mass destruction were made "with a certainty that was not justified"

Victims' lawyer:
The families are saddened to have learned that their loved ones died unnecessarily and without cause.

Link: https://webarchive.nationalarchives.gov.uk/20171123123237/http://www.ira...

Marianne Stockmarr, Carsten Wienholtz, Søren Thuesen, Kurt Nielsen, Anne Eriksen, lars helde, Trond Meiring, Kirsten Lindemark, Ole Frank, Steffen Gliese, Ejvind Larsen, Jan Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Historiker Asser Amdisen forslag om lodtrækning af styrende politikere forekommer mere og mere interessant. Den politiske klasse har spillet sig selv af banen.

Anders Reinholdt, Carsten Wienholtz, Kurt Nielsen, Trond Meiring, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Lad os nu lige se hvad der bliver fremlagt.
Vi kan altid drage konklusioner derefter.

Kurt Nielsen, Anne Eriksen, Trond Meiring, Torben K L Jensen, Ole Frank, Jan Jensen og Sabine Behrmann anbefalede denne kommentar

Et af fokus punkterne er: Forventninger, herunder hvilke gevinster Danmark kunne forvente at få ved at gå ind i – eller blive væk fra – en krig, og hvilke omkostninger man kunne forvente.

Her er det værd at bemærke både politikere og såkaldte eksperter argumenterer for, at når danske soldater måtte lade livet i både Afghanistan og Irak handlede det mere om at pleje forholdet til USA.

Herom skriver Chilcot-rapporten om det samme britiske argument: If the UK had refused to join the US in the war it would not have led to a fundamental or lasting change in the UK’s relationship with the US.”

Bettina Jensen, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Trond Meiring og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Achim K. Holzmüller

Det ville overraske, hvis "Krigsudredningen" ikke klarlægger, at Fogh i største udstrækning har handlet i egoistiske, karriere-hungre interesser, der bragte ham nærmere de politiske magtcentre i USA og GB; sekundært, hvad er rigtig for Danmark.
Det ville ikke overraske mig, hvis disse i enevælde-agtige tiltag udsprang hans langsigtede personlige strategi, som springbræt til en internationale karriere, langt borte fra hjemlandet. Der findes flere af hans handlinger, der underbygger hypotesen.

Eva Schwanenflügel, Jan Weber Fritsbøger, Carsten Wienholtz, Kurt Nielsen, Anne Eriksen, Anders Graae, Michael Waterstradt, Steffen Gliese, Trond Meiring, Ole Frank, Per Kaas Mortensen og Helle Walther anbefalede denne kommentar

Hvad er de så bange for i V regeringen? Der var jo aldrig noget at komme efter i Fogh eller Hjorts optik. En gang hørte jeg Connie Hedegård(C) udtale, vi vidste ikke bedre, vi troede jo osv osv. Læs bogen Vejen til Irak af Martin Kaae og Jesper Nissen, Gads forlag, og få baggrunden. Det belyser selvfølgelig ikke alt det andet. Men det er vigtigt, man i regeringer fremover aldrig mere går i krig hvis ikke der er bred forlig herom. Og her mener jeg virkelig bredt mindst 85 % af folketingets medlemmer skal stemme for.
Venstre stopper ofte undersøgelser, der kan belaste dem, eller også kan de aldrig mere huske, hvad der skete, yderst bekymrende for et lands ledelse.

Eva Schwanenflügel, Werner Gass, Jan Weber Fritsbøger, Marianne Stockmarr, Kurt Nielsen, Anne Eriksen, Søren Bro, Steffen Gliese, Torben K L Jensen, Trond Meiring, Kirsten Lindemark og Ole Frank anbefalede denne kommentar

en ting er sikkert: "det er ikke noget, vi tror, det er noget, vi ved"-løgnerne kommer til at gå fri igen-igen. Og man behøver vel ikke at have bestået den helt store ledvogtereksamen for at se det sindsyge i at lille DK kaster sig ud i ulovlige krige.

Eva Schwanenflügel, Jan Weber Fritsbøger, Carsten Wienholtz, Lars Løfgren, Kurt Nielsen, Anne Eriksen, Elisabeth From, Torben K L Jensen, Trond Meiring, Kirsten Lindemark og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Achim K. Holzmüller

Det ville overraske, hvis "Krigsudredningen" ikke klarlægger, at Fogh i største udstrækning har handlet i egoistiske, karriere-hungre interesser, der bragte ham nærmere de politiske magtcentre i USA og GB; sekundært, hvad er rigtig for Danmark.
Det ville ikke overraske mig, hvis disse enevælde-agtige tiltag udsprang hans langsigtede personlige strategi, som springbræt til en internationale karriere, langt borte fra hjemlandet. Der findes flere af hans handlinger, der underbygger hypotesen.

Mihail Larsen
”Vi kender alle eksempler på læsere, der vil bidrage til diskussionen ” og som med engagement forsøger at sætte perspektiv på de store samtaler
”Vi kender alle eksempler på læsere, der vil bidrage til diskussionen” med at opstille standarder for hvordan andre læsere skal udtrykke sig.
Det første åbner, det andet lukker. Og så tror jeg ikke man skal fortolke andres hensigter med at skrive. Iøvrigt læser jeg dine kommentarer med stor interesse. Oftest meget tankevækkende. Tak for dem

Philip B. Johnsen

Hvorfor gik Danmark i krig?
Et par interessante linjer.

For det tredje er der spørgsmålet om regeringens videregivelse af oplysninger til Folketinget.

Det fremgår af udredningen, at regeringen over for Det Udenrigspolitiske Nævn forklarede, at den danske regerings formål med magtanvendelse over for Irak var at afvæbne regimet.

Imidlertid var regeringen vidende om, at formålet med magtanvendelse for USA var regimeskifte.

Dette valgte regeringen imidlertid ikke at oplyse Nævnet om, selvom Nævnets medlemmer flere gange spurgte ind til dette forhold.

Link: https://krigsudredning.ku.dk/dokumenter/Bind_1.pdf

Eva Schwanenflügel, Jan Weber Fritsbøger, Mads Bech Madsen, Trond Meiring, Kurt Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Det sørgelige for demokratiet var, at Anders Fogh Rasmussen blev den statsminister, der startede den danske systematiske politiske fundamentalisme i såkalt krig imod terror under devisen "if you aint with us you are the enemy", der ved brug af løgn, frygt og trusler over for vælgerne, medførte døden for flere tusind mennesker i verden.

Krigsforbrydere bør retsforfølges:
Det såkalte Islamisk Stat (IS, DACH, ISIL) og andre al qaeda relaterede grupperinger blev skabt og styrket, som konsekvens af den ulovlige invasion af Irak i 2003.

I FN var der ikke flertal for en krig mod Irak, og den blev således gennemført uden FN-mandat, men med støtte fra Storbritannien, Australien og Danmark.

Siden har det vist sig, at grundlaget for at gå i krig ikke holdt:
Man fandt ikke atomvåbnene, og en forbindelse til al-Qaeda kunne ikke påvises.

Den 18. marts fremsatte daværende udenrigsminister Per Stig Møller (K) på regeringens vegne “Forslag til folketingsbeslutning om dansk militær deltagelse i en multinational indsats i Irak” (B 118)
Forslaget lød:

“Folketingsbeslutning om dansk militær deltagelse i en multinational indsats i Irak:
Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske militære styrker stilles til rådighed for en multinational indsats i Irak.”

Forslaget blev vedtaget den 21. marts. Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti stemte for.

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Trond Meiring, Peter Andersen, Lars Løfgren, Kurt Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Samuel Grønlund

Dansk krigsdeltagelse blev vedtaget med stemmerne 61 for, 50 imod.
21 socialdemokrater, 4 radikale, 3 SF'ere og 2 fra enhedslisten var fraværende ved den vigtigste afstemning i moderne historie.
Det er en skændsel!
Demokrati i Danmark er en dårlig joke.

Bettina Jensen, Werner Gass, Jan Weber Fritsbøger, Flemming Berger, Trond Meiring, Kurt Nielsen, Anne Eriksen og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Samuel Grønlund

Det er muligt eller måske influenza? ;)
Der var samlet 68 fraværende MF'ere ved afstemning 21.marts.
https://da.wikipedia.org/wiki/Irakkrigen.
Jeg vil dog mene at 'Clearingsaftaler', udover at være yderst problematisk i et repræsentativt demokrati, er udtryk for rænkespil i helt uset grad.

Bettina Jensen, Werner Gass, Flemming Berger, Trond Meiring og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Alle ved vel dybest set at dansk deltagelse var en del af Fogs karriereplanlægning. Og så er den ikke ret meget længere :-)

Eva Schwanenflügel, Anders Graae og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Samuel Grønlund.

Godt du nævner clearingsaftaler som er indlysende i strid med Grundlovens § 56. Paragraffen skal sikre at folketingets medlemmer alene retter sig efter egen overbevisning og ikke lader sig købe eller presse. Det siger sig selv at er man imod i et spørgsmål så skal man indlysende møde op og stemme nej.

Werner Gass, Flemming Berger, Samuel Grønlund og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Og den eneste der blev straffet for alt dette svineri var en wistleblower.

Werner Gass, Jan Weber Fritsbøger, Oluf Husted, Anders Reinholdt, Ole Frank, Flemming Berger, Steffen Gliese, Lars Løfgren, Søren Bro og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Hvornår er en krig lovlig ? Nogle mener altså en krig godt kan være lovlig – gad vide hvilke lovbøger det står i.
Saddam Hussein ville bare ikke efterkomme FN, trods mange advarsler så på den baggrund tror jeg mange jurister mener krigen var lovlig, men til syvende og sidst var det jo politikerne som bestemte det.
Ingen tvivl om at alle krigsdeltagende lande bittert har fortrudt at de startede krigen i 2003, men det var jo kun den første fejltagelse.
Den næste fejltagelse skete i 2006. Først fandt man Saddams 2 sønner. De blev bare plaffet ned !! Senere fandt man Saddam selv og tog ham til fange – og gu´hjælpe mig om ikke man valgte at klynge manden op !
Man skulle naturligvis have sagt til ham – kære Saddam, vi troede dine undersåtter ville blive henrykte over at slippe af med en despot som dig og indføre demokrati, som vi også ville hjulpet dem med…
Men måske fordi demokrati ikke er en del Koranen kære Saddam, så indser vi nu at det vil de ikke .
Derfor Sadddam vil vi genindsætte dig, men vi vil godt lave en deal med dig – du må kun slå 500 af dine undersåtter ihjel pr år
Ja, det skulle man have gjort – og hvis nogle synes at det jeg skriver er noget sludder så prøv at husk tilbage til 2003. Kan I huske erhvervslivet og de mange ingeniørfirmaer, der stod på spring. Saddam skulle lige væltes (og det kunne befolkningen jo kun være glade for), derefter skulle landet udvikles og opbygges – der var oliepenge nok at betale med…
I dag er man klogere og læren af Irak, Afghanistan og Libyen må være at man aldrig skal invadere et muslimsk land, og hvis der er en diktator man ikke kan lide, så må man i stedet have en ny diktator klar i kulissen til at tage over – husk det ifm. Syrien.

Steffen Gliese

Nej, Mogens Jensen, sagen er, at Saddam Hussein opfyldte sine forpligtelser overfor FN, men ikke kunne sige det højt for ikke at blive udsat for invasioner fra de omkringliggende lande.
Der var ingen masseødelæggelsesvåben, de var destrueret - til gengæld var der år med sanktioner, der krævede masser af døde på grund af regulær sult.
Der var også mange år uden systematiske overgreb på befolkningsgrupper som i 80erne og 90erne.
Ikke at jeg tror, at Hussein var blevet et bedre menneske, men verdenssamfundet formåede at holde ham nede.

Werner Gass, Jan Weber Fritsbøger, Trond Meiring og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

Mogens Jensen det står i de lovbøger som det militærindustrielle kompleks er garanter bag, husk lovbøger skrives af magthaverne eller disses lakajer, er jo også derfor at magthaverne selv tror de er over loven, og dermed kan bryde enhver lov uden at blive dømt,
i virkelighedens verden er der ingen valid undskyldning for vold, og da krig er det ultimative udtryk for vold, er krig, produktion af militære våben, og salg af samme, selvfølgelig forbrydelser imod menneskeheden, og ingen juridiske omgåelser af dette faktum kan ændre på det.

Kosovokonflikten blev trukket ind i denne undersøgelse, som en taktisk undskyldning, af Lars Løkke Rasmussen Venstre og muligvis de Konservative, for at undskylde deres ansvar for deltagelsen i en krig i Irak, hvor man invaderer landet på falsk baggrund.

Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen Venstre og udenrigsminister Per Stig Møller Konservative, ser ud til at anbefale Folketinget at gå ind i en krig med falske forudsætninger, for at føje Bush junior.

"1999: NATO foretog bombarde24. marts menter af jugoslaviske mål i perioden fra den 24. marts til den 10. juni. Formålet var at bremse den krig, der havde stået på i Kosovo siden 1996. Operationen blev indledt uden mandat fra FN’s Sikkerhedsråd."

Det er som om Venstre ikke ønsker at være et redeligt politisk parti, men blot en samling smarte influencers og taktikere med Lars Løkke Rasmussen i spidsen. Det virker som Venstre har problemer med redelighed og anstændighed.

Ligeledes vil det aldrig lykkes Per Stig Møller, at skrive sig fra et stort ansvar på grund af hans opfordring til Folketinget om krigsdeltagelse i Irak, bygget på forkerte informationer. Især når alt tyder på, at han vidste, at der ikke var atomvåben i Irak, inden han anbefalede Folketinget at indvandrere landet.

Bettina Jensen

"Alle ved vel dybest set at dansk deltagelse var en del af Fogs karriereplanlægning. Og så er den ikke ret meget længere :-)"

Det er tæt på meget ærgerligt at Fogh kommer i fokus når det handler om danske krigsmissioner, som er ikke blot galt afmarcheret rent proportionsmæssigt, men også er direkte kriminelle og katastrofale.

Før Fogh-regeringen, og under Nyrup-regeringens infantile og ubegavede virksomhedsledelse af Danmark, besluttede det danske folketing at deltage i USA's ulovlige bombardementer af bl.a. Beograd i Serbien - et bombardement som varede 78 dage og var det voldsomste i Europa siden den helt unødvendige udslettelse af Dresden (som også udførtes af bl.a. USA) under Anden Verdenskrig.

Nyrup-regeringen begrundede bl.a. vor krigsdeltagelse med behovet for at beskytte civile mod serbiske overgreb, men siden viser historieskrivningen at den jugoslaviske borgerkrig ikke blot var tilskyndet/provokeret af vestlige lande (herunder USA), men også at bevisbyrderne for at serberne skulle være the bad guys i borgerkrigen, herunder at de var ensidigt agressive, etniske udrensere, var temmeligt kontroversiel.

Danmarks deltagelse i krige med USA/NATO har typisk været fra kontroversielle til direkte ulovlige - og når vi går tilbage i historien ser vi jo også at vi lod amerikanerne lege med deres atomliderlighed på Grønland og i Danmark - og at vi under Anden Verdenskrig samarbejdede med nazisterne. Tilmed var stærke kredse i det danske samfund begejstrede for nazisternes forfølgelser af venstreorienterede og jøder. Vores stærke tendens til totalitarisme og kulturelt repressive arv er det væsentlige, herunder naturligvis vores perverse politiske paradigme. Fogh som person er blot en figur på grunden; tæt på triviel - og for den historiske, kulturelt-politiske, lærings vedkommende nærmest værdiløs.