Læsetid: 4 min.

Kritik: Regeringen kalder ny lov afbureaukratisering, men skærer reelt ned på ligestillingen

Regeringen vil skære ned på kravene til ligestillingsarbejdet i kommuner, regioner og stat for at afbureaukratisere. Men ligestillingsarbejdet i det offentlige vil blive væsentligt forringet, hvis forslaget bliver til virkelighed, mener de faglige organisationer og ligestillingsforsker
Et nyt lovforslag fra ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V), som skal forenkle de redegørelser om ligestilling, som kommuner, regioner og stat i dag skal lave, får kritik af faglige organisationer og ligestillingsforsker.

Et nyt lovforslag fra ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V), som skal forenkle de redegørelser om ligestilling, som kommuner, regioner og stat i dag skal lave, får kritik af faglige organisationer og ligestillingsforsker.

Jakob Dall

11. februar 2019

Et nyt lovforslag fra ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) vil forenkle de redegørelser om ligestilling, som kommuner, regioner og stat i dag skal lave.

Men både Akademikerne og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er stærkt kritiske over for lovforslaget, som de mener vil forringe ligestillingen i det offentlige. Kommunerne mener derimod, at redegørelserne er en stor administrativ byrde, som ikke har haft den store effekt på ligestillingen.

De faglige organisationers kritik af lovforslaget handler især om, at kravet om en ligestillingspolitik i offentlige institutioner fremover kun skal være målsætninger. Ligestillingsministeren skal ikke længere udarbejde en rapport om status for ligestillingsarbejdet, og udviklingen i ligestilling i forskellige personalegrupper skal ikke længere opgøres separat.

Det betyder alt i alt en nedprioritering af ligestillingsarbejdet i det offentlige, mener de to faglige hovedorganisationer.

Majbrit Berlau, der er næstformand i FH, mener ikke, der kun er tale om afbureaukratisering:

»Der er tale om reelle ændringer, som samlet set vil forringe ligestillingspolitikken.«

Også lektor emerita Karen Sjørup, der forsker i ligestilling på Roskilde Universitet, mener, at det er endnu et led i flere borgerlige regeringers systematiske forringelse af ligestillingsloven, som blev indført i 2000.

»Det her er en total afmontering af ligestillingsarbejdet i det offentlige,« siger Karen Sjørup og tilføjer, at det i forvejen er svært at få især kommuner, men også de statslige myndigheder til at leve op til kravene i ligestillingsloven.

Også i Dansk Magisterforening mener formand Camilla Gregersen, at forslaget vil hæmme ligestillingsarbejdet i det offentlige.

»Det her vil reelt gøre, at ligestillingsindsatsen i det offentlige får mindre fokus og bliver mindre forpligtende. Det har vi ikke brug for; vi har brug for at øge ligestillingsindsatsen. Det er kun, når man har den fornødne viden, at vi kan rette op på skævhederne, og særligt i kommunerne er der plads til forbedringer, men lovforslaget trækker i den modsatte retning.«

Ud med ligestillingspolitik

Hvis lovforslaget bliver vedtaget, så behøver offentlige instanser ikke længere at have en ligestillingspolitik, men bare målsætninger. Det ser begge hovedorganisationer som en regulær forringelse. Majbrit Berlau gør også opmærksom på, at forslaget om, at ligestillingsredegørelserne kun skal laves hvert tredje år mod hvert andet år i dag, vil gøre, at der bliver tabt fokus på ligestillingsarbejdet.

Men det er især problematisk, at kommuner, regioner og stat fremover ikke længere skal opgøre på forskellige stillingskategorier. Fremover skal de blot opgøre ligestillingen blandt ledelsen og de øvrige ansatte, og det vil gøre, at det, der ligger til grund for ændringerne, bliver uigennemskueligt, mener Majbrit Berlau.

»Når ministeren heller ikke længere skal udgive en samlet rapport, ligesom kommunerne ikke skal offentliggøre deres ligestillingsopgørelser, så er det her en klar devaluering af ligestillingsarbejdet,« siger hun.

Karen Sjørup er enig i, at det er en åbenlys forringelse, at offentligheden ikke længere kan se, hvordan det går med udviklingen i ligestillingen i statslige institutioner, kommuner og regioner. Hun mener, at problemet med ligestillingsredegørelserne er, at de mange steder ikke er prioriteret højt nok.

»For der er jo ingen sanktioner forbundet med ikke at leve op til kravene eller ikke at gøre noget for ligestillingen,« siger Karen Sjørup.

I Kommunernes Landsforenings (KL) høringssvar står der indledningsvist, at kommunerne ønsker at medvirke til at sikre ligestillingen. KL noterer sig dog med stor tilfredshed, at regeringen har lyttet til kommunerne. KL finder det endvidere »fornuftigt« ikke at komplicere opgørelserne for ligestilling og afskaffe kravet om en ligestillingspolitik.

Christel Andersen, chefkonsulent i KL, forklarer, at mange kommuner har oplevet ligestillingsredegørelserne som en stor administrativ byrde, som ikke har haft den store effekt på ligestillingen.

»Vi er jo enige i, at der skal være ligestilling både i personalesammensætning og i ydelserne til borgerne. Hvordan sikrer vi f.eks., at der er lige kønsfordeling ved genoptræning af borgerne, hvor vi notorisk ved, at kvinderne er i flertal. Derfor vil vi hellere lave et katalog over vores ligestillingsindsats, for det er bestemt ikke, fordi vi har en antiligestillingsdagsorden, men vi vil hellere bruge kræfterne der, hvor det gør en forskel,« siger Christel Andersen.

Men hvordan kan I vide, hvor det halter med ligestillingen, hvis I ikke har de her oplysninger, som redegørelserne indeholder?

»Vores oplevelse er, at det vil være tilstrækkeligt, at ligestillingsredegørelserne udarbejdes sjældnere og mindre detaljeret,« siger Christel Andersen.

KL mener ifølge høringssvaret, at det er nok at opgøre ligestillingen hvert fjerde år. 

Majbrit Berlau mener, at når kommunerne og andre ser redegørelserne som besværlige, så er det, fordi de har en opfattelse af, at vi er meget ligestillede i Danmark.

»Men det er vi bare ikke, så det er væsentligt at blive ved med at redegøre og holde øje med udviklingen i den offentlige sektor. Når selv statsministeren flager for, at vi i Danmark går ind for ligestilling, så kræver det også, at man er villig til at tage skridt for at sikre den.«

Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen skriver i et skriftligt svar, at når der fremover skal være målsætninger fremfor en decideret ligestillingspolitik, så er det fordi de færreste offentlige instanser har en samlet ligestillingspolitik.

»Der er i højere grad tale om, at ligestilling indgår i forskellige strategier og politikker inden for specifikke områder, f.eks. skoleområdet, sundhedsområdet eller dagtilbud. Det har derfor været vanskeligt for myndighederne at skabe et samlet og relevant overblik,« skriver Eva Kjer Hansen.  

Erfaringsmæssigt er målsætninger et mere virksomt instrument til at fremme ligestillingen, skriver ligestillingsministeren. Hun håber, at eksemplerne på målsætninger kan bidrage til at inspirere til, hvor det kan være relevant at arbejde med ligestilling.

Læs også

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

LIgestillng i Venstre? - Målsætninger er kun vedledninger, så som mindre forurening i fremtiden.
Så lad os se, om det virker?

Dorte Sørensen

PS: Det virker besynderligt når samkørsel og skrappe regler bliver udført med hård hånd , når det fx. gælder folk på overførselsindkomst osv.
Ønsker Eva Kjær Hansen at lave en ny "landbrugspakke" hvor der KUN er reduceret 1% af det lovede ved frivillige aftaler.