Læsetid: 5 min.

»Der er magtfulde myndigheder i hele verden, som ikke bryder sig om, når forskere stiller kritiske spørgsmål«

Forskeres frihed er under pres verden over med universitetslukninger i Ungarn og Tyrkiet, akademiske kriser i Syrien og Venezuela og en amerikansk præsident, der afviser videnskabelig fakta. Mandag åbner organisationen Scholars at Risk, som arbejder for at fremme den akademiske frihed, en afdeling i Danmark
»I Danmark har mediehistorier om studerende, der ikke må bære sombrero, og en lektor i biologi, som ikke må bruge køn i statistikker, ført til heftige diskussioner om, hvorvidt tidens fokus på identitets- og krænkelsespolitik risikerer at give universitetsansatte mundkurv på.« skriver Louise Schou Drivsholm.

»I Danmark har mediehistorier om studerende, der ikke må bære sombrero, og en lektor i biologi, som ikke må bruge køn i statistikker, ført til heftige diskussioner om, hvorvidt tidens fokus på identitets- og krænkelsespolitik risikerer at give universitetsansatte mundkurv på.« skriver Louise Schou Drivsholm.

Sigrid Nygaard

16. februar 2019

I slutningen af 2018 stod det klart: Central European University, som åbnede i den ungarske hovedstad Budapest efter Sovjetunionens fald og siden har arbejdet for frihed og demokrati i den gamle østblok, var tvunget til at lukke sine aktiviteter i Ungarn. Knap to års kamp mod landets stadigt mere autoritære premierminister Viktor Orban var tabt. Orban er erklæret modstander af universitetet og dets bagmand George Soros.

Det er ikke kun i Ungarn, at den akademiske frihed i disse år lider. I Tyrkiet oplever forskere udrejseforbud, og universiteter lukker på stribe efter pres fra præsident Erdogan. I Syrien, Venezuela og Nicaragua ødelægger militære konflikter de højere uddannelsessystemer. Og i USA får safe spaces og trigger warnings universitetsansatte til at frygte for den frie akademiske debat. Senest har en lignede problematik ramt danske universiteter, hvor nye krænkelsespolitikker af nogle forskere opleves som mundkurve.

»Vilkårene for den frie forskning er mange steder blevet værre i løbet af de sidste ti år. Ikke kun i konfliktramte og autoritære stater, men også i liberale demokratier, hvor spændingerne er blevet mere tydelige, og fundamentet for den akademiske frihed mindre solidt,« siger Robert Quinn.

Han er medstifter af og direktør for den internationale organisation Scholars at Risk, der siden år 2000 har kæmpet for at sikre universitetsansattes rettigheder. Både gennem internationalt samarbejde, juridisk hjælp og fremme af akademisk frihed.

»Akademisk frihed handler om at sikre, at alle kan bruge deres uddannelse og evner til at stille kritiske spørgsmål og udvikle og dele ny viden, ideer, teorier og beviser – uden at frygte for repressalier,« forklarer han.

Mandag lancerer Robert Quinn Scholars at Risks danske afdeling på Københavns Universitet. Dermed bliver Danmark land nummer 40, hvor organisationen er til stede.

Forskere oplever pres

Mens ytringsfrihed, frie valg og uafhængige medier altid fremhæves som afgørende strukturer for et liberalt demokratis legitimitet, er vigtigheden af den akademiske frihed ifølge Robert Quinn undervurderet. Derfor har også lande som Danmark brug for Scholars at Risk.

»Især i det 21. århundrede, hvor de nye digitale teknologier har ført til en eksplosion af information, som det er umuligt for den enkelte selv at navigere i. Samtidigt bliver de udfordringer, der påvirker alle, stadigt større og mere komplekse. De handler bogstaveligt talt om liv og død for vores samfund,« siger han.

»Global opvarmning er det mest åbenlyse eksempel. Vi kan ikke håndtere klimakrisen konstruktivt uden eksperter, som frit og uafhængigt kan hjælpe med at adskille faktuel viden fra politiske holdninger.«

Den danske afdeling af Scholars at Risk skal styrke samarbejdet om at støtte forfulgte forskere fra andre lande, fortæller rektor på Københavns Universitet Henrik C. Wegener. Universitetet har allerede modtaget og ansat to forfulgte forskere og udstedt to støtteerklæringer.

Selv om den akademiske frihed ifølge rektoren ikke er truet i Danmark med forfølgelse, undertrykkelse og indgreb mod forskere, er det også aktuelt med et fokus på problemet herhjemme.

»I takt med at forskningen i Europa i højere grad bliver finansieret af fonde og virksomheder, bliver der stillet spørgsmål til, om forskere kan komme i lommen på donorerne. For nylig har én dansk undersøgelse vist, at nogle forskere har oplevet et pres for at udskyde at offentliggøre forskningsresultater eller måske undlade at offentliggøre dem. Forskerne – der selv søger om pengene – og ledelserne skal sikre, at det ikke sker,« skriver Henrik C. Wegener i en mail.

Kidnapning

Mubashar Hasan, som har forsket og undervist i international politik på Dhaka University i Bangladesh, har på egen krop oplevet konsekvenserne, når den akademiske frihed kues.

Den 7. november 2017 blev han kidnappet af ukendte gerningsmænd, som de næste 44 dage holdt ham tilfangetaget og diskuterede, om han skulle overleve. Indtil de pludselig satte ham fri på en travl gade i Bangladeshs hovedstad Dhaka. Det skete efter massive protester med menneskekæder, debatindlæg og pres fra andre universiteter. Scholars at Risk har siden hjulpet Mubashar Hasan med et gæstelektorat på Universitetet i Oslo.

»Jeg blev et mål på grund af mine akademiske udgivelser og min kritiske stemme. I dag føler jeg mig ikke tryg ved at vende tilbage til mit hjemland, jeg er stadig traumatiseret over, det der skete,« siger Mubashar Hasan.

Mandag fortæller han sin historie i forbindelse med lanceringen af Scholars at Risks danske afdeling på Københavns Universitet.

»Kampen for akademisk frihed kan få store konsekvenser. Der er magtfulde myndigheder i hele verden, som ikke bryder sig om, når forskere stiller kritiske spørgsmål. Men uden forskeres mulighed for at tænke og ytre sig frit er der intet rum for ny viden, og det bremser alle samfunds udvikling,« siger han

Krænkelsespolitik

Men det er ikke længere kun i lande som Bangladesh, at forskere møder modstand mod deres arbejde. Dog i mindre graverende omfang. Verdens mest magtfulde mand, Donald Trump, er med sin afvisning af klimavidenskab som »fake news« blevet personificeringen af en bevægelse, der ifølge Robert Quinn forsøger i stadigt højere grad at basere den politiske diskurs på holdninger i stedet for fakta og evidens.

»Trump er et levende bevis på, at i dag kan man vinde, selv om man er afkoblet fra sandheden,« siger han.

Også på de amerikanske universiteter bliver den akademiske frihed diskuteret. De safe spaces og trigger warnings, der er opstået for at beskytte traumatiserede og minoriteter, risikerer at tømme universiteterne for de anderledes tanker og udfordrende ideer, som egentlig er deres eksistensberettigelse. Sådan lyder kritikken fra forskere, politikere og lægmænd.

I Danmark har mediehistorier om studerende, der ikke må bære sombrero, og en lektor i biologi, som ikke må bruge køn i statistikker, ligeledes ført til heftige diskussioner om, hvorvidt tidens fokus på identitets- og krænkelsespolitik risikerer at give universitetsansatte mundkurv på. 

Men Henrik C. Wegener afviser, at den omdiskuterede krænkelsespolitik på Københavns Universitet potentialt kan begrænse friheden i forskeres arbejde. 

»KU har ikke vedtaget en krænkelsespolitik. Vi har retningslinjer for, hvordan vi håndterer sager om mobning og seksuel chikane bl.a. for at sikre et godt studie- og arbejdsmiljø. Den akademiske frihed er fundamentet for alt, hvad vi gør på KU. Den er indskrevet i vores vedtægter, vores personalepolitik og i universitetsloven. Debatten, du henviser til, viser, at det går meget godt med den fri akademiske debat herhjemme,« skriver han til Information.

Også Robert Quinn afskriver safe spaces, trigger warnings og krænkelsespolitikker som en trussel mod den akademiske frihed – et synspunkt, han er klar over mange ikke deler.

»Jeg ser håb i tiltagene og en anerkendelse af, at de ord, vi bruger, og de kulturelle baggrunde, vi har, ubevidst kan ekskludere nogle fra samtaler. På den måde kan det jo også handle om lige adgang og socialt ansvar. At man som forsker har ret til at udtale sig, som man vil, men at man måske kan formulere de samme ideer på en måde, der ikke er så polariserende.«

De vestlige universiteters egen største trussel mod den akademiske frihed er ifølge Robert Quinn et overdrevent fokus på dimittendledighed og økonomisk output frem for værdien af viden i sig selv.

»Universiteterne skal tilbageerobre narrativet om viden som afgørende for liberale demokratier. For så genvinder de også ideen om, at sandhed og evidens virkelig betyder noget. Og at politik skal være baseret herpå.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det ville være godt at strukturere problemerne. Fremstillingen blander forskellige niveauer sammen. Der er tale om problemer i forbindelse med: 1) privat støtte, dirigering af forskningen mod private firmaers interesser, dvs. i en retning af mindre grundforskning, 2) offentlig udlicitering af forskning, der skal bruges til at vurdere, om politiske mål holder eller er realistiske, og som vi har set kan manipuleres, 3) ansættelse af forskere (hvem holdes ude? Det spørgsmål diskuteres ikke), 4) forskningens og undervisningens indhold (økonomistudiet f.eks. kritiseres for, at det er baseret på så få og generelle antagelser) og under det kan man komme ind på spørgsmålet om 'safe spaces og trigger warnings', der ligesom indholdet i bredere forstand især lanceres af studerende. I artiklen får lige det spørgsmål for stor plads, og det er altså et, der kommer nedefra, fra de studerende, mens forskningens frihed vel mest har at gøre med problemer med krav udefra (privatsektor og statsapparat og andre 'aftagere'. At gå ind på det spørgsmål som fundamentalt for akademisk frihed er ude i hampen. Men naturligvis skal man også diskutere det mere generelle spørgsmål, om hvor meget undervisning og forskning der overhovedet bevilges til, det der til sidst nævnes som 'overdrevent fokus på dimittendledighed og økonomisk output'. Sidst men ikke mindst er der regulær forfølgelse af forskere, det være sig af staten eller af selvudnævnte vigilantes. Det ville have været godt at skrive, hvad der var anstødsstenen til, at den bangladeshiske forsker blev kidnappet af vigilantes. At han underviste og forskede i international politik er ikke nok.

Benjamin Bach, Mihail Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

»I Syrien, Venezuela og Nicaragua ødelægger militære konflikter de højere uddannelsessystemer.«

Jeg vil gerne spørge, om journalisten Louise Schou Drivsholm eller nogen andre vil forklare mig, hvilken militære konflikt, der findes aktuelt i Venezuela, og som oven i købet ødelægger uddannelsessystemet.

Niels Duus Nielsen

Benkamin Bach, det er i de senere år blevet udbredt at betragte økonomiske sanktioner som en form for krigsførelse. Dette er efter min ringe mening udtryk for en forfejlet kommunikationsstrategi, som blot vil mudre vandene. Men ud fra denne opfattelse er Venezuela i disse år udsat for en belejring, som man godt kan sige ødelægger de højere udannelsessystemer.

En egentlig militær konflikt, således som jeg (og ordbogen)forstår definitionen, er der ikke tale om i Venezuela - endnu. Det kan der hurtigt komme, regeringen i Caracas har beslaglagt flere våbentransporter forklædt som humanitær hjælp. Men egentlig militær konflikt kan man efter min mening ikke tale om på nuværende tidspunkt.

@Niels Duus Nielsen

Meget enig i det, du siger..... og man kan være enig og uenig i Maduros førte politik, men der er næppe noget kontroversielt i, at når lande med lave indkomstniveauer "producerer" højtuddannede, så har de ofte sværere ved at holde på dem. Så økonomiske sanktioner og belejringer mod Venezuela virker fint til omverdenens fordel. Det må være svært for et land at sidde i den knibe, at når de investerer i uddannelse, så forsvinder de uddannede. Brain drain.

Jeg ved ik, om Venezuela aktuelt er et godt eller dårligt eksempel på manglende ytringsfrihed eller trusler mod forskere og videnskabsfolk... men de har vistnok ret okay universiteter og masser af politisk oprør, der udgår derfra. Anyways, det er mere noget jeg siger, fordi min egentlige bekymring her er, at artiklen bare lige fik medtaget Venezuela som en del af en gang refleks-tendens-journalistik, hvor man uden at blinke sågar antager, at landet er i en militærkonflikt... nu hvor det alligevel har olie og USA ik kan li det. I virkeligheden burde artiklen jo handle om, at Scholars at Risk er åbnet i Danmark.

Trigger warning: Jeg gider ik' høre mere unuanceret ævl om Venezuela :)

Niels Duus Nielsen og Harald Strømberg anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Benjamin Bach, hvis du ikke gider høre mere unuanceret ævl om Venezuela, bør du undgå at følge de store, vestlige medier, især de amerikanske og britiske, og i stedet finde de små uafhængige nyhedsmedier, som ikke er i lommen på de store koncerner. Venezuelanalysis og teleur er begge baseret i Venezuela, og leverer langt mere nuancerede nyheder end de journalister, som blot skriver af efter den amerikanske stats pressemeddelelser.

:-)