Det strider umiddelbart mod de europæiske menneskerettigheder at lade flygtninge vente på familiesammenføring i tre år. Sådan lyder konklusionen fra Europarådets menneskerettighedskommissær, Dunja Mijatović, der fredag offentliggjorde sine observationer om de danske familiesammenføringslove.
Hermed blander hun sig i en retssag om familiesammenføring mod det danske Udlændingenævnet, som blev anlagt af en syrisk mand med midlertidig beskyttelsesstatus i Danmark tilbage i 2017, og som nu er nået hele vejen op til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
I sine konklusioner lægger kommissæren delvis vægt på, at de »lange ventetider« for familiesammenføring på tre år, »ikke opfylder kravet om hurtighed, som er fastlagt i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis«.
Derudover lægger hun vægt på, at »syrere bliver uforholdsmæssigt påvirket af begrænsninger i retten til familiesammenføring«.
Her henviser hun til, at treårsreglen for familiesammenføring kun gælder flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus, som i langt de fleste tilfælde er syrere.
Sagen om rimeligheden af tre års ventetid på familiesammenføring blev prøvet ved Østre Landsret i 2017 og samme år ved Højesteret, hvor den syriske mand tabte sagen.
Nu er den så endt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som snart ventes at tage stilling til det principielle spørgsmål om, hvorvidt det strider mod de europæiske menneskerettigheder, når visse grupper af flygtninge skal vente tre år, før de kan få deres familie til Danmark.
Europarådets menneskerettighedskommissær er en uafhængig institution under Europarådet, og hendes konklusioner har ingen direkte konsekvenser for hverken Danmark eller Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse. Det siger Louise Halleskov Storgaard, der er lektor i EU- og menneskeret på Aarhus Universitet.
»Kommissæren er en vagthund i europarådsregi. Hendes observationer indgår i hele det grundlag, domstolen har, når de skal træffe afgørelse. Men man kan ikke sige, at bare fordi hun intervenerer, så er der øget risiko for, at Danmark taber sagen,« siger Louise Halleskov Storgaard.
Principielt vigtig sag
Sagen om treårsreglen har skabt stor international opmærksomhed. Det er første gang, at kommissæren intervenerer i en dansk sag. Schweiz og Norge støtter den danske stat, da de mener, at sagen er principiel for et lands ret til selvbestemmelse.
Ifølge Jonas Christoffersen, der er direktør i Institut for Menneskerettigheder, der har støttet den syriske mands sag, viser det, at der er tale om en »meget principiel sag«.
Menneskerettighedsdomstolen har før afgjort sager om ventetider på familiesammenføring, men aldrig sager, hvor ventetiden var lovbestemt, som den er i Danmark. Derfor får sagens afgørelse stor indflydelse for praksis på området fremover.
»Og derfor sidder vi alle sammen og venter spændt på den her afgørelse,« siger han og tilføjer, at der kan gå alt mellem seks måneder og over to år, før der falder en afgørelse i Strasbourg.
Louise Halleskov Storgaard vurderer, at følgende elementer bliver afgørende i sagen: For det første kommer det til at handle om, at de mennesker, der er omfattet af treårsreglen, ikke har et alternativt sted, hvor de kan udleve deres familieliv.
»Det mener Menneskerettighedsdomstolen nemlig normalt, at der skal være. Og da de danske myndigheder har afgjort, at personer omfattet af reglen er i risiko for overgreb i Syrien, er der ikke et sådant alternativt sted,« siger Louise Halleskov Storgaard.
Et andet centralt spørgsmål er, om det kan retfærdiggøres, at der bliver gjort forskel på forskellige typer af flygtninge.
»Folketinget har bestemt, at man giver den midlertidige beskyttelsesstatus til dem, der kun har et midlertidigt beskyttelsesbehov. Men der er ikke konkrete beviser for, at denne persongruppes beskyttelsesbehov er af en mere midlertidig karakter end de andre grupper af personer med asyl i Danmark, som ikke er omfattet af treårsreglen. Dette rejser et diskriminationsspørgsmål.«
Venstres udlændingeordfører, Mads Fuglede, har ikke haft mulighed for at læse menneskerettighedskommissærens rapport endnu. Han oplyser, at den skal vendes på et ministermøde, før han vil kommentere den.
Sagen kort
I 2016 vedtog regeringen, at mennesker med såkaldt midlertidig beskyttelsesstatus i Danmark skal vente tre år, inden de kan ansøge om familiesammenføring. En asylansøger får midlertidig beskyttelsesstatus, hvis vedkommende ikke er personligt forfulgt, men alligevel har et beskyttelsesbehov, hvis der for eksempel er borgerkrig i asylansøgerens hjemland. Det er særligt syrere, der har fået midlertidig beskyttelsesstatus i Danmark.
Året efter lagde en syrisk mand med midlertidig beskyttelsesstatus i Danmark sag an mod Udlændingenævnet med støtte fra Institut for Menneskerettigheder. Hans advokat og instituttet mente, at det er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at folk med midlertidig beskyttelsesstatus skal vente tre år, før de kan søge familiesammenføring. Sagen gik hele vejen til Højesteret, som afgjorde, at tre års ventetid på familiesammenføring ikke strider mod menneskerettighederne.
Siden er sagen gået videre til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, hvor den nu behandles. I januar i år sagde Europarådets menneskerettighedskommissær, Dunja Mijatović, at hun ville blande sig i sagen. Hendes konklusioner blev udgivet i en rapport fredag.
3 år, hvor man intet aner om sin familie overlever i morgen. Det er umenneskeligt.
Inger, som burde tage navneforandring til, Inga er en skamplet på venstre og hun og hendes følgagtige bedsteborgere, herunder Df. besidder en kynisme som desværre ikke er nogen nyhed i verdenshistorien.
Hvorfor ændring af navn???
VI håber at den europæiske menneskerettighedsfomstol hastebehandler sagen, der er helt inde ved to af kernepunkterne i menneskerettighederne: retten til liv og retten til familieliv.
Enhver kan sige sig selv, at denne regel er indbegrebet af umenneskelighed og dybt skadelig for de berørte. Den har allerede beviseligt kostet menneskeliv. En ting er at miste livet pga borgerkrig i Syrien. Det er slemt nok. Men det ligger helt udenfor det, der kan beskrives og forstås ved sprogets hjælp, at miste sine børn eller sin ægtefælle pga. den danske stats umenneskeligt lange ventetid på familiesammenføring.
@Anne Mette Jørgensen: vi forstår til fulde din harme og protest over Venstres udlændingepolitik. Men den lange ventetid på familiesammenføring for mennesker med midlertidig flygtningestatus blev under stor protest og til trods for mange gode høringssvar fra fagfolk indført under Helle Thorning Schmidts (S) regering.
Asylret mener, at det på den baggrund er helt uforståeligt og vitterligt blodigt ironi, at Helle Thorning Schmidt efter sin tid som statsminister blev udnævnt til øverste chef for Save the Children.
Asylret, Johanna Haas og Said Parvin
Helle Thornings synderegister bliver længere og længere..