Læsetid: 6 min.

Mor til syv måneder gammel datter har fået frataget sin kontanthjælp. Jurister kritiserer Randers Kommune for ikke at kende loven

Det går ikke, at Randers Kommune siden september har stoppet kontanthjælpen til en familie og deres syv måneder gamle datter med henvisning til mandens forsørgerpligt, når han ikke må arbejde. Sådan lyder vurderingen fra to jurister om et kommunalt afslag til en ung kvinde med nedsat arbejdsevne. Og nu har Ankestyrelsen givet dem ret
Det går ikke, at Randers Kommune siden september har stoppet kontanthjælpen til en familie og deres syv måneder gamle datter med henvisning til mandens forsørgerpligt, når han ikke må arbejde. Sådan lyder vurderingen fra to jurister om et kommunalt afslag til en ung kvinde med nedsat arbejdsevne. Og nu har Ankestyrelsen givet dem ret

Henning Bagger

11. februar 2019

Siden september har en 29-årig kvinde og hendes datter på syv måneder ikke modtaget kontanthjælp fra kommunen. I mere end tre måneder har hun og datteren levet af, hvad hun kan få fra sin bror.

»Han har selv en familie, han forsørger, så der kommer en dag, hvor han ikke længere også kan betale for mig,« siger kvinden, der er indstillet til et flexjob, fordi hun er tidligere nyretransplanteret og desuden lider af PTSD og går til psykiatrisk behandling for depression.

Randers Kommune henviser til, at kvinden, der har modtaget kommunal hjælp siden december 2014, i oktober 2015 blev gift i Kosovo. Det har kommunen dog været bekendt med i hvert fald siden juli 2017, fremgår det af et notat fra hendes sag, som Information har set. Af notatet fremgår det også, at kvinden ifølge sagsbehandlerens vurdering ikke ville kunne bestride et job på fem-seks timer om ugen.

I juni sidste år kom hendes mand til Danmark på et turistvisum, hvorefter parret søgte om familiesammenføring til ham. Herefter blev han tildelt såkaldt processuelt ophold, dvs. ret til at opholde sig i Danmark, indtil ansøgningen er færdigbehandlet i Udlændingestyrelsen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ib Gram-Jensen
  • Jane Jensen
  • Britta Hansen
  • Lars Jensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Carsten Mortensen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Gert Romme
Ib Gram-Jensen, Jane Jensen, Britta Hansen, Lars Jensen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Carsten Mortensen, Lise Lotte Rahbek og Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Vi må af med den gensidige forsørgerpligt og vi må af med retten til at nægte folk et forsørgelsesgrundlag.

Erik Lybøl Andersen, Estermarie Mandelquist, Anne Eriksen, Sabine Behrmann, Bettina Jensen, Werner Gass, Maria Jensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Elisabeth Andersen, Dennis Tomsen, Anne Mette Jørgensen, Carsten Hansen, Karsten Lundsby, David Zennaro, Torben Skov, Klaus Møller Kristensen, Jan Weber Fritsbøger, Michael Waterstradt, Kim Houmøller, Steen K Petersen, Britta Hansen, Lars Jensen, Benny Larsen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Carsten Mortensen, Lise Lotte Rahbek, Tommy Clausen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Atter en Stasi sag, der all humanisme er væk......

Estermarie Mandelquist, Anne Eriksen, Karsten Lundsby, Torben Skov, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Man bør ikke være klient i Dagens Danmark uden at medbringe en bisidder.

Estermarie Mandelquist, Anne Eriksen, Sabine Behrmann, Werner Gass, Carsten Mortensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Elisabeth Andersen, Karsten Lundsby, Kim Houmøller, Steen K Petersen, Britta Hansen, Lars Jensen, P.G. Olsen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Sagen her er blot én af mange dokumenterede, hvor afgørelser om ydelser/økonomiske sanktioner fremstår som det glade vanvid.
Tak til Ulrik Dahlin for at sætte spot på dette groteske eksempel. Forhåbentlig bliver der fulgt op?

Erik Lybøl Andersen, Estermarie Mandelquist, Anne Eriksen, Sabine Behrmann, Werner Gass, Carsten Mortensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Elisabeth Andersen, ingemaje lange, Karsten Lundsby, Lise Lotte Rahbek og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Carsten Nørgaard

Randers Kommunes anstrengte forhold til loven er efter sigende en længere saga. Heller ikke byrådet har kvaler ved at bryden den, har jeg ladet mig forstå af de lokale medier fra tid til anden.

Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Torben Skov, Berith Skovbo og Klaus Møller Kristensen anbefalede denne kommentar
Ib Gram-Jensen

Man kan godt føle sig bekymret for borgerne i de kommuner, der ikke har en Bjarne Overmark.

Anne Eriksen, Anne Mette Jørgensen, Karsten Lundsby og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Tak til Ulrik Dahlin for at bringe dette emne op. Jeg har selv gået uden midler til at opretholde livet, fordi kommunen havde vurderet, at jeg var udeblevet fra en samtale uden at melde afbud, hvorfor de helt havde lukket for min kontanthjælp. Jeg klagede selvfølgelig, og indsendte dokumentation fra mit teleselskab, der viste, at jeg på dagen for samtalen havde tilbragt omkring tyve minutter i køen til kommunens callcenter, hvor eg meldte afbud, men klagen havde ikke opsættende virkning, så der skulle gå 11 måneder, før jeg fik medhold i ankenævnet.

Kontanthjælpsmodtagernes retsstilling er ikkeeksisterende. Kommunerne kan undlade at tage imod et telefonopkald, eller undlade at skrive det ind i loggen, og derefter spare en masse penge ved at fratage klienterne deres livsgrundlag. I mit tilfælde sparede de ikke noget, da jeg jo fik medhold i ankenævnet, men en mindre stridbar person end mig havde måske givet op.

En tragikomisk krølle på sagen er, at da jeg emdelig fik medhold, fik jeg efterbetalt hvad kommunen skyldte mig, så pludselig stod der rigtig mange penge på min konto. Disse penge var selvfølgelig øremærkede til de mennesker, som havde holdt liv i mig i mellemtiden ved at give mig et lån. Men kommunen nåede da at sende mig et brev om, at den havde konstateret, at jeg havde mere end 10.000 kr. stående på min konto, hvorfor den havde lukket for min kontanthjælp, da jeg skulle leve af denne min "formue", før jeg igen kunne modtage kontanthjælp.

Til alt held var der et rigtigt menneske i den anden ende, da jeg ringede og brokkede mig over denne absurditet, så sagen slap for at skulle igennem systemet endnu en gang. Havde det nu været en benhård bureaukrat, jeg havde talt med, var det hele bare startet forfra - det er jo gratis for kommunen at begå den slags "fejl", og der er mange penge at spare, hvis "fejlen" ikke bliver imødegået.

Estermarie Mandelquist, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Sabine Behrmann, Stella Nielsen, Else Marie Arevad, Bettina Jensen, Werner Gass, Carsten Mortensen, Maria Jensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Elisabeth Andersen, Dennis Tomsen, Anne Mette Jørgensen, Martin E. Haastrup, ingemaje lange, Randi Christiansen, Karsten Lundsby, Lise Lotte Rahbek, Helle Brøcker, Torben Skov, Lars Jensen, Claus Nielsen, Michael Waterstradt, Ebbe Overbye, Pia Nielsen, Ib Gram-Jensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

"det er jo gratis for kommunen at begå den slags "fejl", og der er mange penge at spare, hvis "fejlen" ikke bliver imødegået".
Det burde nemlig ikke være gratis - men problemet er at der er tale om skøn og kommunen har så blot skønnet forkert i lige netop denne sag med de specielle forhold der er tilknyttet denne. I næste uge kan en lignende sag dukke op men ikke helt identisk og kommunen kan igen "skønne forkert".
Vi skal have skønsprincippet ud af lovgivningen.

Estermarie Mandelquist, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Werner Gass, Carsten Mortensen, Maria Jensen, Elisabeth Andersen, Anne Mette Jørgensen, Randi Christiansen, Karsten Lundsby, Lise Lotte Rahbek, Michael Waterstradt og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Skønsprincippet blev i sin tid indskrevet i lovgivningen, fordi det er umuligt at formulere regler, der er dækkende for alle mulige og umulige situationer. Men istedet for at give socialarbejderne lidt slack, så de kunne anvende deres sunde fornuft ig nå frem til problemløsninger, som tog hensyn til sagenskompleksiteter, er skønsproncippet degenereret til en måde at spare penge på.

Pia Nioelsen, jeg mener ikke, at det overhovedet er muligt at føre socialpolitik uden at tildele frontmedarbejderne en vis ret til at foretage skøn.

I de tilfælde, hvor der skønnes forkert, skal klager over sagsbehandlingen have opsættende virkning, og i tilfælde af fejl, skal den forurettede kompenseres for svie og smerte, og kommunen skal derudover idømmes en bøde, der er større end det beløb, som kommunen ellers ville have kunnet spare. Og så så jeg hellere, at det var en dommer og et par domsmænd m/k, der afgjorde disse sager, end et eller andet fjernt og bureakratisk ankenævn uden ansigt.

Bødepengene kan passende gå til puljemidlerne og øremærkes til sociale tiltag.

Estermarie Mandelquist, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Bettina Jensen, Werner Gass, Carsten Mortensen, Elisabeth Andersen, Anne Mette Jørgensen, Randi Christiansen, Karsten Lundsby, Lise Lotte Rahbek og Jane Jensen anbefalede denne kommentar

Som Carsten Nørgaard og Niels Duus Nielsen beskriver det, viser de lange lister af sager, at der næppe er tale om ukendskab til loven, men om opportunisme og ond hensigt.

Estermarie Mandelquist, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Bettina Jensen, Carsten Mortensen, Maria Jensen, Anne Mette Jørgensen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

Men trods alt synes kommunen nu at rette ind og så må vi håbe den har lært af det.
Men reglerne som sådan er indviklede og kringlede og dikteret af staten-husk det.
Disse regler er soleklart et forsøg på at skræmme mennesker fra andre lande til i det hele taget at bo her med mindre de er velhavende.

Kommunerne rettte generelt kun ind når sagerne kommer til offentlighedens kendskab.
Desværre kommer kun de meste grelle sager i medierne eller i hænderne på advokater og andre resourcestærke instanser.
Det overvældende anyal sager må folk selv kæmpe med alene efter bedste evner, og ikke sjældent opgive, da kommunerne har et helt team af jurister ansat, og folk jo bare er almindelig resourcesvage folk ramt af sygdom, ledighed og undertiden uden basale livsfornødenheder som mad, husly og medicin.
Systemvold er præcis hvad der foregår i dagens Danmark.

Estermarie Mandelquist, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Bettina Jensen, Jan Weber Fritsbøger, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek, Werner Gass, Carsten Mortensen, Kim Houmøller, Niels Duus Nielsen og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

"Bødepengene kan passende gå til puljemidlerne og øremærkes til sociale tiltag."

Kunne vi få strøget 'puljemidlerne' af ovenstående udgangsreplik? Disse er jo bureaukratiske, slet skjult politiske styringsmekanismer, som længere oppe i styringshierarkierne er udtryk for skøn.

Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Dennis Tomsen, Torben Skov, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Helt enig, Bettina Jensen, men pengene skal sgu ikke bare indgå i statskassen og bruges til skattelettelser til de rige eller kampfly, og puljemidlerne var det eneste, jeg i skyndingen kunne komme på. Beklager!

:-)

Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Socialarbejdere/sagsbehandlere burde have skønnet, at barnets tarv var truet, når familien ikke havde et økonomisk eksistensgrundlag.
Kommunen(sagsbehandler og sundhedsplejerske) burde have anlagt et helhedssyn og hjulpet dem med at finde en løsning på deres juridiske og økonomiske situation. Der var jo ikke tale om kriminelle, der ønskede at bryde loven, men mennesker, der ikke kunne overskue, hvordan de skulle forholde sig i forhold til det sociale system. Hvorfor reagerede psykiatrien ikke med en underretning? Hvorfor reagerede familielægen ikke med en underretning?
Faste ydelser kan være godt. De giver som udgangspunkt lighed for loven, men må ikke fratage myndighedernes forpligtigelse til at anskue den samlede families situation under ét herunder barnets tarv. Forebyggelse er bedre end at anbringe et barn inden en psykisk syg mors angst er blevet forværret i alvorlig grad og barnet evt. er blevet præget af dette samt måske underernæret.