Læsetid: 6 min.

Mor til syv måneder gammel datter har fået frataget sin kontanthjælp. Jurister kritiserer Randers Kommune for ikke at kende loven

Det går ikke, at Randers Kommune siden september har stoppet kontanthjælpen til en familie og deres syv måneder gamle datter med henvisning til mandens forsørgerpligt, når han ikke må arbejde. Sådan lyder vurderingen fra to jurister om et kommunalt afslag til en ung kvinde med nedsat arbejdsevne. Og nu har Ankestyrelsen givet dem ret
Det går ikke, at Randers Kommune siden september har stoppet kontanthjælpen til en familie og deres syv måneder gamle datter med henvisning til mandens forsørgerpligt, når han ikke må arbejde. Sådan lyder vurderingen fra to jurister om et kommunalt afslag til en ung kvinde med nedsat arbejdsevne. Og nu har Ankestyrelsen givet dem ret

Henning Bagger

11. februar 2019

Siden september har en 29-årig kvinde og hendes datter på syv måneder ikke modtaget kontanthjælp fra kommunen. I mere end tre måneder har hun og datteren levet af, hvad hun kan få fra sin bror.

»Han har selv en familie, han forsørger, så der kommer en dag, hvor han ikke længere også kan betale for mig,« siger kvinden, der er indstillet til et flexjob, fordi hun er tidligere nyretransplanteret og desuden lider af PTSD og går til psykiatrisk behandling for depression.

Randers Kommune henviser til, at kvinden, der har modtaget kommunal hjælp siden december 2014, i oktober 2015 blev gift i Kosovo. Det har kommunen dog været bekendt med i hvert fald siden juli 2017, fremgår det af et notat fra hendes sag, som Information har set. Af notatet fremgår det også, at kvinden ifølge sagsbehandlerens vurdering ikke ville kunne bestride et job på fem-seks timer om ugen.

I juni sidste år kom hendes mand til Danmark på et turistvisum, hvorefter parret søgte om familiesammenføring til ham. Herefter blev han tildelt såkaldt processuelt ophold, dvs. ret til at opholde sig i Danmark, indtil ansøgningen er færdigbehandlet i Udlændingestyrelsen.

Så langt, så godt.

Problemerne for familien opstod først, da Ydelseskontoret i Randers Kommune i august sidste år blev bekendt med, at kvinden var gift. Ydelseskontoret mente nemlig, at kvinden havde tilsidesat sin oplysningspligt, da hun ikke havde orienteret kontoret om, at hun indgik ægteskab tilbage i 2015. Det var åbenbart ikke tilstrækkeligt, at andre dele af kommunen var klar over hendes ægteskab.

Det førte til, at hjælpen blev stoppet, fordi familien i kraft af ægteskabet har gensidig forsørgerpligt. Det er en betingelse for at kunne få kontanthjælp, at en borger aktivt står til rådighed for arbejdsmarkedet og har søgt at udnytte sine arbejdsmuligheder, og det samme skal en ægtefælle.

Ringede bare til styrelsen

Lige præcis her opstår problemerne. For manden i familien kan heller ikke arbejde – det må man nemlig slet ikke, når man er på processuelt ophold – og Randers Kommune har derfor afgjort, at han skal returnere til sit hjemland og stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet der. Hvis han ikke gør det, gør han ifølge kommunen ikke, hvad han kan for at forsørge sin kone og datter, sådan som det er krævet i loven som forudsætning for, at man kan få kontanthjælp.

Først når ægtefællen vender hjem til Kosovo og forsøger at finde arbejde der, vil kommunen genoptage hjælpen til kvinden og hendes datter, har kommunen bestemt.

Ud over at have stoppet for kontanthjælpen på brutto 14.331 kroner om måneden til kvinden og hendes datter, har Ydelseskontoret yderligere rejst krav om tilbagebetaling af den udbetalte hjælp for juni og juli og måske også endnu længere tilbage, fordi hun »mod bedre vidende« har undladt at informere Ydelseskontoret om sit ægteskab.

Sådan var kvindens situation, da hun i efteråret 2018 henvendte sig til advokat Bjarne Overmark, der ud over at være medlem af byrådet i Randers også yder bistand og rådgivning. Han blev meget overrasket over at høre om familiens situation.

»Jeg har i mine 25 år som advokat og rådgiver aldrig set noget lignende,« siger han.

Efter at kvinden efter råd fra Bjarne Overmark havde klaget over den manglende kontanthjælp, kontaktede kommunen telefonisk Udlændingestyrelsen den 4. oktober. Kontakten fremgår af et notat, som kommunen har udarbejdet i sagen. Ifølge notatet gav Udlændingestyrelsen den besked, at »det er 100 pct. sikkert, at ægtefælle ikke må få kontanthjælp under det processuelle ophold«.

På den baggrund har Randers Kommune fastholdt afgørelsen, som derefter er blevet påklaget til Ankestyrelsen.

»Randers Kommune har tillagt oplysningerne fra Udlændingestyrelsen afgørende betydning i sin behandling af sagen,« skriver souschefen i Ydelseskontoret i en mail til Information.

Afgørelse til dumpekarakter

Information har bedt to jurister om at vurdere kommunens afgørelse. Og den er absolut til dumpekarakter, understreger de.

Juraprofessor Jens Vedsted-Hansen fra Aarhus Universitet peger på, at processuelt ophold tæller fuldt ud som lovligt ophold i relation til at modtage sociale ydelser. Desuden lever ægtefællen fuldt ud op til kravet om at forsøge at forsørge sig selv, selv om han ikke kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet, når han ikke må arbejde.

»Ud fra denne vurdering af mandens ret til hjælp må det være så meget desto mere klart, at Randers Kommune heller ikke har været berettiget til at standse hjælpen til kvinden og barnet,« vurderer Jens Vedsted-Hansen.

Han peger på, at kommunen jo ikke kan kræve, at manden skal begå ulovligheder for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet – ved at arbejde her i landet, selv om han ikke må – og det ville i øvrigt også kunne risikere at udelukke ham fra at få opholdstilladelse, hvis han overtrådte loven. Derimod kan man undre sig over, at kommunen tilsyneladende ikke har overvejet, om man kunne tilbyde ham beskæftigelsesfremmende aktiviteter, som eventuelt ikke kræver arbejdstilladelse.

Lektor i socialret ved Aalborg Universitet John Klausen finder det »rystende«, at Randers Kommune begrunder deres afslag med en henvisning til en telefonsamtale med Udlændingestyrelsen.

»Randers Kommune skal anvende almindelige retskilder og træffe afgørelser i overensstemmelse med Ankestyrelsens praksis,« fastslår han og peger på, at Ankestyrelsen har truffet en principafgørelse (0-7-98) i en lignende sag. Her tydeliggør Ankestyrelsen ifølge John Klausen, at en ansøger har ret til kontanthjælp, forudsat at hun opfylder de almindelige regler, herunder at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, således som det fremgår af aktivloven.

I en aktuel afgørelse den 18. januar har Ankestyrelsen omgjort kommunens beslutning. Det sker med den samme vurdering som den, de to jurister har anlagt: Styrelsen lægger vægt på, »at din ægtefælle ikke har dansk arbejdstilladelse. Han har således ikke mulighed for at stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet. Vi bemærker i den forbindelse, at rådighedsforpligtelsen ikke gælder for personer, der har ret til at opholde sig her i landet, men ikke har arbejdstilladelse«.

Derfor var kommunen »ikke berettiget« til at indstille kvindens kontakthjælp, ligesom kommunen skal beregne hjælp til ægtefællen fra slutningen af august.

Til gengæld mener Ankestyrelsen, at kvinden har undladt at orientere kommunen om sit ægteskab. Hun skal tilbagebetale for meget udbetalt hjælp fra juni og juli. Ankestyrelsen vurderer derudover, at det var berettiget at stoppe hjælpen i fire uger i august – i de fire uger fik hun udbetalt kontanthjælp som enlig forsørger, selv om hendes ægtefælle var i landet.

Advokat Bjarne Overmark har dog med henvisning til, at kommunen tidligere har været vidende om ægteskabet, klaget over denne del af Ankestyrelsens afgørelse.

Tilbage i Randers sidder familien, der i månedsvis ikke har vidst deres levende råd.

»Jeg er blevet mere stresset og ked af det og deprimeret. Jeg har også angst. Det taler vi også om i psykiatrien, hvor jeg kommer hver uge,« siger kvinden og fortsætter:

»Jeg føler mig snydt af kommunen, der bare overtræder reglerne, og som heller ikke informerer os om de muligheder, der er for en borger med psykiske problemer med angst og depression. Randers Kommune bør blive bedre til at informere om de muligheder og ikke bare overlade en familie med et barn til at være hjemløs. Det har påvirket mig ekstremt hårdt. Jeg er hele tiden angst for, hvad der skal ske med mig og mit barn og min familie. Det er jo en kæmpefejl fra kommunens side,« tilføjer hun.

Souschefen i Ydelseskontoret i kommunen oplyser i en mail, at »kommunen har taget Ankestyrelsens afgørelse til efterretning, og vi har i umiddelbar tilknytning til afgørelsen tilskrevet borgeren og beklaget, at sagen har været behandlet på et forkert grundlag. Vi har endvidere vejledt borgeren om, at hendes ægtefælle hurtigst muligt skal rette henvendelse til jobcentret med henblik på at søge om hjælp til sin forsørgelse. Ydelseskontoret vil derefter efterbetale ydelse til parret«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ib Gram-Jensen
  • Jane Jensen
  • Britta Hansen
  • Lars Jensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Carsten Mortensen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Gert Romme
Ib Gram-Jensen, Jane Jensen, Britta Hansen, Lars Jensen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Carsten Mortensen, Lise Lotte Rahbek og Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Vi må af med den gensidige forsørgerpligt og vi må af med retten til at nægte folk et forsørgelsesgrundlag.

Erik Lybøl Andersen, Estermarie Mandelquist, Anne Eriksen, Sabine Behrmann, Bettina Jensen, Werner Gass, Maria Jensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Elisabeth Andersen, Dennis Tomsen, Anne Mette Jørgensen, Carsten Hansen, Karsten Lundsby, David Zennaro, Torben Skov, Klaus Møller Kristensen, Jan Weber Fritsbøger, Michael Waterstradt, Kim Houmøller, Steen K Petersen, Britta Hansen, Lars Jensen, Benny Larsen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Carsten Mortensen, Lise Lotte Rahbek, Tommy Clausen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Atter en Stasi sag, der all humanisme er væk......

Estermarie Mandelquist, Anne Eriksen, Karsten Lundsby, Torben Skov, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Man bør ikke være klient i Dagens Danmark uden at medbringe en bisidder.

Estermarie Mandelquist, Anne Eriksen, Sabine Behrmann, Werner Gass, Carsten Mortensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Elisabeth Andersen, Karsten Lundsby, Kim Houmøller, Steen K Petersen, Britta Hansen, Lars Jensen, P.G. Olsen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Sagen her er blot én af mange dokumenterede, hvor afgørelser om ydelser/økonomiske sanktioner fremstår som det glade vanvid.
Tak til Ulrik Dahlin for at sætte spot på dette groteske eksempel. Forhåbentlig bliver der fulgt op?

Erik Lybøl Andersen, Estermarie Mandelquist, Anne Eriksen, Sabine Behrmann, Werner Gass, Carsten Mortensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Elisabeth Andersen, ingemaje lange, Karsten Lundsby, Lise Lotte Rahbek og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Carsten Nørgaard

Randers Kommunes anstrengte forhold til loven er efter sigende en længere saga. Heller ikke byrådet har kvaler ved at bryden den, har jeg ladet mig forstå af de lokale medier fra tid til anden.

Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Torben Skov, Berith Skovbo og Klaus Møller Kristensen anbefalede denne kommentar
Ib Gram-Jensen

Man kan godt føle sig bekymret for borgerne i de kommuner, der ikke har en Bjarne Overmark.

Anne Eriksen, Anne Mette Jørgensen, Karsten Lundsby og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Tak til Ulrik Dahlin for at bringe dette emne op. Jeg har selv gået uden midler til at opretholde livet, fordi kommunen havde vurderet, at jeg var udeblevet fra en samtale uden at melde afbud, hvorfor de helt havde lukket for min kontanthjælp. Jeg klagede selvfølgelig, og indsendte dokumentation fra mit teleselskab, der viste, at jeg på dagen for samtalen havde tilbragt omkring tyve minutter i køen til kommunens callcenter, hvor eg meldte afbud, men klagen havde ikke opsættende virkning, så der skulle gå 11 måneder, før jeg fik medhold i ankenævnet.

Kontanthjælpsmodtagernes retsstilling er ikkeeksisterende. Kommunerne kan undlade at tage imod et telefonopkald, eller undlade at skrive det ind i loggen, og derefter spare en masse penge ved at fratage klienterne deres livsgrundlag. I mit tilfælde sparede de ikke noget, da jeg jo fik medhold i ankenævnet, men en mindre stridbar person end mig havde måske givet op.

En tragikomisk krølle på sagen er, at da jeg emdelig fik medhold, fik jeg efterbetalt hvad kommunen skyldte mig, så pludselig stod der rigtig mange penge på min konto. Disse penge var selvfølgelig øremærkede til de mennesker, som havde holdt liv i mig i mellemtiden ved at give mig et lån. Men kommunen nåede da at sende mig et brev om, at den havde konstateret, at jeg havde mere end 10.000 kr. stående på min konto, hvorfor den havde lukket for min kontanthjælp, da jeg skulle leve af denne min "formue", før jeg igen kunne modtage kontanthjælp.

Til alt held var der et rigtigt menneske i den anden ende, da jeg ringede og brokkede mig over denne absurditet, så sagen slap for at skulle igennem systemet endnu en gang. Havde det nu været en benhård bureaukrat, jeg havde talt med, var det hele bare startet forfra - det er jo gratis for kommunen at begå den slags "fejl", og der er mange penge at spare, hvis "fejlen" ikke bliver imødegået.

Estermarie Mandelquist, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Sabine Behrmann, Stella Nielsen, Else Marie Arevad, Bettina Jensen, Werner Gass, Carsten Mortensen, Maria Jensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Elisabeth Andersen, Dennis Tomsen, Anne Mette Jørgensen, Martin E. Haastrup, ingemaje lange, Randi Christiansen, Karsten Lundsby, Lise Lotte Rahbek, Helle Brøcker, Torben Skov, Lars Jensen, Claus Nielsen, Michael Waterstradt, Ebbe Overbye, Pia Nielsen, Ib Gram-Jensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

"det er jo gratis for kommunen at begå den slags "fejl", og der er mange penge at spare, hvis "fejlen" ikke bliver imødegået".
Det burde nemlig ikke være gratis - men problemet er at der er tale om skøn og kommunen har så blot skønnet forkert i lige netop denne sag med de specielle forhold der er tilknyttet denne. I næste uge kan en lignende sag dukke op men ikke helt identisk og kommunen kan igen "skønne forkert".
Vi skal have skønsprincippet ud af lovgivningen.

Estermarie Mandelquist, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Werner Gass, Carsten Mortensen, Maria Jensen, Elisabeth Andersen, Anne Mette Jørgensen, Randi Christiansen, Karsten Lundsby, Lise Lotte Rahbek, Michael Waterstradt og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Skønsprincippet blev i sin tid indskrevet i lovgivningen, fordi det er umuligt at formulere regler, der er dækkende for alle mulige og umulige situationer. Men istedet for at give socialarbejderne lidt slack, så de kunne anvende deres sunde fornuft ig nå frem til problemløsninger, som tog hensyn til sagenskompleksiteter, er skønsproncippet degenereret til en måde at spare penge på.

Pia Nioelsen, jeg mener ikke, at det overhovedet er muligt at føre socialpolitik uden at tildele frontmedarbejderne en vis ret til at foretage skøn.

I de tilfælde, hvor der skønnes forkert, skal klager over sagsbehandlingen have opsættende virkning, og i tilfælde af fejl, skal den forurettede kompenseres for svie og smerte, og kommunen skal derudover idømmes en bøde, der er større end det beløb, som kommunen ellers ville have kunnet spare. Og så så jeg hellere, at det var en dommer og et par domsmænd m/k, der afgjorde disse sager, end et eller andet fjernt og bureakratisk ankenævn uden ansigt.

Bødepengene kan passende gå til puljemidlerne og øremærkes til sociale tiltag.

Estermarie Mandelquist, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Bettina Jensen, Werner Gass, Carsten Mortensen, Elisabeth Andersen, Anne Mette Jørgensen, Randi Christiansen, Karsten Lundsby, Lise Lotte Rahbek og Jane Jensen anbefalede denne kommentar

Som Carsten Nørgaard og Niels Duus Nielsen beskriver det, viser de lange lister af sager, at der næppe er tale om ukendskab til loven, men om opportunisme og ond hensigt.

Estermarie Mandelquist, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Bettina Jensen, Carsten Mortensen, Maria Jensen, Anne Mette Jørgensen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

Men trods alt synes kommunen nu at rette ind og så må vi håbe den har lært af det.
Men reglerne som sådan er indviklede og kringlede og dikteret af staten-husk det.
Disse regler er soleklart et forsøg på at skræmme mennesker fra andre lande til i det hele taget at bo her med mindre de er velhavende.

Kommunerne rettte generelt kun ind når sagerne kommer til offentlighedens kendskab.
Desværre kommer kun de meste grelle sager i medierne eller i hænderne på advokater og andre resourcestærke instanser.
Det overvældende anyal sager må folk selv kæmpe med alene efter bedste evner, og ikke sjældent opgive, da kommunerne har et helt team af jurister ansat, og folk jo bare er almindelig resourcesvage folk ramt af sygdom, ledighed og undertiden uden basale livsfornødenheder som mad, husly og medicin.
Systemvold er præcis hvad der foregår i dagens Danmark.

Estermarie Mandelquist, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Bettina Jensen, Jan Weber Fritsbøger, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek, Werner Gass, Carsten Mortensen, Kim Houmøller, Niels Duus Nielsen og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

"Bødepengene kan passende gå til puljemidlerne og øremærkes til sociale tiltag."

Kunne vi få strøget 'puljemidlerne' af ovenstående udgangsreplik? Disse er jo bureaukratiske, slet skjult politiske styringsmekanismer, som længere oppe i styringshierarkierne er udtryk for skøn.

Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Dennis Tomsen, Torben Skov, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Helt enig, Bettina Jensen, men pengene skal sgu ikke bare indgå i statskassen og bruges til skattelettelser til de rige eller kampfly, og puljemidlerne var det eneste, jeg i skyndingen kunne komme på. Beklager!

:-)

Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Socialarbejdere/sagsbehandlere burde have skønnet, at barnets tarv var truet, når familien ikke havde et økonomisk eksistensgrundlag.
Kommunen(sagsbehandler og sundhedsplejerske) burde have anlagt et helhedssyn og hjulpet dem med at finde en løsning på deres juridiske og økonomiske situation. Der var jo ikke tale om kriminelle, der ønskede at bryde loven, men mennesker, der ikke kunne overskue, hvordan de skulle forholde sig i forhold til det sociale system. Hvorfor reagerede psykiatrien ikke med en underretning? Hvorfor reagerede familielægen ikke med en underretning?
Faste ydelser kan være godt. De giver som udgangspunkt lighed for loven, men må ikke fratage myndighedernes forpligtigelse til at anskue den samlede families situation under ét herunder barnets tarv. Forebyggelse er bedre end at anbringe et barn inden en psykisk syg mors angst er blevet forværret i alvorlig grad og barnet evt. er blevet præget af dette samt måske underernæret.