Læsetid: 5 min.

»Når vi skal ud og opleve noget, tager vi i Bilka«

En syrisk familie med tre børn bor på under 40 kvadratmeter i en lille jysk by. Selv om faren er i arbejde, lever de for mindre end et dansk minimumsbudget og har ikke råd til at tage på udflugt. De føler sig derfor isoleret fra det danske samfund
16. februar 2019

I en lejlighed i en jysk by uden for Aarhus sidder tre børn på stribe i en sort sofa og kigger på et arabisk børneprogram i fjernsynet. Deres forældre er Hassan og Ayla, der kom til Danmark i 2014.

Deres lejlighed består af et køkkenal-rum og et værelse på i alt 40 kvadratmeter. I køkken-alrummet er der to sofaer langs væggen og to små sofaborde fra IKEA, hvor familien også spiser aftensmad. En tredje sofa er placeret, så der dannes et ekstra lille rum mellem den og væggen. Det er børnenes legerum om dagen og forældrenes soveværelse om natten.

»Så ruller vi en madras ud til os, så børnene kan få tryghed i værelset,« siger Ayla.

I det tilstødende værelse er der lige akkurat plads til en dobbeltmadras, som går fra væg til væg. Over sengen hænger børnetegninger, og der er bamser i vindueskarmen.

Mens Ayla har været på barsel med den mindste og dermed ikke er kommet i arbejde, har Hassan et job som servicemedarbejder hos en bilforhandler, hvor han gør bilerne klar til udstilling.

Selv om han er i arbejde, lever familien for mindre end det såkaldte minimumsbudget, som er RockwoolFondens vurdering af, hvad man mindst kan leve for i Danmark om måneden for at have råd til det mest basale.

Årsagen til familiens stramme økonomi er integrationsydelsen, som gør, at Ayla får 2.000 kroner i supplerende offentlig forsørgelse, når hendes mand er i arbejde. Imens har børnene kun optjent ret til dele af deres børneydelse som følge af genoptjeningsprincippet. Med regeringens netop vedtagne forslag kan Ayla se frem til at blive skåret i ydelse igen.

»De laver hele tiden loven om, og det gør os meget pressede, at vi ikke ved, hvad der sker i fremtiden,« siger Ayla.

Drømmer om praktik

Minimumsbeløbet for en familie med tre børn er 17.000 kroner, når huslejen er betalt. Den syriske familie har en maxindtægt på 17.000 kr. hver måned. Når husleje og andre faste udgifter er klaret, er der omkring 6.000 kroner tilbage.

For familien betyder det især, at de bor meget småt. Deres etårige søn er kravlet ned fra sofaen og stavrer rundt i køkken-alrummet. Han har lige lært at gå og udbryder af og til små jublende babyhvin. Forældrene har ikke råd til at tage deres børn ud af huset, så de opholder sig for det meste indenfor, når børnene ikke er i institution.

Lejligheden kan føles meget trang, fortæller forældrene.

»Vi sover her, vi spiser her, vi sidder her, børnene leger her, vi laver mad her. Når jeg kommer fra arbejde, så kan jeg ikke hvile mig. Børnene er omkring os hele tiden. Der er trængt for børnene, og der er ikke meget plads til bevægelse,« siger Hassan.

Integrationsydelsen

  • I 2015 besluttede regeringen at indføre en særlig lav ydelse for de personer, der har opholdt sig i Danmark i mindre end seks ud af de seneste syv år. Sidenhen er reglerne strammet, så det gælder for dem, der har opholdt sig i Danmark i mindre end ni ud af de seneste ti år. Integrationsydelsen svarer til cirka halvdelen af en kontanthjælp.
  • Omkring 50.000 mennesker i Danmark er berørt af integrationsydelsen, heraf er 20.000 børn fordelt på 8.000 familier. Størstedelen af dem, der modtager integrationsydelse, er flygtninge fra Syrien og Eritrea.
  • I efteråret udkom Institut for Menneskerettigheder med en rapport, der konkluderede, at nogle familier på integrationsydelse lever under grundlovens krav om et eksistensminimum. Det vil sige, at de ikke har nok til at forsørge sig selv med det mest basale.
  • Regeringen har som følge af finanslovsaftalen for 2019 besluttet at omdøbe integrationsydelsen til selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelsen. Det skal markere, at de danske myndigheder i højere grad skal arbejde henimod at sende flygtninge tilbage til deres hjemland.
  • I samme ombæring bliver ydelsen beskåret med 1.000 kroner for forsørgere og 2.000 kroner for enlige forsørgere efter tre år. På det tidspunkt har familierne optjent ret til halve børnepenge. Reglerne træder i kraft i 2020.

De ville ønske, at de havde flere penge til at tage børnene på tur og opleve Danmark.

»Vi ved ikke noget om Danmark. Det er begrænset, hvor vi går hen med børnene. Vi kan ikke invitere nogen hjem til os, for der er for lidt plads. Når vi skal ud og opleve noget, så tager vi i Bilka. Det er også svært, for så vil børnene pege og have mange ting, som vi altid må sige nej til,« siger Hassan.

Arbejde mere

Deres ældste søn har danske legekammerater, og når han kommer hjem fra dem, spørger han sine forældre, hvorfor han ikke har det samme legetøj som dem, og hvorfor de ikke bor i et »rigtigt hus«.

Men familien har ikke råd til en større lejlighed. Den tredje eller fjerde uge i måneden, begynder Ayla at tænke over, at der ikke er mange penge tilbage, og hun spekulerer over, hvordan hun skal have råd til at købe mælk til børnene.

»Det er ikke, fordi vi tænker på at rejse eller at komme ud at spise. Men vi vil gerne have nok mad til børnene,« siger hun.

Ayla er netop kommet tilbage fra barsel og skal starte i skole. Hendes drøm er at komme i job, så hun kan blive uafhængig af kommunen. Indtil da har Hassan besluttet at arbejde mere end de 37 timer om ugen, han gør nu.

»I stedet for at arbejde otte timer om dagen, så kan jeg arbejde ti timer om dagen,« siger han.

På den måde har regeringens politik virket efter hensigten, hvis man ser på denne familie. Med sænkelsen af ydelsen håber politikerne nemlig, at det vil øge beskæftigelsen blandt flygtninge.

Føler sig utryg

Den syriske familie føler ikke, at de bor i et land, hvor de har en fremtid. Det skyldes også, at de har hørt politikernes snak om hjemsendelse af flygtninge.

»Jeg er presset hele tiden, og tænker meget på mine børns fremtid. Vi tænker, at den krig i Syrien kan vare i 25 år. Der er ikke udsigt til, at krigen stopper. Men vi føler ikke, at vi er sikret. Den sikkerhed og tryghed, vi kom hertil for, den mangler vi. Vi vil gerne have, at det her er vores land, og at vores børn har en fremtid her. Men det har vi ikke nu,« siger Hassan.

Deres mellemste datter har hevet et telt lavet af nylon ud på gulvet og har slået det op til hende og brødrenes begejstring. Hun går ind i det, rækker armene over hovedet og siger på dansk: »Det er dejligt!« Moren nikker og svarer på arabisk: »Der har de deres eget værelse.«

Hassan og Ayla er ikke deres rigtige navne. De ønsker at være anonyme af hensyn til deres børn, idet de bor i en lille by og føler sig flove over deres situation. Information er bekendt med deres rigtige navne.

Overvågningskapitalisme Instagram Facebook Google Cambridge Analytica techgiganter
Hør mere i podcasten
Serie

Danmarks nye fattigdom

Den historisk lave integrationsydelse, som gives til flygtninge uden for arbejdsmarkedet, har skabt en fattigdom i det danske samfund, som af forskere beskrives som særligt dyb. Nu vil regeringen sænke ydelsen igen. I denne serie sætter Information fokus på, hvordan det er at leve på integrationsydelsen.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Møller Jensen
  • Torben Skov
Niels Møller Jensen og Torben Skov anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Møller Jensen

Med den holdning vi har til flygtninge, frygter jeg for fremtiden når klimaændringerne rigtig træder i karakter, på grund af sult med mere i hele verden. Det var vel nok en god ide at få vedtaget en humanitær lovgivning på EU basis, så vi ikke ender som Trump, at bygge mure, eller på langt sigt at skyde efter grænseoverløbere.

Elisabeth Andersen, Christel Gruner-Olesen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Er det ikke ulovligt i DK at bo fem mennesker, to voksne og tre børn i en 40 m2 et-værelsels-lejlighed; altså ift. lejeloven? Og hvem har dog fundet denne åbenbart dyre 1-værelses lejlighed til familien?

Og man kan sagtens leve for 6.000 kr. pr, måned, når man er en familie med to voksne og fem børn, ikke prangende nej, men med lidt snilde, opfindsomhed og kreativitet kan man sagtens leve for det beløb; meningen med kontanthjælp (eller integrationsydelse eller hvad den hedder nu) er jo ikke at folk skal leve flot, men at folk skal have det beløb, der skal til for at kunne overleve, på et eksistensminimum.

Og ja, jeg ved godt, at Rockwool-fonden påstår noget andet, men der er altså også helt almindelige danske arbejderfamilier, med to voksne og to-tre børn, som må klare sig med cirka 6.000 kr. om måneden, når alt er betalt.

Jørn Andersen, Erik Fuglsang, Christel Larsen, Anne Eriksen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

Vedr. holdning til flygtninge - udover regeringens tiltag, så er generaliseringerne måske noget af det sværeste at komme på tværs.
Forventninger er også stærkt brugt at inddele danskere i A og B hold, via uddannelse og indkomst, forventet livslængde og sygdom. Det er for dumt! - nok er vi et lille land med en til tider provinslignende adfærd, hvor man helst ikke taler med dem der bor længere væk - eks. sjælland/ jylland.
Men vi skal da ikke lære vores børn (og heldigvis fænger det heller ikke altid) at bestemte grupper er sådan og sådan!
At man politisk kan komme afsted med det, er ét - men find selv ud af, hvordan dine naboer og medborgere er. Kan man bruge hinanden kan megen modgang vendes til noget positivt - også økonomisk. Har prøvet at leve med meget lidt.

Var det ikke en god ide at se dansk fjernsyn, så I kan bedre forstå sproget, og på den måde at komme ud i det danske samfund, hvor I kan blive en del af hele Danmark.

Er der nogen, der for alvor tror på, at integrationsydelsen bliver sat (markant) op, hvis vi får en S-regering eller S-ledet regering efter næste valg ?

Der kører en serie artikler for tiden der taler fattige immigrations-kandidater op som specielt hårdt plaget, chikaneret fænomen, men der synes tale om personer der har stort set samme overførselsindkomst som mig selv pr. voksen person, omend den er stykket sammen på anden måde.