Øresund skvulper blødt mod bolværket ved stranden i Snekkersten, hvor Nye Borgerliges Pernille Vermund har bedt os om at møde hende. Det drejer sig om sandsugning, forklarer hun.
Sand suges op fra havbunden og bruges til kystsikring og byggeri – med store konsekvenser for dyre- og planteliv. Men nu er det snart slut. Efter års pres satte regeringen i november en stopper for sandsugning i Øresund.
»Det er noget, jeg har kæmpet for længe,« siger partiformanden.
2018 blev året, hvor en femtedel af kloden passerede 1,5 graders opvarmning, og hvor de globale udledninger af CO2 nåede et historisk højt niveau. I Danmark falder tempoet i omstillingen så hastigt, at det danske CO2-budget ifølge beregninger fra Greenpeace vil være opbrugt om blot seks-ti år.
Opgaven synes uoverskuelig.
Men i foråret venter et folketingsvalg og en valgkamp, der mere end nogensinde vil være præget af spørgsmålet: Hvordan bremser vi den globale opvarmning?
I denne serie frem mod valget genbesøger Information partiernes grønne politik og tager fat i de fem afgørende områder: landbrug, transport, energi, forskning og forbrug.
Andet afsnit handler om Nye Borgerlige.
Forsigtighedsprincippet
Pernille Vermund begynder med at slå fast, at der findes menneskeskabte klimaforandringer. Hun mener dog, at der er uenighed blandt forskerne om, hvor meget der skyldes naturfænomener, og hvor meget der er menneskeskabt.
Men eftersom der er enighed om, at mennesket påvirker klimaet, er der også behov for at reducere udledningerne af drivhusgasser, understreger partiformanden.
Nye Borgerlige har ikke angivet et mål for, hvor meget Danmark over de næste år skal reducere klimabelastningen. Partiet vil dog i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser arbejde for at realisere nuludledning i 2050.
»Det er det, der er aftalt, og så er det sådan, det er. Ud fra et konservativt forsigtighedsprincip bør vi sikre, at vi reducerer mængden af menneskeskabt CO2. Og den reduktion skal ske, uden at vi hæmmer væksten og velstanden, og det skal ske på kommercielle markedsvilkår,« siger Pernille Vermund.
Så langt, så godt. Lad os begynde med landbruget.
Landbrug: Lempe afgifter
Landbruget står for omkring 30 procent af de danske udledninger, arealanvendelse medregnet. For nylig dannede Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening et opsigtsvækkende parløb og anbefalede, at 100.000 hektar landbrugsjord omlægges til natur og græsning. Et areal, der svarer til to gange Falster.
Landbruget skiller sig af med den knap så produktive jord, klimaet får færre udledninger, mens vandmiljø og natur sikres bedre forhold, er logikken i udspillet.
»Det er et supergodt forslag. Det er fint, at vi som samfund frikøber ineffektiv landbrugsjord, som kan få værdi som naturarealer for os alle sammen. Generelt er jeg ret imponeret over, hvor omstillingsparat landbruget er, og hvor meget viden de har om, hvad man kan gøre,« siger Pernille Vermund.
– Hvordan reducerer vi ellers landbrugets udledninger?
»Landbruget har selv en del forslag. Dels med vinterafgrøder, som optager og binder CO2 i jorden. Dels i forhold til hvordan man sørger for ikke at pløje og vende jorden og dermed frigive CO2, men i stedet holder det bundet i jorden. Og dels i forhold til opbevaring af gylle.«
Derudover påpeger Pernille Vermund, at man bør overveje at lempe landbrugets afgifter, »så de ikke er spændt så hårdt for«. Samtidig skal landmanden kompenseres for at gå i en mere bæredygtig retning.
Den retning er der dog tvivl om. Efter mange års fald begyndte udledningerne af skadelige klimagasser atter at stige fra 2011. Samtidig kom det for nylig frem, at landbruget siden 2015 kun har leveret under én procent af de lovede kvælstofreduktioner.
– Viser det ikke, at der er behov for at styre landbruget hårdere?
»Nej, tværtimod. Og det er ærgerligt, at de politikere, der har indgået aftalen, bruger mere energi på at udskamme landbruget end på at tale fakta. For at reducere kvælstof skal landmanden lave tiltag, der skal godkendes af kommunen. Og det har kommuner været voldsomt langsomme om. Derudover var 2017 et ekstremt vådt år, hvilket påvirker udvaskningen. De ting er åbenlyst ikke landbrugets skyld,« siger Vermund.
– En stor klimasynder i landbruget er husdyrproduktionen. Skal vi reducere antallet af husdyr?
»Overhovedet ikke. Det ville være fuldstændig vanvittigt. Vi har væsentligt færre køer end andre lande til at levere en større mængde mælk. Vi skal bevare produktionen der, hvor vi får mest ud af koen, og dansk landbrug er et af de mest effektive.«
Forskning: Kloge danske hoveder
Et af de områder, hvor Nye Borgerlige ifølge Vermund vil sætte allermest ind over for klimaforandringerne, er forskningsområdet.
Pernille Vermund er »fortrøstningsfuld«, i forhold til at forskning og den teknologisk udvikling om ganske få år vil løse mange af de klimaproblemer, vi i dag står over for.
»Jeg har det sådan, at når man taler om en klimakrise, så har man skyklapper på i forhold til den teknologiske udvikling.«
Hun savner »en afgørende erkendelse af«, at det på globalt plan ikke betyder det store, hvor mange bøffer og flyrejser et lille land som Danmark forbruger.
»Til gengæld har det enorm indflydelse, når vi som nation er med til at udvikle de bæredygtige teknologer, som andre lande kan benytte sig af,« siger Vermund og peger særligt på energi- og landbrugsområdet som »lysende stjerner«.
Derfor skal der først og fremmest afsættes flere midler til forskning. Særligt vil Nye Borgerlige gerne have åbnet for offentlig støtte til forskning i kernekraft som energikilde. Det vender vi tilbage til.
Med klimaplanen fra oktober afsatte regeringen 100 millioner kroner til forskning i optag og lagring af CO2 og 90 millioner kroner til klimaforskning i landbruget. Men det er slet ikke nok, mener Pernille Vermund.
»Der skal flere midler til end det. Og det er meget vigtigt, at man får frigivet muligheden for også at få offentlig støtte til at forske i kernekraft. Det er der desværre ikke flertal for i dag. Det er helt vanvittigt i en tid, hvor vi ved, at kernekraft er CO2-neutralt. Hvis der er områder, som politikerne forhindrer forskerne i at udvikle, så kan pengene være spildt,« siger hun.
Transport: Kinesere og koralrev
Der har været en heftig diskussion om elbiler i 2018. Stort set alle partier fra højre til venstre ønsker at stoppe salg af nye benzin- og dieselbiler. Regeringen siger fra 2030, Alternativet fra 2025. Men hvor står Nye Borgerlige i debatten om elbilisme?
»Jeg mener ikke, man skal forbyde salget af den ene eller den anden type biler,« siger Pernille Vermund.
»En elbil er desværre endnu ikke så god, som man går og drømmer om. Om 15 år vil teknologien have ændret sig, i takt med at efterspørgslen på bæredygtige løsninger stiger. Danskerne er allerede meget bevidste om miljø og klima,« siger Pernille Vermund.
– Men den udvikling kan man skubbe på ved f.eks. at afgiftsfritage eller på anden vis støtte køb af grønne biler?
»Hvis man giver særligt tilskud til elbiler nu, risikerer vi, at hele den danske bilpark bliver udskiftet med, hvad der svarer til en iPhone 3. Og når der så om fem år findes en iPhone 10, så har vi ikke råd til den, fordi vi brugte pengene på den første. Politikerne skal ikke diktere, hvilke biler vi vælger,« siger Pernille Vermund.
– Noget af det, der har givet succes i Norge, er tiltag i infrastrukturen; flere ladestandere, separate vejbaner osv. Bør vi ikke hjælpe de grønne biler til at blive et bedre valg?
»Der kan godt være noget i forhold til infrastruktur, som er relevant at tage stilling til politisk. Men vi skal ikke bruge offentlige midler til at støtte det ene eller det andet. Det allerbedste, vi kan gøre, er at lade det fungere på markedsvilkår. For markedsøkonomi har vist sig langt bedre end planøkonomi.«
Et sted, hvor de teknologiske løsninger har længere udsigter, er i luftfartsindustrien, som anslås at udgøre fire til fem procent af den globale klimabelastning. I nabolande som Tyskland, Sverige og Norge har man i forskellige varianter indført klimaafgifter på flybilletter for at dæmpe rejseaktiviteten. Men det er en forkert løsning, mener Pernille Vermund og henviser igen til argumentet om, at Danmark er en lille spiller på den store klimascene.
»Til gengæld har det stor betydning, at vi kan rejse ud i verden. Hvis man kun befinder sig inden for sin egen lille plet på jorden, har man ikke meget viden om, hvad der foregår i resten af verden. Og hvor meget ville det bekymre mig, at koralrev i Thailand er ved at uddø, hvis ikke det er, fordi jeg har dykket der flere gange og set udviklingen år for år.«
– Omvendt kan man vel sige, at flytrafikken bidrager til at ødelægge koralrevene?
»Hvis vi taler ødelagte koralrev i Thailand, er det min klare opfattelse, ud fra det jeg har set, at det største problem er kinesere, der vælter ud i vandet med redningsveste på, fordi de ikke kan svømme, og så ligger de og ødelægger havbunden med deres svømmefødder. Det er dødærgerligt og irriterende.«
Energi: Mere kernekraft
I 2017 kom hele 43 procent af danskernes energiforbrug fra vindenergi. Og i onsdagens Information sagde professor i energiplanlægning Brian Vad Mathisen, at der fortsat er brug for meget mere vindenergi.
»Vind er en billig energiform, og den er fuldstændig ren,« sagde professoren.
Ifølge Pernille Vermund er vindenergi dog »subsidieret så voldsomt, at det går ud over økonomien i Danmark«. Derfor ønsker Nye Borgerlige at skrotte al statsstøtte til både vindmøller og solceller.
– Hvordan får vi så mere grøn energi i Danmark?
»Hvis vi skal have ren energi, skal vi vide, hvor vi kan få den fra. Og når vi ved, at vi har kernekraft relativt tæt på Danmark, så er det oplagt, at det er her, man også får sin energi fra.«
– Flere har peget på, at kernekraft er dyrt og tager lang tid at opføre. Vil I have kernekraft i Danmark?
»Nej, vi siger bare, lad os sørge for, at der bliver forsket i kernekraften. Lad os give kloge danske hoveder mulighed for at udvikle de energikilder, som Indien og Kina fremover skal bruge. Hvis de får mulighed for at benytte kernekraft, udviklet af danske videnskabsfolk, så vil Danmark på globalt plan have gjort meget.«
Danske bygninger og deres energiforbrug udgør omkring 35 procent af de samlede danske udledninger – ifølge Statens Byggeforskningsinstitut. Særligt den cement, der bruges i beton, er en stor klimasynder. Derfor har flere forskere efterspurgt incitamenter til, at branchen i højere grad anvender alternative og mere bæredygtige byggematerialer.
Ifølge Pernille Vermund udvikler byggeriet sig løbende i en bæredygtig retning, og det sker uden »politisk detailstyring«.
»Jeg er selv arkitekt, og da jeg blev færdiguddannet var væggene omkring 15 centimeter tykke. I dag er vi oppe på 45. Vi har andre krav til vores glas, til certificering, og der innoveres hele tiden på området. Politikerne kan stille krav om bygningers energiramme, men byggeriet skal ikke detailstyres politisk.«
– Men hvordan sørger vi for flere bæredygtige byggematerialer?
»Ved at de danske virksomheder, som leverer materialer til byggebranchen, får de bedst mulige vilkår for vækst. Hvis en dansk virksomhed har et mindre CO2-aftryk end en virksomhed i Polen, så er det godt globalt set. Men hvis den danske virksomhed lukker ned, fordi skatter og afgifter er for høje, så er det skidt globalt set.«
»Jo mere konkurrencedygtige, vi bliver i Danmark, jo bedre. En meget stor del af klimaudfordringen klarer markedet selv. Og markedet ville klare endnu mere, hvis danske virksomheder havde bedre rammevilkår.«
– Klimaforandringerne skyldes jo blandt andet, at vi har haft en industrialisering, der har higet efter energi. Udledningerne er steget i takt med den økonomiske vækst. Og i 2018 nåede de et historisk højt niveau. Er det ikke et udtryk for, at markedet ikke løser det af sig selv?
»Man kan også sige, at det skyldes, vi har haft en befolkningstilvækst, som er eksploderet. At vi har haft en industriel udvikling er ikke et problem. Ingen vil leve som for 50 år siden. For mig er det ikke en option, at man skal have et samfund med negativ vækst, at danskerne skal blive mindre sunde, og at flere skal dø,« siger Pernille Vermund.
Forbrug: Nix pille
Til spørgsmålet om forbrug har Nye Borgerlige ikke nogle forslag, da partiet ikke ønsker, at man fra politisk side regulerer danskernes indkøbsvaner.
Klimavalget
I foråret venter et folketingsvalg og en valgkamp, der mere end nogensinde vil være præget af spørgsmålet om den grønne omstilling. Information tager i en ny serie fat i de 10 partier, som står til at komme i Folketinget efter valget, og beder dem svare på, hvad de vil stille op på de fem vigtigste områder: landbrug, transport, energi, forskning og forbrug.
Seneste artikler
Lars Christian Lilleholt: »Det er os, der har taget politisk ansvar for hele den grønne omstilling«
3. april 2019Der skal skrues op for tempoet i den grønne omstilling, siger Lars Christian Lilleholt (V), der vil have EU’s reduktionsmål for 2030 hævet og vil bruge mange flere penge på området. Klimaministeren har dog ingen planer om at afvikle olie og gas i Nordsøen og fastholder, at der fortsat ikke findes løsninger i landbruget. Dette er sidste artikel i Informations serie om partiernes klimapolitikDansk Folkeparti vil investere meget mere i grøn forskning: »Vi ved ikke, hvad der virker endnu«
1. april 2019Det eneste parti på Christiansborg uden en klimapolitik, har ikke konkrete visioner for klimaområdet. Der skal forskes mere, for det er endnu for uvist, hvad »der virkelig batter«, siger Peter SkaarupSF vil ommøblere transportsektoren, indføre afgifter på fly og fødevarer og kræve klimatiltag i bytte for landbrugsstøtte
25. marts 2019»Virksomheder gør ikke altid det, der er samfundsmæssigt mest nødvendigt,« siger SF-formand, Pia Olsen Dyhr, i ottende artikel af Informations serie om partiernes klimapolitik forud for valget
Forstår jeg det ret, er Nye Borgerliges klimapolitik vel nærmere end en egentlig politik, en afvikling af politik som sådan? I den bedste af alle verdener—og hvis bankpengene ikke var sat i verden med bias, og markedet i øvrigt var uden fejl—ville det måske endda kunne fungere i praksis . . . ?
Dette er nøglecitatet fra det afslørende, lange interview:
»Hvis vi taler ødelagte koralrev i Thailand, er det min klare opfattelse, ud fra det jeg har set, at det største problem er kinesere, der vælter ud i vandet med redningsveste på, fordi de ikke kan svømme, og så ligger de og ødelægger havbunden med deres svømmefødder. Det er dødærgerligt og irriterende.«
Bagefter var jeg bisidder til et fyringsmøde på mit universitet. Den forsker, der skulle spares væk, havde undersøgt de pludselige temperaturforandringer ved Great Barrier Reef. Og nej, det er IKKE kinesere med svømmefødder, der ødelægger koralrevene.
Markedet interesserer sig ikke for miljø i det mange forskellige former, - men kun for den sidst tjente dollar til pengepungen af muldvarpeskind, så fra den kant kommer der ingen miljøtiltag.
Det er ligesom med vores biler, - kan politikerne godt lide der er grønne eller blå symboler på bagsmækken, - jamen herregud, så sætter de da gerne disse grønne og blå mærker på bilernes bagsmæk, for at vise miljøbevidsthed.
Tag bare standarden for hvor langt en bil kører på literen, - som for nylig blev ændret til en mere retvisende standard, - hvem brokkede sig så på bilisternes vegne, - bilfabrikanterne og -sælgerne.
Markedet er en klam fidus, og man skal være ganske nærsynet, hvis man tror, at det er en selvkørende mekanisme. Dertil er det alt for tilfældigt, hvordan priser dannes, varer produceres og gøres tilgængelige.
Engang i en analog verden var det nok det bedste, der kunne tænkes; men verden er for altid forandret med digital kommunikation og ressourcestyring.
Klima-ikke-politik. De kan sikkert blive et fint støtteparti til en DFVLAK-regering.
Du godeste... Her må vi endegyldigt kunne se beviset på, at en uddannelse (som arkitekt i dette tilfærlde) ikke er tilstrækkelig basis for at kunne tænke i sammenhænge.
Nej, og det bizarre er, Lise Lotte Rahbek, at hun faktisk har designet nogle smukke energivenlige huse. Det er vel ligesom med de integrationsvenlige flygtningeboliger, hun lavede som afgang på akademiet (har jeg hørt): når det ikke bliver til noget, skal det gå ud over nogen.
Hun er arketypen på en populist.
"Færre skatter og afgifter vil føre til færre udledninger" <-- Det er da nok den mest naive omgang ævl jeg har hørt i nyere tid.
I de seneste ca 20 år har vi i Danmark, med undtagelse af 3,5 år, haft en blå regering med deregulering og skattelettelser som nærmest eneste fokus... Det har hverken klimaet eller miljøet haft nogen som helst gavn af...
På få år med en visionær Svend Auken gik vindbaseret elproduktion i Danmark fra 0% til omkring 20%... Fordi det var et fælles projekt kom der gang i fremstillingen af vindmøller og effekten har været billigere vindmøller - som så igen har bidraget til at vi i dag er oppe på ca 40%.
Vi kunne faktisk have været nær 100% hvis vi havde haft en blå regering med visioner for fællesskabet. Men igen - har paven en sjov hat? En blå regering med visioner..? Hvor er jeg fjollet...
Markedets usynlige hånd (som teoretisk regulerer udbud og efterspørgsel) ordner naturligvis ikke klimaet.
Hvis det ikke var så trist (alvorligt), var det faktisk sjovt, hun skal bare have noget gøglertøj på.
Jeg er erhvervsøkonomn og MBA, og markedet er faktisk min hjemmebane. Men hvis markedet nu løser aææe problemer - også med klimaet, så undrer det mig meget, at vi fortfarende har dette enorme problem.
Men jeg kan da godt se, at hvis man skal i folketinget, og skal bruge overklasse-Danmark som "løftestang", så skal man da ikke gå til røven af den danske befolkning, men satse på de styrtende rige. Og vi ved jo fra de riges eget pengeinstitut, Credit Suisse´s årlige "Global Wealth Report", at de rigeste 10% af verdensborgerne ejer 87% af alle verdens værdier.
Der skal nok blive slagsmål i den blå kravlegård om hvem der er de grønneste i landet her..
Mon ikke det blær er gennemskuet for længst?
Markedet kan ikke fungere i samfundets interesse hvis det har eksterne omkostninger. Men det globale marked har ekstremt store eksterne omkostninger form af forurening. Hvis ikke vi lægger afgifter på forurening så det ikke kan betale sig at forurene løser vi ikke klimaproblemet.
Vi kunne gøre noget andet, Søren Fosberg, vi kunne begynde at gøre ting for deres egen skyld og for den værdi, de i sig selv besidder, fremfor at operere med vilkårlig prisdannelse.
Det er virkelig morsomt det her:
1. Troen på det gode i landbruget: Landbruget har selv en del forslag. (Er det ”Landbrug og Fødevarer”, der har gået i front med ikke at pløje eller ville de i virkeligheden gerne have de fede megastore plove spændt på megastore traktorer? Er de gået i front med vinterafgrøder? Er de frivilligt gået i gang med at mindske skaderne fra gylleopbevaringen?
2. Troen på, at det er kommunerne, der bremser landbrugets klimatiltag.
3. Troen på effektiviteten: dansk landbrug er et af de mest effektive. Pr. hvad? Pr. ryddet hektar regnskov?
4. Troen på forskning: hokus-pokus: om få år er det hele overstået. Så har vi tekno-udviklet os ud af det hele.
Når nogle få rige skejer ud, betyder det ikke noget, fordi de (”vi”) er så få. Så rødt kød og flyrejser betyder ikke noget. ”Vi” kunne sikkert tage ud i rummet med Branson og Musk, hvis det var, uden at det gjorde noget.
Og ”kerne”kraft (det vi andre kalder ”atom”kraft) det skal vi bare forske i. Og CCS, altså CO2-lagring. Danske forskere med ranke rygge.
Troen på at ”kerne”kraft er CO2-neutralt. Den er vigtig. At der derimod er politikere, der forhindrer forskning, der er så vigtig, … det er vanvittigt.
5. Troen på, at der vil være en iphone 10 om fem år. Den kan flytte bjerge. Bjerge af afgifter.
6. Troen på, at markedsøkonomi har vist sig langt bedre end planøkonomi. Og det har stor betydning, at vi kan rejse ud i verden.
7. Troen på, at vi bare skal flyve ud, som vi nu gerne vil. Det er de koralrev, PV har klappet, som er så vigtige, at PV vil redde dem.
8. Kineserne er SÅ mange og skide irriterende. Med redningsveste! Og svømmefødder!
9. Troen på kloge danske hoveder.
10. PV er selv arkitekt. Så også en slags klog.
@Palle
.... Og ”kerne”kraft (det vi andre kalder ”atom”kraft)
... men som ret beset burde kaldes 'kernekraft' - al den stund, at det er udnyttelse af kernekræfterne - og ikke de atomare bindinger, der er tale om.
/Pedantikeren
Det går nok først op for Nye Borgerlige og deres velbjergede vælgere.
at klimapolitik betyder noget også for os alle.
Når Danmark står i vand til halsen på grund af havstigninger fra den smeltede indlandsis.
Så løber de politiske rotter fra den synkende skude, for der er jo altid et skattely i udlandet til lille mig og resten dem kan fanden tage.
Med Nye Borgerliges indstilling til asylpolitik og udlændinge og EU med videre, så vil det til den tid med det parti ved magten bliver en meget dyr omgang for de danskere, der er nød til at søge asyl i udlandet i tilfælde af vort land rammes af omfattende havstigninger og negative påvirkninger fra et ændret klima.
Derfor skader det ikke at have gode venner i udlandet, at støtte sig på det måske ikke aller bedste men nødvendige internationale samarbejde at forblive som et aktivt medlem i EU og at tage sit medansvar for at hjælpe lande på fjerne kontinenter, som nu oplever klimaforandringer.
For så har vi på lang sigt en mulighed for at løse den klimaudfordring, som vor produktion og forbrugersamfund skaber. Det skylder vi vores børn og den næste generation.
Husk det Nye Borgerlige.
En af mine thailandskboende venner har oplyst mig om, at Pernille Vermund faktisk har en pointe i sin kommentar om koralrevet.
Man regner med at der vil ankomme ca. 41 mill. turister til Thailand i år. (det er catme mange flyvinger!)
Ca. 50 % af turisterne i Thailand kommer fra Kina.
Og ja, i perioeder har de thailandske myndigheder lukket for adgang til øer og havbund, simpelthen for at give det ro til at regenerere. Mennesketrykket på natur og miljø er enormt.
Velkommen til endnu en gøgler på markedspladsen. Klimaet er nok ligeglad.
Kom och prova eran olycka barn
På vårt lyckohjul som snurrar
Kom och satsa era liv gott folk
Så vårt lotteri kan börja
Glöm paniken för en enda kväll
I vår gudsförgätna karusell
Prova lyckan innan himlen faller ner
Det här är alla dårars dag
Vi skiter i all ordning och lag
Det här är alla dårars dag
Glöm paniken för ett litet tag
Kom spetälska och bespottade
Kom hit alla falna kvinnor
Clocharder och gamla fyllevrak
Vinst varenda gång ni vinner
Kom hit ni alla fattighjon
Och ni som bor där under bron
Prova lyckan innan himlen faller ner
Det här är alla dårars dag
Vi skiter i all ordning och lag
Det här är alla dårars dag
Glöm paniken för ett litet tag
Så kom och prova eran olycka barn
Följ…
Joakim Thåström/Imperiet
https://www.youtube.com/watch?v=zLtLMA-TLpo
Kære Information. I skriver i artiklen:
"I 2017 kom hele 43 procent af danskernes energiforbrug fra vindenergi". Hvor har I de tal fra? I følge statens egne tal, er der talte om 5-7%. Håber ikke, at I endnu en gang blander energiforbrug og elforbrug sammen?
Jeg håber ikke, at Pernille Vermund har tegnet yderfacader, der var 15 cm (150 mm) i 2002, da hun begyndte at arbejde som nyuddannet arkitekt. Hun har i så fald brudt landets love og regler og slet ikke forholdt sig til Bygningsregelementet, dengang.
I 1977 blev bygningsreglementet ændret væsentligt. Allerede på dette tidspunkt var ydervægge meget mere end 15 cm (150 mm). For at sige det som det er, så kan man faktisk ikke bygge i flere etager med 15/16.8 cm beton/mur fordi etageadskillelsen (etagedækket) skal have noget at ligge af på og der skal både være minimumsisolering og en eller anden beklædning/formur, tung eller let. Det virker ikke som fru Vermund har sat sig meget ind i konstruktive forhold, eller så har hun kun bygget lette konstruktioner i en etage i glas.
Bygningsregelementet fra 1977 kom efter oliekrisen i begyndelsen af 70erne. Hvis man kører rundt i Danmark, så kan man faktisk se, hvornår dette bygningsregelement blev indført. Små vinduer, tunge facader og lidt mere åbent ved altaner og opholdsrum.
I 2002, da Pernille Vermund startede sin karrier efter sine studier på Arkitektskolen, var jeg sagsarkitekt på 2 byggerier. Vi tegnede og byggede lette yderfacader på 42 cm (420 mm), tunge yderfacader blev 46 cm (460 mm, bygningen var ikke lige). Lette glasvægge og større vinduesfelter kunne laves fra 15-24 cm (150-240 og op mm alt efter facadens bæringssystem) med energiglas. Flere byggerier med curtail wall facader havde allerede i 2002, 3 lags glasfacader. Flere etagers glasfacader kræver yderligere og dybere konstruktioner. Allerede på dette tidspunkt arbejdede vi på vores tegnestue med solceller og naturlig ventilation, som vi fik en fin designpris for. Jeg ved ikke hvor formanden PV har opholdt sig. Sider er glas blevet endnu bedre, så længe det ikke punkterer.
Det mest er energislugende og CO2 dannende byggeri i Danmark er enfamiliehuse og især parcelhusbyggeri. Parcelhuse er gerne dårligt isolerede, der er mange m2 per person og familien pendler gerne i to biler.
Pernille Vermund citeres hed disse ord.
"Jeg er selv arkitekt, og da jeg blev færdiguddannet var væggene omkring 15 centimeter tykke. I dag er vi oppe på 45. Vi har andre krav til vores glas, til certificering, og der innoveres hele tiden på området. Politikerne kan stille krav om bygningers energiramme, men byggeriet skal ikke detailstyres politisk.«
Lise Lotte Rahbek.
Der findes arkitekter, der tænker og kan deres kram. De har dog slet ikke tid til at være i politik, hvis de skal bygge noget ordentligt.
Folketingspolitikere har i gennemsnittet bedre løn end arkitekter, især hvis arkitekterne har et lille firma. Derfor tipper jeg på, at Pernille Vermund har brug for en ekstra indtjening. På Virk.dk hvor alle firmaer i DK er registrerede kan man se, at der på PV's adresse er der blevet lukket flere firmaer.
Hvad sælger bedst i et nyt politisk parti. Det gør fremmede/indvandrere og skattelettelser. Nye Borgerliges mulige vælgere vil svinge fra DF og lidt fra C og måske lidt fra Venstre og de er ligeglade med miljøet, indtil de må købe sig en husbåd.
Information gør Pernille Vermund en kæmpe tjeneste med denne artikel.
DR skabte Pia Kjærsgaard, så kan Information være med til at få Pernille Vermund i Folketinget.
Hun er ikke nogen retorisk begavelse og visionerne og det humane er det så som så med, men det er der mange i Folketinget, der er enige med hende om indvandrere/flygtninge og der er flere, der ikke ved hvad BNP betyder, så hun skal nok falde godt ind. Vi lever i et repræsentativt demokrati og sådan er det.
Det er vigtigere at ville end kunne.
Spørgsmålet er så, kan Klaus Riskær tage stemmer fra hende og hendes parti?
Rettelse.
men der er mange i Folketinget, der er enige med hende om indvandrere/flygtninge...
Lise Lotte Rahbek.
Koralrev over hele verden dør. Men forurening fra os mennesker med global opvarmning og forurening af havene er med til at ødelægge koralrev. Rovdrift på koraler til smykkeproduktion er heller ikke uden betydning.
Man advarer turister om ikke at bruge solcreme, fordi den indeholder emner, der ikke er gunstige for koraller.
I det hele taget ødelægger vi mennesker alt for meget omkring os og det gør fru Vermund ved f.eks. at køre rundt i en gammel forurenede Jaguar. Hun burde købe sig en Tesla, når hun kommer i Folketinget, ikke?
Runa Lystlund PV har ikke brug for penge, så den teori kan du godt skyde en hvid pil efter...
Michael Frommelt
Pernille Vermund har en rig kæreste, det er ikke det samme som, at hun selv er velhavende.
Man lukker ikke flere af ens små firmaer, hvis man har en god økonomi. Hendes forældre er ikke velhavende og de er ikke højtuddannede. Hun stiftede Nye Borgerlige, fordi hun var for langt nede på deres liste i Helsingør kommune. Hun stiftede partiet inden hun mødte sin rige kæreste så vidt vides.
Jeg tror heller ikke, at vi behøver at bekymre os om hendes fremtid, hvis ægteskabet med rigmanden holder.
Hun har bare ikke noget ærinde i dansk politik. Hun og hendes parti har ikke noget på hjerte. Vi har nok af hendes slags. Vi mangler lysende hoveder og visionære politikere i Folketinget, ikke flere fremmedfjendske personer . Hun bliver desværre bare endnu en levebrødspolitikere.
Rettelse.
Hun bliver desværre bare endnu en levebrødspolitiker.