Læsetid: 7 min.

Nyt forslag om otte tiltag skal sikre mere åbenhed om ministeriers beregninger

Det er for besværligt at få dokumentation og beregninger fra ministerierne om konsekvenserne af politiske udspil, mener SF og Enhedslisten. Derfor foreslår de otte konkrete punkter, der skal føre til mere gennemsigtighed. Økonom mener, at der er brug for mere åbenhed, men peger på, at forslaget vil pålægge ministerierne en stor arbejdsbyrde
Det er for besværligt at få dokumentation og beregninger fra ministerierne om konsekvenserne af politiske udspil, mener SF og Enhedslisten. Derfor foreslår de otte konkrete punkter, der skal føre til mere gennemsigtighed. Økonom mener, at der er brug for mere åbenhed, men peger på, at forslaget vil pålægge ministerierne en stor arbejdsbyrde

Emilie Noer Bobek

26. februar 2019

Beregninger har stor indflydelse på den politiske debat, men de kan være svære at gennemskue. Især hvis man ikke har adgang til mellemregningerne.

Det mener SF og Enhedslisten, der vil gøre det nemmere for offentligheden og partierne uden for regeringen at tilgå de økonomiske forudsætninger, som blandt andre Finansministeriet bruger.

Derfor vil de nu fremsætte et beslutningsforslag med otte specifikke punkter, hvor de mener, at argumenterne for at offentliggøre flere og mere præcise beregninger vejer tungere end argumenterne imod.

Ifølge partierne er særligt Finansministeriet i dag for lukket. Flere gange har de oplevet, at finansudvalget har skullet kæmpe med ministeriet og gentagne gange spørge for at få svar på, hvordan ministeriet er nået frem til konkrete resultater.

»Vores politiske debat er hægtet så meget op på økonomi og betydningen heraf, at hvis der ikke er åbenhed omkring, hvordan man når resultaterne, så kortslutter det den politiske debat,« forklarer finansordfører Lisbeth Bech Poulsen.

Rune Lund, finansordfører i Enhedslisten, er enig i det synspunkt og efterspørger samtidig mere transparens.

»Vi vil have gennemsigtighed om tallene, så det ikke lykkes regeringen at lave spin. I dag kan regeringen gå ud og starte en debat på et falsk grundlag. Den mulighed vil vi fratage den nuværende og de kommende regeringer.«

Ved at offentliggøre oplysninger og beregninger fra centraladministrationen, oftest Finansministeriet, ønsker man i SF og Enhedslisten at styrke Folketingets og offentlighedens kontrol med regeringen.

»Det er meningen, at økonomer, fagjournalister og partiernes økonomer skal kunne regne de tal efter, som Finansministeriet lægger til grund for deres beregninger. Det er en måde at kvalitetssikre beregningerne og undersøge, om de er vredet i en bestemt retning.« siger Lisbeth Bech Poulsen.

Dokumentation og klare oplysninger

I forslaget er der udpeget otte konkrete områder, hvor partierne mener, det er hensigtsmæssigt at offentliggøre flere og mere præcise beregninger.

Partierne lægger blandt andet op til, at ministerierne skal fremlægge talmæssig dokumentation af figurer, tabeller og statistiske analyser i økonomiske rapporter og regeringsudspil.

Yderligere foreslår partierne fremadrettet at standardisere de familietyper, der ligger til grund for beregningerne af konsekvenserne for regeringens politiske forslag og udspil. Der kan være stor forskel på konsekvenserne, alt efter hvilken familietype man tager udgangspunkt i under sine beregninger.

Når ministerierne i dag besvarer spørgsmål fra udvalg og partier, er svarene ofte upræcise og mangelfulde. Partierne efterspørger større præcision end blot halve og hele milliarder eller kvarte, halve eller hele procenter af BNP. Ligeledes ønsker SF og Enhedslisten, at forskellige nøgletal skal angives for hvert år, frem for blot hvert femte år.

SF og Enhedslisten foreslår også, at de relevante ministerier skal fremvise dokumentation i form af ligningssystemer og variabellister for de økonomiske modeller, der bliver anvendt til samfundsøkonomiske udregninger i centraladministrationen.

Derudover lægger forslaget op til løbende dokumentation af det økonomiske råderum, klare oplysninger om konsekvenserne af økonomiaftaler med kommuner og regioner samt dokumentation for dynamiske effekter og data fra årstalsplaner.

Niels Storm Knigge, der er økonom og senioranalytiker i den uafhængige tænketank Kraka, mener overordnet set, at de to partiers forslag er interessant og i et vist omfang også noget, der er behov for.

»Jeg har også nogle gange svært ved at finde ud af, hvad der er op og ned i de ting, regeringen fremlægger. Derfor mener jeg grundlæggende, at regeringen kan blive bedre til at kommunikere, så det bliver nemmere at forstå de fremlagte tal.«

Dog mener han også, at forslaget skal sikres imod at blive for vidtgående, så der fortsat vil være det nødvendige rum til at rådgive ministeren. Derudover peger han på, at forslaget vil være meget krævende i forhold til ekstra arbejde og ændrede arbejdsprocesser internt i ministerierne.

»Det er for mig svært at se, hvordan det skal kunne lade sig gøre at få marginale beregninger – beregninger på bestemte politikdele – på finanslovsudspil og finanslovsforlig, inden for den tidsramme som tingene bliver lavet i.«

Når der bliver lavet finanslovsudspil, så er stort set alle i Finansministeriet involveret, forklarer Niels Storm Knigge. Og det tager tid at sikre, at der er fuld overensstemmelse mellem forskellige ministerier og kontorers udregninger. Derfor er det hans vurdering, at der skal ansættes betydeligt flere årsværk i centraladministrationen, hvis de skal leve op til SF og Enhedslistens forslag.

Fakta: SF og Enhedslistens forslag

Otte områder, hvor SF og Enhedslisten argumenterer for at offentliggøre flere og mere præcise beregninger, end det er tilfældet i dag.

1. Talmæssig dokumentation af figurer, tabeller og statistiske analyser i økonomiske rapporter og regeringsudspil, der skal gøre det muligt for andre at genskabe resultaterne og vurdere, hvor robuste de er.

  • Reaktion fra Niels Storm Knigge, Kraka: »Det er ikke voldsomt arbejdskrævende at offentliggøre figurer og tabeller, det er forholdsvis nemt at gøre systematisk.«

2. Politiske udspil, forlig og aftaler med væsentlige økonomiske konsekvenser skal ledsages af en beregning af påvirkningen af råderummet og den varige virkning på holdbarheden.

3. Klare oplysninger om konsekvenser af økonomiaftaler med kommuner og regioner.

4. Standardiserede og veldokumenterede familietyper til beregning af konsekvenser af forslag og udspil.

  • Begrundelse fra Lisbeth Bech Poulsen, SF: »Ved at standardisere familietyper til grund for beregningerne undgår man, at der bliver opfundet en til lejligheden konstrueret familietype, som ikke er repræsentativ for befolkningen.«

5. Større præcision i besvarelser og bedre mulighed for at regne videre.

  • Begrundelse fra Rune Lund, Enhedslisten: »Finansministeriet er regeringens ministerium, det er ikke Folketingets apparat, og det afspejler, de svar vi får i dag. Der bliver derfor ofte som udgangspunkt svaret i forlængelse af, hvad der er i regeringens interesse, så alle svar fra ministerierne skal læses med kritiske briller.«
  • Reaktion fra Niels Storm Knigge, Kraka: »Allerede nu giver man en for stor detaljegrad. Man kan ikke beregne det økonomiske råderums størrelse med en nøjagtighed på mindre end en halv milliard, som man gør i dag, for den nøjagtighed er der simpelthen ikke i beregningerne.«

6. Dokumentation af modeller, der anvendes af centraladministrationen, skal være offentlige og gratis tilgængelige.

  • Reaktion fra Niels Storm Knigge, Kraka: »Jeg mener ikke, at det er særlig frugtbart, at politikerne skal sidde og diskutere modelantagelser, for så begynder man at diskutere noget, der ikke handler om politik. Samtidig forudsætter brugen af modeller en høj kunnen for helt generelt at forstå, hvordan de fungerer. Adgangen til de økonomiske modellers ligningssystemer og variabellister gør ikke, at man selv er i stand til at kunne regne alt muligt ud.«

7. Dokumentation for beregningsresultater for dynamiske effekter.

8. Dokumentation af data for årstalsplaner, eksempelvis 2025-planer.

Åbenhed og bedre demokratisk debat

Forslaget vil ifølge Lisbeth Bech Poulsen være med til at styrke Folketinget og den til enhver tid siddende opposition. Hun peger på det demokratiske princip om, at Folketinget skal kunne kontrollere regeringen og være en modspiller. Og det er kun muligt, hvis man kender regeringens finansiering.

»Hvis det, der kommer ud fra ministerierne, er faktuelt og objektivt korrekt, så tror jeg også, at det her forslag vil være med til at styrke det politiske system og den demokratiske debat om noget af det, der fylder allermest, nemlig økonomisk politik,« siger hun.

Rune Lund forklarer også, at forslaget vil være med til at rette op på den skævhed, han mener, der er mellem regering og opposition.

»Den udøvende magt, regeringen, har en uhæmmet stor fordel i at kunne præsentere et ikkedækkende talmateriale, fordi den lovgivende magt og borgerne er dybt afhængige af netop det talmateriale, som regeringen lægger frem. Det her forslag vil rette op på det og føre til mere transparens og systematik,« siger han.

Venstrefløjen tager godt imod

Hos Alternativet ser man positivt på forslaget og støtter op om behovet for større åbenhed i grundlaget for de politiske diskussioner og beregninger, der ligger til grund for lovforslag og økonomiske planer.

»Vi er helt med på det her forslag. Vi skal selvfølgelig se på de konkrete elementer, når det bliver fremlagt. Men som udgangspunkt er det også vores kop te at få præsenteret den dokumentation, som langt hen ad vejen alligevel findes,« siger Christian Poll, finansordfører i Alternativet.

Også hos De Radikale har man sympati for forslaget, da partiet i princippet hylder al åbenhed både på det økonomiske område og helt generelt i centraladministrationen.

»Det er klart, at der er en afvejning i det her, og det handler om, hvor mange ressourcer det vil lægge beslag på i ministerierne i forhold til, hvad man får ud af det,« siger Martin Lidegaard, finansordfører i De Radikale.

Lidegaard peger på, at større transparens i modellerne betyder, at flere kan regne med, og det vil skabe et bedre grundlag for at diskutere politik. Dog mener han, der bør være en proportion i det, fordi mange af diskussionerne jo ikke er tekniske, men politiske.

»Jeg vil gerne høre Finansministeriets vurdering af, hvad der allerede ligger og er tilgængeligt. Før man har et egentligt skøn over det, kan vi ikke lægge os fast på, om vi støtter forslaget eller ej.«

Hos det store oppositionsparti Socialdemokratiet er man også overordnet positiv og grundlæggende enig i substansen af forslaget.

»Det at have en transparens i forhold til, hvordan man når frem til beregning af forslag, er grundlæggende fornuftigt. Spørgsmålet er så, om man som folketing igennem et beslutningsforslag kan regulere, hvordan en regering arbejder,« siger Benny Engelbrecht, finansordfører i Socialdemokratiet.

»Jeg synes det er gennemført sympatisk, om beslutningsforslaget så kan gennemføres sådan, som det er beskrevet, kan jeg godt være i tvivl om. Det logiske må være, at vi bruger det her forslag til at få en drøftelse af, hvordan man sikrer større gennemsigtighed og transparens.«

I regeringspartiet Venstre mener man, at det fungerer ganske fornuftigt i dag, blandt andet fordi man som folketingsmedlem altid har mulighed for at spørge ind til de forudsætninger, der ligger bag beregningerne.

»Det er vigtigt, at oppositionen kan holde øje med regeringen og har ret til at gå i dybden og vide præcis, hvad der ligger bag de konkrete forslag, men at gøre det pr. automatik bliver for tungt og bureaukratisk. Det vil kræve alt for mange ressourcer i centraladministrationen, og dem tror jeg, vi kunne bruge klogere,« forklarer Torsten Schack Pedersen, erhvervsordfører i Venstre.

Serie

Vi tager økonomien tilbage

Økonomien er taget fra os. Vi forstår den ikke og har ikke magt over den. Og når vi ikke forstår økonomien, kan vi ikke stille dem, der har magten over den, til regnskab – endsige forandre den.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Kurt Nielsen
  • Bjarne Andersen
Alvin Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Kurt Nielsen og Bjarne Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer