Læsetid: 4 min.

Parisaftalens klimamål fortoner sig uden omstilling i landbruget

To ministre skal i dag i samråd om klimakravene til landbruget. Hvis erhvervet ikke kan yde sit markante bidrag, er chancen for at overholde Paris-målet forsvindende lille, viser nye beregninger
I regeringens klimaplan fra efteråret var der kun yderst sparsomme krav til reduktion af landbrugets udledninger af CO2. Og generelt er Danmark med de nuværende planer et godt stykke fra at opfylde ambitionerne i Parisaftalen, der kræver en samlet reduktion på 10 procent CO2 årligt, idet klimaplanen kun reducerer med 1,2 procent.

I regeringens klimaplan fra efteråret var der kun yderst sparsomme krav til reduktion af landbrugets udledninger af CO2. Og generelt er Danmark med de nuværende planer et godt stykke fra at opfylde ambitionerne i Parisaftalen, der kræver en samlet reduktion på 10 procent CO2 årligt, idet klimaplanen kun reducerer med 1,2 procent.

Sille Veilmark

7. februar 2019

I dag, torsdag kl. 10.30, tropper energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) og miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) op i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg for at forklare, hvad regeringen vil gøre for at mindske klimabelastningen fra landbruget.

Afsættet er, at landbrugets udledning af drivhusgasser efter mange års fald begyndte at stige igen fra 2011 – det fremgår af Landbrug & Fødevarers statistik for Fødevareklyngen

Data fra Lilleholts ministerium og Energistyrelsen tegner samme billede, hvis landbrugets direkte drivhusgasudledninger fra driften kombineres med udledningerne fra ændringerne de senere år i dyrkede arealer og græsarealer.

Afsættet for samrådet er samtidig, at regeringens klimaudspil fra september 2018 reelt skåner landbruget for konkrete reduktionsforpligtelser. Eneste punkt på listen er ’forbedring af biogasanlæg’, som vil give en forsvindende lille klimagevinst på 0,1 mio. ton CO2 årligt i tiåret 2021-30.

Det pressede budget

Dette billede – stigende udledninger fra landbruget og ingen forpligtende indgreb – skal ses i lyset af Lars Chr. Lilleholts nylige svar til Folketinget om den samlede danske klimaindsats.

Her erkender ministeren, at summen af hidtidige initiativer i alle sektorer, energiaftalen fra sidste forår og klimaudspillet fra efteråret kun kan reducere de samlede danske drivhusgasudledninger fra 45,1 mio. ton CO2 i år til 39 mio. ton i 2030, dvs. en samlet reduktion på 6,1 mio. ton.

Denne hastighed er helt utilstrækkelig til at sikre, at Danmark lever op til Parisaftalens mål om at bremse den globale opvarmning et godt stykke under to grader, så vidt muligt ved 1,5 grader.

Miljøøkonomen Majken Bilslev-Jensen har for Information regnet på, hvad den lave reduktionshastighed frem til 2030 betyder for den efterfølgende indsats, der bliver nødvendig i tiden 2030-50, hvis Paris-målet skal holdes.

Udgangspunktet er det tilbageværende, globale CO2-budget og Danmarks retmæssige andel heraf. Ifølge miljøøkonomen kan det danske restbudget opgøres til 374 mio. ton CO2, som altså er den totale mængde drivhusgasser, Danmark kan udlede over tid, hvis Paris-målet på 1,5 grader skal respekteres. Opgørelsen er tæt på en tidligere angivelse af budgettet fra klimaministeren selv: 310 mio. ton CO2, hvis der skal være blot 50 pct. chance for at bremse opvarmningen ved 1,5 grader.

Hvis regeringens eget mål om at nå klimaneutralitet i 2050 skal realiseres, så indebærer det ifølge Majken Bilslev-Jensen, at de danske CO2-udledninger skal reduceres med 10 pct. hvert eneste år fra nu for at nå i nul til tiden.

Men den af regeringen forventede, samlede udledningsreduktion frem til 2030 på de nævnte 6,1 mio. ton svarer til en årlig reduktionshastighed på blot 1,2 pct.

»Det betyder så, at vi skal reducere med 16 pct. om året fra 2030 til 2050, hvis vi skal nå nettonul i 2050,« påpeger miljøøkonomen.

Dette er for det første urealistisk, men samtidig er det ikke nok til at sikre, at selve CO2-budgettet også overholdes.

»Vi har nemlig brændt vores CO2-budget af allerede i 2027, når vi kun reducerer med én pct. om året fra nu og indtil 2030.«

Behov for dramatisk handling

Regnestykket understreger ifølge Majken Bilslev-Jensen, at der er akut behov for en markant skærpet dansk klimaindsats. Samme pointe blev præsenteret med eftertryk, da Dansk Energi onsdag offentliggjorde rapporten Vedvarende Energi Outlook 2019.

»Tallene taler deres eget tydelige sprog. At nå den langsigtede ambition om et CO2-neutralt Danmark forudsætter en markant større udbygning med vedvarende el end tidligere,« siger Kristine van het Erve Grunnet, branchechef for vedvarende energi i Dansk Energi.

Rapportens ’grønne scenarie’, der udstikker kursen for overholdelse af 1,5 gradersmålet, forudsætter »at vi udbygger solceller seks gange hurtigere, end vi har gjort de seneste tre år. For landvind skal tempoet fordobles, mens en firedobling kræves for havvind«.

Dansk Energi peger imidlertid på barrierer for en sådan opskruning af tempoet i den grønne omstilling.

»Landvind, netudbygning og i stigende grad solceller møder modstand. Op til kommunalvalget i 2017 så vi gentagne eksempler på vindprojekter, som havde fulgt alle regler og forskrifter, men som alligevel meget sent i en planproces og ofte på tvivlsomme grundlag blev skrottet af nervøse, kommunale byråd. I 2017 blev projekter med en kapacitet på ca. 305 megawatt taget af bordet,« hedder det i rapporten.

Det bringer opmærksomheden tilbage til torsdagens ministersamråd med Lars Chr. Lilleholt og Jakob Ellemann-Jensen om landbrugets klimaindsats.

I en situation, hvor klimaets tilstand og forpligtelserne i Parisaftalen kræver en nærmest ekstrem indsats, og hvor energisektoren allerede har præsteret en markant omstilling mod det grønne, holder det ikke, hvis en landbrugssektor med ansvar for op mod 30 pct. af de samlede udledninger – bidraget fra arealanvendelse medregnet – slipper for politiske reduktionsforpligtelser.

Op til samrådet meddelte de to ministre onsdag eftermiddag, at regeringen nu indgår et partnerskab med Landbrug & Fødevarer samt Økologisk Landsforening for at »analysere, hvordan landbruget konkret kan bidrage til at opfylde Danmarks reduktionsmål for 2030 og målet om klimaneutralitet i 2050.«

I Miljø- og Fødevareministeriets pressemeddelelse om partnerskabet hedder det om det danske klimamål for 2050, at det »stiller store krav til alle sektorer – også landbruget«.

At der stilles store krav til landbruget er imidlertid ikke det samme som, at regeringen stiller krav. Partnerskabsaftalen bygger på frivillighed.

Oppositionspartierne vil sikkert under samrådet gøre regeringen opmærksom på, at foreløbig 63.000 danskere via borgerforslag.dk har skrevet under på, at den nødvendige klimaindsats skal gøres forpligtende via en klimalov med konkrete mål og krav, bestemt af Danmarks tilbageværende – beskedne – CO2-budget.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • John Hansen
  • Hilbert Larsen
  • Anne Eriksen
  • Eva Schwanenflügel
  • Christian Skoubye
  • Trond Meiring
  • Torben K L Jensen
  • Dina Hald
  • Peter Knap
  • Ejvind Larsen
  • Dorte Sørensen
John Hansen, Hilbert Larsen, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Christian Skoubye, Trond Meiring, Torben K L Jensen, Dina Hald, Peter Knap, Ejvind Larsen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Landbruget har en stor fordel frem for andre erhverv og i vid udstrækning andre borgere: Det skal ikke betale for sine miljøsynder, men tværtimod have kompensation for de skader, de påfører omgivelserne.
Nu er det tidligere våde enge og moser omkring åløb, der skal skæppe i kassen.
Først skulle der tilskud til afvanding, så de våde arealer kunne opdyrkes. Åernes naturlig forløb blev ændres i en pruduktionsgavnlig retning, helst uden hensyn til udvaskningsproblemer og den naturlige fauna.
Jorden er så efter et par årtiers misbrug nu dårligt egnet til dyrkning, og kan der så skaffes erstatning for de selvpåførte skader, så er det i landbrugets øjne kun rimeligt og retfærdigt.
Danmarks Natur jubler over, at de har flyttet forureningen fra et sted til et andet, og fejrer den store klimasejer, mens industrilandbruget uhindret fortsætter sin voldsomme naturødelæggelse og klimabelastning, men nu med en nypudset glorie.

Randi Christiansen, Søren Bro, Hilbert Larsen, Mogens Holme og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Dansk landbrug producerer fødevarer til ca. 15 mio. mennesker svarende til tre gange Danmarks befolkning.

Landbrugets rolle er, at leverandør af daglige fødevarer.
Landbruget beslaglægger næsten 2/3 af landets samlede areal.

Landbruget må omstilles til udviklingen i de menneskeskabt klimaforandringer, der for hvert år der går, byder på et mere ekstremt og omskifteligt vejr.

Mange flere afgrøder vil gå tabt hvert år, hvis ikke der findes måder, at omstille produktionen til en større robusthed.

Fødevaresikkerhed mm.
Climate Change & Anthropocene Extinction 15: On 65% Earth surface biodiversity is beyond safe limit

“Climate change is one big culprit of ‘geographical extinctions’ due to large-scale biome change.
Climate change is one very important driver of this geographical clean-sweep of the planet because it drags ecosystems and habitats away from their respective climate zones. We recall from an earlier NASA study (from 2011) that the migration of climatic zones during the 21st century could force a staggering 40 percent of Earth’s biomes to flip state (for instance rainforest to savannah, savannah to desert, taiga to tundra) with an almost unimaginable forced species migration that can only lead to massive extinctions and other ecological disruptions.
Link: http://www.bitsofscience.org/anthropocene-extinction-insects-germany-dec...

(Det haster)
Sustainable Development Goals is dependent on what we do in the next 10 years.

The IPCC report highlighting that the impact on the agriculture sectors will be worse with an increase from 1.5 to 2 degrees.

According to the report, if temperatures rise to 1.5°C, 122 million additional people could experience extreme poverty by 2030 mainly due to higher food prices and declining health.

The report also makes it clear that reaching the Sustainable Development Goals is dependent on what we do in the next 10 years.

It represents a universal alert for action that needs to not only happen now but transform the way we live and interact with our planet and the limited resources it provides.

Link: http://www.fao.org/climate-change/news/detail/en/c/1158905/

Søren Bro, Hilbert Larsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar