Læsetid: 5 min.

Patientforeninger: Psykisk syge risikerer mere brugerbetaling med regeringens sundhedsreform

Regeringen vil flytte en fjerdedel af de ambulante behandlinger af angst og depression fra hospitalspsykiatrien til praktiserende læger og psykologer. Det vil efter alt at dømme føre til øget brugerbetaling, advarer patientforeninger. Sundhedsøkonom er enig, mens ministeren afviser
12. februar 2019

Regeringens sundhedsreform vil flytte hver fjerde, der er syg med angst og depression, fra ambulant behandling i sygehuspsykiatrien og ud til behandling hos praktiserende læger og psykologer inden 2025. Ifølge en rapport fra Sundhedsstyrelsen vil det betyde, at godt 60.000 hospitalsbesøg vil kunne flyttes ud lokalt.

Opgørelsen over antallet af patientkontakter er dog fra 2012. Ud fra de nyeste tal fra Sundhedsdatastyrelsen vurderer Psykologforeningen, at der snarere er tale om op mod 95.000 ambulante kontakter med angst- og depressionsramte, som skal flyttes ud i det nære sundhedsvæsen. 

Og den opgave har de praktiserende læger langtfra kapacitet til, lyder meldingen fra en sundhedsøkonom og de praktiserende lægers forening, PLO.

Derfor risikerer mange patienter med angst og depression at blive henvist til psykolog, hvor der i dag er 40 procent brugerbetaling, og det kan gøre dem endnu mere syge, vurderer generalsekretær i Depressionsforeningen Kasper Tingkær.

»Hvis ikke der investeres massivt i øget adgang til behandling, risikerer vi at generere nye psykisk syge, fordi langt flere angst- og depressionsramte skal ud og stå i kø til en psykolog eller ikke har råd til behandling. Så vi kaster altså flere mennesker på gulvet, hvis det her bliver virkelighed. Det er helt hen i vejret,« siger Kasper Tingkær.

Også Knud Aarup, der er formand for de pårørendes forening Bedre Psykiatri, er bekymret over udsigten til, at flere psykisk syge selv risikerer at skulle betale for behandling: »Brugerbetaling vil vende den tunge ende nedad, og det vil gøre vores sundhedssystem endnu mere ulige end i dag.«

Han mener, det er helt urealistisk, at op imod 95.000 kontakter med angst- og depressionspatienter om seks år skal kunne varetages af de praktiserende læger og de nye sundhedshuse, som reformen lægger op til at bygge.

Kjeld Møller Pedersen, der er professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, finder det ligeledes tvivlsomt, om de praktiserende læger vil have kapacitet til så mange flere konsultationer med angst- og depressionsramte. Også når der er blevet uddannet godt 100 ekstra praktiserende læger om seks år.

»Så resultatet er brugerbetaling for den her patientgruppe. Men det er jo ikke helt billigt med psykologhjælp, og den her gruppe hører ikke til den mest velstående del af befolkningen, så de risikerer at få mindre behandling. For vi ved, at når prisen stiger, så falder brugen af sundhedsydelser,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Knud Aarup påpeger desuden, at de færreste praktiserende læger i dag har den rette uddannelse til at tage sig af de meget syge patienter med angst og depression.

»Der er ingen i behandlingspsykiatrien, som ikke er meget syge, og vi frygter, at de praktiserende læger ikke har fagligheden til at håndtere de her patienter, så flere vil få medicin. Men medicin uden terapi har ofte ingen effekt,« siger Knud Aarup.

Derfor rummer regeringens forslag en alvorlig forringelse, både i forhold til kvaliteten af behandlingen og i adgangen til den på grund af mere brugerbetaling, mener formanden for Bedre Psykiatri.

Psykologerne har kapacitet

Mireille Lacroix, der er medlem af de praktiserende lægers bestyrelse i PLO, er enig i, at der langtfra er kapacitet i almen praksis til at tage imod så mange flere angst- og depressionsramte de næste par år. Først i 2025 vil der komme flere praktiserende læger, og Mireille Lacroix mener godt, at det på det tidspunkt vil kunne lade sig gøre at behandle flere angst- og depressionsramte hos egen læge.

»Det sker ikke ved et knips med fingrene, men i øjeblikket er jeg ret sikker på, at der bliver behandlet mange i psykiatrien, som vi godt kunne behandle. For lige præcis angst og depression ved vi rigtig meget om, men det kræver mere kapacitet, og at vi finder ud af, hvor syge de her patienter, som ønskes udflyttet fra sygehuset, er,« siger Mireille Lacroix.

Hun forklarer, at de mindst syge med angst og depression i dag får medicinsk behandling, samtaler hos egen læge eller en henvisning til psykolog, mens de mest syge bliver henvist til hospitalspsykiatrien.

Hos psykologerne har de kapacitet til at tage imod flere patienter, men det kræver, at flere af dem får et såkaldt ydernummer, som betyder, at lægerne kan henvise patienter med f.eks. angst og depression, forklarer formand for Psykologforeningen Eva Secher Mathiasen. Psykologerne går ligesom lægerne ind for forslaget om at flytte behandlingen tættere på borgerne.

»Men det vil helt sikkert ramme en stor gruppe mennesker, som ikke har råd, hvis ikke man holder fast i, at der skal være et gratis tilbud,« siger Eva Secher Mathiasen.

Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet mener, at Sundhedsstyrelsens vurdering af, at 25 procent af de psykisk syge med angst og depression kan behandles hos egen læge og psykolog virker meget usikker.

»De har idé om, at en fjerdedel af dem, der går i ambulant behandling, ikke er særligt syge, men det virker som en noget usikker vurdering,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Han er forundret over, at reformen lægger op til en økonomisk forringelse for nogle psykisk syge, når regeringen samtidig har lavet et psykiatriudspil i efteråret for at løfte psykiatrien.

Også Knud Aarup fra Bedre Psykiatri undrer sig over forslaget:

»Det virker som om, man helt har glemt psykiatrien i regeringens sundhedsreform.«

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) afviser, at der er grund til bekymring. Hun bekræfter, at regeringen ønsker at styrke behandlingen af angst og depression uden for sygehusene.

»Betyder det, at vi har en eller anden skuffeplan om at øge brugerbetalingen på psykologbehandling? Nej. Man skal passe på med at blande forskellige ting sammen her. For behandlingen uden for sygehuset er ikke ensbetydende med, at flere skal behandles hos privatpraktiserende psykolog for egen regning. Derimod vil behandling af angst og depression kunne ske flere steder i primærsektoren. Almen praksis skal spille en central rolle, hvor for eksempel specialuddannede sygeplejesker også kan komme til varetage behandlingen,« skriver ministeren i en mail til Information. 

Ellen Trane Nørby tilføjer, at regeringen på flere områder har styrket hjælpen til folk med psykiske problemer eller psykisk sygdom:

»Vi har styrket PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning, red.), så alle landets kommuner med tiden kan tilbyde gratis hjælp til børn og unge op til 18 år. Vi har afskaffet aldersloftet for psykologbehandling for dem, der lider af angst. Vi har styrket socialpsykiatrien. Psykiatrien er et område, der også i fremtiden vil blive prioriteret af regeringen, fordi vi mener, det skal være nemmere og hurtigere at få hjælp, når man har brug for det. Længere er den egentlig ikke.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Konsultation i dag: 10 min og 1 sygdom - hvor mange minutter bliver der i fremtiden?

Ingen kan vel forestille sig at denne sundhedsreform bliver alvor, eller?

Eva Schwanenflügel, Elisabeth Andersen, Torben Skov og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Marianne Stockmarr

Privatiseringen af sundhedsvæsenet for fuld udblæsning - Venstres politik!

Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Elisabeth Andersen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Man kan også lade mulige depressionsramte spille russisk roulette mod hinanden under den praktiserende læges kontrol. De overlevende vinder retten til udredning og måske behandling i psykiatrien. Og som minimum en mulig diagnose med henvisning til behandling hos jobcentret.

Det er til at græde over dette lands tilstand og prognose :'(

Jane Jensen, Eva Schwanenflügel og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

I bogen "Fagre Nye Verden" af Aldous Huxley påtvinges alle borgere medicinsk behandling for at fratage dem deres følelser.
Det er dér vi er kommet til.

Hvad gør vi så med dem, der har fået frataget hjernen?
Hvilket synes at være de mennesker, som "styrer", (alle styrelserne) samfundet, måske bedre udtrykt undlader at bruge deres.