Læsetid: 3 min.

Pia Kjærsgaard forsøger varsomt at give Folketinget en mindre tandløs måde at undersøge ministre og embedsmænd

Spøgelset fra Tamilsagen får folketingsformanden til at foreslå en forsigtig mellemvariant af folketingssamråd og kommissioner til at afdække misligheder begået af ministre og embedsmænd
Pia Kjærsgaard vil styrke Folketingets muligheder med nyt udspil, men der er nogle væsentlige begrænsninger. Blandt andet foreslår Kjærsgaard, at eksterne undersøgere ikke må sættes til at vurdere retligt ansvar for ministre, og at folketingsudvalg ikke må sættes til at vurdere retligt ansvar for embedsmænd.

Pia Kjærsgaard vil styrke Folketingets muligheder med nyt udspil, men der er nogle væsentlige begrænsninger. Blandt andet foreslår Kjærsgaard, at eksterne undersøgere ikke må sættes til at vurdere retligt ansvar for ministre, og at folketingsudvalg ikke må sættes til at vurdere retligt ansvar for embedsmænd.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

25. februar 2019

Hvor hårdt skal parlamentariske undersøgelser kunne gå efter ministre og embedsmænd? De regeringsbærende partier på Christiansborg er varsomme. De kan selv komme til at sidde med en kedelig ministersag, og så skulle en afdækning af den nødigt medføre en politisk katastrofe.

Som politikeres skræmmebillede står stadig Tamilsagen. I den afgav en undersøgelsesret, ledet af daværende højesteretsdommer Mogens Hornslet, i 1993 så lemlæstende en kritik, at det væltede den konservative Poul Schlüters VK-regering.

Den ansvarlige justitsminister, den konservative Erik Ninn-Hansen, blev efterfølgende, i 1995, ved Rigsretten idømt fire måneders betinget fængsel for ulovligt at have syltet tamilske flygtninges anmodning om familiesammenføring. Og en stribe politikere og embedsmænd kom i fedtefadet for at have medvirket til ulovlighederne eller dække over dem.

Den tumult førte til, at Folketinget i 1999 vedtog en lov om undersøgelsesretter, der gjorde dem mere tandløse. Dels ved at afskære dem fra at gå for tæt på ansvarsspørgsmål og dels ved en række formaliseringer af sagsgangen.

Langsomt og dyrt

Resultatet har været et antal undersøgelseskommissioner, der langsommeligt og bekosteligt ikke er trængt så dybt ned i skandalesager, at det kunne føre til klare politiske og juridiske sanktioner.

Heriblandt har været kommissioner om PET’s magtmisbrug, om Farums fallit, om daværende udlændingeministers Birthe Rønn Hornbechs behandling af statsløse og den første runde undersøgelse af myndighedernes behandling af tibetanske demonstranter. En undersøgelse af den danske krigsdeltagelse i Irak og Afghanistan løb helt ud i sandet, fordi 2012-kommissionen kævledes så længe, at et nyt borgerligt flertal i 2015 kunne nå at nedlægge den.

De høstede erfaringer er genstand for en omfattende betænkning, som et sagkyndigt udvalg under ledelse af højesteretsdommer Jens Peter Christensen afgav i efteråret 2018. I al sin grundighed er betænkningen samtidig forsigtig med at foreslå reformer, der giver mere bid i undersøgelser. Blandt andet fastholder den, at det vil være i strid med den danske statsmodel at lade politikere afhøre embedsmænd. Det er ministeren, der skal holdes ansvarlig.

Men nu, nu sker der måske noget. Folketingsformand Pia Kjærsgaard har med udgangspunkt i Christensen-betænkningen ført en trække samtaler med Folketingets gruppeformænd. Nu spiller hun – med bistand fra Folketingets lovsekretariat – ud med et forslag om noget, der kan give de parlamentariske undersøgelser lidt mere bid. Det, Pia Kjærsgaard foreslår, er en mellemting mellem et folketingssamråd og en egentlig undersøgelseskommission. Kjærsgaards hybrid har fået det usexede navn parlamentarisk forundersøgelse.

Det markante ved forslaget er, at den parlamentariske forundersøgelse også skal kunne udløses af et betragteligt mindretal på Christiansborg – 80 mandater, og altså ikke kun det flertal på 89, det kan være svært at skaffe til kulegravning af den siddende regerings mulige synder.

Tæt forankring

Ifølge Kjærsgaards oplæg skal undersøgelsen omfatte »sager der er for store til samråd, men (som udgangspunkt) for små til en undersøgelseskommission«.

For at imødegå politiske forhåndsbekymringer skal undersøgelsen have »tæt forankring« i Folketingets Udvalg for Forretningsorden – med det spøjse kælenavn UFO. Undersøgeren kan ifølge forslaget være »UFO selv, UFO’s faste underudvalg, et andet folketingsudvalg (med dettes samtykke) eller en eller flere eksterne undersøgere (f.eks. advokater eller universitetsfolk)«.

Med Tamil-angsten spøgende foreslår Kjærsgaard disse to væsentlige begrænsninger: »Eksterne undersøgere må ikke sættes til at vurdere retligt ansvar for ministre« og »folketingsudvalg må ikke sættes til at vurdere retligt ansvar for embedsmænd«.

Og igen – for at nedmane Tamil-spøgelset: »UFO kan – både på forhånd og ad hoc – bede om orientering undervejs i undersøgelsen og kan også justere opdraget undervejs.« Drabeligheder skal tydeligvis holdes i tæt snor.

En ægte fornyelse er dette forslag: »Vidner kan opfordres til at afgive forklaring frivilligt – men ellers afhøres i Københavns Byret.«

Oho, denne mulighed for at blive vidneansvarligt afhørt af en dommer skal altså også gælde embedsmænd. Dog er det skyndsomst tilføjet: »Undtagelse fra vidnepligt er som i de gældende regler for undersøgelseskommissioner.«

Om mediernes adgang til at overvære møder og afhøringer skriver Kjærsgaard: »Med hensyn til offentlighed gælder, at undersøgelseskommissionens møder som hovedregel er offentlige, dog kan der under visse omstændigheder besluttes dørlukning, navneforbud og referatforbud.«

Også disse begrænsninger vil Kjærsgaard lade være op til sit UFO, Folketingets Udvalg for Forretningsorden.

Samlet kan man sige, at Kjærsgaards forslag på en række punkter kan bidrage til øget parlamentarisk kontrol, men at det på forhånd også er trimmet til at imødegå de Tamil-forskrækkelser, der endnu måtte husere blandt Christiansborgs politiske partier, som Kjærsgaard nu skal drøfte sit forslag med.

En valgkamp kan selvsagt komme i vejen. Men i dagbladet Politiken bebuder Pia Kjærsgaard, at hvis forslaget strander nu, vil hun kæmpe videre for det i det kommende Folketing. Om hun på det tidspunkt beklæder formandsposten, er ikke til at sige.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Folke Knudsen
  • Gert Romme
  • Anne Eriksen
  • Dorte Sørensen
Kim Folke Knudsen, Gert Romme, Anne Eriksen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det går jo ikke, at Folketinget stækker de institutioner, der skal holde justits og sikre tingets moral og lovoverholdelse.
Tilbage til domstolslignende undersøgelseskommissioner med fuld åbenhed, som ved Tamilsagen, der var et af de smukkeste eksempler på retsstatens ubestikkelighed. Giv en flerhed på 2/5 af Folketingets medlemmer - i mangel af et andetkammer - mulighed for at gennemtrumfe en sådan uvildig retssagslignende proces.

Lene Timmermann, Kim Folke Knudsen, Bjarne Andersen, Christian Skoubye, Rikke Nielsen, Niels Bent Johansen, Eva Schwanenflügel, Klaus Møller Kristensen, Mogens Holme, Jens Thaarup Nyberg, Katrine Damm, Bjarne Bisgaard Jensen, Nis Jørgensen, søren ploug, Elise Berg, Torben K L Jensen, Anne Eriksen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

En anden måde kunne være, at Folketinget var konsekvent over for minister, der er på kanten af loven. Fx. burde Inger Støjberg være afsat eller selv ha' været "stor" nok til at forlade posten.

lars søgaard-jensen, Lene Timmermann, Kim Folke Knudsen, Bjarne Andersen, Rikke Nielsen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen, Mogens Holme, Steffen Gliese og Jens J. Pedersen anbefalede denne kommentar

Men Dorte, Folketinget burde jo være konsekvent. Men når man har en regering med et støtteparti der ikke forstår demokratiet, så er det ikke ...

lars søgaard-jensen, Lene Timmermann, Kim Folke Knudsen, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen, Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen og Jens J. Pedersen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Eller lade en person, der har fiflet med bilag i sin tid som minister osv., få posten som landets statsminister. Men når en finansminister (Thor Pedersen i Fogh Rasmussens tid) ikke fik frataget sin finansministerpost efter der var afsløret at han havde fiflet med sin landsbrugsstøtte så er linjen vel desværre lagt.

lars søgaard-jensen, Lene Timmermann, Kim Folke Knudsen, Bjarne Andersen, Christian Skoubye, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen, Mogens Holme, Steffen Gliese, Jens J. Pedersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Hørte i dag, at der var vagter/ er der stadig - omkring Søren Papes og Inger Støjbergs privat boliger. Hvem kan dog være sur på dem? - Nå, spøg til side, det er som sædvanligt hemmeligt.

Et hjemmestrikket undersøgelsesret vil aldrig komme til bunds i disse sager, så højesterets baseret undersøgelse eller lign. er et must. Det ved Pia Kjærsgaard også godt.
Der er givet vis en del man godt kan tage fat på, selvom man beskytter sig med love og regler. Det er vel ikke meningen, at befolkningen selv skal hjælpe til?

Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Elise Berg anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Jeg vil meget advare imod Pia Kjærsgaards anbefalinger af enhver art!

Kim Folke Knudsen, Flemming Berger, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Finn Egelund, Anne Mette Jørgensen, Steffen Gliese og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Vi mangler ganske enkelt en forfatningsdomstol !!

lars søgaard-jensen, Kim Folke Knudsen, Bjarne Andersen, Flemming Berger, Anne Eriksen, Jens J. Pedersen, Niels Bent Johansen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Niels Bent Johansen

Vi mangler en klar opdeling i lovgivende, udøvende og dømmende magt. Herunder naturligvis en ukompliceret metode til at stille ministre og embedsmænd til regnskab for at overskride landets love, ligesom alle andre borgere skal stå til regnskab.

Eva Schwanenflügel, lars søgaard-jensen, Anne Eriksen, Kim Folke Knudsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

En forfatningsdomstol er en god ting, hvis det bliver klart, at den skal respekteres således, at enhver ny lov skal vurderes af domstolen. Devi forhåbentlig forhindre det lovsjusk, vi har været vidne til med den nuværende regering under pres fra df.

Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Ja det er imponerende med Fru Kjærsgaards indsats for en mere retlinet forvaltning.

Jeg tænker Britta Nielsen og de 111 mio.kr., som forsvandt ud af Socialstyrelsens Satspuljer efter års misbrug.

Rigsrevisionen havde forinden advaret politikerne igen og igen om den uholdbare administration af Satspuljen, men Rigsrevisionen talte for døve ører. Det gjaldt også for DF´s døve ører.

Fik vi nogensinde placeret et politisk ansvar og et administrativt ansvar for, at 111 mio.kr. sådan lige uden videre kan forsvinde ud i den blå luft ?

Flere skandalesager - jeg behøver vel bare at sige SKAT.

Jeg er helt enig med Niels Bent og Eva og Jens J, at vi skal have en Forfatningsdomstol i Danmark og en tydeligere opdeling af myndighedernes indbyrdes ansvar og rolle.

Jeg er helt enig i Dortes betragtning, at politikerne selv kan tage sig sammen og udvise selvjustits og mod til at rydde op i blandt deres egne brodne kar. Det ødelægger tilliden mellem de folkevalgte og vælgerne, at der en moral for den lille almindelige mand/kvinde og en anden moral for dem som sidder solidt på magten.