Læsetid: 6 min.

Fra pistoler i Sibirien til ambulancekørsel i Danmark – Falck har altid været kontroversiel

Kampen om at få monopol og blive mægtig står centralt i Falcks historie. Senest har den kamp kostet virksomheden en offentlig skandale, fordi Falck ifølge Konkurrencerådet har udnyttet sin position til at knuse konkurrenten Bios. Men historien om Falck begynder et helt andet sted – på den anden side af jorden
Kampen om at få monopol og blive mægtig står centralt i Falcks historie. Senest har den kamp kostet virksomheden en offentlig skandale, fordi Falck ifølge Konkurrencerådet har udnyttet sin position til at knuse konkurrenten Bios. Men historien om Falck begynder et helt andet sted – på den anden side af jorden

Mia Mottelson

9. februar 2019

Under den russisk-japanske krig i 1904 og 1905, et sted langt ude i det frostbidte Sibirien, oksede et hold af sammenbidte håndværkere rundt i sneen og byggede felthospitaler. De knoklede 11 timer om dagen, maden var dårlig (klipfisk, brød og kogt frugt), og stemningen var dårligere.

Mændenes leder, en karismatisk og tyrannisk iværksætter ved navn Sophus Falck, havde udnævnt sig selv til »officer« og truede mændene med, at han ville skyde dem med sin medbragte revolver, hvis de klagede over forholdene.

Han tvang dem til at dyrke motion i den bidende kulde og truede med at nægte dem løn under sygdom, hvis de ikke gjorde, som han sagde. Hans opførsel faldt ikke i god jord i bestyrelsen hos Københavns Pavillonbyggeri, som han selv havde stiftet nogle år forinden, og han trak sig fra virksomheden efter sin tilbagevenden til Danmark.

Hjemvendt til Danmark stiftede han den 3. oktober 1906, klokken 17.30, på det præcise klokkeslæt for branden på Christiansborg i 1884, Frederiksbergs Redningskorps A/S. En virksomhed, som i første omgang skulle beskæftige sig med at redde værdier fra brændende bygninger, men som tidligt også blev udvidet til ambulancedrift og senere brandslukning. Ydelser, som de i dag, knap 113 år senere, nærmest har opnået monopol på i Danmark.

Ironisk nok er det den succes – og forsøget på desperat at bevare monopolet – som nu har kastet Falck ud i en af firmaets største kriser. Information tegner et portræt af en institution, som i manges øjne er en del af velfærdsstaten, men som i virkeligheden er en privat virksomhed, der altid har kæmpet med næb og klør for at feje konkurrenter af banen.

Nye sprøjter

Indtil 1926 var det ikke lovligt at hyre private virksomheder til brandslukning.

Men det så Sophus Falck stort på. Han havde opdaget, at der fandtes motoriserede sprøjter, som kunne monteres på en bil og dermed var langt mere effektiv end de håndsprøjter, som blev anvendt af de offentlige brandkorps bestående af lokale smede, bagere og andre ungersvende.

Han købte en motorsprøjte og kørte den til Fyn, hvor han tilbød sine brandslukningstjenester til to sogneråd mod en årlig betaling. Det gav lidt problemer med brandchefen i Odense, som nu fik en mindre del af kagen fra forsikringsselskaberne. Han tilbød også brandslukning i København.

Først derefter gik Sophus Falck i gang med at smøre lovgiverne i Folketinget og Landstinget.

»Han var ret driftig,« fortæller Morten Refskou, som har skrevet flere forskningsartikler om Falcks tidlige historie, men i dag er ansat i Svendborg Kommune.

Lobbyarbejdet lykkedes så godt, at politikerne i 1926 skrev ind i Brandpolitiloven, at det skulle være lovligt for det offentlige at købe sig til privat brandslukning i Danmark – som et af de eneste lande i den vestlige verden. Dermed var vejen banet for Falcks succes.

Den gamle Sophus Falck nåede dog ikke at nyde det længe. Han døde få måneder senere. Men virksomheden blev drevet videre af hans sønner.

Salget af »familiens livsværk«

Falck voksede eksplosivt i de følgende årtier og blev en del af danskernes hverdag. Centralt for Falck stod, at de skulle opfattes som en del af det offentlige system. Det siger historiker Kurt Jacobsen, der har forsket i Falck som virksomhed og er forfatter til jubilæumsbogen Falck 1906-2006.

»Det har givet dem en enorm legitimitet, og det har været deres bærende image. Man har fra begyndelsen lagt vægt på at fremstå offentligt, og det blev en lukrativ forretning,« siger Kurt Jacobsen.

Ambulancedriften var dog ingen guldgrube for virksomheden, men de kunne bruge deres brand til at ekspandere med private sikringsydelser, såsom autohjælp. Det var opskriften bag Falcks succes.

Da folk på grund af den økonomiske krise i 1970’erne skar i deres privatforbrug og dermed også deres abonnementer på sikringsydelser, fik det mærkbare konsekvenser for virksomheden.

Det var derfor et værdiskifte, da Sophus Falcks børne- og oldebørn i 1988 måtte sælge familieimperiet til det private sikringsselskab Baltica.

»Baltica var sat på jorden for at tjene penge,« siger Kurt Jacobsen.

I de følgende år fokuserede Falck på at vækste og ekspandere, og der var en fremtid at finde i markedet for sikringsydelser. Gennem opkøb af sikringsselskaber verden over, kunne virksomheden vokse massivt.

Redning, som havde været grundlaget for Falcks virke var nu blevet en »meget lille division i en global sikringskoncern«, siger Kurt Jacobsen.

I 2000 fusionerede Falck-koncernen med sikringskoncernen Group 4 Securitas, og de samledes under navnet Group 4 Falck. Ifølge Falcks hjemmeside var virksomheden tre år senere blevet verdens næststørste udbyder af sikringsydelser med aktiviteter i 85 lande og 245.000 ansatte.

Året efter skete endnu en fusion, og de oprindelige aktiviteter udskiltes i et nyt, selvstændigt selskab, Falck A/S. Gennem en række opkøb var Falck altså blevet en stor spiller inden for sikringsydelser, men blev nu udskilt i et nyt firma, der gik tilbage til rødderne. Det nye Falck skulle ifølge hjemmesiden fokusere på redning, assistance, sundhed og sikkerhedstræning.

Kampen om monopol

Med mere end 100 år gamle traditioner i bagagen kastede Falck A/S sig ud i på ny at genopstå som en rendyrket redningskoncern. Men kampen for at opnå monopol, som har været kendetegnende for Falcks historie, kan også have en bagside. Det siger Stefan Kirkegaard Sløk-Madsen, der er ph.d.-studerende ved Institut for Strategi og Innovation ved CBS.

»Der er sådan set ikke noget galt i monopoler, så længe de er konkurrenceudsat og fungerer på det åbne marked. Altså hvis de hele tiden er nødt til at have de bedste priser og bedste kvalitet for at opretholde deres monopol,« siger han.

Men der kommer også et »men«. I regionerne er der udbudsrunder på den service, Falck har været vant til at udbyde. Sådan har det været siden regionerne kom til i 2007. Det betyder, at Falck kun én gang hvert fjerde år har været i risiko for at miste sin tjans i regionerne. Det system er problematisk, siger Stefan Kirkegaard Sløk-Madsen.

Det er det, fordi Falck specialiserer sig til at passe ind i systemet, frem for at blive det bedre produkt til den bedste pris, forklarer han.

Han kalder udviklingen hos Falck et udtryk for en »kompetencefælde«, hvor de ikke har bemærket, at der er kommet nye ordninger, og at de er i en anden form for konkurrence.

»Når man så pludselig opdager, at verden har ændret sig, så går man i panik og træffer dårlige beslutninger. Udefra kan det virke tosset, at de har iværksat en smædekampagne. Men det er sådan det fungerer, man bliver irrationel,« siger Stefan Kirkegaard Sløk-Madsen.

Ud med konkurrenten

I 2014 tabte Falck udbudsrunden om ambulancekørsel i Region Syddanmark til det dansk-hollandske selskab Bios.

Det fylder ingenting i det store Falck-regnskab,« siger Kurt Jacobsen, »men det psykologiske tab er stort. Det er et knæk i, at de gerne vil opfattes som offentlige og landsdækkende.«

I Sophus Falcks ånd gav ledelsen imidlertid ikke op uden kamp.

Det er nu kommet frem, at Falck ved brug af blandt andet kommunikationsbureauet Advice iværksatte en omfattende smædekampagne mod Bios. F

alck er sigtet for helt systematisk og indædt at forsøge at ødelægge Bios’ omdømme og muligheder for at varetage den opgave, det havde vundet. Det er kommet frem efter, at Konkurrencerådet den 30. januar oplyste, at de ville melde Falck til Bagmandspolitiet for at misbruge sin position til at presse Bios ud.

»Falcks strategi over for Bios bestod blandt andet af – i det skjulte – at formidle negative historier om Bios til presse og medarbejdere samt målrettet at påvirke de ambulancereddere, der overvejede job hos Bios,« skrev formand for Konkurrencerådet Christian Schultz i pressemeddelelsen.

Mindre end et år efter, at Bios officielt overtog ambulancedriften i Region Syddanmark, måtte Bios’ danske datterselskab erklære sig konkurs. Det skete oven på et dramatisk år med millionbøder for brud på kontrakten og et underskud på 42 millioner kroner – til trods for, at Fyens Stiftstidende senere afslørede, at Region Syddanmark samme år havde forudbetalt 31,5 millioner kroner for meget til virksomheden.

»Uanset hvad ville Bios have haft opstartsproblemer. Men hvis de havde haft almindelige vilkår, er jeg ikke i tvivl om, at de kunne have klaret opgaven,« siger Kurt Jacobsen.

Direktør i Bios-groep Stef Hesselink er enig. Som han sagde, da han for nylig besøgte København, og blev spurgt af Berlingske, om han ikke bare havde undervurderet Falcks vilje til at bevare sin position.

»Hvordan kan man undervurdere én, der hiver en pistol frem og skyder dig?«

Falck Sygetransport med en ældre passagerer på Østerbrogade.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Beck-Lauritzen
  • Torben Lindegaard
Peter Beck-Lauritzen og Torben Lindegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Andrea Dragsdahl

Falck A/S er kapitalisme i højeste potens - og ikke et ondt ord om det.

Problemer dukker først op, når man lukker øjnene dette.

Som f. ex. Karsten Hønge, der accepterede kr. 10.000 fra Redderklubben Falck -
som om han troede, at det var reddernes egne penge.

Selvfølgelig ved Karsten Hønge udmærket, at Redderklubben er finansieret af Falck igennem overenskomsten.

Historien om Sibirien kendte jeg ikke, - men jeg mener at huske der var problemer med G4S tidligere i forbindelse med Falck - og ikke mindst deres fængselsdrift i Israel og palæstinensiske fanger!

Nu spilles så "de rene hænders kort" for tiden, og manden bag er såmænd blevet ansat som direktør i SAS, - og man får ufrivilligt den tanke, hvilken konkurrent skal nu udsættes for de tanker som der i sidste ende skal styrke SAS position på markedet?

Gert Romme, Peter Beck-Lauritzen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Engang havde vi Zonen, som konkurrent til Falck. Der var konkurrance på markedet!
Så blev de "opkøbt" af Falck. Gad vide, hvordan det forløb, har været?
Derefter fik vi et enerådende monopol på ambulance- og redningskørsel, sikkert til "monopol-priser"!

Torben Lindegaard

@Espen Bøgh

Peter Goll, tidligere direktør for borgervendte ydelser i Falck, er nu kommunikationsdirektør i Københavns Lufthavn. Peter Goll var manden bag smædekampagnen imod BIOS, så han er belastet hele vejen igennem; men altså ikke ansat i Falck.

Men SAS kan sagtens helt selv finde ud af alle svinestregerne.

For under 2 år siden fik SAS en bøde af EU på ½ milliard kroner for en kartelsag om fragtpriser.
Med i kartellet var bl. a. SAS, Lufthansa og British Airways.

I 2001 blev SAS og Mærsk Air afsløret som deltagere i et priskartel på passagerområdet.

Torben Lindegaard

@Peter Beck-Lauritzen

Falck A/S har stolte traditioner med at opkøbe konkurrenter.

I forbindelse med regionernes udbudsrunde i 2008 havde regionerne store forventninger til svenske Ulfab, som havde oprettet et dansk datterselskab og var godt i gang med at tegne dansk overenskomst for at kunne afgive bud.

Men nej, Falck A/S opkøbte konkurrenten inden tilbuddet var blevet afgivet.

Falck A/S er en stor tilhænger af monopol.

Ambulancetjenesten Falck er endnu et eksempel på, at velfærdssamfundets hjørnesten er ved krakelerer. Det skyldes politikere, fagforeningernes grådighed, forvaltningernes forældede syn på samfundets indretning, og fortidens private ikoner, for de tror alle de kan gå på vandet.

Hvem tør fremover sætte sig i en Falck ambulance?

Carsten Mortensen

Hvem mon har betalt for at få plantet denne dårlige historie om Falck?
Kommer vi nu til at se et regionsråd som er tvunget til at overtage Falcks opgaver ☺ .

Torbjørn Methmann

Ph.d-stipendiaten forklarer journalisten at: "Der er sådan set ikke noget galt i monopoler, så længe de er konkurrenceudsat og fungerer på det åbne marked."

Er det ikke netop definitionen af et monopol at der ikke er ret meget konkurrence fordi der kun er én leverandør på markedet??

Flemming Berger, Torben Lindegaard og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Det er ikke kapitalismen, der er under anklage her. Men det er en grov kriminal handling og fake news. Det gælder medierådgivere, som bilder sig ind at de står over loven.

“Vi undskylder og skammer os for at have ødelagt jeres firma, presset politikere til at tvivle på jeres produkt, leveret falsk informationer til andre journalister og gjort livet til et helvede for jeres medarbejdere - men det er vores arbejde.”

John Drage Thomsen

Med til historien om Falck's svinestreger hører også sygekørslen i Nordsjælland.
Først i dette årtusinde blev den varetaget af flere "små" vognmandsforretninger.
En af de større var ACT, som var etableret af Anders Christiansen, en bror til den aktuelle direktør for entreprenørforretningen SCT (landets største?) i Gilleleje. ACT havde omkring 120 minibusser. Da firmaet skrantede formedelst AC's uduelighed (og en skilsmisse fra den virkelige leder), så Falck sin chance, og opkøbte ACT.
Men der var andre aktører; 11 lokale selskaber gik sammen om at danne ViFa - Vognmændene i Frederiksborg Amt - som bestred kørslen med patienter.
Efter den store kommunesammenlægning, sad to ledende medarbejdere fra Falck i den nye Regionsråds bestyrelse. Vifa blev mistænkeliggjort, og opgaven overdraget til VBT, som Vibeke Storm Rasmussen (regionsformand) ellers netop havde dumpet i Københavns Amt.
Der gik da heller ikke længe før VBT ikke kunne magte opgaven - og så stod Falck klar!
Eller "Gribben" som mange lokale vælger at kalde dem.

John Drage Thomsen

Med til historien om Falck's svinestreger hører også sygekørslen i Nordsjælland.
Først i dette årtusinde blev den varetaget af flere "små" vognmandsforretninger.
En af de større var ACT, som var etableret af Anders Christiansen, en bror til den aktuelle direktør for entreprenørforretningen SCT (landets største?) i Gilleleje. ACT havde omkring 120 minibusser. Da firmaet skrantede formedelst AC's uduelighed (og en skilsmisse fra den virkelige leder), så Falck sin chance, og opkøbte ACT.
Men der var andre aktører; 11 lokale selskaber gik sammen om at danne ViFa - Vognmændene i Frederiksborg Amt - som bestred kørslen med patienter.
Efter den store kommunesammenlægning, sad to ledende medarbejdere fra Falck i den nye Regionsråds bestyrelse. Vifa blev mistænkeliggjort, og opgaven overdraget til VBT, som Vibeke Storm Rasmussen (regionsformand) ellers netop havde dumpet i Københavns Amt.
Der gik da heller ikke længe før VBT ikke kunne magte opgaven - og så stod Falck klar!
Eller "Gribben" som mange lokale vælger at kalde dem.

Torben Lindegaard

@John Drage Thomsen

Falck A/S er mestre i svinestreger - og i at lukke øjnene for samme svinestreger.
Det gælder lige fra bestyrelsesformand Peter Schütze over den samlede bestyrelse til direktionen.

Check engang Peter Schützes forklaring Finans - man ved ikke om man skal le eller græde.
https://jyllands-posten.dk/#ia11177627;finans