Skal prostituerede have adgang til dagpenge og pension?

Det har været lovligt at købe og sælge sex i Danmark siden 1999. Men selv om indtægten er skattepligtig, er det langt mere vanskeligt at få adgang til dagpenge, pension og erhvervsforsikringer end i andre brancher.

Derfor nedsatte regeringen for nogle uger siden en arbejdsgruppe med deltagelse af otte ministerier, som skal sikre flere rettigheder og bedre forhold til mennesker, der arbejder i prostitution.

»For de, der frivilligt vælger sexarbejde, skal der være ordentlige rammer at arbejde under. For de, der ønsker at komme ud af prostitution, skal det være nemmere at få hjælp,« lød det fra ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V).

Men hvad tænker de mennesker, som selv har eller har haft med prostitution at gøre, egentligt om regeringens nye initiativ?

Information har drøftet ideen om at skabe bedre forhold for prostituerede med to unge danske kvinder – en som trådte ud af branchen for to år siden, og en som for nylig er begyndt at arbejde på en sexklinik.

»Der skal også være ordentlige arbejdsvilkår for os prostituerede, ligesom dem, der sidder nede i banken«

Mia, 28 år

Som 23-årig begyndte Mia at lave pornofilm. Men for nylig har hun valgt at arbejde på et bordel i København et par gange om ugen ved siden at sit faste kontorjob i kosmetikbranchen.

Mia er glad for, at regeringen sætter fokus på at forbedre rettighederne og arbejdsvilkårene i prostitutionsbranchen:

»Jeg mener, at der også skal være ordentlige arbejdsvilkår for os prostituerede, ligesom dem, der sidder nede i banken eller i Netto. Det skal være et normalt arbejde, fordi de fleste af os, der arbejder i sexbranchen, er ganske almindelige mennesker. Det er ikke alle, der skammer sig over at være i branchen, så hvorfor skal det være så tys-tys? Alle mænd ser jo porno og mange mænd køber sig til sex,« siger hun.

Mia har i virkeligheden et andet navn, som Information er bekendt med. Hun er høj og slank, og har mørkt hår og blå øjne.

Mia fortæller, at hun frivilligt er trådt ind i branchen, fordi hun er et »meget åbent og seksuelt væsen«. Hun bestemmer selv, hvornår og hvilke kunder hun tager imod.

»Jeg er aldrig blevet tvunget til at lave film eller arbejde på bordel. Ud over husleje til bordellet og løn til telefondamen, går pengene ubeskåret til mig. Tit tænker man, at der sidder en bagmand og indkasserer. Der er der nok også nogle piger, der er udsat for, men ikke jeg. Alt er frivilligt fra min side af.«

Selv om Mia er positiv stemt over for regeringens initiativ om at styrke rettighederne for prostituerede, så mener hun ikke, at forslaget om adgang til dagpenge og pension er den optimale løsning.

»Jeg tror helt klart, at der skal andet til for at forbedre vores tilværelse. Det hele starter med at aftabuisere erhvervet, før man kan begynde at indføre dagpenge og pension. Hvis ikke faget bliver accepteret i samfundet, så vil det ikke løbe rundt økonomisk.«

Ifølge Mia foregår al betaling kontant, og hun betaler ikke selv skat af sin indtægt på bordellet.

– Er du villig til at betale skat af din bordelindtægt for så til gengæld at få adgang til dagpenge og pension, som regeringen har lagt op til?

»Der er plusser og minusser ved at betale skat. Det er godt, hvis man som gengæld kan få pension og sygedagpenge. Det største minus ved at betale skat af bordelindtægten er, at prisen på vores ydelser vil blive sat op. Og mændene vil dårligt nok betale, hvad det koster nu,« siger Mia og forklarer, at det er trange tider i branchen.

Hun mener, at priserne i forvejen er presset i bund på grund af konkurrencen fra mange lavtlønnede udenlandske prostituerede.

Men ideen om gøre det nemmere at tegne erhvervsforsikringer mod arbejdsskader kan Mia godt lide. På samme måde som en håndværker kan få dårlig ryg, er prostitution en branche, »hvor man kan få nogle arbejdsskader eller skader på kroppen, der gør, at man ikke kan arbejde«.

»Jeg har kunnet mærke, at mine hofter har været lidt ømme i leddene, men det er jo på grund af stillingerne, jeg befinder mig i. Det ville være fedt at blive forsikret mod arbejdsskader,« siger hun.

Mia peger på »store problemer med stoffer og alkohol«, ikke kun hos kunderne, men også blandt hendes kolleger. Derfor burde politikerne også forsøge at sætte ind over for misbruget i branchen.

»Jeg synes ikke, det er okay at drikke på arbejdet, men det gør sikkert, at nogle piger er i stand til arbejdet. Men så synes jeg ikke, at man skal være i branchen.«

Ligeledes håber Mia på, at regeringens arbejdsgruppe vil fokusere på den generelle sundhed i sexbranchen. Det kunne f.eks. være ved at øge udbuddet af gratis test på klinikker for kønssygdomme.

»I dag er det næsten kun ’Venera klinikken’ på Bispebjerg Hospital, der tester gratis. Lægerne begynder at sige stop, efter man har været der et par gange.«

Faktisk synes Mia, at det ville være en god idé at lovgive om obligatoriske sygdomstest.

»Der er ikke nogen lovgivning om, at man skal testet for sygdomme, inden man f.eks. laver pornofilm. Derfor mener jeg, at man kan lovgive om, at man skal testes minimum hver måned. Fordi man skal passe på sig selv,« siger hun.

»Flere folk vil gå ind i branchen uden at forstå, hvor hård den tilværelse egentlig er«

Stine, 26 år

Stine voksede op på et bosted uden familie og netværk. For seks år siden fandt hun sig selv i en situation, hvor hun som 20-årig ufrivilligt blev tvunget ind i prostitution af sin daværende kæreste.

Når Stine hører om regeringens nye forslag om at forbedre arbejdsvilkår og indføre flere rettigheder såsom adgang til dagpenge og pension for prostituerede, bliver hun »angst«.

»Jeg ser ikke politikernes nye forslag om f.eks. dagpenge og pension til prostituerede, som noget der hjælper. I stedet burde man fokusere på forebyggelse og hjælpe udsatte kvinder med gratis psykologhjælp og flere krisecentre. Det er farligt at normalisere prostitutionen yderligere,« siger hun og uddyber:

»Hele det syn om, at kvinden er et produkt, der skal gøre manden glad, skal ikke eksistere, men det bliver det ved med at gøre, hvis prostitution i stigende grad systematiseres og accepteres af politikere.«

Stine har i virkeligheden et andet navn, som Information er bekendt med. Hun har blå øjne, mørkt hår, der matcher hendes sorte neglelak på fingrene og sølvøreringe. I tungen har hun en piercing og på armen en tatovering. I dag er det to år siden, at Stine trådte ud af det miljø, der i dag har givet hende en posttraumatisk stresslidelse.

Hun mener ikke, at flere rettigheder og bedre arbejdsforhold ville have gjort hendes tilværelse nemmere, dengang hun arbejdede med prostitution.

»Der er ikke nogen ordentlig måde at være prostitueret på, selv om jeg prøvede at bilde mig selv det ind. Jeg har både prøvet hardcore at blive solgt af en ekskæreste og prøvet at selv at lege den lykkelige luder, fordi jeg var hjemløs og stod uden indtægt. Men den lykkelige luder findes ikke,« siger Stine.

Grunden til, at hun ikke ønsker, at prostitution skal normaliseres, er, at hun betragter det som et misbrug.

»Man giver lov til at blive voldtaget eller til at voldtage sig selv. Da min ekskæreste gjorde det imod mig, var det hårdt for mig fysisk, fordi det foregik på en brutal måde. Men da jeg solgte mig selv, var det hårdest rent psykisk. For nu gjorde jeg det imod mig selv. Jeg skulle se mig selv i spejlet og sige ’det er mig, der selv har valgt det her’.«

Hvis politikerne blåstempler prostitution ved at indføre dagpenge og pension, så frygter Stine, at flere svigtede, desperate og fattige mennesker vil komme til at sælge seksuelle ydelser.

»Jeg er bange for, at politikerne vil gøre prostitution til en accepteret levevis, som vil få flere folk til at gå ind i branchen uden at forstå, hvor hård den tilværelse egentlig er. Og får flere folk til at tænke, at det er i orden at gå til en luder. ’Det er jo bare et helt normalt job, så jeg gør ikke noget forkert’.«

»De mennesker, der siger, at vi skal have rettigheder, og at man skal have lov til at være en lykkelig luder, skal forstå, at de ikke findes, uanset hvor god en løn, du får, og hvor beskyttet du er,« understreger Stine.

– Hvis prostituerede får adgang til dagpenge, kan de så ikke undgå at være tvunget til at blive i branchen af økonomiske årsager?

»Jeg er på ressourceforløb nu, en lille sats, men man kan sagtens få hjælp i dag. Jeg får psykologsamtaler og støttende samtaler og adgang til et værksted, hvor jeg kan øve mig i at være mødestabil. Den hjælp er mere givende end dagpenge, så den indsats kunne man styrke.«

I dag står Stine på den anden side og beskæftiger sig ikke længere med prostitution. Men fortiden har gjort det svært for hende at få en normal tilværelse til at fungere. Og skaderne skal hun leve med resten af livet.

»Jeg føler mig meget gammel og meget brugt, og så har jeg ingen tillid til mennesker. Det er, hvad der sker.«