Læsetid: 4 min.

Rigsrevisionen om udbud af forskningsrådgivning: Ikke helt tilfredsstillende

Rigsrevisionen kritiserer Miljø- og Fødevareministeriets konkurrenceudsættelse af beredskabet mod veterinærsygdomme for uklare krav og manglende indsigt i konsekvenserne. Kritikken viser ifølge eksperter, at forskningsrådgivning er så kompleks en opgave, at det nemt kan blive dyrt at konkurrenceudsætte den
Rigsrevisionen kritiserer Miljø- og Fødevareministeriets konkurrenceudsættelse af beredskabet mod veterinærsygdomme for uklare krav og manglende indsigt i konsekvenserne. Kritikken viser ifølge eksperter, at forskningsrådgivning er så kompleks en opgave, at det nemt kan blive dyrt at konkurrenceudsætte den

Peter Nygaard Christensen

28. februar 2019

Miljø- og Fødevareministeriets konkurrenceudsættelse af beredskabet mod farlige veterinærsygdomme har fået hård kritik siden 2017, hvor Danmarks Tekniske Universitet (DTU) mistede opgaven til Københavns Universitet (KU) og Statens Seruminstitut (SSI).

Kritikken har blandt andet handlet om, at KU/SSI blev favoriseret i udbudsprocessen, fordi DTU ikke kunne få svar på et centralt spørgsmål om, hvor store stalde til forsøgsdyr ministeriet krævede. Flere har også stillet spørgsmål ved, hvordan det kan være billigere for ministeriet at flytte opgaven og bygge nye faciliteter op på KU/SSI.

Spørgsmålene har været så mange, at statsrevisorerne for godt et år siden bad Rigsrevisionen om at undersøge konkurrenceudsættelsen.

I sidste uge kom så Rigsrevisionens beretning om forløbet. Overordnet set har udbudsprocessen ikke været »helt tilfredsstillende«, fordi ministeriets krav har været uklare, skriver Rigsrevisionen. Fødevarestyrelsen, som stod for udbuddet, får desuden kritik for ikke at have lavet en vurdering af, hvilke konsekvenser et tab af opgaven ville få for forskningsmiljøet på DTU.

Beretningen viser ifølge professor MSO Ole Helby Petersen, der er leder af Center for forskning i offentlig-privat samspil på Roskilde Universitet, at forskningsbaseret myndighedsbetjening egner sig dårligt til konkurrenceudsættelse.

Det var ellers planen, at Miljø- og Fødevareministeriet ville sætte al den forskningsrådgivning, de køber på universiteterne, i udbud, men i efteråret blev processen sat på pause. Årsagen var, at ministeriet ville have tid til »afdækning af mulige gevinster og risici, så de værdifulde forskningsmiljøer i Danmark ikke bringes i fare …«

Og veterinærforskernes højtspecialiserede ekspertiser er også årsagen til, at Ole Helby Petersen ser området som meget lidt egnet til konkurrenceudsættelse.

»Omkostningerne ved at opbygge ny viden og faciliteter og rive eksisterende ned er så store, fordi der er tale om højtspecialiserede kompetencer og laboratorier, som måske ikke kan bruges andre steder,« siger Ole Helby Petersen.

Rigsrevisionens gennemgang viser, at Miljøministeriet indtil nu har givet KU/SSI en ekstrabevilling på 22,6 mio. kr., mens DTU’s udgifter til lukningen løber op i 89 mio. kr. Desuden lukker DTU deres Veterinærinstitut med 288 medarbejdere i 2020, når opgaven overgår til KU/SSI.

Men det samlede regnestykke for, hvad konkurrenceudsættelsen af det veterinære beredskab har kostet, får vi formentlig aldrig, vurderer Ole Helby Petersen.

Få handlemuligheder

Men selv om der set fra udbudsforskerens side ikke er mange gode argumenter for at sætte forskningsbaseret myndighedsbetjening i udbud, så kan ministeriet have haft god grund til at konkurrenceudsætte det veterinære beredskab.

»Udfordringen ved komplekse opgaver er, at de, der betaler, sidder tilbage med meget få handlemuligheder, hvis leverandøren f.eks. vil have flere penge. Så jeg kan godt forstå, hvis ministeriet har haft et ønske om at få flere at vælge imellem. Problemet er imidlertid, at opgaven egner sig dårligt til konkurrenceudsættelse, og at det derfor kan blive temmelig dyrt at gennemføre,« siger Ole Helby Petersen.

Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring på Aalborg Universitet, mener netop, at revisionsberetningen viser, at konkurrenceudsættelsen blev sat i gang, fordi Fødevarestyrelsen og DTU ikke kunne blive enige om prisen for det veterinære beredskab.

DTU mente, at beredskabet var underfinansieret, mens styrelsen ikke var villige til at betale en højere pris.

»Det er ret klart, at miseren har været forårsaget af, at man ikke kunne blive enige om omkostningerne. Og hvis ministeriet ikke har været villig til at acceptere den ekstra udgift, så er de nødt til at sætte opgaven i udbud,« siger Per Nikolaj Bukh.

Han mener ikke, at der er det store at komme efter i forhold til selve konkurrenceudsættelsen, selv om der er kritik af uklarheder, og at ministeriet ikke har opgjort konsekvenserne for forskningsmiljøet.

»Men det er jo desværre helt umuligt at afdække,« siger han.

Selv om Miljø- og Fødevareministeriet måske kan have sparet nogle penge ved at sætte det veterinære beredskab i udbud, så mener Per Nikolaj Bukh dog også, at udbud af forskningsrådgivning er problematisk:

»Selve opgaven har så stor kompleksitet, at det er vanskeligt at beskrive den præcist og lave kontrakter, og oftest vil der ikke være et relevant antal bydere på de her opgaver, fordi de er så specialiserede. Lægger du det sammen med omkostninger til nedlukning og opbygning, så er det så dyrt, at jeg ville blive meget overrasket over, hvis der var væsentlige samfundsgevinster vundet ved at sætte det i udbud.«

Ekstra midler

Prorektor på DTU, Rasmus Larsen, mener, at Rigsrevisionen slår fast, at der har været betydelige omkostninger ved at flytte det veterinære beredskab. Han undrer sig især over, at KU/SSI har fået en ekstrabevilling på 22,6 mio. kr. til etablering.

»Det er overraskende for os, fordi vi i hele forløbet op til konkurrenceudsættelsen har fået at vide, at der ikke var ekstra midler. Nu kan vi så konstatere, at der er ret betydelige udgifter forbundet med at flytte opgaven. Så man kunne jo håbe på, at ministeriet forholder sig til det i de kommende konkurrenceudsættelser,« siger Rasmus Larsen.

Det store spørgsmål på DTU har været, hvilke krav ministeriet havde til størrelsen af staldfaciliteterne, og det er også et af Rigsrevisionens kritikpunkter. KU/SSI vandt blandt andet konkurrencen ved kun at bygge stalde til mindre husdyr. Men det betyder ifølge Rasmus Larsen, at Danmark ikke længere vil have faciliteter til smitteforsøg med større danske produktionsdyr som grise og køer. I stedet må KU/SSI benytte sig af spanske faciliteter.

»Potentielt kan det jo begrænse vores viden om dyresygdomme, som kan ramme dansk landbrug og koste dem dyrt,« siger Rasmus Larsen.

Serie

Kampen om det veterinære beredskab

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) tabte sidste sommer den forskningsbaserede myndighedsopgave med at levere beredskab mod alvorlige veterinære sygdomme. Fra 2020 overtager Københavns Universitet og Statens Serum Institut (SSI) beredskabet. Men DTU mener, at udbuddet var urimeligt og iværksat for at redde SSI’s skrantende økonomi. Rigsrevisionen skal undersøge, om det er tilfældet. Information forsøger i en række artikler at afdække sagen, som kun er den første i en lang række, idet Miljø- og Fødevareministeriet de kommende år vil sætte al deres forskningsbaserede myndighedsbetjening i udbud.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu