SF vil inden længe fremsætte et forslag, som skal bidrage til at udbrede medarbejdereje i danske virksomheder.
»Det skal være nemmere at sikre, at den værdi, medarbejderne skaber, tilfalder dem selv,« siger SF’s erhvervsordfører, Lisbeth Bech Poulsen.
SF’s forslag kommer som en del af en større debat om, hvem der ejer værdierne. Det er ifølge Lisbeth Bech Poulsen en bagside ved globaliseringen, at store internationale kapitalfonde opkøber og overtager virksomheder. Det skaber større usikkerhed blandt medarbejdere, og det truer danske arbejdspladser, fordi det betyder, at der bliver mindre lokalt ejerskab over de økonomiske værdier.
»Det skal være nemmere at sikre, at den værdi, medarbejderne skaber, tilfalder dem selv,« siger SF’s erhvervsordfører, Lisbeth Bech Poulsen.
Men hvis man vil starte en medarbejderejet virksomhed i Danmark i dag, støder man ifølge SF ind i en række problemer. Først og fremmest kan det være vanskeligt for virksomheden at skaffe den fornødne kapital, fordi virksomhedens nye ejere, medarbejderne, som regel ikke er kapitalstærke investorer.
Medejerskab af virksomheden kan også skabe usikkerhed om medarbejdernes løn, når lønningerne bliver delvist afhængige af virksomhedens eventuelle overskud. Endelig kan det blive besværligt at fyre en medarbejder, der ejer en del af virksomheden.
Tilbud til alle medarbejdere
SF’s forslag rummer tre initiativer, der skal løse den slags udfordringer. Et af initiativerne går ud på at lave en ny og lovfastsat selskabsform, »MEV – medarbejderejede virksomheder«. Det skal hjælpe private virksomheder med at organisere sig sådan, at medarbejderne ejer virksomheden.
Det nye i SF’s forslag er, at man stiller krav om, at alle nye medarbejdere skal tilbydes ejerandele, og at medarbejderne tilsammen skal eje en vis andel. Derudover skal der være en stemmelighed blandt medarbejderne, så man kommer så tæt på én mand, én stemme, som muligt.
»Man kan se rundt om i verden, at medarbejderejede virksomheder klarer sig bedre igennem eksempelvis finanskriser. Så er der også den enorme fordel, at den værdi, der bliver skabt, tilfalder dem, der i høj grad har fremskaffet den. Derudover har det den gode effekt, at vi holder flere virksomheder i Danmark, i modsætning til at de bliver opkøbt af udenlandske kapitalfonde,« siger Lisbeth Bech Poulsen.
Partiet foreslår, at en MEV kan bestå af to juridiske enheder. Et holdingselskab og et selskab, hvor den daglige drift foregår. Det er meningen, at medarbejderne skal være medejere af holdingselskabet, mens holdingselskabet ejer driftsselskabet.
Fordelen ved den konstruktion er ifølge Lisbeth Bech Poulsen, at det er muligt at fastsætte regler for ind- og udbetalinger til holdingselskabet. Det er med til at give bankerne sikkerhed for, at medarbejderne ikke kan tømme pengekassen i virksomheden, hvilket ofte vil være en forudsætning for at kunne opnå et banklån.
SF vil med forslaget også sikre, at medarbejderne i de medarbejderejede virksomheder får almindelig lønmodtagerstatus. På den måde vil medarbejderne være omfattet af ferie- og funktionærloven. Samtidig vil de fortsat have ret til arbejdsskadeerstatning og dagpenge samt sikkerhed fra Lønmodtagernes Garantifond.
Forslaget peger på, at et akut og centralt problem for medarbejderejede virksomheder er at skaffe kapital. Hvor andre virksomheder kan skaffe deres kapital fra investorer, er det kun i begrænset omfang muligt at få en investor ind i en medarbejderejet virksomhed, da det ellers strider med grundtanken i selskabsformen.
For at løse det problem ønsker SF at gøre det muligt, at en medarbejder kan skyde en del af sin løn ind i virksomheden. Lønnen vil derefter først blive beskattet, når beløbet bliver trukket ud af virksomheden.
Indskydelse af likvide midler er ikke den eneste vej til medejerskab, understreger Lisbeth Bech Poulsen. Forslaget lægger op til, at man i stedet kan afbetale sin ejerandel på alternative måder.
»Vi synes ikke, det skal være et krav på forhånd, at man kan lægge et kontant indskud, for det er der måske mange, som ikke kan. I stedet skal det være muligt at arbejde betalingen for sin ejerandel af i form af mindre udbytte eller lavere løn i en periode. Ønsker man ikke at være medejer, skal det være muligt at fortsætte som lønmodtager på almindelige, kendte vilkår.«
Få medarbejderejede virksomheder
I Danmark er der i dag 54 medarbejderejede virksomheder. Det viser en kortlægning af området foretaget af Tænketanken Demokratisk Erhverv.
En af de virksomheder er byggefirmaet Logik & Co. Her er alle virksomhedens medarbejdere medejere, og det månedlige medarbejdermøde er højeste myndighed. Hos Logik & Co. har man valgt at organisere sig sådan, at alle ejer retten til at drive virksomheden, men ingen medarbejdere har ejerskab over kapitalen. Samtidig er der ligeløn for alle.
Medarbejderejede virksomheder er en form for andelsselskaber eller kooperativer. Dermed er de beslægtet med store, hæderkronede andelsselskaber som Arla og Danish Crown. Forskellen er dog, at landmændene her, som er virksomhedens leverandører, ejer virksomhederne og ikke medarbejderne, som tilfældet er i Logik & Co.
Hos Kooperationen, der er arbejdsgiver- og interesseorganisation for kooperative og socialøkonomiske virksomheder i Danmark, hilser man grundtanken i SF’s forslag velkomment.
»Grundlæggende er ideen fin, men forslaget skyder lidt i forskellige retninger, og jeg savner et klart svar på, hvad hensigten er,« siger Susanne Westhausen, der er direktør i Kooperationen.
Hos Kooperationen vil man gerne have flere medarbejderejede virksomheder, fordi man ser det som en bæredygtig virksomhedsform og en samfundsnyttig måde at drive virksomhed på.
»Vi så også gerne, at der blev foreslået en samlet lov for hele kooperativområdet og ikke kun for medarbejderejede virksomheder, som blot er én mulig form for demokratisk fællesejet virksomhed blandt mange,« forklarer Susanne Westhausen.
Hos Demokratisk Erhverv mener man, at der kan være god grund til at kigge på forholdene for medarbejderejede selskaber i Danmark:
»Forskningen viser, at medarbejderejede selskaber er mere stabile og produktive, men i Danmark er vi i dag fuldstændig bagefter den bølge, der skyller ind over Europa, hvor medarbejderejede virksomheder pibler frem,« siger Magnus Skovrind Pedersen, der er udviklings- og kommunikationsdirektør i Demokratisk Erhverv.
Grundlæggende ser han SF’s forslag som en ramme, da der indtil videre kun er stillet forslag om at lave en særlig selskabsform, som skal gøre det muligt at stille krav om, at en vis procentdel af medarbejderne skal være involveret, og at der er en ret fra nye medarbejderes side om at være medlemmer.
»Det er en god intention at lave en selskabsform med en abstrakt ejer, i form af et holdningsselskab. På den måde bliver virksomheden ved med at være ejet af de aktive medarbejdere. Den selskabsform mangler vi i Danmark, som det er nu,« siger Magnus Skovrind Pedersen.
Han opfordrer dog til, at man på længere sigt også tænker den brede demokratiske ejerform ind.
»Man skal passe på, at man ikke lukker sig inde i en boble omkring medarbejderejede virksomheder og arbejder med det fuldstændig isoleret. Hvis man gerne vil have, at den danske befolkning har en interesse i, at det går godt for dansk erhvervsliv, og at befolkningen har en indflydelse på dansk erhvervsliv gennem medejerskab, så bliver man nødt til at kigge bredt på området. Det er forskelligt, hvilke ejerformer der giver mening i forskellige brancher,« siger han.
I Venstre ser man ikke nogen grund til at opfinde en ny selskabsform, som SF foreslår. Derimod mener man, at det er vigtigt med gode muligheder for medarbejderaktier.
»Vi mener, at medarbejderaktier er en rigtig god idé, og vi mener også, der skal være friere rammer, end dem vi har i dag. Vi har som en del af vores erhvervs- og iværksætterudspil lagt op til, at man i langt højere grad, i eksempelvis startups, kunne aflønne medarbejdere med aktier i virksomheden,« siger Torsten Schack Pedersen, erhvervsordfører i Venstre.
Han forholder sig desuden uforstående over for behovet for en ny selskabsform, da han ikke kan se, hvad der i dag forhindrer medarbejdere i at gå sammen om at drive en virksomhed i aktieselskabsform, hvor medarbejderne selv er ejere.
»Det står i dag aktionærer frit for, hvordan de vil organisere sig. Vi har lavet attraktive ordninger for medarbejderaktier, fordi vi mener, at det er en god måde at give medarbejderne en større andel i deres virksomhed på. Det er et princip, man formentligt kan udbygge så meget, man har lyst til, i et aktieselskab,« siger Torsten Schack Pedersen.
»Dermed er der ikke brug for en ny selskabsform, når muligheden allerede eksisterer inden for aktieselskabsreglerne i dag.«
Dejligt at se SF i den gode, gamle SF rolle.
Dejligt billede af Lisbeth - og så kommer jeg til at tænke på, at Lisbeth går ind for borgerløn. Det gør hun nemlig, ja.
Well, jeg er enig med Niels-Simon Larsen: billedet af Lisbeth er vældig fint. Bortset fra det: varm luft!
Respekt! Så er der alligevel en rolle at spille for SF indenfor dansk politik - jeg havde ellers troet, at partiet var blevet irrelevant. Men med dette forslag viser SF, at der stadig er plads til partiet i rollen som et hardcore socialdemokrati.
At Venstre og Jens Winther ikke synes, at det er en god ide, er at forvente. At Venstre slet ikke argumenterer for, hvorfor de synes, at det er en dårlig ide, men bare peger på aktieselskabsformen som "overlegen" er og så ret typisk: Venstres fornemste opgave er at servicere storkapitalen, og herunder hører så også at være modstander af alle tiltag, som styrker lønarbejderne i forhold til virksomhedsejerne. Venstre har simpelthen ikke nogen gode argumenter, i det mindste ikke nogen gode argumenter.
At Jens Winther nøjes med at fyre en oneliner af er derimod ret atypisk, du plejer da altid at være fit for fight, Jens, hvorfor ikke nu? Jeg vil faktisk gerne høre, hvorfor en professionel økonom ikke bryder sig om ideen.
Selv ser jeg da visse problemer med forslaget, som det beskrives i artiklen, fx står det uklart for mig, hvem fagforeningerne skal forhandle overenskomsterne ned - sig selv? Eller skal der skabes en særlig arbejdsgiverforening for medarbejderejede virksomheder? Dette er selvfølgelig ikke et problem, der kun rammer SFs forslag, men et problem, som der skal findes en løsning på, uanset hvordan vi vælger at overtage produktionsmidlerne. SD havde jo en prøveballon oppe for et par år siden om at indføre ØD ved hjælp af en slags fondssocialisme, og her kan man jo stille samme spørgsmål om hvem, der skal forhandle med hvem.
Inder alle omstændigheder er det godt, at der nu forhåbentlig bliver en diskussion om emnet. Det er notorisk svært at overtale arbejderklassen til at overtage produktionsmidlerne i åben kamp, så ethvert tiltag, der udnytter de demokratiske muligheder, der trods alt er indenfor det borgerlige, repressive demokrati, skal hilses velkomment.
Jeg venter på din kritik, Jens Winther, hvis du ikke fremfører nogle argumenter imod SFs ide, vil jeg tillade mig at antage, at det er fordi du - ligesom Venstre - ikke rigtigt har nogen.
;-)
Jeg har før foreslået, at man benytter arbejdsmarkedets pensionsindbetalinger til at investere i danske virksomheder.
Forstået på den måde, at alle arbejdsmarkedspensioner indbetales til det samme sted under staten, lad os bare kalde det ATP.
Og hvis ATP’s hovedformål blev ændret til at investere i dansk erhverv, frem for ved også udenlandske investeringer, at sikre danskerne en god pension.
Så vil man på sigt få oparbejdet en stor kapitalfond, som alle medarbejdere er medejere af.
Og som med tiden, vil være en betydelig spiller, i det danske erhvervsliv.
Og det alt sammen på kapitalismens egne vilkår.
Det er da muligt, at nogen vil betegne dette forslag som "varm luft", men jeg ser faktisk medarbejderejede virksomheder som reelle muligheder - også i Danmark.
Men selve konceptet skal nok bearbejdes lidt. Og det kooperative selskab, altså a.m.b.l. anser jeg som mest hensigtsmæssigt. Men det bør nok være sådan, at flere kooperativer bør være økonomisk bundne til hinanden i en mindre grad for at udjævne risici og sæsonudsving.
Mange gode tanker.
Men hvad med det oprindelige spørgsmål: Hvem skal eje Danmark? Og det vil sige i udvidet betydning: Hvem skal tage ansvar for landet som helhed?
Hvis vi nu ikke tænker på rovdyrkapitalismen, så er der Grundtvig og Marx at vælge imellem. Grundtvig med den myndige, ansvarlige og samarbejdende borger (lille stat, stort samfund). Marx med arbejderklassen og partiet i den ledende rolle (stor stat, lille samfund).
Meningen er vel, at borgerne skal overtage samfundet med alt, hvad det indebærer. Det er der bare ingen, der taler særlig højt om. Danskerne vil gerne være sociale, men ikke socialister, så den vej er blokeret. Det er derfor jeg taler for samfundsdividende, som er en andelsstat. Borgeren er medlem fra fødslen, høster overskuddet og bærer tabet.
Der er så mange lappeløsninger fremme, senest alt det pladder med hvornår man er nedslidt. Får vi samfundsdividende, er vi nået langt, og derefter er der nogle specielle småting, så som hvor meget man skal have, hvis man er syg. Hele vurderingscirkusset skal sløjfes. Man kan lønarbejde, hvis man vil, men ellers leve af det, staten giver en.
Hvem siger at vi skal vælge mellem dem (Marx og Grundtvig), Niels?
Stat og samfund behøver ikke være to adskilte støreser, men kan samvirke i en udbygget udgave at den nordiske statsliberalisme hvor statens opgave er at understøtte og arbejde for samfundet og dets medlemmer. Det giver stor stat og stort samfund.
Har SF egentlig nogensinde ment andet? Jeg kan da huske, at de diskuterede den jugoslaviske politiker Edvard Kardeljs ideer om arbejder-ejede virksomheder i 1970erne..
I januar 1973 fremsatte Anker Jørgensens socialdemokratiske regering forslag om ØD - økonomisk demokrati, men efter jordskredsvalget året efter var flertallet og dermed de parlamentariske muligheder i realiteten væk. Der kom, så at sige, en Glistrup i vejen og jeg ved ikke helt hvordan, men jeg kunne godt forestille mig, at der også denne gang, kommer et eller andet på tværs. Heldigvis er det ikke forbudt selv at lave medarbejderstyret virksomheder.
Børsnoterede selskaber er til salg på Børsen hver eneste dag. Hvis medarbejderne sammen lavede en opsparingsplan var det absolut realistisk, at de kunne købe deres egen virksomhed af børsen. Men en vis opspring kunne fællesskabet let finansiere sig på samme vis som kapitalfonde: lån i banken til supplering af egenfinansieringen. Og hvis medarbejderne ville kautionere for lånet, ville de kunne låne pengene meget billigt.
Med de generationsskifteproblemer, en del privatejede virksomheder står over for er en tilsvarende fremgangsmåde bestemt en aktuel mulighed for den slags virksomheder.
Det er bare at komme igang!
Nåh, nej. Medarbejderne forventer da ikke selv at skulle lægge penge på bordet - endsige at tage nogen risiko.
Jens Winther, der er sgu ikke meget demokrati i pensionskasserne - jeg er fx aldrig blevet spurgt om, hvem der skal sidde i bestyrelsen i min pensionskasse. Men du skal da have tak for således ærligt at indrømme, at du slet ikke er demokrat, og at du foretrækker, at det er oligarkerne, der alene tager beslutningerne, frem for demokratisk valgte repræsentanter for indskyderne.
@Niels Duus Nielsen, nu vælger de fleste selv, hvilken pensionskasse, deres penge skal anbringes i - med mindre det er deres fagforening (som de selv har valgt), der bestemmer.
Hvad angår ATP, så udpeges flertallet af bestyrelsesmedlemmmer af fagforeningerne.
Der sidder sgu i det hele taget overhovedet ingen kapitalister, i ordets egentlige betydning, i pensionskasserne!
Investeringsbeslutningerne træffes af ansatte funktionærer - der gør hvad de får besked på indenfor de retningslinjer bestyrelsen har lagt: skaffer de kommende pensionister den højest mulige pension.
Jo, jeg er i den grad demokrat og liberal. I Danmark er der af naturlige årsager ingen oligarker. Den slags findes kun i socialistiske systemer - der som bekendt alle er præget af gigantisk ulighed og ufrihed.
Fagforeningspamperi og tvangskollektivisering har ikke noget med demokrati at gøre!
Jens Winther, hvis oligarker kun findes i socialistiske systemer, må USA jo være et socialistisk paradis ;-).
Og ja, de ansatte funktionærer tager beslutningerne, og netop "indenfor de retningslinjer bestyrelsen har lagt", som du skriver. Men hvor kommer bestyrelsen fra? Bestyrelsesmedlemmerne er netop ikke valgte, men udnævnte, og det er der altså ikke meget demokrati over.
Sjovt nok er danske fagforeninger demokratiske; pamperiet opstår netop fordi der er tale om repræsentativt demokrati med tærskelvogtere på hvert niveau - fuldstændig ligesom inden for partipolitik udvælges de kandidater, som folk får lov at stemme på, i lukkede forsamlinger. Så hvis fagforeningspamperi ikke har noget med demokrati at gøre, har Christiansborgpolitik heller ikke.
Tvangskollektivisering ved jeg heller ikke med - hvis vi nu kalder det ekspropriation på grundlag af en lov, vedtaget i den folkevalgte lovgivende forsamling, er det så ikke demokratisk? Hvis ikke, hvorfor ikke?
Der er ingen tvivl om, at ATP og pensionskasserne kører efter hæderkronede, demokratiske principper, så på den måde bliver verden kørt i sænk efter reglerne. Afkast skal der jo være, og det er selve afkastsideologien, vi skal bort fra. Dermed også aktier som forhindrer, at vi lærer af vores fejl om den manglende bæredygtighed. Som jeg ser dig, Jens Winther, så bliver du if. din ideologi nødt til at være tilfreds, når tingene kører - også når de kører ud i afgrunden. Både liberalismen og socialismen i den pæne form, hvor man ikke hugger hovedet af hinanden, har aldrig tænkt på, at der var grænser for vækst. Bæredygtighed var ikke opfundet da ideologierne blev født, og nu er de for gamle til at forstå noget. Så ligegyldig hvor nydelige, de kan fremstå, så er vækst det, de baserer sig på. Derfor bliver vi nødt til at samles om det bæredygtige samfund.
@Niels Duus Nielsen, oligarker findes i Rusland pr definition! Det kan nemt lade sig gøre at blive rig i USA, men det bliver man ikke oligark af.
Ja, der findes en ekspropriationslov efter hvilken man kan overtage privat ejendom, hvis væsentlige hensyn til samfundsmæssige interesser tilsiger det. Men for det første skal det ske efter udbetaling af erstatning opgjort efter markedsværdi for det andet er det ikke en tilfældig fagforeningspamper, der skal bestemme om væsentlige samfundsmæssige interesser er på spil. Danmark er jo heldigvis ikke en socialistisk bananrepublik.
Som sagt tidligere: medarbejderne kan jo købe deres virksomhed eller gå sammen om at starte en ny selv. Den slags er muligt i et frit land. Det handler sådan ser bare om at få fingeren lirket ud, så kan man blive sin egen kapitalist.
Jens Winther, har du hørt om Koch-brødrene? De er mangemilliardærer, og bruger nogle af deres mange penge til at bestikke politikere til at lovgive efter deres ønsker. Senest har de rigeste amerikanere fået massive skattelettelser, på trods af, at det har vil give den amerikanske stat et historisk stort budgetunderskud. Er det ikke netop bestikkelse, korruption og tyveri af den brede befolknings værdier, der kendetegner et oligarki?
@Niels Duus Nielsen, Koch-brødrene har selv skabt deres virksomhed fra nul. De russiske oligarker fik via deres politiske forbindelser foræret tidligere statsvirksomheder. Kan du se forskellen?
Skattelettelserne i USA blev givet af en demokratisk valgt præsident og godkendt at to uafhængige demokratisk valgte forsamlinger, ikke af en despotisk magthaver i en socialistisk et-parti republik, hvor man rutinemæssigt skyder hovedet af politiske dissidenter. Kan du se forskellen?
Trump blev ikke valgt af de rige, men af alle andre end netop de rige (som for det meste er demokrater, der bor i de store liberale byer). Trump blev valgt af under- og middelklassen på landet og i rustbæltet.
Det er i et demokrati tilladt at støtte politiske partier, hvis det sker i fuld åbenhed. Det er noget ganske andet end (ulovlig) bestikkelse af embedsmænd og politikere. Kan du se forskellen?
Du er så langt væk fra vinduet!
Nej Jens Winther, Kochbrødrene har arvet virksomheden fra deres far, som opfandt en ny måde at raffinere olie på, hvorefter hans sønner udnyttede det amerikanske oligarkiske system til at købe hele det republikanske parti og store dele af det demokratiske parti, hvorved de skabte grundlaget for at berige sig endnu mere.
De har selvfølgelig ikke alene købt politikerne, men har gjort det sammen med en lille gruppe andre milliardærer og store koncerner, som også i 00erne købte alle journalisterne, eller rettere deres arbejspladser, men det kommer jo i sidste ende ud på et; de journalister, som ikke skrev og skriver som befalet af ejerne, blev og bliver fyret.
I øvrigt er det for en semantisk betragtning lidt ligemeget, hvor rigdommen kommer fra: oligarki betyder fåmandsvælde, i modsætning til demokrati, som betyder folkestyre, og denne betydning har ordet haft lige siden det blev indført i sproget af Aristoteles. Man kan ikke definere sig ud af sine problemer, Jens Winther, men hvis vi skal være mere præcise, skal vi faktisk tale om et plutokrati i både USA og i Rusland, for så vidt plutokrati betyder rigmandsvælde.
Der er i disse år en meget stærk folkelig bevægelse i USA, som under parolen "penge ud af politik" forsøger at genskabe tilliden til demokratiet, ved netop ved hjælp af lovgivning at forhindre, at mangemilliardærer kan købe politikerne, som så - ligesom Trump, og før ham Obama, og før ham igen Bush, og jeg kunne blive ved - fører designerkampagner, hvor de lover alt det, folk gerne vil have, hvorefter de, efter at være blevet valgt, i stedet gør det, deres herrer og mestre forventer at få for de penge, de har indskudt. Trump er et glimrende eksempel: Han lover at dræne sumpen, men bevilger i stedet de rige skattelettelser, hvilket selvfølgelig kun er muligt, fordi langt de fleste politikere også er købt og betalt af de rige. Dette system er meget effektivt, hvorfor der ikke er det samme behov for at skyde hovedet af politiske modstandere, som der var i gamle dage, hvor en mand som JFK blev skudt, fordi han ikke gjorde, som den magtfulde økonomiske magtelite krævede.
Det amerikanske system brillerer ved, at mange former for politisk korruption, som her i landet er ulovlige, er fuldt ud tilladte. I Danmark er det ikke tilladt at bestikke en politiker, i USA er det.
Det er nyt for mig, at Rusland er en socialistisk et-parti republik, er du sikker på at du har researchet det grundigt nok? Rusland har været kapitalistisk i nu næsten 30 år. Hvis du stadig åndeligt set lever i 80erne i sidste århundrede, kan jeg meget bedre forstå, hvorfor dine argumenter er så sjove og utidssvarende.
Hvorfor debatterer vi egentlig de elendige styreformer, som både amerikanere og russere lever under, når artiklen her netop forsøger at udvide det danske borgerlige demokrati til også at omfatte økonomien? Både det russiske og det amerikanske demokrati er jo skoleeksempler på, hvor elendigt det går, når det er udnævnte økonomer, og ikke folkevalgte politikere, der kører showet. Økonomi har for længst vist sig at være alt for vigtig til at overlade til økonomer.
@Niels Duus Nielsen, prøv at tage sølvpapirshatten af!
Tråden handler om, at medarbejderne i danske virksomheder skal kunne overtage den virksomhed, hvori de er ansat. Mulighederne for det har aldrig været bedre - og at fokusere på nye selskabskonstruktioner er aldeles unødvendigt. De eksisterende selskabsformer er ikke en hindring for, at medarbejderne kan etablere eller overtage virksomheder.
Jeg bruger skam ikke sølvpapirshat, jeg bruger ikke engang cykelhjelm. Til gengæld føler jeg mig kajdet til at svare jeg på det vrøvl og de fejlagtige påstande, som du fremfører i forbindelse med denne debat om medarbejdernes overtagelse af produktionsmidlerne. Hvis du ikke havde bragt oligarkerne på bane, havde jeg ikke haft behov for at påpege din vildfarelse.
Og SF mener tilsyneladende, at de eksisterende selskabsformer ikke er gode nok, og det har de sikkert ret i. Jeg tror i hvert fald mere på dem end jeg tror på dig, givet den dystopiske fremtidige verden, som dine teorier tegner det generelle omrids af.
Du er selvfølgelig i din gode ret til at mene, hvad du mener, men du skulle måske forsøge at argumentere lidt for dine meninger, for din troværdighed er ikke en given ting, som du bare kan parkere i en gammel ph.d.-grad.
@Niels Duus Nielsen, det er helt sædvanligt, at folk med sølvpapirshat ikke kan se den selv....
Hvem i SF er det lige, der har kendskab til køb og salg af virksomheder, har kvalificeret viden om selskabsretlige emner - herunder de forskellige eksisterende selskabsformers karakteristika og har erfaring med finansiering af erhvervsmæssige aktiviteter?
Det er fair nok, at du politisk støtter SF, men derfor burde du alligevel have et realistisk syn på SF-politikernes faglige viden og - indenfor visse områder -mangel på samme.
Der er intet til hinder for, at medarbejdere opkøber aktier/anparter i de selskaber, som de måtte ønske. Qua deres arbejdsmarkedspensioner ejer lønmodtagerne allerede i dag en betydelig af selskabsformuerne i danske selskaber .
Jeg kan slet ikke se behovet for nye selskabsformer.
Hvad er det, der er problemet med de eksisterende selskabsformer ?
Jens Winther, hvad du tilsyneladende ikke forstår er, at jeg udfordrer din viden, som finder forældet, forfejlet og farlig. Du vil administrere verden, således som den er blevet administreret i de sidste 70 år, og kan eller vil ikke se, at denne administration har ført til ulighed, fattigdom og elendighed overalt i verden - selv her i Danmark.
Det er ikke såkaldt ekspertviden, vi har brug for, men nytænkning. "Eksperterne" har kørt økonomien i sænk flere gange, så måske er det på tide at få os nogle nye eksperter?
@Niels Duus Nielsen, der er noget du totalt har misset! Danmark er et af de mest velstående og lige lande i en verden, hvor flere og flere har det bedre end nogensinde tidligere i historien. Der er færre fattige, færre analfabeter, færre sultende end nogen sinde indenfor de seneste 70 år.
Det, du kalder "nytænkning" er slet ikke tænkning med ukvalificeret ævl, som det, SF fremfører!