Læsetid: 2 min.

Søren Pape Poulsen skal svare på, om Danmark ligesom Holland vil anerkende Gaza og Vestbredden som fødested for palæstinensere

Udsigten til en sag ved Menneskeretsdomstolen har fået Holland til at tillade, at personer født i Gaza eller på Vestbredden efter maj 1948 kan få anført det som deres fødested. Nu skal justitsminister Søren Pape Poulsen oplyse, om det får Danmark til også at ændre kurs
Personer, der er født i Gaza før staten Israels oprettelse i maj 1948, i Danmark tvunget til at bruge enten ’Israel’ eller ’Mellemøsten’ som fødested, det gælder blandt andet Hamed El-Beltagi. Men Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) nu tage stilling til, om det bør ændres.

Personer, der er født i Gaza før staten Israels oprettelse i maj 1948, i Danmark tvunget til at bruge enten ’Israel’ eller ’Mellemøsten’ som fødested, det gælder blandt andet Hamed El-Beltagi. Men Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) nu tage stilling til, om det bør ændres.

Ulrik Hasemann

20. februar 2019

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) skal i Folketinget endnu en gang forholde sig til reglerne for fødested i danske pas og kørekort for personer med palæstinensisk oprindelse.

Som Information tidligere har beskrevet, så bliver personer, der er født i Gaza før staten Israels oprettelse i maj 1948, i Danmark tvunget til at bruge enten ’Israel’ eller ’Mellemøsten’ som fødested. Det gælder f.eks. for Hamed El-Beltagi, der som følge af en dansk praksisændring i 2013 fik anført ’Mellemøsten’ i sit danske pas i stedet for ’Gaza’, hvor han blev født den 5. marts 1946, altså to år før Israels oprettelse.

Siden 2016 har Enhedslisten og Alternativet forsøgt at få ændret de danske regler, men det har såvel den daværende justitsminister Søren Pind (V) som Søren Pape Poulsen har afvist.

Praksis i EU er højst forskellig. Nogle lande gør som Danmark, hvor hovedreglen er, at det er den akutelle betegnelse for fødestedet, som anvendes. Andre gør som f.eks. Sverige og Tyskland, der anvender den betegnelse, som fødestedet havde på fødselstidspunktet. Andre lande igen anvender kun fødebyen i passet.

Anledningen til, at justitsministeren igen skal vurdere sagen, er, at den hollandske regering har meddelt, at de vil anerkende Gaza og det besatte Vestbredden herunder Østjerusalem, som officielle fødesteder for palæstinensere, der blev født der efter staten Israels oprettelse. Tidligere har Holland fulgt samme princip for palæstinensere, der blev født før maj 1948.

Ifølge det hollandske nyhedsbureau NOS kommer regeringens nye beslutning, efter at en hollænder af palæstinensisk oprindelse har anlagt sag mod Holland ved Den Europæiske Menneskeretsdomstol og krævet sin ret til at blive registreret som palæstinensisk født i stedet for israelsk født.

»Vi kommer til at spørge ministeren, om han på den baggrund vil være med til at ændre på den danske praksis. Og hvis han afviser det, vil vi spørge, om ikke han er bange for at tabe en sag ved Menneskeretsdomstolen, hvis en tilsvarende sag blev anlagt fra Danmark,« siger Christian Juhl (EL).

Sammen med medspørger Rasmus Nordqvist (Alt.) bebuder Christian Juhl, at de to partier i denne folketingssamling vil fremsætte et beslutningsforslag om ændring af reglerne, hvis Søren Pape Poulsen i dag fastholder sin afvisning af at ændre den danske praksis.

At Hamed El-Beltagi kan vælge ’Israel’ som sit fødested, har fået ham til at sammenligne det med, at der skulle have stået ’Tyskland’ som fødested for danskere, der var født under den tyske besættelse af Danmark. Og det er ikke bedre, at der nu står ’Mellemøsten’:

»Jeg går fra at være Hamed El-Beltagi, som er født den 5. marts 1946 i Gaza, Palæstina, til at være en eller anden araber, som er født et tilfældigt sted i det enorme område, vi kalder Mellemøsten,« har han sagt.

Hidtil har ministeren på den ene side udtrykt sin forståelse for »de stærke følelser«, som kan være forbundet med en borgers fødested, og på den anden side fastholdt hensynet til »sikkerheden« i første række.

For da oplysninger om fødested til pas og kørekort trækkes automatisk fra cpr-registret, så var ensartethed i kæden fra folkeregistret til andre offentlige it-systemer afgørende for ham, sagde Søren Pape Poulsen på et samråd for knap to år siden.

Hamed El-Beltagi har boet i Danmark i 43 år og været dansk statsborger i 35. Men allerede da han var et barn, begyndte ’hans interesse for Danmark’, fortæller han.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Albinus
  • Peter Andersen
  • Gert Romme
  • Anders Graae
  • Tommy Clausen
  • Ejvind Larsen
  • Alvin Jensen
  • Dorte Sørensen
  • Viggo Okholm
  • Poul Anker Sørensen
  • Karen Grue
Anne Albinus, Peter Andersen, Gert Romme, Anders Graae, Tommy Clausen, Ejvind Larsen, Alvin Jensen, Dorte Sørensen, Viggo Okholm, Poul Anker Sørensen og Karen Grue anbefalede denne artikel

Kommentarer

ufatteligt, at den israelske apartheidpolitik skal diktere at et menneskes fødested ikke eksisterer---- og at vi her i Danmark åbenbart er halehæng til dette.

Mikael Nielsen, Henning-Buerup Jørgensen, Ole Kjeldgaard, Peter Andersen, Gert Romme, Hans Larsen, Mogens Holme, Anders Graae, Bjarne Bisgaard Jensen, Erik Karlsen, Torben Arendal, Tommy Clausen, Niels Duus Nielsen, Alvin Jensen, Poul Anker Sørensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Meget interessant problemstilling.
"Israel" var endnu ikke en stat, og "Mellemøsten" er et britisk kolonialistisk begreb. Så hvorfor overhovedet bruge en af det to betegnelser som ikke korrekt beskriver det område som disse mennesker er født i præ-1948. Hvorfor ikke bare betegne området som det nu engang hed, nemlig Palæstina?

Bodil Rasmussen, Vibeke Hansen, Ole Kjeldgaard, Peter Andersen, Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen, Karen Grue, Torben Arendal, Tommy Clausen, Niels Duus Nielsen, Alvin Jensen og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Som det nu engang hed og faktisk stadig hedder.

Vibeke Hansen, Ole Kjeldgaard, Peter Andersen, Anders Graae, Karen Grue og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Aleksander Laursen

Samuelsen udtalte for år tilbage at LA's udenrigspolitik går ud på at "vi gør hvad amerikanerne beder os om". Den udtalelse kan svare på ovenstående spørgsmål.

Artiklen er nu forsvundet fra nettet. Mærkeligt eftersom vi jo lever iblandt frie medier. (ironi indgår)

Henning-Buerup Jørgensen og Peter Andersen anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Nu er stednavne og landenavne ikke nødvendigvis sammenfaldende.
Slesvig er jo hverken Danmark eller Tyskland.
Gaza er nok et stednavn, men er ikke og har aldrig været et landenavn.
Mange grænser har flyttet sig gennem tiden, så problemet er kompliceret.
Tænk på Polen, Ungarn og for den sags skyld Catalonien.
Måske også sønderjylland.
Hvor man er statsborger kan til tider være lidt tilfældigt.
Alle har ret til et statsborgerskab, også palæstinensere, men hvor?
Israel er næppe interesseret i at gøre alt for mange Palæstinensere til Israelske statsborgere.
Der er trods alt demokrati i Israel og flere vælgere med Palæstinensisk baggrund ønskes næppe.
Så det er en udfordring hvilket land der står på passet.
Hvad der står som navnet på fødestedet er da ret ligegyldigt. Det er statsborgerskabet der er vigtigt.

Aleksander Laursen

Erik, jeg takker.

Nu du tilsyneladende er bedre til at research end jeg. Kan du så finde en artikel om amerikanernes påstand om at krigen mod is vil vare 30 år? Den syntes jeg forsvandt fra nettet efter russernes beviste hvilken løgn det var ved at udrydde is på 2 år.