Læsetid: 7 min.

Stockholm har opgjort sit årlige CO2-budget. Det åbner øjnene for, hvor stærkt det skal gå

Et CO2-budget kan fortælle, hvor hurtigt de klimabelastende udledninger skal skæres ned. Stockholm-regionen er en af de seks svenske regioner, der ligesom ti kommuner nu har fået beregnet deres tilbageværende CO2-budget. Resultatet er dramatisk: Udledningerne skal skæres med 16 pct. hvert år fra nu. Københavns miljøborgmester overvejer at følge trop
Damp stiger op fra havet i et iskoldt Stockholm. Den svenske hovedstad har beregnet sit CO2-budget og fundet ud af, at der er behov for drastiske reduktioner af CO2-udledningen, hvis byen skal leve op til målene i Parisaftalen.

Damp stiger op fra havet i et iskoldt Stockholm. Den svenske hovedstad har beregnet sit CO2-budget og fundet ud af, at der er behov for drastiske reduktioner af CO2-udledningen, hvis byen skal leve op til målene i Parisaftalen.

Robin Haldert

4. februar 2019

I dag taler politikere om ’budgetdisciplin’. Før talte man bare om ordentlig husførelse. Nogle vil mene, det rette udtryk er ’økologi’: At holde hus med de ressourcer, der er til rådighed.

I Stockholm har man nu besluttet, at budgetdisciplin ikke bare handler om penge. Man vil også holde hus med den svenske hovedstads udledninger af drivhusgasser for at sikre, at man overholder det CO2-budget, der tilfalder byen inden for rammen af Parisaftalens klimamål.

Det er en klimamæssig budgettænkning, der nøje svarer til det, 11 danske ngo’er appellerer om i borgerforslaget om en klimalov, som nu er på vej i Folketinget via en forespørgselsdebat, rejst af de fem oppositionspartier.

Kommunalbestyrelsen i Stockholm har med sit budget for 2019 vedtaget at udarbejde sit eget CO2-budget som redskab til at leve op til klimamålene. Og man henter inspiration i det CO2-budget for den større region Stockholms Len, som netop er blevet offentliggjort i en rapport udarbejdet for lenet af Uppsala Universitet og konsulentfirmaet Rambøll.

Rapportens dramatiske konklusion er, at »for at kunne efterleve Parisaftalen må Stockholms Len mindske sine CO2-udledninger med 16 pct. om året.«

Det opsigtsvækkende budskab anskueliggør, hvor voldsom en indsats der skal til for at respektere klimamålet fra Paris om højst to graders global opvarmning – og helst kun 1,5 grader.

»Dette indebærer en takt for udslipsreduktioner, som aldrig tidligere er gennemført i lenet. Dette er vi nødt til at gøre i Stockholms Len sammen med alle andre regioner i Sverige og i verden. Vi har en chance for at stabilisere den globale opvarmning under to grader. Men for at klare det er de kommende år meget afgørende,« sagde Anna-Lena Lövkvist Andersen, klima- og energistrateg ved Länsstyrelsen Stockholm, ved rapportens offentliggørelse i sidste uge.

Budgettænkningen

Introduktion af CO2-budgettet som ramme for klimaindsatser skete i 2014 med statusrapporten fra FN’s klimapanel IPCC, AR5 Synthesis Report: Climate Change 2014. Her blev det understreget, at det er de samlede udledninger over tid, der afgør graden af opvarmning. Derfor er der en samlet, begrænset mængde CO2, som verden kan tillade sig at udlede over tid, hvis temperaturstigningen skal bremses ved to eller 1,5 grader. Så jo mere der udledes de nærmeste år, desto mindre kan udledes senere. Jo langsommere, man løber nu, desto hurtigere skal der løbes i fremtiden for at holde budgettet.

I november sidste år blev CO2-budgettet som begreb indskrevet i EU-lovgivningen, og EU-Kommissionen er blevet pålagt at analysere, hvad langsigtede EU-klimastrategier vil betyde for evnen til at overholde både det europæiske og det globale CO2-budget.

Det er en sådan analyse, Stockholms Len nu har fået lavet på regionalt plan. Bag arbejdet står et forskerhold ved Uppsala Universitet ledet af klimaforskeren professor Kevin Anderson i samarbejde med konsulentfirmaet Rambøll.

Man har taget afsæt i et globalt CO2-budget, der baserer sig på IPCC’s AR5-rapport, og på det grundlag estimeret de rige OECD-landes retmæssige andel af dette budget til højst 111 milliarder ton CO2 for tiden efter 2020. Herfra har man så beregnet Sveriges andel, bestemt både af den svenske befolknings størrelse og karakteren af den svenske industri og infrastruktur – det resulterer i et tilbageværende svensk CO2-budget på 321 millioner ton CO2.

Endelig har man på det grundlag delt budgettet op mellem Sveriges regioner, igen bestemt af disses befolkning og industri- og infrastruktur. For Stockholm Len er budgettet godt 47 mio. ton CO2 – dette er, hvad regionen sammenlagt kan udlede over tid.

Denne regionale budgetramme har man så sammenholdt med de faktiske, årlige CO2-udledninger i Stockholm Len for at kunne beregne, hvor hurtigt disse skal nedtrappes for ikke at overskride budgettet. Forskerne har valgt at se på alle de drivhusgasudledninger, der har rod i energiforbrug, dvs. CO2-udledninger fra selve energisektoren, privat boligopvarmning, virksomheder og transport. Dermed har man ikke medregnet de drivhusgasudledninger i form af metan og lattergas, som stammer fra landbruget.

Medregnet er heller ikke udledninger knyttet til produktion af varer og tjenester, som stockholmerne importerer fra udlandet. Til gengæld indgår CO2-udledningerne ved de internationale fly- og skibsrejser, som indbyggerne i Stockholms Len foretager.

Opgjort sådan udgør de nuværende udledninger fra regionen omkring 8,8 mio. ton CO2 årligt med svagt stigende tendens, især på grund af vækst i borgernes flyrejser. Sammenholdt med det tilbageværende budget leder det til den dramatiske konklusion, at regionen fra næste år skal reducere sine – hidtil svagt voksende – udledninger med hele 16 pct. hvert eneste år frem til omkring 2045, hvor de skal være næsten nul.

’Dramatisk’

»Denne høje reduktionstakt tillader ikke, at vi venter på, at mere energieffektiv teknik og mere vedvarende energi skal løse problemet. I den nære fremtid må en hurtig omstilling ske ved at rationere, prioritere og effektivisere energianvendelsen,« hedder det i rapporten til Stockholms Len.

Hos Länsstyrelsen Stockholm siger klimatilpasningskoordinator Samuel Karlström:

»Hvis ikke det lykkes os at begrænse udledningerne, vil de klimaforandringer, som allerede er i gang, blive endnu mere omfattende med store konsekvenser for vort samfund. Lederskab behøves nu på alle niveauer i samfundet.«

Den nye rapport er endnu ikke blevet behandlet politisk i Stockholms Len.

David Lindgren, der er bæredygtighedsdirektør hos Rambøll Sverige, kalder de nødvendige CO2-reduktioner på 16 pct. pr. år »dramatiske«.

»Men dette er, hvad man må gøre, hvis man fordeler den nødvendige indsats for, at Sverige kan blive et nuludledningsland i 2045 og dermed levere sit bidrag til den globale indsats,« understreger han og gør opmærksom på, at Sverige gennem de senere årtier har præsteret årlige CO2-reduktioner i størrelsesorden to-tre pct. i gennemsnit.

Den svenske Rigsdag har vedtaget, at Sverige skal være klimaneutralt i 2045, men man har ikke fortalt, hvor hurtigt udledningerne skal skæres ned hvert år for at nå dette mål.

David Lindgren siger, at de 16 pct. er et psykologisk vigtigt signal at sende til de aktører i det svenske samfund, som måske går og forestiller sig, at årlige CO2-reduktioner i størrelsesorden fem pct. er flot.

»Hvis man har sådanne forestillinger, så sætter man kun beskedne foranstaltninger i værk. Men hvis man ved, at det handler om reduktioner i størrelsesorden 16 pct. om året, så motiverer det til at tænke ganske anderledes innovativt og i radikale omstillinger. Det mener jeg er den store nytte af analyser som denne.«

Relevant for København

»Den metode, som her er udviklet, kan anvendes af andre,« siger David Lindgren.

Stockholm Kommune har således nu besluttet at få opgjort CO2-budgettet for kommunen, der er en del af Stockholm Len.

»Faktisk har allerede 10 svenske kommuner og seks regioner – med Stockholm Len som én – fået opgjort egne CO2-budgetter med de metoder, forskerne ved Uppsala Universitet har udviklet,« fortæller David Lindgren.

Östersund, Gävle, Västerås og Borlänge er blandt de 10 kommuner, mens Jämtlands Län og Blekinge Län er to af regionerne.

– Så metoden vil også kunne bruges til at beregne det tilbageværende CO2-budget for f.eks. København?

»Absolut, den kan bestemt overføres, både til en by som København og til et land som Danmark. Københavns Kommune er meget velkommen til at ringe,« siger David Lindgren og oplyser, at den britiske by Manchester også har fået udarbejdet et CO2-budget og på det grundlag truffet politisk beslutning om at lade budgettet udgøre rammen for byens klimaindsats – målet er at reducere CO2-udledningerne med 13 pct. årligt for at nå nuludledning i 2038.

Københavns Kommune vedtog allerede i 2012 en ambitiøs klimaplan med det mål at blive CO2-neutral i 2025 og dermed verdens første CO2-neutrale hovedstad.

Den seneste opgørelse viser, at der trods en mærkbar befolkningsvækst er præsteret en samlet CO2-reduktion på 42 pct., målt i forhold til 2005-niveauet. Reelt har reduktionen fundet sted siden 2009 – det giver en gennemsnitlig årlig reduktion frem til 2017 på godt fem pct. Omstilling af kraftværker fra kul til biomasse, etablering af vindmøller, et stigende antal kommunale køretøjer på el, brint eller gas, udskiftning af gadelamper til LED og bygningsrenoveringer er nogle af tiltagene, der har givet resultater.

Ikke desto mindre er man bagud i forhold planen om at nå i nul om bare seks år fra nu.

»Nu er vi halvvejs i perioden frem til 2025. Vi har reduceret udledningerne med 42 pct., men ikke med de 50 pct., vi gerne skulle have nået, når vi er halvvejs,« siger teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL).

Det skyldes i høj grad trafikken i byen, som Københavns Kommune kun i begrænset omfang selv kan regulere. Da kommunen udformede sin plan og målsætning, var der udsigt til en betalingsring, som kunne have dæmpet biltrafikken og dens CO2-udledninger. Statsminister Helle Thorning Schmidt (S) droppede imidlertid i 2012 valgløftet om betalingsringen, og det har kunnet ses.

»Det er meget tydeligt, at biltrafikken i København ikke er faldet, den er steget,« siger Ninna Hedeager Olsen.

Hun mener, der er behov for at tydeliggøre, at man er under tidspres, og at der må mere handling til, bl.a. ved at Christiansborg hjælper der, hvor kommunen ikke selv har ret til at træffe beslutninger – afgifter, betalingsring etc.

»Derfor er det en rigtig god idé med andre værktøjer til at vise, hvor meget der er brug for politisk handling. Jo mere tydeligt det bliver – også for den enkelte københavner – hvor meget det haster, desto større bliver viljen og det pres, der kan få det politiske flertal til at tage de nødvendige skridt. Så jeg vil meget gerne kigge på ideen om at lave et CO2-budget for København, herunder om vi kan finde penge til at få det lavet,« siger teknik- og miljøborgmesteren.

Lilleholt: ’Ikke meningsfuldt’

Det borgerforslag om en dansk klimalov, som fredag var underskrevet af knap 62.000 danskere og snart tages op i Folketinget, tager afsæt i, at der skal beregnes et dansk CO2-budget og med det som grundlag sættes mål for den nødvendige CO2-reduktion med fem års mellemrum frem mod 2050.

Den danske regering har hidtil afvist ønsker fra bl.a. SF om at beregne det danske CO2-budget. Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholdt (V) har i et svar til SF’s formand Pia Olsen Dyhr kaldt præmisserne for at foretage en CO2-budgetberegning for »ikke meningsfulde«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Christian Skoubye
  • Niels-Simon Larsen
  • Kurt Nielsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Gert Romme
  • Tommy Clausen
  • Eva Schwanenflügel
  • Trond Meiring
  • Nikolai Beier
Ejvind Larsen, Christian Skoubye, Niels-Simon Larsen, Kurt Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Gert Romme, Tommy Clausen, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Nikolai Beier anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Co2 udledningerne skal skæres med 16 pct.,hvert år fra nu i Stockholm, hvis Stockholm skal leve op til målene i Parisaftalen, kan man læse, men det passer ikke helt,

Co2 udledningerne skal skæres med 16 pct. for at holde 2°målet, det er en helt anden historie med 1,5°målet, men det er ‘kun’ for at holde 2°målet i Parisaftalen, en aftale der ikke medregner shipping og luftfart.

Shipping globalt svare svare alene til verdens ‘sjette største lands’ CO2 udledning, hvor Danmark i øvrigt er verdens ‘syvende største CO2 shipping Co2 udleder globalt’.

Såkalt ‘Frihandel’ bygger på ekstrem brug af shipping, denne shipping der årligt udleder 800 millioner tons CO2 og tallet er ikke engang medregnet i de 1,5 graders målet i Parisaftalen, det er et mørketal.

Shipping er derfor en slags skattespekulation, skattesvindel og skatteunddragelse, frihandel skaber de ekstreme menneskeskabte klimaforandringer, som forbliver et mørketal.
Så har mangler stadigvæk luftfart, pointen er, at vores folkevalgte, har ikke fattet en brik af det hele.

“International maritime shipping accounts for approximately 800 million tonnes of Co2 emissions a year, but it is not regulated by the Paris Agreement.”

Link: http://www.unepdtu.org/-/media/Sites/Uneprisoe/Working-Papers/2017/Worki...

Svend Erik Sokkelund, Ejvind Larsen, Anders Olesen, Per Torbensen, Henning-Buerup Jørgensen, Christian Skoubye, Werner Gass, Niels-Simon Larsen, Kurt Nielsen, Trond Meiring, Gert Romme, Samuel Grønlund og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Dette er jo egentlig en god nyhed, som Information bringer til torvs. Måske vil det ikke gå helt så hurtigt for Stockholm, men det er i hvert fald en uendelig stor fordel, at man (politikere og embedsmænd) har fuld fokus på dette område. Det har alle kommuner faktisk behov for, og man kan undre sig over, at det ikke er sket endnu.

Videre kan det oplyses, at Helsingborg Kommune har etableret et kontor, der hjælper alle borgere - også ikke-svenske - med at finde rationelle rejseveje, ofte med jernbane og færge, hvis man vil rejse ud i Europa uden brug af fly. Som det er nu, er dette vanskeligt og ganske kompliceret, men Helsingborg Kommune mener at have opbygget ekspertise, og vil altså være behjælpelig med dette.

Svend Erik Sokkelund, Ejvind Larsen, Per Torbensen, Henning-Buerup Jørgensen, Philip B. Johnsen, Christian Skoubye og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

@ Philip B. Johnsen,

Du skriver "Shipping er derfor en slags skattespekulation, skattesvindel og skatteunddragelse", og det er jeg ganske enig med dig i, men du mangler faktisk "offshore", der normalt finansieres og anvendes på samme vis som shipping.

Philip B. Johnsen

@Gert Romme
Du har ret, men for en god orden skyld, med lidt præcisering.

Offshore services til havvindmølleparker fra bl.a. Esbjerg, bør ikke forveksles med offshore financial centres.

Historisk har offshoreindustrien primært bestået af olie og gasselskaber som tidligere DONG Energy, men i de senere år er også vindmølleproducenterne blevet aktive på havet i kraft af opførelsen af flere havvindmølleparker.

Offshore financial centres burde afskaffes, her har man alene med tyveri og international organiseret kriminalitet at gøre, offshore financial centres har meget tilfældes med bonus og resultatløn fra kriminalitet til de centralt placerede, forretningsmetoderne i Danske Bank.

Offshore advokatfirmaer, offshore banker og offshore spekulation, det værende enten skattespekulation, skattesvindel eller skatteunddragelse.

Lovligt eller ulovligt!

Uanset hvilken type er denne politiske beskyttelse lig med stigende globale økonomiske ulighed, manglende investeringer i globale og lokale udfordringer, som de menneskeskabte klimaforandringer, bekæmpe fattigdom, sikring af vital infrastruktur for alle, sygehuse, strøm, vand, sanitet og undervisning mm.

Trond Meiring og Henning-Buerup Jørgensen anbefalede denne kommentar
Henning-Buerup Jørgensen

" »ikke meningsfulde«. " !. " Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholdt (V) har i et svar til SF’s formand Pia Olsen Dyhr kaldt præmisserne for at foretage en CO2-budgetberegning for »ikke meningsfulde«. ". ALT synes at være -ikke meningsfyldt -, naar Klimatiltag IKKE kommer fra den Klimamæssig mest Fodslæbende VENSTRE-Regering, kun overgaaet af en anden jætte Fodslæbende VENSTRE-Regering i 0O´erne !. Bare Landbruget kan score sine aarlige Kr. 10.000.000.000 EU-Støtte, som jeg forstaaer det. Og saa, SELVFØLGELIG, kan sprede sit klimaskadende Glyphosat 5 Aar endnu, og MAASKE naa op paa 100% MRSA-befængte SVIN i Danmark. John Mogensens Sang: " Der´noget galt i Danmark - ! ", er HØJ-Aktuel.

Niels-Simon Larsen

Man kan ikke have andet end sympati for bestræbelserne, men jeg kan ikke lade være med at undre mig over alle de nøjagtige udregninger, der skal laves, før vi retter os efter almindelig sund fornuft og rimelighed. Udregninger bliver altid betvivlet. Selvom vi får syn for sagn med hedebølger eller det modsatte, forsvarer nogle sig med, at sådan har det altid været. Der er så at sige intet, der kan få os til at ændre kurs, hvis vi ikke vil.
Isens smeltning burde være tilstrækkelig for bevisførelsen. Det har vi hørt om og set på i mange år, og der kommer hele tiden nye beretninger. Væksten er synderen, men fortsætter væksten ikke, bryder systemerne sammen. Hvorfor har vi så ikke en plan for at gå ned i vækst, en katastrofeplan? Det bliver selvfølgelig noget, der ligner økodiktatur. Vi skal demokratisk vælge at se verden under en bæredygtigheds-synsvinkel, og vi kan begynde her i de rige lande, Skandinavien.
Vi må ikke skade erhvervslivet, siger Lilleholt, men det er erhvervslivet, der er skadevolderen. Alle ved, at skibs- og luftfart er kæmpeforurenere. Københavns lufthavn ligger desværre i København, og fra Billund kan man flyve til Berlin for 19 kr. Mærsk har en stor flåde. Vi skal vælge mellem om det er godt eller dårligt. Det er det, vi ikke vil.
Svenskerne har taget et skridt nu, men det er måske, fordi overskrifterne i sommer hed: Sverige brænder. Det mangler vi i Danmark. Hedebølgen var slem, men ikke slem nok.

Ejvind Larsen, Poul Skaanning, Trond Meiring, Anders Olesen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Det er en synsvinkel på de menneskeskabte klimaforandringer, jeg genkender Niels-Simon Larsen.

Jeg har ofte trængt, på denne lige den vinkel, der handler om danskernes medmenneskelighed og ikke kun, hvordan danskere mf. må forholde sig til tørre tal.

Når store dele af Danmark står under vand, så er det muligvis lidt sent, at udvikle en medmenneskelighed, når denne medmenneskelighed forventes udvist af andre mennesker, for at give plads til vores egne medborger i Danmark eller muligvis i vores nabolande Sverige eller Norge, den dag, en ny dansker mere i en meget lang række af danskere i vores lavtliggende Danmark, må flytte fra det stigende hav.

Hvorfor er det så svært for vores folkevalgte politikere at tale om fremtiden?
Der er uanset de nyeste tal til rådighed fra klimaforskere ingen der betvivler havet stiger og det bliver resultatet i den sidste ende.

Men det er muligvis fordi det er muligt, at fortie sandheden om Danmarks skæbne?
Det er muligvis for overskueligt at fortælle sandheden for vores egne børn?

Den livstil der leves samlet set i Danmark stjæler vores børns fremtid!

Muligvis burde alle sige det højt, når man er alene, så det bliver muligvis lettere at fortælle børnene sandheden?

Ejvind Larsen, Niels-Simon Larsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Philip: Vi kunne tage sådan et eksempel som vandstandsstigning og stille nogle ret simple spørgsmål:
- Er der lagt katastrofeplaner?
- Skal dem fra højdanmark betale erstatning til dem i lavdanmark eller skal vi være ligeglade med dem, der har været så uforudseende at købe hus i lavlandsområder?
- Bør man ikke allerede nu advare folk om at købe hus i lavdanmark?

Der kan stilles masser af den slags spørgsmål, men hvis regeringen ikke har en mistanke om, at der er noget ubehageligt i vente, er det svært at komme igennem med spørgsmålene. Et parti høster heller ikke stemmen på den slags.
Det er en fortrængningens sump, vi er i.

Philip B. Johnsen

@Niels-Simon Larsen
Jeg tror din analyse er forkert.

Politikere slås om tal, men havvandet stiger dag for dag, det ved alle danskere efterhånden, af egen personlig erfaring.

Det er vores børn der er årsagen til, at der ikke tales om situationen.

Det kræver mod, at fortælle sandheden, vores politikere understøttet vores og deres dårlige samvittighed, ved at fortie, hvad alle ved, men som er svært, at få sagt.

Philip B. Johnsen

@Niels-Simon Larsen
Der må samles et panel af verdens mest anerkendte klimaforskere fra IPCC, der placeres over for ‘alle ‘ partiledere nationalt eller muligvis globalt, hvor det er forskerne, der skal have svar ‘fra politikerene’ på, hvad politikere vil stille op med, den samlede globale bedste forhåndenværende videnskabelige evidens om klodens tilstand.

Set ud fra, at sikre vores børns fremtid.

Forskerne skal så fremlægge en rapport, om politikernes valgte fremtid for deres egne børn.

Ejvind Larsen, Palle Bendsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Philip: Det kan vi to sagtens blive enige om, men ikke engang i vores eget lille land kan vi blive enige om ret meget. Borgerforslaget bliver ikke taget alvorligt, for oppositionen mangler et par stemmer. Hvad gør vi så? Vi har det for godt, det er det, der er i vejen. Man kan også sige, at vi er fremragende til at indrette os med verdens uretfærdigheder. Vi har det udmærket med uretfærdighederne, så længe vi selv har det godt.

Gert Romme, Trond Meiring, Ejvind Larsen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

@ Niels-Simon Larsen,

"Borgerforslaget bliver ikke taget alvorligt, for oppositionen mangler et par stemmer".

Med mit kendskab til dansk politik, er jeg faktisk bange for, at også en given opposition vil skuffe dig på en række punkter.

Tidligere gik politikerne til valg på en politik, de virkelig troede på, og arbejdede for. Den tid er forbi, for nu er dansk politik blevet en yderst velbetalt levevej med hele familiedynastier. - Nogle levebrødspolitikere har endda ligefrem kommercialiseret deres politik, og retten den mod velbetalende lobbyister, og har etableret skattefrie (Løkke)fonde for dette formål.

Hvis vi mennesker var lige så kloge som dyrene, så var der ingen miljøproblemer på Jorden,
ligesom en masse andre problemer, heller aldrig ville være opstået.

Niels-Simon Larsen

Gert: Lad os lige snakke lidt om ‘den givne opposition’, for at se, om vi mener det samme.
For mig at se eksisterer der kun vækstpartier med undtagelse af Å eller halvdelen af Å. De fleste vil svare med det bekendte: Vi skal jo have noget at leve af.
Ja, selvfølgelig skal vi have noget at leve af, men hvad? Landet tjener penge på alt muligt, der er til at dø af, om ikke direkte så på længere sigt. Så længe vi har et arbejdsbegreb, der forlanger, at vi skal arbejde ligegyldigt med hvad, er vi på gale veje. Om vi ødelægger børnenes fremtid med vores produktion, er ligegyldigt. Bare arbejd. Hvis vi forlanger, at hele produktionen og levemåden ikke må skade et foster, som er det mest sårbare, eller vores overlevelse som art, så er man på kollisionskurs med hele borgermusikken.