Læsetid: 14 min.

Der er tre ting, du skal tage stilling til, når du køber kylling: Velfærd, klima og økonomi

Den økologiske slagtekylling vokser langsommere og kan gå ude i det fri, mens den danske konventionelle slagtekylling ifølge forsker er mere klimavenlig, da den vokser hurtigere, har mindre plads og får mindre foder. Det er et dilemma, for hvad gør så den oplyste forbruger? Information er taget på landet for at undersøge forholdene for de danske slagtekyllinger
Der kan være op til 140.000 slagtekyllinger i Rune Thomsens tre stalde nær Hedensted. En kylling vokser sig her til en slagtevægt på 2.300 gram på 37 dage.

Der kan være op til 140.000 slagtekyllinger i Rune Thomsens tre stalde nær Hedensted. En kylling vokser sig her til en slagtevægt på 2.300 gram på 37 dage.

Peter Nygaard

14. februar 2019

Jeg læner mig ind over kølemontren med kyllingekød i mit lokale supermarked. Side om side ligger en økologisk kylling fra Danske Familiegårde på 1,6 kilo og en konventionel kylling fra Danpo på to kilo. 

Vi danskere hiver mange af dem op af køledisken. På landsplan produceres der omtrent 100 mio. slagtekyllinger om året. Af animalske produkter bruger danskerne i gennemsnit langt flest penge på oksekød, mens kyllingen over de senere år – med et årlig, gennemsnitligt forbrug på 1.194 kroner pr. husstand i 2017 – har overhalet svinet, der ellers har indtaget andenpladsen i mange år.

De ligner hinanden, som de to slagtede kyllinger ligger der nedkølet ved siden af hinanden. Men der er en forskel. Hvor den økologiske har en kilopris på 112 kroner, koster den konventionelle blot 37 kroner pr. kilo. Så hvad gør den kloge forbruger? Måske produktbeskrivelserne kan hjælpe.

»De danske økologiske kyllinger fra De Danske Familiegårde er velfærdskyllinger, der er opdrættet med omhu af dedikerede landmænd, der giver kyllingerne et rigt dyreliv,« hedder det på indpakningen til den dyre, økologiske kylling, mens den konventionelle bliver solgt på, at den er »dansk«.

Men der er noget, som ikke bliver nævnt på indpakningen: klimabelastningen.

Og det er dét, der gør det svært. For den konventionelle slagtekylling slår ifølge forskningen den økologiske med hensyn til klimaregnskabet.

»Der er ingen tvivl om, at klimaaftrykket er højere hos økologiske slagtekyllinger, men hvor meget forskel der i sidste ende er, har vi endnu ikke udregnet for dansk produktioner,« siger Jørgen Eivind Olesen, professor på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

Det er dog ikke al forskning, der entydigt udråber den konventionelle kylling som vinder i klimaregnskabet, når man kigger på tværs af lande. 

Således har et schweizisk studie af europæiske slagtekyllinger fundet, at drivhusgasudledningen fra et kilo økologisk kyllingekød spænder fra at være 24 procent lavere til at være 46 procent højere end et kilo konventionelt produceret kyllingekød.

Det er på baggrund af den undersøgelse svært at fastslå, hvad der er bedst for klimaet. Men under danske produktionsforhold er det altså ifølge professor Jørgen Eivind Olesen den konventionelle slagtekylling, der vinder i klimaræset.

Så hvad skal en oplyst forbruger vælge: en billig, tilsyneladende mere klimavenlig, konventionel kylling eller en dyr økologisk velfærdskylling?

Det vil jeg gerne undersøge. Så jeg forsøger at tage kontakt til et par producenter rundtom i landet. De vil dog ikke umiddelbart have besøg af pressen, men henviser til Landbrug & Fødevarer.

På mine vegne tager Landbrug og Fødevarer kontakt til to producenter, der gerne vil have besøg af pressen. Som resultat heraf er jeg taget til Jylland for at besøge først en økologisk og senere en konventionel kyllingefarm for at blive klogere på forskellen på kyllingerne.

Økologiske slagtekyllinger

Første stop på oplysningsrejsen er de økologiske kyllingeopdrættere Nikolaj Dalsgaard, 31, og Andreas Barsøe, 32, som sammen producerer økologiske slagtekyllinger, der sælges under brandet Danske Familiegårde hos Salling Group.

»Ja, der er en god varme på herinde,« siger Andreas Barsøe, idet vi træder ind i en af bedriftens i alt seks stalde.

Med to-tre meters mellemrum er der lange linjer med foder- og vandtrug, hvor de i alt 4.800 nyudklækkede kyllinger kan forsyne sig. Mellem forsyningsrækkerne har Nikolaj Dalsgaard og Andreas Barsøe placeret et par halmballer og noget papir med foder, der fremmer kyllingernes naturlige adfærd, som er at hakke og skrabe efter foderet.

Den økologiske andel af slagtekyllingmarkedet udgør i dag 4,1 procent, mens den overordnede økologiske andel af fødevaremarkedet udgør 13,3 procent.

Peter Nygaard

Termometeret viser 36 grader, og luftfugtigheden gør, at det mest af alt minder om klimaet på et mindre københavnerbadeværelse efter et skoldhedt bad, inden der er blevet luftet ud. Lugten holder dog ikke til en sammenligning.

Temperaturen holdes omkring 36-37 grader i kyllingens første levedage, samme temperatur som inde under hønemoren. Kyllinger er ikke er i stand til at regulere deres kropstemperatur fuldt ud, før de er 10-14 dage gamle.

Når de 4.800 kyllingerne er 23 dage gamle, flyttes de over i en anden stald, hvor der er endnu mere plads at boltre sig på, og så har inventaret også fået en opgradering. Foruden halmballer har kyllingerne nu også siddepinde, hvor de kan hoppe op og sidde, men den største forskel er, at kyllingerne nu har adgang til et kæmpe udendørsareal, hvor de kan boltre sig under åben himmel.

»Vi vil gerne have dyr, som vi havde dem, da vi var børn. Så selvfølgelig skal dyrene udenfor. Det håndværk, der er i at dyrke økologisk, er utroligt spændende,« siger Nikolaj Dalsgaard.

Men det er også utroligt spændende på andre måder, for Andreas Barsøe og Nikolaj Dalsgaards produktion er meget afhængig af vind og vejr. Skinner solen, løber kyllingerne rundt udenfor og spiser alt det, de kan finde i græsset. Regner det, bliver de som regel inde og spiser mere af grovfoderet i stalden.

Næringsindholdet i foderet inde og ude er forskelligt og har en betydning for vækstraten, men der er også andre farer ved vejret, selv om Andreas Barsøe og Nikolaj Dalsgaard tager deres forholdsregler.

»De dage, hvor skyerne åbner sig, tager kyllingerne gerne en masse fugt med sig ind i stalden, hvilket påvirker strøelsen, der helst skal holdes tør,« siger Nikolaj Dalsgaard.

Ved fugtigt underlag risikerer kyllingerne at få svidninger eller deciderede sår på trædepuderne og i haserne som følge af, at de er i kontakt med strøelsen, der ud over at agere underlag i stalden også benyttes som kyllingetoilet.

»Det handler om management i stalden, og så sørger vi bare for, at strøelsen er tør. Der er jo sådan nogle skalaer for, hvor vi skal ligge henne med point, men vi ligger altid meget pænt. Man skal gerne være aktiv, når man er her på gården, men når man er ude i staldene, må man godt slæbe lidt med fødderne, for jo mere vi får arbejdet med strøelsen og får den vendt rundt, desto bedre er det.«

Konventionelle slagtekyllinger

Godt 60 kilometer længere nordpå ad motorvej E45 lidt syd for Hedensted opdrætter Rune Thomsen, 31, også slagtekyllinger. Men her er det vel at mærke tale om de konventionelle af slagsen, der sælges under brandet Danpo.

Hvor Nikolaj Dalsgaard og Andreas Barsøe maksimalt må have 4.800 kyllinger gående i en stald, er der ikke de samme regler for bestandsstørrelsen hos den konventionelle produktion.

I alt kan Rune Thomsens tre stalde rumme godt 140.000 slagtekyllinger, og i stalden, som ligger i forlængelse af hans kontor, går godt 55.000 slagtekyllinger rundt og spiser, drikker, skider og hviler sig.

I Aarhus Universitets seneste undersøgelse af kyllingers gangegenskaber fandt man hasesvidninger hos 66,8 procent af de konventionelle slagtekyllinger, mens forekomsten af trædepudesvidninger var relativt lav med 9,8 procent.

Peter Nygaard

Ned gennem stalden er adskillige baner på et par hundrede meter fyldt op med foder- og vandtrug, hvor kyllingerne kan forsyne sig.

Kyllingeracen, der bruges i den konventionelle produktion, hedder Ross 308 og er fremavlet til en bedre foderoptagelse, så den vokser hurtigere. Og de vokser hurtigere end de kyllinger, som Nikolaj Dalsgaard og Andreas Barsøe anvender i den økologiske produktion.

Hvor de økologiske kyllinger er mellem 58 og 67 dage om at spise sig til en vægt på godt 1.600 gram og kan sendes til slagtning, tager det Rune Thomsens kyllinger 37 dage at nå deres slagtevægt på 2.300 gram.

»Vi kan godt få kyllingerne til at vokse langsommere, hvis vi giver dem ringere foder. Men ud fra klima- og økonomihensyn vil det være en ret dårlig idé,« siger Rune Thomsen.

Når kyllingerne er fyldt præcis 37 dage, slukkes lyset, og slagteriets udsendte kyllingefangere kommer og tømmer staldene i løbet af fire timer. Nogle steder foregår det med håndindfangning, mens det andre steder klares med en indfangningsmaskine.

»Det handler om staldens indretning. Her foregår det med maskine,« siger Rune Thomsen.

Indfangningsmaskinen kører langsomt rundt i stalden og vipper kyllingerne op på et transportbånd, hvorfra de bliver anbragt i kasser, som stables, inden de bliver læsset på en lastbil og kørt mod slagteriet.

»Det er altså ikke verdens klogeste dyr. Hvis man først har slukket lyset og går hen og siger bøh, så bliver de siddende, også selv om der kommer nogen, og vipper dem op på et samlebånd, så det her foregår meget fredeligt,« forklarer Rune Thomsen.

Efter indfangningen står Rune Thomsen tilbage med 140.000 færre kyllinger, 120 tons gødning, og en øget omsætning på godt 2,3 millioner kroner. Så kan han begynde at klargøre staldene til det næste hold kyllinger.

Det går bedre 

Igennem årene har avlsselskaberne forædlet de konventionelle slagtekyllinger til at have bedre foderudnyttelse, hvilket bevirker, at man i dag kan sende kyllingerne til slagtning tidligere, end man kunne for ti år siden.

Forædlingen har dog ifølge Dyrenes Beskyttelse haft sine konsekvenser. I dag tager det i gennemsnit den danske konventionelle slagtekyllinger 35 dage at vokse fra 45 til 2.000 gram, hvilket svarer til, at kyllingen tager 55,9 gram på i døgnet.

»Det er dybt problematisk, at kyllingerne vokser så hurtigt. Vi ser gangbesvær hos mange af kyllingerne, fordi benene ikke kan følge med,« siger Pernille Fraas Johnsen, der er chefkonsulent for landbrugsdyr og fjerkræ hos Dyrenes Beskyttelse.

Men selv om mange slagtekyllinger får gangbesvær, går det bedre med gangegenskaberne hos konventionelle slagtekyllinger end tidligere.

I januar 2018 kunne et forskerhold fra Aarhus Universitet således påvise, at antallet af konventionelle slagtekyllinger, der har »alvorlige gangproblemer« er faldet fra 30,1 procent i 1999 til 5,4 procent i indeværende undersøgelse, der er foretaget i 2016 og 2017. Blandt de økologiske kyllinger var det tilfældet hos 2,4 procent.

38,1 procent af de økologiske slagtekyllinger havde »unormal gang« før slagtningen, mens det hos de konventionelle kyllinger gjaldt 77,4 procent.

»Der er stadigvæk en høj forekomst af unormal gang hos slagtekyllinger, men sværhedsgraden af unormal gang er blevet reduceret,« siger Anja Brinch Riber, der er seniorforsker ved Aarhus Universitet og en af dem, der står bag undersøgelsen fra 2017, der blev bestilt af Fødevarestyrelsen.

Dyrevelfærd over dødelighed

Så hvilken kylling har det bedste liv? Bengt Holst, etolog og formand for Det Dyreetiske Råd, er ikke i tvivl.

»Helt overordnet kan dødeligheden være større hos økologiske slagtekyllinger grundet større fare for infektioner og risiko for at blive taget af rovdyr ude i det fri, selv om forskellen efterhånden er lille, men til gengæld har de økologiske høns langt større udfoldelsesmuligheder, og det vægter vi højere,« siger Bengt Holst.

»Der er fordele og ulemper ved begge systemer. Men i Det Dyreetiske Råd har vi valgt at prioritere hønsenes mulighed for at udfolde mest mulig naturlig adfærd. Og det er ikke bare et spørgsmål om at give kyllingerne ekstra plads at boltre sig på – det er også, at man giver dem buske, hvor de kan gemme sig og komme i ly for regn og sol, og steder at støvbade.«

Ifølge DCA’s tabel over fødevarers klimaaftryk ligger den konventionelle kylling på 3,2 kg CO2 pr. kg kylling, mens der ikke er officielle, danske tal for den økologiske slagtekyllingeproduktion.

Peter Nygaard

Professor Jørgen Eivind Olesen understreger, at der er tale om to forskellige produkter, og ser ligesom Bengt Holst fordele og ulemper ved såvel den konventionelle som den økologiske produktion. 

»De økologiske kyllinger har haft bedre velfærd under deres vækst, hvor de vokser langsommere, og dermed i højere grad undgår skader på gangegenskaberne sammenlignet med de hurtigtvoksende, konventionelle kyllinger,« siger Jørgen Eivind Olesen og fortsætter:

»Til gengæld er foderforbruget større, når de vokser langsommere, og dermed bliver miljø- og klimaaftryk også højere. For når man skal bruge mere foder, skal man også bruge mere areal for at producere økologiske kyllinger.«

Står 100 procent inde for det

Hasesvidninger bliver ikke registreret på samme måde som trædepudesvidninger, men »vi holder bestemt øje med hasesvidninger,« understreger Rune Thomsen. Og hvad angår trædepudesvidninger, går det – ligesom hos økologerne Andreas Barsøe og Nikolaj Dalsgaard – ganske godt hos Rune Thomsen.

»Jeg trak lige mine tal her til morgen på trædepudesvidninger,« siger Rune Thomsen og hiver et excelark frem på computeren.

»Vi får økonomisk smæk, hvis scoren kommer over 40. Den højeste score, jeg lige kan se her, er på 10, ellers er de nede omkring halvanden. Det er meget pænt.«.

Efter undersøgelser op gennem 00’erne viste stor forekomst af alvorlige trædepudesvidninger, satte branchen sig sammen for at finde løsninger, der kunnet forbedre forholdene.

»Vi har investeret massivt i varmevekslere til staldene, vi har kigget på, hvad vi kunne gøre ved strøelsen, og vi har kigget på den mad, som de får, så dét, der kommer ud i den anden ende, ikke belaster strøelsen så meget. Så forholdene er blevet meget bedre,« fastslår Rune Thomsen.

Han kunne dog godt tænke sig, at den kritik, han og kollegerne får fra dyrerettighedsforkæmpere, var mere kvalificeret.

»Når vi får kritik, er det ofte meget følelsesbaseret. Vi vil gerne have kritik, den skal bare være faktabaseret. Jeg tænker ofte, at det er udtalelser, der bygger på fordomme og manglende viden.«

– Forstår du de veganere, der ikke vil spise kød af dyreetiske årsager, og dyrerettighedsforkæmpere, der vil have bedre velfærd til dyrene?

»Det er helt i orden, at de ikke vil spise kød. Det rører mig overhovedet ikke. Jeg har det lidt ligesom med religion her: Jeg er selv opvokset i en kristen familie, men lever ikke efter de værdier i dag. Men vi skal stadigvæk respektere hinandens religioner. Sådan har jeg det også lidt med dem, der råber op. Det bør foregå på et niveau, hvor der er plads til alle,« siger han og fastslår:

»Jeg står 100 procent inde for måden, vi opdrætter kyllinger på.«

Dødelighed, søvn og foder

For makkerparret Nikolaj Dalsgaard og Andreas Barsøe er hvervet som økologisk kyllingeproducenter forholdsvis nyt, idet de første kyllinger blev sat ind i stalden den 3. oktober 2016.

I løbet af et år kommer der godt 125.000 økologiske kyllinger igennem staldene, og indtil videre er det lykkedes dem at holde dødeligheden på mellem to og tre procent pr. bestand.

Modsat de konventionelle kyllinger skal de økologiske kyllingerne senest fra 6-ugers-alderen have adgang til udearealer med græs.

Peter Nygaard

»Vores rekord er 33 døde ud af en flok på 4.800 (0,7 procent, red.). Ofte dør der ikke mere end 10-12 kyllinger den første uge,« siger Andreas Barsøe.

Rundvisningen på den økologiske gård fortsætter. På vej over mod stalden, hvor »de store kyllinger« opholder sig fra deres 23. levedag, er der et køretøj, man ikke normalt ser på en kyllingefarm.

»Når vi har flyttet et hold kyllinger over i en ny stald, vasker vi hele stalden ned. Og for at gøre det lidt mere spændende, har vi investeret i den her,« siger Andreas Barsøe, idet han fremviser en pensioneret, rød brandbil uden plader, der for længst har gjort sit i kampen mod flammerne.

»Det er lidt sjovere end en ganske almindelig højtryksrenser.«

Inden vi kommer ind i den næste stald, vaskes hænderne grundigt, og fodtøjet udskiftes for at minimere smittefaren.

Den dunede pels, som vi så hos de helt små kyllinger, er nu udskiftet med en mere hvidlig fjerdragt. Kyllingerne er vokset fra 40 gram til knap et kilo, og temperaturen er omkring 20 grader.

Både Nikolaj Dalsgaard og Andreas Barsøe mestrer kunsten at slæbe fødderne, når de går rundt i stalden, for at modvirke, at strøelsen klumper sig sammen.

Aktivitetsniveauet er noget højere her. Nogle af kyllingerne hopper op på og ned af siddepinde og halmballer i cirka en halv meters højde, andre sidder ved fodertrugene, mens en flok er ved at undersøge det nye udendørsareal, som de har fået adgang til, efter at de er kommet over i den nye stald.

Andreas Barsøe bukker sig ned og får fat i en kylling, så vi kan få lov til at studere den lidt nærmere.

»Det er svært at tro, det her er en delikatesse i Asien,« siger han, idet han viser kyllingefoden frem.

»Flyver op og skal have noget at æde«

I stalden er der vinduer, så dagslyset kan komme ind. Til de mørke tider har de en computer, der styrer lyset i staldene. I alt får de otte timers mørke.

Rune Thomsens konventionelle slagtekyllinger i Hedensted får to timer mindre i mørke, da lovgivningen ikke er lige så striks for de konventionelle, og så har de heller ikke udsigt til det fri.

Mindst fire af de i alt seks timers mørke skal være sammenhængende hos de konventionelle. Rune Thomsen deler mørkeperioden op i to og har en halv time, hvor lyset intensiveres og en halv time, hvor det dæmpes, så de vågner stille og roligt.

»Ellers bliver det jo, ligesom når der bliver serveret mad på landbrugsskolen: Så flyver alle de store drenge jo op og skal have noget at æde,« siger Rune Thomsen.

Men der er også slagtekyllinger, der aldrig lærer at æde som de store drenge på landbrugsskolen. I kyllingeverdenen betyder det, at man bliver en del af dødelighedsstatistikken.

Det har Rune Thomsen også tal på. På gården svinger dødelighedsprocenten mellem to og tre procent, mens den på landsplan er omkring tre. Især i den første uge bliver mange kyllinger en del af statistikken.

»De kan leve på blommen fra ægget i fem døgn. De, der ikke kommer i gang med at spise og drikke efterfølgende, falder så fra,« siger han og bevæger sig ud i mellemgangen for at iklæde sig en hvid engangsdragt og et par gummistøvler, så han kan gå ind i stalden.

Han får øje på endnu en kylling til statistikken, der ikke havde fundet vej til fodertruget i tide.

Klima eller velfærd

Vi takker for rundvisningen, sætter os ind i bilen og kører tilbage mod redaktionen i Sankt Annæ Passage med et klarere billede af, hvad det er, der gør, at den økologiske kylling er dyrere end den konventionelle.

Men hvad skal jeg så vælge: velfærdskylling eller klimavenlig kylling? Bengt Holst er ikke i tvivl.

»Jeg vælger økologisk kylling, fordi jeg personligt også sætter muligheden for at udfolde mest mulig naturlig adfærd højest,« siger Bengt Holst, mens det for professor Jørgen Eivind Olesen mest af alt handler om økonomien, hvor den konventionelle typisk vinder:

»Mit valg af kylling er ikke baseret på, om den er økologisk eller konventionel. Jeg vælger den kylling, der er billigst og passer bedst til den ret, jeg skal lave.«

Pernille Fraas Johnsen fra Dyrenes Beskyttelse vælger den økologiske »eller en fransk frilandskylling fra Løgismose«, mens Anja Brinch Rieber ikke er vendt tilbage med et svar. Og hvad gør jeg så selv? 

Generelt køber jeg så meget økologi, som jeg kan komme til. Og jeg ville ønske, jeg også havde råd til at vælge med hjertet her, men med min økonomiske formåen som journalistpraktikant må jeg please min bankrådgiver og vælge den konventionelle, selv om dyrevelfærd for mig slår klimaet i dette tilfælde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • ingemaje lange
  • David Zennaro
  • Kurt Nielsen
  • Carsten Mortensen
  • Svend Erik Sokkelund
  • Lise Lotte Rahbek
  • Jørn Andersen
Eva Schwanenflügel, ingemaje lange, David Zennaro, Kurt Nielsen, Carsten Mortensen, Svend Erik Sokkelund, Lise Lotte Rahbek og Jørn Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Nogle gange ville jeg ønske jeg var tolv år igen. Dengang (1967) interesserede de færreste sig for dyrevelfærd, klimaproblematik, økologi eller konsekvenser af fødevareproduktion til gengæld var vi meget interesseret i rumfart. Det eneste jeg fx viste var, at jeg godt kunne lide mad: frikadeller med blomkål, flæskesteg og tarteletter med høns i asparges. I dag kan jeg godt se det gik for vidt: stakkels høns, stakkels miljø og stakkels dem, der skal leve af insekter. Det bliver aldrig det samme igen.

Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Rikke Nielsen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar

Køb efter dyre velfærd og reducer kødforbruget med 20-50%.

Hans Møller og Mette Nøhr Poulsen, Karsten Lundsby, Anne Eriksen, Ole Frank, Minna Rasmussen, søren ploug, Kurt Nielsen, Per Kaas Mortensen, Carsten Mortensen, Aaron Saunders, Elisabeth From, Mogens Holme, Samuel Grønlund og Nette Skov anbefalede denne kommentar
Nils Lauritzen

Man kunne supplere med en kostvinkel...
Lad os ovnstege en konventionel kylling og se, hvad vi får ud af den.
I denne uge har min lokale Brugs en kylling fra De 5 Gaarde på tilbud til 55,- kr.
Den har en slagtevægt på 1300 g og er, hvis den følger almindelig standard, saltvandsmarineret. De betyder, at den efter slagtning har fået forøget vægten ved at få injiceret en saltvandsopløsning i kødet.
Dag 1
Jeg steger den i ovnen og kan konstatere, at op imod 20% af vægten er forsvundet under tilberedning. Vi spiser de reelle kødstykker og gemmer skroget til næste dag. Kødet virker ret salt, uden ret meget smag af kylling og temmelig blødt, ikke at forveksle med mørt.
Dag 2
Skroget pilles for det mere svært tilgængelige kød i mindre stykker. Kødet skulle bruges som ingrediens og smagsgiver i en kornsalat, men det viser sig, at der er meget lidt at komme efter og den smule der, er næsten fri for smag. Kornsalaten bliver i stedet en vegetarret.
Skroget lægges i en gryde med urter, så der kan koges en fond, der kan danne basis for en suppe.
Dag 3
Det kogte skrog sies fra sammen med urterne. Knoglerne er blege, lidt gennemsigtige og gummiagtige. Suppen smager af løg, gulerødder, løvstikke, peber og salt. Kyllingesmagen figurerer ligesom "noter af tobak og lakrids" i en rødvin.
Vi laver suppen alligevel, men må tilsætte 2 bouillonterninger med kyllingesmag for at kunne "sælge" aftensmaden som "kyllingesuppe".

Samme eksperiment med en økokylling uden saltvandsmarinering. vil give os en højere vægt af de reelle kødstykker i det tilberedte kød, langt mere kyllingesmag, betydeligt mere "pillekød" på dag 2 og dermed et reelt indslag i kornsalaten og en fond, der ikke behøver snyd for at fungere som basis for en suppe på dag 3.

Konventionel kylling = lidt kedelig mad til en dag.
Økokylling = langt mere smag og kødbehovet dækket i 3 dage.

Er regnestykket stadigt svært ?

Annika Rasmussen, Marianne Stockmarr, David Breuer, Eva Schwanenflügel, Christel Gruner-Olesen, Flemming Berger, ingemaje lange, Karsten Lundsby, Kaja Pape, Minna Rasmussen, Torben Ethelfeld, Rasmus Knus, søren ploug, Kurt Nielsen, Per Kaas Mortensen, Per Torbensen, Carsten Mortensen, Torben K L Jensen, Svend Erik Sokkelund, Helle Andersen, Rasmus Grouleff, Elisabeth From, Samuel Grønlund, Bettina Jensen og Birthe Lauridsen anbefalede denne kommentar

Selvfølgelig udleder en kylling mere CO2 jo længere den lever, men det gælder jo også for dig og mig - og vi spiser endda kylling for hver dag vi lever længere, så vi tæller dobbelt, og mere til. Lad os afskaffe hospitalerne, så vi ikke når at belaste klimaet og miljøet i så mange år, og lad os især afskaffe kunstig fertilitetsbehandling, så vi ikke formerer os så meget.

Marianne Stockmarr, Søren Kristensen, Flemming Berger, ingemaje lange, Kaja Pape, Minna Rasmussen, søren ploug, Rikke Nielsen, Torben Skov og Samuel Grønlund anbefalede denne kommentar

Svaret er at lade helt være med at spise kyllinger. Eller andre dyr for den sags skyld. Men det er selvfølgelig også så radikalt, at den gennemsnitlige dansker, der æder en halv ko om ugen, slet ikke tænker det som en reel mulighed.

Ida Julin, Erik Karlsen, Ole Frank og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Andreas Lykke Jensen

Der er noget som tyder på, at det bedste på alle fronter er at blive veganer.

Ole Frank, Britta Hansen, Jacob Johansen og Elisabeth From anbefalede denne kommentar

Hysteriet udvikler sig eksponentielt og stærkt destruktivt. Tag en dyb indånding og se jer omkring. Den ene tvangstanke afløser den anden i en stadig strøm. Vi er godt i gang med at skabe et paranoidt samfund, fuldstændig rippet for enhver form for fornuft og eftertanke. Et samfund i selvskabt panik. Det er faneme uhyggeligt du.

David Breuer, Eva Schwanenflügel, Jens Winther, Michael Boe, Kurt Nielsen og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar

I 1983 besluttede vi at stoppe med fjerkræ i vores familie på grund af den utroligt ringe respekt for dyrenes velfærd. Og vi har ikke rørt fjerkræ siden.

Søndag d. 20. januar 2019 var der en TV-udsendelse om svinenes utåleligt dårlige tilværelse i mange lande, og da besluttede vi at stoppe al brug af svinekød. - Vi lever faktisk fortsat, og har det egentlig godt med vores valg.

Hvis mange andre konsumenter vil gøre det samme, kan vi tilsammen give dyrene en langt bedre tilværelse. Men det er selvfølgelig nok alt for meget at forvente.

Erik Karlsen, Karsten Lundsby, Torben Skov, Ole Frank, Britta Hansen, Per Kaas Mortensen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

Jeg synes Jan Mogensen har en pointe, der forsvinder i de mere naivt basede argumenter om, at vi bare skal blive veganere allesammen. Regnestykket er meget mere kompliceret end som så.

F.eks. at vi mennesker ikke har en lige så god udnyttelsesgrad af grønsager som kvæget har. At mennesker også producerer CO2. Og at leve som veganer faktisk bare kan flytte det samme problem et andet sted hen plus skabe en masse andre fx. ift. forsyning.

Derfor skal vi ikke gå rundt og opfinde en masse uskrevne og uvidenskabelige regler for, hvordan vi skal leve. Det bliver religiøst og kommer ingen andre til nytte end dem, der får mulighed for at sole sig i egen selvfedme.

Jeg er bange for at det er helt andre løsninger, vi skal søge efter. I allerhøjeste grad båret af videnskaben, og af nationale og internationale tiltag. Funderet i en erkendelse af at overbefolkningen af kloden er det virkelige problem - og at det problem kun vil blive større og større.

Meget enig i Peder Bahnes indlæg 10:13 omkring massehysteriet.

David Breuer, Eva Schwanenflügel, Søren Kristensen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Køb efter dyrevelfærd og klimabevidst OG reducer kødindtaget med 75-80%.
Altså noget i stil med i stedet for at spise 200-300gr kød om dagen så spis 200-300gr kød om ugen.

Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Gert Romme, Jakob Koefoed, søren ploug og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

En vare P koster X antal kroner pr. kilo og udleder Y mængde CO2.
En tilsvarende vare Q koster 3X kroner pr. kilo og udleder mellem -24% og + 48% mere eller mindre CO2 end varen P.
Under forudsætning af at budgettet til indkøb af varer er konstant: Hvad udleder mest CO2, varen P eller varen Q?
Og hvor meget matematikundervisning kan man købe, hvis man vælger den billigste vare?

Karsten Lundsby, David Breuer, Nis Jørgensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Jens Muff Hansen

Interessant debat ovenfor! Summa som jeg ser det: journaliststudenten har kun få penge. Brugt på økokylling havde der ikke været mønter til en ret stor portion. Det ville begrænse skaderne på klimaet, berige kyllingekræets naturlige adfærd og livsglæde, og forøge spiserens mundoplevelse. Så super...!

Karsten Lundsby, Ole Henriksen, ingemaje lange og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar

Jae, Peter Bahne, massehysteri. Det er den samme mekanisme, der er i spil, når man gåri selvsving over ulvens tilstedeværelse uden så meget som en chance eller risiko for at møde den.

Torben Skov/Liselotte Rahbek ikke høre ikke se.

Rikke Nielsen muligheden for droppe, reducere kødforbruget er i hvert fald både personligt og miljømæssigt en god ting for en del mennesker. At kalde det "religiøst" er bare verbal overspringshandling

Ole Frank
At nogle mennesker kunne levere sundere er et udestående mellem dem og deres læge - det er ikke noget, jeg kan tillade mig at blive religiøs omkring ;-)

Hvor mange økokyllinger kan jeg æde, hvis jeg ikke flyver til Thailand?

Hvis jeg cykler de 10 km til arbejde i stedet for at køre bil, hvor meget kød kan jeg så spise og stadig være lige så "klimavenlig", som en bilkørende veganer?

Rikke Nielsen - når jeg kalder dit udsagn om at vi skal vente videnskabens udredninger for en religiøs overspringshandling, er det fordi jeg mener, at man skal være mere en ualmindeligt dårligt orienteret om vort nuværende forbrug af energi på kødproduktionen og et ualmindeligt vanevæsen, for at mene, at der ikke er en gevinst ved at reducere denne produktion temmeligt kraftigt. Hvor meget du har tiltro til din egen læge vedrørende sundhed må du heldigvis selv afgøre.

Torben Skov - det tror jeg ikke.

Lise Lotte Rahbek

Ole Frank
Jeg tror, jeg kender til Torben Skovs holdninger gennem års kommentarstriber her på Information. Derfor tør jeg også erklære mig enig med Torben Skov i hans kommentar, at at der ikke er noget reelt dilemma i valget mellem dyrevelfærd og ønsket om at spise kylling, som har levet et beklagelsesværdigt liv. Når man køber kyllinger, som har levet et anstændigt liv, kan almindelige fattigrøve som jeg selv ikke spise kylling ret tit. Og sådan er der balance i klimaregnskabet også.

Carsten Ulendorf, Eva Schwanenflügel og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Michael Andresen

Vi kunne starte med at mindske madspildet og hver især stille krav til butikkerne om at det skal være muligt at købe råvarer i mindre og passende størrelser. Og kræve at butikkerne ikke smider så mange datovarer ud.

Michael Andresen

Problemet er ikke kun, at der bliver spist for meget kød. Problemet er at der bliver produceret for meget mad og at det i høj grad er billigere at smide ud end at udnytte ressourcerne mest muligt

Anna Sørensen

Det er altså meget ENKELT!!!
HVIS vi lader løsningen af CO2-balancen styre alt andet, fortsætter vi med at behandle - og SKABE!! - naturkriser, lige akkurat det der er årsagen til CO2-ubalancen og klimaproblemerne...!
Vi skal selvfølgelig se på helheden, have hele naturbevidstheden med hele tiden, se helheden! Vi skal på genopdragelse i at se alting hænger sammen, at klima-krisen er en del af hele naturen og en side af kæmpestore naturkriser, ja en stor samlet KLODE-KRISE!

Når vi deler op, er det for at få overblik, men når vi så glemmer at få helheden med igen, går det galt og vi skaber store kriser på kloden.
Den mærkelig opdeling viser sig jo fx ved at vi har en klimaminister og en miljøminister, i to forskellige ministerier. Som hvis vi havde et ministerium for læsning og et andet for regning... Eller et for piger og et for drenge. ;o)

Vi kan KUN løse klimakrisen problemer ved at se på hele naturen. Derfor er økologi og høj dyrevelfærd naturligvis det vi skal satse på. Vi skal styrke hele naturen, så tiltag, der i et snævert regnestykke 'gavner klimaet' holder altså ikke i den store sammenhæng.

Hvis vi ikke formår det, vil de andre naturkriser, der også viser sig lige nu, vise sig at være meget meget større end klimakrise og vejrforandringer. Hele den biologiske balance er på spil, dvs. vores som i VORES liv på spil.

Alene at sætte dette spørgsmål op, viser en afgrundsdyb mangel på en hel naturbevidsthed. Der er nogle ting vi ikke behøver at debattere, ligesom vi jo heller ikke debatterer selve retten til at have et liv...

Karsten Lundsby, Carsten Ulendorf, Lise Lotte Rahbek, Jan Weber Fritsbøger og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

problemet med klimaet handler om overforbrug, fjerner vi overforbruget kan vi spise kød, og jorden kan sagtens give alle beboere et ordentligt liv og nok mad,
hvis du vil forstå hvorfor jeg ved dette så lav et tanke-experiment med udgangspunkt i overbefolkningsteorien, altså vi vælger at gøre noget ved overbefolkningen og fjerner uden at blinke halvdelen af jordens befolkning,
og når nu der er så mange fattige kunne vi jo samtidig gøre noget ved det, og simpelthen fjerne fra den fattigste ende,
men hov klimaproblemet blev slet ikke løst.
vi prøver lige en gang til og fjerner fra den rige ende i stedet, og så skete der da noget klimaproblemet er i den grad løst, og det ville det faktisk også være hvis vi nøjedes med at fjerne de rigeste 25% eller 30%
altså er problemet ikke overbefolkning men bare for mange mennesker med råd til et alt for højt forbrug,
hvis man gerne vil have god samvittighed kan man reducere sit forbrug til et niveau som er bæredygtigt,
det maximale bæredygtige niveau kan defineres som det niveau som alle mennesker på hele jorden ville kunne have uden at miljøet eller klimaet lider skade,
og det behøver jo ikke nødvendigvis at betyde at alle skal have lige meget, er helt ok hvis man kan trives med mindre og dermed vil der være spillerum for forskelle, men der er ikke spillerum for den extreme grådighed den vil være nødt til at stoppe.
desværre er det også nemt at gennemskue at privatbilismen som vi kender den skal væk,
enhver kan jo godt se at hvis hele jordens befolkning skal have biler som vi har det i vesten så er der ikke materialer nok her på jorden,
og også helt umuligt at skaffe så meget energi som det ville kræve at køre i alle de biler,
man kan sige at hvis privatbilismen skal bevares er vi for mange, men så skal jordens befolkning måske skæres længere ned end til halvdelen, min konklusion er at vores transportbehov skal reduceres og det meste skal foregå kollektivt (tog er pt det mest klimavenlige) eller på cykel.
men lad os starte med at stoppe alt forbrug som er fuldstændig overflødigt og ingen gavn gør,

nemlig staternes og andres forbrug af militært isenkram, så ville der jo også endelig blive fred i verden, men dette initiativ kan kun komme nedefra magthaverne vil ikke medmindre vi tvinger dem.

Carsten Ulendorf

Der er da intet dilemma whatsoever! Dyrevelfærden står over alt andet. Der er så mange steder, hvor vi kan spare klimaet, så det skal IKKE ske på dyrenes bekostning. Kom nu for pokker ... tænk med hovedet.

Carsten Ulendorf

Til Michael Boe ... det giver ikke mening at sammenligne flyrejser med kyllinger med cykelture og så videre. Det er sammenligninger, som de, der ikke vil tage stilling, benytter for at vise, at det ikke betyder noget hvad lille jeg gør. Jeg er totalt uenig ... vi må hver især gøre det vi kan. Nogle har mere behov for at flyve end andre - så må de gøre det endnu bedre på andre områder. Hvis bare vi hver især gør, hvad vi kan, og tror på, at det hjælper ... så tror jeg vi kan komme i mål.

Carsten Ulendorf,

"Hvis bare vi hver især gør, hvad vi kan, og tror på, at det hjælper ... så tror jeg vi kan komme i mål"

- det er nu ovenstående der ikke giver mening. Altså ikke at vide noget om størrelsesforhold på effekten af diverse tiltag og forstå noget om, hvad der skal til. Men i stedet blot at tro.... Det haves der bedehuse til.