Læsetid: 6 min.

YouTube er de unges virtuelle skolegård med alt det, de voksne ikke forstår

Videodelingsplatforme som YouTube er blevet et springbræt til berømmelse for børn og unge, der kan have fans og følgere i hundredtusindevis. Skærmene er deres scene, og indholdet skal være underholdende og gerne humoristisk – også når det er på andres bekostning
Videodelingsplatforme som YouTube er blevet et springbræt til berømmelse for børn og unge, der kan have fans og følgere i hundredtusindevis. Skærmene er deres scene, og indholdet skal være underholdende og gerne humoristisk – også når det er på andres bekostning

Mia Mottelson

1. marts 2019

Der er så meget, voksne ikke forstår. Sådan har det altid været, og i den digitale tidsalder er det ikke blevet nemmere at følge med.

Det er fænomenet ’reaktionsvideoer’ på YouTube et af mange eksempler på. Det fungerer således, at nogen ’reagerer’ på noget indhold, andre selv har lagt op. Videoerne er blevet kaldt »cringe collections« og dækker over sammenklipninger af klip, som andre – ofte børn – har uploadet til YouTube, og som youtuberen finder tåkrummende. Derfor deler youtuberen det til underholdning for sine seere.

Information har i den seneste tid afdækket, hvordan det for nogle af de medvirkende, hvis handlinger der reageres på, kan opleves enormt ubehageligt at blive udstillet disse videoer. Ofte er der flere hundredtusinde seere, og de medvirkende oplever at få deres fejltrin eller børnelege udstillet til underholdning for andre.

For den i dag 15-årige Nicole Jürgensen betød det, at hun i flere måneder blev mobbet på sin skole af børn fra parallelklassen, der hele tiden ville vise hende videoen, og at drengen, der også medvirker, blev truet med et »tæskehold«.

I Information har vi beskrevet reaktionsvideoerne som mobbevideoer, fordi de medvirkende – ofte børn – hånes og latterliggøres af youtuberen. Men de unge selv siger, at det er en fejlagtig opfattelse og udtryk for manglende forståelse for deres verden.

»Jeg mobber aldrig. Jeg siger ikke ’se her, hvor er de grimme eller nogen tabere’. Jeg laver sjov med det, de gør. Det ser jeg ikke som mobning, men mere som en form for humor,« siger en 17-årig youtuber, der ikke har ønsket at medvirke i artiklen, men som reagerer på Informations afdækning i en offentlig video på sin YouTube-kanal. Kommentarfeltet flyder over med støttende kommentarer, der giver den unge ret i, at reaktionsvideoerne ikke er mobning.

»WTF (what the fuck, red.), det er jo ikke mobning. Når man deler ting på sociale medier, giver man implicit samtykke til, at alle, der ser den, må have en holdning til det delte,« lyder det i en kommentar fra en bruger.

»Er der ikke noget, som hedder ytringsfrihed mere?« skriver en anden.

Reaktionsvideoer er et fænomen, der i voksnes verden ligner mobning, mens det for nogle unge er en almindelig del af hverdagen, som i dag foregår på nettet synkront med virkeligheden.

Det fortrolige rum

For mange børn og unge er YouTube ikke bare en videodelingsplatform, men et sted, hvor de kan få en ufiltreret sandhed. Der skabes relationer mellem seerne og youtuberen, der deler ud af sig selv og viser sine seere tillid. Det siger lektor i unge og medier ved Aarhus Universitet, Stine Liv Johansen.

»Man bliver taget ind i en redigeret, men autentisk verden, hvor de også viser fejl og mangler og taler om det, der er svært. De skaber en følelse af, at der er et fortroligt rum mellem dem og seerne,« siger hun.

Rummet skabes, fordi youtuberne har knækket koden til de unges behov. Mens den kriseramte mediebranche skriger på løsninger på at få unge til at læse nyheder, har youtuberne for længst forstået, at de unge vil inddrages aktivt i indholdet.

»Youtuberne er virkelig dygtige til at gøre børnene til medskabere. Det er hele tiden ’Vi’ og ’Os’, der gør eller skal noget, og hvis youtuberen vinder en pris, er det ’Os’, der har vundet en pris,« siger Anne Sofie Cramer, der er cand.mag. i medievidenskab og har skrevet speciale om børns brug af YouTube sammenstillet med fremtiden for Danmarks Radios børnekanal DR Ultra.

Et af børnekanalens mest populære programmer er serien ’Klassen’, som ifølge DR’s egne tal havde 320.000 seere til hvert afsnit i 2017. Programmets primære målgruppe er de 7-12 årige, og deres skærmtid er der kamp om.

Ifølge en rapport fra DR Medieforskning er 63 procent af netop den aldersgruppe dagligt på YouTube. Til sammenligning har de to mest populære danske youtubere begge mere end 300.000 faste abonnenter.

Der er noget helt fundamentalt, som de populære youtubere har forstået, som DR Ultra og andre etablerede medier ikke har. Selv om det for en udefrakommende kan se ud, som om youtuberne »bare« fortæller om deres hverdag, deler bekymringer eller optager sig selv, mens de spiller computerspil, er nøglen til deres succes i interaktionen med seerne.

»På YouTube føler børnene sig hørt, fordi de kan gå i direkte dialog med youtuberne, som ofte er tilgængelige på mange af de platforme, som børnene selv er på. Kommentarsporet er en lige så stor del af indholdet, som videoen er, for youtuberne er rigtig dygtige til at lytte og inkorporere seernes ønsker,« siger Anne Sofie Cramer.

De voksne gør det også

Den unge youtuber, der i en offentlig video giver udtryk for, at Informations beskrivelse af reaktionsvideoer som mobbevideoer er misforstået, siger i sin video, at hans og andres adfærd ikke er anderledes, end den journalisterne i programmer som »Natholdet« udtrykker.

Programmet, der sendes på TV 2, er »et blik på de absurditeter og morsomheder, som de danske medier er fulde af«, skriver TV 2 i programbeskrivelsen. Ligesom TV 2 bruger videoklip af nogen, der selv har valgt at medvirke i fjernsynet, bruger youtuberne klip fra nogen, der selv har lagt indhold på platformen.

»Natholdet sidder og kigger på ting og griner af det. Jeg sidder og kigger på ting og griner af det på min egen lille YouTube-kanal. De gør det til gengæld på tv. Hvad er forskellen? Nåh, de er voksne, så er det okay,« siger den unge youtuber i en video på sin YouTube-kanal, der har 124.000 faste abonnenter.

I sidste uges Information fortalte chef for Børnetelefonen, Marianne Rasmussen, hvordan det kan virke helt uoverskueligt for børnene, at de medvirker i en video, de ikke selv har kontrol over. Det kan ligefrem føre til selvmordstanker, »fordi det for børnene kan være enormt svære at bære«.

Selv om videoerne ifølge Marianne Rasmussen kan få en »mobbende og krænkende effekt«, er det vigtigt, at de voksne forstår, at det ikke nødvendigvis er de unges intention med reaktionsvideoerne. De unge ser mod voksne rollemodeller og kan have svært ved at forstå, hvorfor deres indhold ikke er i orden, når andre kan blive stjerner på nationalt tv for noget, der i deres øjne er det samme.

»Dilemmaet er, at når et 12-årigt barn lægger en kærestevideo på YouTube, og den bliver brugt i en anden sammenhæng, bliver kopieret og der bliver skrevet om den, så er det en helt anden optik end det, barnet lagde den op med. Og det kan opleves meget krænkende for barnet,« siger chef for Børnetelefonen, Marianne Rasmussen.

»Derfor skal vi sætte fokus på, at man skal kende hinandens præmisser, for hvis vi gør det, så overkrider vi heller ikke andres grænser,« siger hun.

Derfor er det centralt, at de unge bag videoerne forstår, at der gælder andre spilleregler, når det er børn, der medvirker og udstilles for deres fejltrin eller ’pinlige’ udtalelser. Som både Red Barnet og Børns Vilkår sagde til Information, kan børn ikke nødvendigvis overskue de konsekvenser, det kan få at uploade en video af sine børnelege til internettet.

»Det kan have en underholdningsværdi for andre, men hvis børnene ikke kan overskue konsekvenserne af, at de selv har lagt en video op, og det kan de jo sjældent, er det ikke i orden. Voksne kan meget bedre overskue konsekvenserne af at medvirke i noget,« siger Marianne Rasmussen.

Det, der tidligere foregik bag lukkede døre på børneværelset, lægger børnene i dag på nettet i offentligt tilgængelige videoer. Selv om børnene senere måtte ønske det, kan videoerne ofte ikke fjernes, for de bliver hurtigt grebet og gemt af andre
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Karl Aage Thomsen

skribenten glemmer, at vi er tonsvis af pensionister, der ikke er kapitalister og derfor ikke har råd til de udskejelser rent rejsemæssigt du nævner, men arbejder som frivillige i organisationer som forsøger at dæmpe problemerne vedr, klimaets negativer på verden. Fint nok at du henvender dig til overklassen i vores samfund, som jeg tror er totalt ligeglade med din reprimande så længe der er en safaritur i sigte.

Torsten Jacobsen

Man bør passe på med analogier.

Hvis Youtube er en 'skolegård', hvordan ville en sådan skolegård så se ud?

Hvor findes de skolegårde, hvor nogle af børnene i frikvarteret iklæder sig tøj påsyet virksomhedslogoer, hvorefter de stiller sig op på en sæbekasse og optræder?

Hvor findes den skole som villigt accepterer, at reklamebureauer med profit for øje coacher disse børn til den mest tillokkende og reklamevenlige optræden?

Youtube er ikke en 'skolegård'. Og de børn og unge, som producerer indholdet til Youtube-kanaler der bringer reklamer, er ikke skolebørn. De er marketings-medarbejdere. De arbejder for både Youtube og de annoncører som Youtube samarbejder med. Og ofte arbejder de også for egentlige reklamebureauer, som lever af at sælge målrettet adgang til specifikke demografiske grupper - i dette tilfælde børn.

Det handler om penge, snarere end om 'børnekultur'.

Vil man vide lidt mere om hvordan de unge marketings-medarbejdere lærer at forme deres indhold efter økonomiske interesser, så kan man jo bruge et par timer her:

På Youtubes egen kursus-side henvendt til dagens og fremtidens håbefulde marketings-medarbejdere.
https://creatoracademy.youtube.com/page/browse?utm_source=YouTube%20Mark...