42,2 mia. af danskernes pensionskroner er investeret i aktier, som er på andre pensionsselskabers sorte liste

Danske pensionsselskaber er langt fra enige om, hvilke selskaber det er etisk forsvarligt at investere i.

Det viser en gennemgang af de 17 største danske pensionsselskabers aktieinvesteringer for i alt 657 milliarder kroner, som Information har foretaget.

I alt har de 17 pensionsselskaber investeringer for over 42 milliarder kroner af danskernes pensionspenge i børsnoterede virksomheder, som et eller flere andre danske pensionsselskaber anser for så kontroversielle, at de har ekskluderet dem fra deres investeringsportefølje og dermed ikke vil eje aktier i.

Det svarer til 6,41 procent af de aktieinvesteringer på 657 milliarder kroner, som Information har undersøgt.

Dermed kan der være milliarder af kroner placeret i virksomheder, som danske pensionskasser burde holde sig langt væk fra, mener Helle Munk Ravnborg, der er forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke.

»Der er en risiko for, at de investeringer gør skade enten på miljø, mennesker eller på hele samfund ved f.eks. at understøtte korrupt adfærd. Det er bekymrende,« siger hun.

»Det kan godt være, det giver gode afkast på kort sigt, men at have investeringer i den slags selskaber er også risikobetonet. Lige pludselig ramler korthuset: En dæmning bryder sammen, eller skattesvindlen bliver afsløret, så det er gambling med vores allesammens penge.«

Baggrunden for eksklusionerne kan enten være en virksomheds kontroversielle adfærd i forbindelse med krænkelser af menneskerettigheder og arbejdstagerettigheder, eller at virksomheden har beskæftiget sig med særligt kontroversielle produkter som kul, våben eller tobak. De laveste andele af kontroversielle investeringer har ATP (2,38 procent) og TopDanmark (4,93 procent), mens PensionDanmark og JØP ifølge Informations undersøgelse har den højeste andel på hhv. 8,43 procent og 7,94 procent.

Informations undersøgelse er baseret på aktielister, som pensionsselskaberne har offentliggjort eller udleveret til Information i perioden oktober 2018 til februar 2019. Der er derfor tale om et øjebliksbillede, og der kan være aktier, som siden er blevet købt eller solgt.

Mellemfolkeligt Samvirke er en blandt flere danske ngo’er, der igennem de seneste år har lagt pres på særligt de demokratiske pensionskasser for at få dem til at øge deres fokus på bl.a. menneskerettigheder og klima.

»Selv om vi synes, at der er sket meget positivt de sidste år, så er det kun begyndelsen. Der er lang vej igen i praksis. Det synes jeg, at de her tal viser tydeligt. Det at sætte ansvar for menneskerettighederne på dagsordenen har i den grad været op ad bakke,« siger Helle Munk Ravnborg og henviser til, at FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv blev vedtaget i 2011, men at det tog flere år, før de for alvor blev taget til sig i Danmark.

Store forskelle

Information har ikke haft mulighed for at tjekke om samtlige ekskluderede selskaber fortsat er involveret i de kontroversielle aktiviteter.

I forbindelse med undersøgelsen har Information fundet enkelte eksempler på virksomheder, der er ekskluderet af et pensionsselskab med en begrundelse, som ikke længere virker til at være dækkende. Det kan f.eks. være et våbenfirma, der ikke længere er involveret i atomvåbenproduktion eller klyngevåben, men hvor pensionsselskabet alligevel har valgt at fastholde eksklusionen i stedet for at fjerne virksomheden fra deres liste.

At undersøgelsen viser markante forskelle i, hvilke selskaber det enkelte pensionsselskab har valgt at sortliste, kan ifølge Steen Vallentin, der er lektor i virksomheders sociale ansvar ved Copenhagen Business School, hænge sammen med, at de internationale retningslinjer og FN-vedtagelser, de baserer deres politik på, er meget brede.

»De grundlæggende principper, de har tilsluttet sig, er typisk meget generelle. Det garanterer ikke et ensartet output. Etik er elastik i metermål,« siger Steen Vallentin.

»Der er intet sted i hele verden, hvor du kan sætte et hold, der arbejder professionelt med det her, sammen, hvor de vil være enige om, hvilke selskaber der hører til på sortlister, og ikke. Du kan sagtens finde årsager til at ekskludere Coca Cola på grund af deres aktiviteter i Indien, men du kan også tilskrive det mindre betydning.«

Foretrækker dialog

Information har forelagt resultaterne i undersøgelsen for alle de 17 danske pensionsselskaber.

Adspurgt hvorfor de har investeringer i virksomheder, som andre pensionsselskaber har ekskluderet, svarer pensionsselskaberne typisk, at de foretrækker at gå i dialog med de relevante virksomheder for at få ændret en problematisk adfærd frem for at sortliste dem.

Eksklusion er kun en sidste udvej og svarer – som Pædagogernes Pension formulerer det – til at »vende ryggen til problemet i stedet for at lægge sine ejerandele og indflydelse bag forventninger om ændret virksomhedsadfærd i kraft af en aktiv ejerskabsstrategi«.

Når pensionsselskaberne udøver aktivt ejerskab foregår det blandt andet ved hjælp af dialog med selskaberne eller via forslag på selskabernes generalforsamlinger. Dialogerne er noget, der kan tage flere år, og det er som udgangspunkt kun efter en dialog uden tilstrækkelige fremskridt, at pensionsselskaber skrider til eksklusioner.

En undtagelse er de såkaldte sektoreksklusioner, der fylder mere og mere i de danske pensionsselskaber, og hvor et pensionsselskab beslutter at udelukke en række selskaber inden for f.eks. udvinding af kul, tjæresand eller tobaksproduktion.

Andelen af pensionsselskaber, der ekskluderer en bred vifte af tobaksselskaber, er stigende, ligesom der også er flere og flere pensionsselskaber, der ekskluderer virksomheder, hvis de baserer en for stor andel af deres omsætning på udvinding eller afbrænding af termisk kul.

Det sker med den begrundelse, at pensionsselskaberne vil bakke op om Parisaftalens målsætninger og derfor mindske deres investeringer i udvindingen af et af de mest CO2-udledende produkter.

Sektoreksklusionerne er dog kun noget, som dele af branchen praktiserer, og de pensionsselskaber, der har en høj andel af deres investeringer i kontroversielle selskaber, er nogle af dem, der ikke ekskluderer kuludvinding, tobak eller atomvåben systematisk. Seks pensionsselskaber har f.eks. en politik imod tobaksinvesteringer i den ene eller anden form, mens andre ikke kan se noget generelt problem ved at investere i tobaksindustrien.

»I modsætning til flere andre forbrugsvarer er tobaksindustrien ofte lokalt forankret i udviklingslande og kan derfor være med til at skabe arbejdspladser og dermed også aflejre et betydeligt skatteprovenu lokalt,« skriver AP Pension, mens Industriens Pension konstaterer:

»Tobak er et fuldt lovligt produkt, som sælges i Danmark.«

Pensams investeringsdirektør, Claus Jørgensen, peger på, at Pensam for øjeblikket er i dialog med flere af de selskaber, der ifølge Informations undersøgelse er sortlistet af andre pensionsselskaber. Pensam følger løbende op på resultaterne af dialogerne, og det er først efter en dialogs afslutning, at der tages beslutning om eventuelle konsekvenser.

»Grundlæggende synes vi, at jeres metode er lidt skæv i og med, at et selskab defineres som kontroversielt, når blot et andet pensionsselskab har sat det på en negativliste. Den eneste måde, som pensionsselskaberne dermed kan undgå kontroversielle selskaber på, er ved at have præcis de samme negativlister. Det er selvfølgelig urealistisk,« skriver Claus Jørgensen.

»Når det er sagt, så vil vi bruge jeres materiale til at gennemgå, om der skulle være selskaber, som vi har overset i vores screening, og vurdere, om vi skal tilføje selskaber til vores negativliste.«

Tilfældige sager

Næsten alle danske pensionsselskaber har i dag en offentlig politik, hvor de redegør for deres arbejde med ansvarlige investeringer. De skriver, hvilke politiske retningslinjer de følger, hvilke konventioner der er centrale i deres arbejde, og hvad deres proces er for aktivt ejerskab og eksklusioner.

Men Helle Munk Ravnborgs erfaring er, at der stadig er en vis grad af tilfældighed over de sager, som pensionsselskaberne reagerer på. Det er f.eks. lykkedes at få nogle af pensionsselskaberne til at reagere på de selskaber, der har aktiviteter i besatte områder, men det er bestemt ikke tilfældet med alle.

»Det er selvfølgelig en sejr, men systematikken mangler stadigvæk. Opgaven er at overflødiggøre, at der sidder organisationer eller meget aktive pensionskunder og holder øje, for det her burde i meget videre udstrækning gå af sig selv,« siger hun.

Netop i forhold til aktivt ejerskab og håndtering af de problematiske selskaber vurderer Helle Munk Ravnborg, at der er potentiale for, at de danske pensionsselskaber udnytter ressourcerne mere effektivt. Det kunne f.eks. være ved at koordinere dialoger med selskaberne, så et enkelt pensionsselskab ikke først bruger ressourcer på at etablere tre års dialog med ledelsen af et stort multinationalt selskab, der ender med en eksklusion, hvorefter et andet pensionsselskab indleder en dialog om stort set den samme problematik.

»Det er de samme virksomheder, de investerer i på kryds og tværs, så det giver god mening, at man ikke sidder og arbejder parallelt med helt det samme, men kan låne lidt af hinanden,« siger hun.

»Der bør være mere fokus på rettidig omhu i arbejdet med ansvarlighed. Så snart et pensionsselskab tager beslutning om at ekskludere et selskab, fordi det opfører sig uansvarligt, så burde det få alarmklokkerne til at ringe hele vejen rundt i branchen, så man hjalp hinanden med at holde vagt.«

Ifølge Steen Vallentin er der dog flere forhold, der vanskeliggør en øget grad af koordinering.

»Det er ikke det enkelte pensionsselskabs opgave at sørge for, at der er overensstemmelse mellem de dispositioner, de foretager, og andres. I forhold til et samarbejde kan det også være en faktor, at investeringssiden er et konkurrenceparameter for dem – ikke så meget i forhold etik, men i forhold til at levere et højt afkast.«

»Derfor vil man ikke bare være som de andre, men vil gerne udmærke sig i forhold til de andre.«