Læsetid: 7 min.

Over 600 tolke afviser Rigspolitiets nye samarbejdspartner: Tolkeflugt kan forringe kvaliteten

Rigspolitiets tolkeopgaver er blevet sendt i udbud, og det har medført lavere honorar til tolkene. Flere har varslet boykot, og fagforening advarer deres medlemmer mod at tage et job under den nye aftale. Tolkeflugten kan i sidste ende gå ud over retssikkerheden, lyder det fra forsker. Tolkefirmaet afviser kritikken
Farida Christensen er en af de over 600 tolke, der nu protesterer mod Rigspolitiets nye samarbejdspartner – de frygter for kvaliteten af tolkningen i mødet med retsvæsenet.

Farida Christensen er en af de over 600 tolke, der nu protesterer mod Rigspolitiets nye samarbejdspartner – de frygter for kvaliteten af tolkningen i mødet med retsvæsenet.

Peter Nygaard

13. marts 2019

I efteråret gik en gruppe tolke sammen i protest over, at Rigspolitiet sendte sin tolkeordning i udbud og hyrede et privat firma til at varetage opgaven. De var bange for, at kvaliteten af tolkeydelserne ville falde og i sidste ende have konsekvenser for retssikkerheden for fremmedsprogede i mødet med det danske retsvæsen.

Dag for dag er gruppen af underskrivere vokset, og i dag har flere end 600 tolke skrevet under på, at de ikke længere vil stå til rådighed, når den nye aftale træder i kraft den 1. april.

»Det handler ikke kun om det specifikke firma, men om hele udbudskulturen, som vi mener kommer til at forringe tolkekvaliteten, fordi de mest kompetente tolke flygter,« siger Farida Christensen, som er en del af initiativet Tolkeplatformen, der har stået for indsamlingen af de flere end 600 underskrifter.

En af de primære årsager til tolkeflugten er forringelse af lønnen. Vinderen af udbuddet – og af den 520 millioner kroner store kontrakt – blev tolkefirmaet EasyTranslate. Her skal nogle af tolkene blandt andet acceptere 60 procent lavere honorarer for skriftlige oversættelser og 15 til 25 procent lavere honorarer for tolkning.

Det nye firma skal fra den 1. april og fire år frem stå for tolkebistand til en lang række myndigheder, blandt andet politikredsene og domstolene. Men om de kan nå at rekruttere nok kvalificeret arbejdskraft, har flere sat spørgsmålstegn ved på grund af den ulmende uro i tolkebranchen. Selv skriver tolkefirmaet dog i et svar til Information, at de ikke er bekymrede.

Ligesom mange andre tolke er Farida Christensen ved at se sig om efter et nyt arbejde. Det på trods af, at hun siden 1993 har arbejdet som arabisk, serbokroatisk og engelsk tolk og »elsker det«, som hun siger.

»Jeg har – ligesom mange af mine kolleger – ondt i maven over, hvordan jeg skal betale min husleje fremover. Men jeg vil hellere finde en ny levevej, end jeg vil stille min arbejdskraft til rådighed under de her arbejdsvilkår.«

Tina Paulsen Christensen er lektor på Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet, hvor hun i en årrække har forsket i tolkning og blandt andet udgivet en rapport om kvaliteten af den tolkning, der foregår hos de danske domstole. Hun kritiserer også de nye lavere honorarer og undrer sig over, at danske myndigheder vil acceptere de nye vilkår.

»De bedst kvalificerede tolke forsvinder. Dermed er der endnu større risiko for manglende retssikkerhed for fremmedsprogede i Danmark,« siger hun.

Ingen garanti for kvalitetsløft

Det har tidligere været fremme, at flere hundrede tolke protesterer mod det nye samarbejde. Allerede i december udtalte medlem af Translatørforeningens tolkeudvalg, Carina Graversen, til Politiken, at hun ikke kunne stå inde for det nye samarbejde. Nu melder fagforeningen HK, som har omkring 300 tolke som medlemmer, sig også på banen.

»Vi kan ikke anbefale vores medlemmer at tage et job som tolk hos EasyTranslate, fordi der er tale om decideret underbetaling,« lyder det taktfast fra René Knudsen, som er formand for HK Service Hovedstaden.

»Vi opfordrer ikke til boykot, men lader den enkelte tolk vurdere, om vedkommende kan leve af at tjene så lidt,« siger han.

»Det er der så rigtig mange, som mener, at de ikke kan. Man skal huske på, at når man er selvstændig eller freelancetolk, skal man også selv betale, hvis man bliver syg, har barn syg, skal på ferie, på barsel og meget mere.«

Flere af de tolke, som har skrevet under på boykotten, har tidligere stået i det såkaldte tolkeregister. Det er en liste med omkring 1.800 navne på tolke og oversættere, som flere institutioner på rets- og asylområdet har haft pligt til at bruge. Kvaliteten af den liste har dog, ligesom kvaliteten på resten af tolkeområdet, været udsat for massiv kritik. Senest fra Rigsrevisionen, som konkluderede, at Rigspolitiets egen oversigt ikke engang udgjorde en garanti for tilfredsstillende tolkning.

Da det blev besluttet at sende tolkeopgaven i udbud, henviste justitsminister Søren Pape Poulsen (K) – ud over til udbudsloven – da også til argumentet om, at det ville skabe bedre kvalitet. Det giver kritikere af området imidlertid ikke meget for. I Advokatrådet er man også opmærksom på tolkenes massive opråb.

»Det er centralt for retssikkerheden, at tolkningen har den fornødne kvalitet. Der er en risiko for, at kvaliteten vil dale, hvis de mest erfarne tolke vælger ikke at fortsætte,« siger rådsmedlem Charlotte Krarup.

»Vi har endnu ikke et erfaringsgrundlag, fordi samarbejdet med EasyTranslate først starter til april. Men vi har hørt, hvad tolkene siger, og det har givet anledning til at skærpe vores fokus på området.«

Et ufunktionsdygtigt retssystem

I januar stillede Mogens Jensen (S) en række spørgsmål til justitsminister Søren Pape Poulsen om det nye tolkesamarbejde på baggrund af et notat fra HK. Blandt andet blev der spurgt til, hvordan man vil sikre kvaliteten af tolkningen, hvortil Rigspolitiet svarede, at »alle tolke, som fremadrettet skal tolke for de af rammeaftalen omfattede myndigheder, skal gennemføre en rekrutteringsproces. Rekrutteringsprocessen, som den er defineret i rammeaftalen, indeholder mundtlige, skriftlige og tolkeetiske tests. Herudover skal tolken sikkerhedsgodkendes af PET«.

Hvordan man præcis vil teste tolkene, mener Tina Paulsen Christensen dog ikke, at der er fuld gennemsigtighed omkring. Hun peger på, at en del af kvalitetssikringen også ligger hos tolkebrugerne. Det bliver nemlig fremadrettet dommerne, der efter retsmøderne skal vurdere og indrapportere, om en tolk har gjort sit arbejde godt nok.

»Og forskningen har flere gange konkluderet, at tolkebrugerne slet ikke kan vurdere det, fordi de jo ikke taler de fremmedsprog, som gør tolkningen nødvendig.«

»Vi løber en risiko som samfund. Vi har investeret i en model, som jeg er meget bange for vil påføre systemet en lang række udgifter. Vi risikerer med andre ord at ende med et ufunktionsdygtigt retssystem,« siger hun og understreger, at rigtig mange retssager eksempelvis må gå om, fordi tolkene ikke er kompetente nok. Det er en udfordring, som allerede eksisterer i dag, og som hun forventer, kun vil blive større.

Det helt store problem med kvalitetssikringen ligger ikke kun hos det enkelte firma. Rødderne til problematikken skal til dels findes i, at vi i Danmark hverken har en statsgodkendt tolkeuddannelse eller en certificeringsordning. Og beskyttelsen af titlen ‘translatør’ blev rullet tilbage i 2016. Det er med andre ord rigtig svært at sætte en standard. Det gælder ikke kun for retsområdet, men også inden for blandt andet sundhedsområdet, hvor regionerne i flere år har sendt tolkningen i udbud.

Efter flere kritiske historier, som Information har været med til at skrive, om den lave kvalitet af tolkning i det offentlige, valgte regeringen og DF sidste år at sætte kvalitetssiking af tolke på finansloven i form af en certificeringsordning. I første omgang dog kun til sundhedsområdet. Men medlemmerne af Tolkeplatformen håber, at en lignende ordning også på sigt kan komme til at gælde på retsområdet.

Tolkefirma uenig i kritik

Direktør for EasyTranslate, Peter Ladegaard, har ikke haft mulighed for at stille op til interview, men skriver i et svar til Information, at han er uenig i, at der skulle være tale om urimelige vilkår for tolkene i den nye aftale.

»Som en naturlig proces ved et udbud er priserne blevet konkurrenceudsat, som rigtig nok har resulteret i en lønnedgang i forhold til tidligere priser,« skriver han.

»Vi forventer bestemt ikke, at lønnedgangen vil gå ud over kvaliteten, da vi først og fremmest har en rekrutteringsproces, som netop skal sikre kvaliteten.«

Man er heller ikke bekymret for, om man kan nå at hyre de mellem 600 og 650 tolke, som firmaet har brug for inden den 1. april. Peter Ladegaard oplyser til Information, at de er helt oppe på 679 tolke og oversættere, som lige nu er i gang med rekrutteringsprocessen. Hvor mange af dem, der ender med en ansættelse, er endnu uvist.

Ud over kritikken fra tolkene har EasyTranslate også tidligere indgået i et tilsyneladende problemfyldt samarbejde med Københavns Kommune. Et samarbejde, som blev opsagt efter bare ti måneder. Det skrev Politiken om for nogle måneder siden. Ifølge en aktindsigt i korrespondancen mellem firmaet og kommunen fremgår det, at samarbejdet »igennem længere tid har været vanskeligt« og ledt til »stor frustration«, som der står i et brev fra kontorchef i Københavns Kommune Kristina Witt Vejle.

»Denne frustration udsprang af alvorlige driftsforstyrrelser affødt af ustabilitet blandt EasyTranslate A/S’ tolke, samt uhensigtsmæssige administrative forhold hos EasyTranslate A/S (herunder lange ventetider ved telefoniske henvendelser),« står der senere.

Det konkrete forløb har tolkefirmaet afvist at kommentere på, men oplyser, at de stadig får bestillinger fra kommunen. Det har heller ikke været muligt at få et interview med Rigspolitiet, men de har tidligere udtalt, at de ikke er bekymrede for kvaliteten.

Derudover skriver koncernstyringsdirektør Thomas Østrup Møller til Information, at »implementeringen indtil videre forløber planmæssigt«, og at man derfor ikke er nervøs for, om tolkefirmaet når at blive klar til den 1. april.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Per Klüver
  • Carina Graversen
  • Gert Romme
  • Anja Stenrøs
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Marianne Stockmarr
  • David Breuer
  • Marie Jensen
Per Klüver, Carina Graversen, Gert Romme, Anja Stenrøs, Maj-Britt Kent Hansen, Marianne Stockmarr, David Breuer og Marie Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Duus Nielsen

"...også til argumentet om, at det ville skabe bedre kvalitet..."

Det argument vil jeg da gerne høre. At indsætte en administrativ enhed mellem staten og tolkene lyder umiddelbart som en fordyrelse, og når denne ekstra udgift - plus lønnen til direktørerne - skal betales ved at tolkenes løn forringes, vil de bedst kvalificerede tolke selvfølgelig finde andet arbejde.

Vi får altid at vide, at direktørernes ekstravagante lønninger er nødvendige af konkurrencehensyn, hvis vi vil have dygtige mennesker til at lede og fordele. Hvis dette argument holder vand, må det samme vel gælde for de menige medarbejdere.

Nu er jeg ikke så sikker på, at dette argument holder for et nærmere eftersyn, da ledelse ikke altid er forudsætningen for en virksomheds succes, ofte er det derimod medarbejderne, altså dem, der udfører det faktiske arbejde, som burde have en god løn.

Flemming Berger, Carsten Wienholtz, Torben Skov, Ellen Jeppesen, Karsten Lundsby, Jens Henrik Leonhard Jensen, Arne Lund, Birthe Lauridsen, Carina Graversen, Bjarne Bisgaard Jensen, Michael Waterstradt, Egon Stich, Gert Romme, Anja Stenrøs og Kent Bajer anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Det oplyses i artiklen, at "tolkene blandt andet [skal] acceptere 60 procent lavere honorarer for skriftlige oversættelser og 15 til 25 procent lavere honorarer for tolkning."

Hvad var størrelsen på det tidligere honorar for skriftlige oversættelser og tolkning? Hvorfor fremgår en for historien så væsentlig detalje ikke af artiklen?

peter hansen, Torben Skov, Arne Lund, Carl Chr Søndergård, Hans Aagaard, Niels Duus Nielsen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Nej, Ib Christoffersen, det er menneskeligt at snyde, men de fleste snyder ikke. At Rigspolitiet bare har stolet på, hvad folk selv sagde om deres uskyld og kompetencer, ligner virkelig ikke det politi, som jeg kender, og som normalt ikke tager mine udsagn for gode varer, før de har fået dem bekræftet andetsteds.

Denne manglende moral - eller rettere, den manglende indsigt i menneskelig mangfoldighed - har her demonstreret for os, at Politiets ledelse er lige så uduelig som så mange andre ledelser, der hæver et tårnhøjt honorar for at begå fejltagelser, som der så ikke gøres noget ved internt - i stedet udliciteres aktiviteterne, i det fromme håb, at udbyderen har den høje moral, som Politiets ledelse ikke selv er i besiddelse af.

Jeg gætter på, at det nye tolkebureau vandt udbuddet, fordi det var billigst, og ikke fordi det kan fremvise et dokumenterbart moralsk niveau. Jeg gætter på, at moral slet ikke er omtalt i udbudsmaterialet, der står sikkert nogle floskler om "tolkning af høj kvalitet", som bureauet så kan overtræde, uden at det bliver stillet til ansvar - så længe det er billigt.

Flemming Berger, Carsten Wienholtz, Christel Gruner-Olesen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

Hvis man fjerner alle disse overflødige snylter-virksomheder, som den borgerlige regering sætter ind for at nasse på skatteborgernes, vil arbejdsløsheden stige, så det vil kunne ses. Men samtidig vil der også være betydeligt flere penge til velfærd for borgerne.

Flemming Berger, Carsten Wienholtz, Torben Skov, Herdis Weins, Christel Gruner-Olesen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Marius Nicolaisen

1. “Da det blev besluttet at sende tolkeopgaven i udbud, henviste justitsminister Søren Pape Poulsen (K) – ud over til udbudsloven – da også til argumentet om, at det ville skabe bedre kvalitet.”

Kan hr. Poulsen forklare hvordan, lige præcis, hvordan det ville skabe bedre kvalitet, ved at betale mindre for samme service? Er der dokumentation nogen steder i verden for det?

2. “Herudover skal tolken sikkerhedsgodkendes af PET”
Så vidt jeg husker får PET budgettet fra skatteyderne. Det vil blive dyrere for staten, og hvem bestemmer det? Klaus Riskær?

3. “Det bliver nemlig fremadrettet dommerne, der efter retsmøderne skal vurdere og indrapportere, om en tolk har gjort sit arbejde godt nok.”

Højt lønnet dommere skal bruge tid (mange timer på landsplan, også betalte af skatteydere) for at vurdere hvordan en tolk har tolket på et sprog dommeren ikke selv kan forstå.

Flemming Berger, Carsten Wienholtz, Niels Duus Nielsen og Anja Stenrøs anbefalede denne kommentar

Tak for det, Torsten Jacobsen.
Nogle tolke er tydeligvis overordentligt vellønnede. Jeg kan ikke afgøre om det er rimeligt, men jeg har en mistanke om, at det ikke er det :/ Hvorfor er de ikke fastansatte med fast løn?