Læsetid: 4 min.

Amerikanske bombefly flyver øvelsesture mod Rusland over Østersøen

Torsdag sendte Rusland jagerfly på vingerne for at jage et amerikansk B-52H-bombefly væk der var på vej mod russisk luftrum. Bombeflyet havde kort forinden passeret syd om Bornholm på en af flere øvelsesture, der har fundet sted i denne uge
Det russiske forsvarsministerium har offentliggjort en video af to russiske jagerfly, der torsdag opfangede og eskorterede et amerikansk bombefly af typen B-52H i luftrummet over Østersøen.

Det russiske forsvarsministerium har offentliggjort en video af to russiske jagerfly, der torsdag opfangede og eskorterede et amerikansk bombefly af typen B-52H i luftrummet over Østersøen.

Paul J. RICHARDS

22. marts 2019

Det russiske forsvarsministerium har offentliggjort en video af to russiske jagerfly, der torsdag opfangede og eskorterede et amerikansk bombefly af typen B-52H i luftrummet over Østersøen.

Det amerikanske bombefly fløj i internationalt luftrum over Østersøen med kurs mod russisk territorium, da to Sukhoi-27-fly fra det russiske forsvar blev sendt på vingerne for at jage bombeflyet væk. Herefter ændrede bombeflyet kurs, og de to jagerfly returnerede til basen.

Det amerikanske bombeflys tur mod Rusland er ikke en enlig svale. Flere gange i de seneste dage har amerikanske bombefly foretaget manøvrer i luftrummet over Østersøen.

Forsvarsministeriet bekræfter i en mail til Information, at amerikanerne i øjeblikket flyver togter over Østersøen: 

»Den amerikanske beslutning om at gennemføre flyvninger i bl.a. Østersøen skal ses i lyset af Ruslands destabiliserende adfærd. Rusland har gentagne gange overtrådt internationale konventioner og regler. De seneste år har vi desuden set et nyt normalbillede i form af et mere aggressivt Rusland, herunder med simulerede russiske angreb på flere lande i Østersøregionen – bl.a. mod Danmark og dansk forsvar,« skriver Forsvarsministeriet.

Sidste gang et russisk fly decideret krænkede dansk luftrum var i 2014, men siden da har der været et stigende antal episoder, hvor russiske fly har nærmet sig Danmark uden dog at forlade internationalt luftrum. De russiske fly bliver som regel mødt af danske F-16-jagerfly, der går på vingerne, når russerne nærmer sig Bornholm.

Nu sender amerikanerne så nogle af deres største bombefly den anden vej. USA har overført seks bombefly af typen B-52H til basen RAF Fairford i det sydlige England. Mindst et af bombeflyene, med halenummer 60-0058, har kapacitet til at medføre kernevåben. Flyet med halenummer 60-0024 kan ikke medføre kernevåben. Status for de fire øvrige bombefly er indtil videre ukendt.

»Det er afgørende, at det amerikanske signal forstås, og at der ikke sker eskalation i regionen. Danmarks – og NATO’s – Ruslandspolitik går på to ben. Vi skal være parate til at afskrække Rusland og ønsker samtidig at fortsætte og styrke dialogen, når det giver mening – herunder med henblik på at undgå misforståelser og eskalationer,« skriver Forsvarsministeriet.

Amerikanske fly i Sankt Petersbog

Men nu er det så russernes tur til at være krænkede og advare mod farlig adfærd i luftrummet lige uden for de nationale grænsedragninger. 

Mandag passerede det amerikanske bombefly med halenummeret 60-0061 syd for Bornholm, inden det krydsede op gennem Østersøen, hvor bombeflyet gentagne gange foretog indflyvninger i retning mod den russiske by Sankt Petersborg, inden bombeflyet til sidst returnerede til basen RAF Fairford.

Flyet passerede ikke direkte igennem dansk luftrum, men passerede tæt syd om Bornholm, inden det fortsatte ind over det nordlige Tyskland.

Ud over at offentliggøre en video af de to jagerflys eskorte torsdag af det amerikanske bombefly på Facebook kritiserer Rusland, at USA har overført bombeflyene til Europa.

»Det siger sig selv, at sådanne handlinger fra USA’s side ikke ligefrem styrker sikkerheden og stabiliteten i regionen, der grænser op til Rusland,« siger præsident Putins talsmand Dmitri Peskov til russiske medier.

»Vi finder de amerikanske handlinger beklagelige.«

De amerikanske bombefly hører oprindeligt til Barksdale Air Force Base i staten Louisiana, men skal indtil videre operere fra den engelske base. Operationen er den største med B-52-bombefly i Europa siden Golfkrigen i 2003, hvor 17 B-52-bombefly var udstationeret på RAF Fairford.

De seks bombefly landede i England den 14. marts og har siden fløjet flere togter over Europa, blandt andet op langs den norske kyst, ind over Østersøen og Estland og ned mod Middelhavet og Grækenland. De store bombefly har ellers indtil nu været sjældne på de her breddegrader. Sidste gang et B-52-fly blev registreret over Østersøen var i 2017. Ved en af de mange øvelser foretog et bombefly optankning i luftrummet over Rumænien.

Beskytter Europa

NATO’s talskvinde Oana Lungescu hilser de amerikanske bombefly velkomne:

»Det her er en rutinemæssig udstationering, men den viser, at USA’s atomparaply fortsat beskytter Europa og demonstrerer tillige den unikke kapacitet, som USA kan overføre til Europa i krisetilfælde. Udstationeringen af B-52 flyene er endnu et tegn på, at USA er stærkt engageret i NATO.«

Ved et pressemøde på RAF Fairford forklarede den næstkommanderende for USA’s styrker i Europa og Afrika, generalløjtnant Jeffrey Harrigian, at de seks bombefly tilfører en »unik og potent luftstyrkekapacitet til Europa såvel som til NATO og allierede lande«.

Jeffrey Harrigian forklarede i sin tale for det forsamlede publikum af presse og militærfolk, at det er meningen, at de seks bombefly skal operere fra Arktis til Sahara og demonstrere, hvordan det amerikanske luftforsvar USAF og allierede flystyrker kan samarbejde om at afskrække og forsvare sig mod mulige aggressorer i området.

Flydata viser, at de amerikanske bombefly har haft travlt, siden de blev overført til England. Onsdag passerede et af bombeflyene syd om Bornholm i 12 kilometers højde, hvorefter det drejede mod syd, inden det nåede den russiske enklave i Østersøen Kaliningrad.

Den 14. marts fløj B-52H-flyet med halenummeret 60-0061 hen over Polen i en koordineret øvelse med et overvågningsfly med kaldenummeret Lucky17, et overvågningsfly af typen RC-135V, som løbende flyver operationer over Østersøen. Det russiske forsvarsministerium har tidligere offentliggjort en video af, hvordan russiske jagerfly eskorterer det amerikanske spionfly væk, efter at det var mellem 15 og 20 kilometer fra russisk luftrum over Kaliningrad.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
  • Søren Veje
  • Viggo Okholm
  • Torben K L Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Johnny Christiansen
  • Toke Kåre Wagener
Gert Romme, Søren Veje, Viggo Okholm, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Johnny Christiansen og Toke Kåre Wagener anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Duus Nielsen

Hvad er der ombord på disse bombefly? Atombomber?

Flemming Berger, Harald Strømberg, Gert Romme, Alvin Jensen, Torben Arendal og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Måske et svar på et en russisk langdistance-bombers besøg i Venezuela.

Thomas Bindesbøll, Gert Romme, Torben Arendal og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Poul Kristensen

Nå, er amerikanerne nu også begyndt på det? Russerne har gjort det så længe jeg kan mindes, men såvidt jeg ved, gjorde amerikanerne det da ikke. De havde de der lange ture der var en del af deres atom paraply, men de vendte da rundt længe før de kom ind over russisk territorium. Mener jeg?

Nike Forsander Lorentsen

Et svenskt 'signalspaningsflyg' blev forleden også jaget væk da det nærmede sig russiskt luftrum ved Kalininggrad. Russland har siden lang tid tilbage været omringet af atom missiler fra USA og NATO. Vest spiller såå uskyldige, de hycklere.

Michael Gudnæs, Alvin Jensen, Torben Arendal, Niels Duus Nielsen, Randi Christiansen, Per Torbensen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Aleksander Laursen

Demokratiske flyvninger. Venezuela får også snart demokrati leveret af USA. Man bliver helt rørt over deres engagement for demokratiske rettigheder verden over. Vi hjalp også Libyen, Irak og Syrien med demokrati, helt gratis endda. Vi har storhed af dimensioner i os <3

Lars Løfgren, Alvin Jensen, Torben Arendal, Torben K L Jensen, Niels Duus Nielsen, Randi Christiansen, Palle Yndal-Olsen, Jan Jensen, Harald Strømberg, Anders Graae og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

Det værste af det hele magthavernes og deres lakajer tror sgu selv på de gør det rigtige for os stakkels indbyggere og ingen har noget at lade hinanden høre- men hold da kæft hvor der smides millioner ud ad vinduet. Lige nu burde pengene bruges i Mozambiq

Michael Gudnæs, Gert Romme, Alvin Jensen, Torben Arendal, Niels Duus Nielsen, Randi Christiansen, Bjarne Bisgaard Jensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Amerikanske fly over Østersøen kan kun betragtes som en trussel mod Rusland. Og mod Bornholm, hvis de skulle komme at droppe deres bomber ved en fejl.

Lars Løfgren, Alvin Jensen, Torben Arendal og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Nu er det naivt at tro at det kun er Rusland der har flyveaktiviteter over Østersøen. F. eks. har Nato også fly stationeret i de baltiske lande.
Fordi bombefly kan medbringe atombomber, er det langt fra sikkert de gør det.

Har Boeing mon automatisk opgraderet deres B-52'ere med sensorer til at holde næsen oppe, eller skal vi der bor nedenunder sætte vores lid til, at det ikke foregår ligesom på deres civile Boeing 737 Max 8: Hvis det amerikanske luftvåben vil undgå styrt, skal disse sensorer købes som "extras" på menukortet, ligesom når vi andre køber fritter til vores Big mac...

Torben K L Jensen, Michael Gudnæs og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Torben - Nielsen

Mon ikke, at B 52’eren er fra den tid, hvor det rent faktisk krævede en pilot til at styre flyet, - frem for de forvoksede gamere, som forsvaret benytter i dag.

@ Aleksander Laursen,

Jeg kender ganske godt denne sag, med det svenske "signalspaningsflyg", altså en flyvende radar, der blev jaget væk da det nærmede sig russiskt luftrum ved Kalininggrad. Men faktisk var sagen dramatisk på 2 måder, og den ene måde var, at det svenske fly befandt sig i international luftrum, hvor det havde fuld ret til at være. Og det havde ikke på noget tidspunkt kurs mod russisk område.

Niels Duus Nielsen

Gert Romme, jeg kan ikke tro, at det svenske fly lod sig "jage væk" som du skriver, derimod valgte de selv at forlade området.

Proceduren er, at et eller to jagerfly flyver tæt på det fly, som skal "jages væk", og kalder dem over radioen. Hvis ikke der svares på disse radioopkald, udføres der en række manøvrer, som fungerer som et visuelt kodesprog, der forstås af alle piloter, militære såvel som civile. De samme manøvrer anvendes over for kommercielle fly, som fx er faret vild og er kommet til at slukke for radioen.

Det forventede resultat af disse manøvrer er, at det pågældende fly ændrer kurs i den retning, manøvrernes kodesprog angiver. Jeg er ret sikker på, at de svenske piloter har valgt, sandsynligvis efter radiokontakt med deres overordnede, at forlade området.

Efterfølgende har den svenske psyops-afdeling så vurderet, at der var tale om en begivenhed, der kunne bruges til lidt propaganda, hvorefter de har overdrevet denne helt rutinemæssige udveksling af informationer. På intet tidspunkt var det svenske fly i fare.

Men hvis det var fortsat - hvad det jo ikke gjorde - er det muligt, at det før eller siden var blevet skudt ned over russisk luftrum, selv om det er meget, meget lidt sandsynligt, at russerne således ville eskalere en allerede spændt situation. Se fx hvordan de håndterede at få et fly skudt ned af tyrkerne: I stedet for at erklære krig, gik de efter at få et meget tættere samarbejde med Tyrkiet.

Harald Strømberg

Fjern alle de der fly, skibe og våben, og brug pengene på løn til militæret i stedet. Så kan vi sagtens tillade os at bruge 4% af vores BNP, da vi får skattekroner tilbage.
Desuden vil alle de psykopater, der arbejder i finanssektoren sikkert søge over til militæret.

B-52'erens zenit skal vi tilbage til Vietnamkrigen for at finde. Fra 18 til 29 december 1972 fløj bølger af B-52'ere hen over Hanoi. Over de 12 dage blev det til 729 bombetogter, hvor amerikanerne smed 15,237 tons bomber. Vietnamestiske tab kendes ikke. 15 B-52'ere gik tabt og 15 besætningsmedlemmer døde.

Vær sikker på at Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen og de konservatives Nasser Khader hvert år på årsdagen er på den amerikanske ambassade for at lægge deres kranse....

Thomas Bindesbøll

Jan Skovgaard Jensen,

Lad os lige holde tingene lidt adskilt -- og/eller omvendt forbinde også andre end #kun# USA's bombefly, for deres begåede gerninger / krigsforbrydelser, tak.

Du har aldeles ret i at minde om B-52-flyenes ekstreme bomberegn over Vietnam, plus Cambodia og Laos. Det husker enhver af alle os gl. anti-krigs-demonstranter fra dengang på gaden og foran USA's ambassade, herhjemme også. Inklusive protesterne over "julebombardementerne" af arme Hanoi, 1972. Bl.a. også kritseret af stor global kritisk opinion, lige fra Olof Palme til krigsmodstandere hjemme i USA selv.

Dog, vi taler her samtidig rent teknisk om et militært, strategisk fly, der har fløjet i generationer, i både kolde og varme krige. Det er jo ikke *flyet* der er problemet, men magthaverne bag, og hvad man kommanderer samme fly til at foretage sig.

Det samme gælder vel sovjetiske / russiske strategiske bombefly.
Men hvor er kritikken af samme sovjetiske flys mange beskidte "indsatser" i både kolde og "varme" krige? Dén kritik har desværre altid været yderst ringe, også herhjemme. Man må med god grund undre sig over hvorfor (ikke) ?

Blot i flæng lige nævnt - og man kan også her gerne sætte både fly- og helikopter-typer på, i flere krigsforbrydelser, begået mod civile: Her bl.a. sovjetiske / russiske SU-25 & SU-24, samt kamphelikoptere, mest berygtet MI-24, samt senest i Syrien, strategiske bombefly, som bl.a. Tupolev 160 og Tupolev 22 , plus jagerbombere som SU-27 & 34. Listen kan fortsættes. Men hvad har alle disse fly og helikoptere "udrettet" ?

1) Sovjetunionens massive fly- og helikopter- svinske krig "fra luften" i Afghanistan 1979-88:
= Masser af afghanske landsbyer jævnet med jorden, gennem massiv sovjetisk brug af ulovlige "krigsvåben" i krigszoner fyldt med civile (ligesom USA i Vietnam!), såsom massiv brug af f.eks. ulovlige Klyngebomber, Napalm / FAE-våben, "vakuumbomber" (der kort fortalt suger lungerne ud på folk via enormt undertryk..... eller "sommerfugleminer", især taget op af børn, der siden blev dræbt eller lemlæstede...
= Titusinder af dræbte civile, herunder især kvinder og børn i disse brutalt totalt udslettede landsbyer landsbyer i Afghanistan.

2) Tilsvarende beskidte russiske bombe- og missilregn - inklusive igen mestendels markante massive civile tab(!) - i hele to omgange over såkaldte "udbryder-republik, arme lille Tjetjenien:
De samlede civile tabstal for disse svinske bombe- og missilangreb er aldrig blevet gjort op . Det mindste tal hedder 50.000 dræbte - det højeste tal sættes til 250.000 dræbte -- fortinsvis civile -- ud af en af en befolkning på kun een(!) million..

3) De seneste russiske "indsatser" fra luften i Syrien: Vi taler her igen om titusinder af fortrinsvis civile dræbte, og foretaget af allehånde russiske "smart-bombers". Inklusive krydsermissilangreb, foretaget af bl.a strategiske TU-160 & TU-22 bombefly på lang afstand, over Middelhavet. Ofrene for samme "præcisionsangreb" var som altid mest civile. Kvinder og børn.

Forskellen her ift til alle ovenstående begåede krigsforbrydelser "fra luften" -- erret vigtig at notere sig, i øvrigt:

I USA var / er der altid mulighed for en større, kritisk folkelig anti-krigs-opinion, med adgang til både TV, radio, og trykte medier. Tjek blot arkiverne ud, også senest på Youtube.

I daværende Sovjetunionen og nu Putins Rusland er samme anti-krigs opinion altid blevet knægtet. Massivt og med hård hånd. Næh, russiske "anti-terror-kampagner rammer skam iflg al forløjet stats-propaganda (modsat alle andre vestlige nationers i det mindste indrømmede "fejlbombninger"), ¨benbart aldrig nogensinde(!) så meget som blot een enkelt civil dræbt ?

Alle disse arme civile ofre fortællese der derfor aldrig en LYD om i den forløjede russiske statspropaganda. Senest omkring Syrien. Det skriger til himlen af dobbeltmoral og kynisme og massive løgnekampagner. tjek blot Russisk Stats-TV's "dækning" af egne bomberegn over Syrien. Alle bomber rammer skam med "præcision" kun "terrorister. En kynisme og løgn til at bærkke sig over.

Spørg i stedet de tapre russiske oppositionsfolk af krigsmodstandere. F.eks, de tapre russiske "Soldatermødres Komité . En organisation der har eksisteret lige siden russernes "Vietnam i Afghanistan". Senere aktive i anti-krigs-aktioner ift. til de tåbelige, imperialistiske russiske krige i Tjetjenien og senest bla. omkring Ukraine og Syrien.

Disse tapre russiske mødre til titusinder af egne forsvundne, dræbte og lemlæstede sønner bliver nu konstant chikaneret på det groveste af Putin-mafiaen. Senest er de blevet stemplet som "fremmede agenter".

Gentager derfor - og for 117 gang - herinde på Informations kommentarspor:

Hvor F... er protesterne fra "vestlige progressive"over overgrebene på konsekvente pacifister og modstandere af AL krig, inklusive chiklane, overgreb og fængslinger på krigsmodstanderne i Putins Rusland ?

Svaret blafrer som så ofte i vinden,,, mens 6 gamle / moderniserede amerikanske B-52 fly i Europa / Baltikum nu straks åbenbart kan skabe et stort postyr.

For min skyld kunne disse B-52'ere lige så godt være blevet derhjemme. Det gør ingen forskel i det store strategiske billede.

Omvendt kan jeg heller ikke udholde inkonsekvent dobbeltmoral, især fra folk, der selv konstant kalder sig både krigsmodstandere og venstreorienterede.

= Mens dette skrives, patruljerer sikkert et x-antal moderniserede gl. sovjetiske svar på B-52, som f.ek.. TU-95, plus de mest moderne russiske strategiske bombefly - som TU-22 og TU-160 - sikkert verden rundt. Lige fra over Østersøen, over Arktis eller Stillehavet og Bering-strædet op imod Alaska,. Og hvad så?

Der bliver selvsagt og heldigvis holdt øje med dem fra vore luftvåben og varslings-systemer.

Udover denne dyre, tåbelige og klima-skadelige afbrænding af millioner af tons militær air-fuel, har al denne aktivitet jo intet højere formål, bortset fra en barnlig leg med ilden.

Det gælder alle sider. Men jeg savner blot som vanligt påtaler / kritik af af seneste års tåbelige og ekstremt dyre russiske (gen)oprustning, Putin-style.

Altimens fattige russere får forhøjet pensionsalder og dårligere sociale ydelser.

Sluttelig: Rusland har verdensrekord i atomare sprænghoveder = 7000+ stykker! De har masser af nye interkontinentale raketter, der har kostet de fattige russere milliarder ar rubler, der bedre kunne være anvendt til sociale forbedringer i oligarkernes super-kapitalistiske Rusland,

Rusland har derudover brugt andre milliarder på at udvikle nye strategiske ubåde af mest avancerede og "gemme-sikre" typer. der -- blot een enkelt ubåd -- kan udslette hele Vesteuropa, blot med et enkelt tryk på knappen. Våben-nørder kan blot google f.eks. "Borei-Class Submarine" eller gå tilbage til "Red October" og kigge efter "Typhoon / Akula klassen og se på, hvor mange sprænghoveder der stadig er her, klar til at udslette os alle, 2-3 gange.

Her spiller sølle seks B-52 fly -- nu (gen)stationeret på vesteuropæiske bser -- da hverken fra eller til. Det ville være en udmærket gestus om de igen snarest blev sendt hjem igen. Som skrevet.

Men tilsvarende en endnu bedre gestus, hvis det såkaldt "fredselskende" Putin-Rusland SELV omsider gik en smule foran i gammel Gorbatjov-ånd og dermed egenhænduigt tog et første modigt skridt af samme slags:
= ..."Vi afblæser hermed eensidigt indtil videre al russisk strategisk bombefly-patruljering globalt, og håber NATO snarest vil foretage en tilsvarende nedtrapning. Det ville være godt om vi hermed opnåede en nødvendig afspænding og indbyrdes tillid"....

Nå det var bare en drøm.... Suk ! Men hermed en formulering foræret gratis til den russiske overkommando.
Hvis de ønsker at gå foran.. Men gør de det? Tilsyneladende ikke.

Sidste mange år har Rusland desværre kun bevæget sig i den anden retning: Mere og mere oprustning, stadigt mere kvalmende militær-gejl og skinger nationalisme, leveret på Stats-TV, plus stadigt værre propaganda om at være "beredt på atomkrig" og lignende skræmme-progapanda og vrøvl.
Altsammen beregnet på at holde befolkningen i en stress-tilstand af konstant frygt og uro.
Og "Frygt" har altid været en hjørnesten i hele Putin-klikens "rationale" -- for at holde sig ved magten...

Poul Kristensen

@Thomas Bindesbøll: Enestående godt indlæg.
Det er så underligt at folk ikke kan se disse simple sandheder. Taler vi om "nyttige idioter"?
Jeg spekulerer tit på hvad der holder sådan en som Putin ved magten. Han har tilsyneladende ikke nogen interesse i at forbedre livet for russerne. Han gør tilsyneladende intet for at forbedre den russiske økonomi, jeg har i hvertfald ikke kunnet finde noget. Det eneste område hvor der er blevet satset er det miltærindustrielle kompleks. Ingen forsøg på at starte flere virksomheder, ingen forsøg på at uddanne befolkningen til at blive mere dynamiske og udfarende.
Men jeg hørte en sige at Putin var nødt til at blive ved magten for at holde fast de værdier han har gaflet til sig. Fra den russiske befolkning, vel at mærke. Kan det virkeligt være den rigtige grund?

Thomas Bindesbøll

Poul Kristensen,

Tak skal du have.
Jeg tror heldigvis, at det store flertal af mennesker der prøver at se på vor verden -- med "begge øjne i brug" -- udmærket godt kan se virkeligheden, både i øst og i vest. Både før og nu. Og det gælder det store flertal. Også mht. at kende historien, på alle sider.

Men ja: Det er dybt besynderligt, at en hel del ellers velvidende mennesker ikke hverken *kan* eller måske snare ikke *vil*(?) se alle disse simple sandheder i øjnene, som du spå fint opsummerer det.
Det er samtidig ikke just blevet bedre med vore tiders hurtige medier. De baner også vejen for massiv propaganda, også ganske "smart", som f.eks. russiske RT.

Fænoment Putin er som du skriver svært at blive rigtig klog på.
Det tror jeg mange russisk-kyndige analytikere, der også "briefer" politikere herovre, vil give os ret i. Jeg kender et par stykker, der alle gør det så godt de kan, inklusive at være så objektive som muligt. Også hvad angår forsøg på alle "de-eskalerende" tiltag som muligt, afsendt herfra. Uanset Putin & Co's egen paranoia og krigs-retorik.

Jeg havde lyst at vedlægge en masse links fra kloge mennesker, der i årtier har arbejdet meget flot med at bore nærmere ind i årsagerne. I stedet vedlagt nedenfor et par navne at google og læse.

Den meget korte forklaring er desværre, som du også antyder, at det hele mestendels drejer sig om magt-magt-MAGT. Og bevarelsen af samme totale magt. Den russiske term for magt er "Vlajst",,, så under Putin har vi en slags "Vlasjtnost"... Modsat f.eks. Gorbatjovs "Glasnost".

Desuden den besynderlige blanding, som det russiske samfund nu er blevet: Både en gl. KGB-kontrol-stat, plus en elite af Mafia-pengegriske oligarker (dvs dem, der vel at mærke er "tro" overfor Putin & Co. , modsat f.eks. Khodorkovskij, som pga. politisk opposition fik årelang straf i Sibirisk fængsel).

Du har ret: Putin-systemet har intet gjort siden hans tiltræden, helt tilbage snart 20 år siden, i 1999, for grundlæggende at ændre Ruslands Olie- og Naturgas afhængige økonomi til en mere moderne omstillet økonomi. Rusland har ellers alle naturlige og geografiske forudsætninger for en både eksport-succes og et velfungerende hjemmemarked:
= Masser af råstoffer, masser af fremragende landbrugsjord, masser af energi, også ikke fossil, i form af bl.a. enorme mængder vandkraft, etc, etc.
I stedet er en af de mest markante "boomende industier" i Putins Rusland desværre det militærindustrielle kompleks. Rusland har da også tjent fedt på våbeneksport til sort set "hvem som helst" sidste mange år. Godt du bruger ovennævnte term - også om Rusland. Det kunne et par andre debattører gerne lige tænke lidt over..
https://www.information.dk/debat/2008/06/ruslands-kyniske-vaabeneksport?...

Taberne i denne store ligning er desværre det store flertal af jævne russere, der altid tappert har knoklet løs, men til de fleste tider altid er blevet så elendigt behandlet af landets egne, centralistiske magthavere. Både politisk og socialt.

Man må også betænke, at unge russere, der nu i dag er 20+ år, i hele Putins epoke godt nok er blevet også højt uddannede, men hvad angår f.eks. Sovjetunionens / Rusland egne synder i fortiden, står det desværre stedse blot være og værre til, hvad angår (manglende!) god og objektiv historieundervisning. En hel generation er derfor blevet rimeligt "hjernevasket"...
Putin er blevet en fange af sit eget system, og der er desværre næppe nogen god vej tilbage. Derfor må man desværre nok konstatere, at vi i dag ser et Rusland hvor lederne for enhver pris vil bevare magten , privilegierne -- OG meget store personlige formuer, oveni. Ofte skjult i "skattely" herovre. Desuden så blot for "magtens egen skyld"... Suk !

Det kan i sidste ende blive meget farligt / eksplosivt, især dén dag, det store flertal af ordentlige russere -- endnu en gang -- for alvor bliver trætte af konstant at blive fyldt med løgn og "smart" propaganda fra Kreml, samtidig som de på egen krop kan mærke både sociale nedskæringer og yderligere stækkede muligheder for at kunne ytre sig frit.

Der er derfor en tikkende social bombe, lige under overfladen i Putins Rusland.
Dét kan selv den stadigt mere officielle, skingre "omringelsespropaganda" og "krigsfrygt" fra Putin-systemet ikke i det lange løb holde fra døren.
Imens kan man kun håbe på at overgangen til bedre ledere finder fredeligt sted i Rusland. Et land, hvor magthaverne ellers ofte har benyttet ekstrem vold, for at bevare magten.

Jeg under virkeligt de både arme og hjertens gode almindelige russere snarest at få bedre og ordentligere ledere. Det fortjener de. Omsider..

PS: Som skrevet ovenfor lige sidst et par anbefalinger, at google og evt. læse, mht. kendere af Rusland.

David Satter: Mangeårig korrespondent i Moskva, indtil han blev smidt ud.
Satter har i årtier haft både øje for den ekstreme og kriminelle overførsel (for ikke at sige tyveri!) af såkaldt "fællles ejendom" i Rusland til diverse spekulanter / fhv. partibosser oligarker, efter Sovjets sammenbrud 1991 og næste år frem. Disse magt-slyngler skiftede kort sagt lynhurtigt "partibogen uf med aktiebogen". Dette fortsatte kun under Putin, trods mandens egen propaganda om det modsatte... Suk !

David Satter omskrev i en af mange glimrende bøger hele denne epoke det gamle, berømte Churchill-citat:
'Aldrig har så få stjålet så meget, fra så mange, og på så kort tid'.... !

Senere har Satter skrevet fremragende dokumentariske bøger om Putins vej til magten, bla,. den isnende uhyggelige og veldokumenterede:
"Darkness at Dawn: The Rise of the Criminal Russian State"
Herunder den - også af vestlige efterretningstjenester længe formodede mistanke - at det højst sandsynlig var russiske FSB,. m.fl, der selv stod bag de uhyggelige terrorbomber mod civile, i lejlighedskomplekser flere steder i Rusland, efteråret 1999.. Dét udløste den 2. Tjetjenienkrig, med titusinder af dræbte til følge, mestendels civile tjetjenere, plus arme russiske værnepligtige, kommanderet ud i en tåbelig krig.

Modige russiske oppositionsfolk påtalte hele dette uhyggelige scenarie. Og betalte selv den højeste pris for at afsløre hele denne ekstreme kynisme, Putin-style:
1) Afhoppede Eks-officer i FSB, Aleksandr Litvinenko. Giftmyrdet i London, november 2006. Han skrev i eksil her bl.a den fremragende bog: "De sprænger Rusland i Luften" ("Blowing up Russia"). Det medførte en eksekveret dødsdom af mest grusomme slags..
2) Kritiske russiske journalist nummer 1, der blev hjemme i Rusland: Anna Politkovskaja. Trods alle mange mordtrusler, hvor også vi andre venner af hende til sidst sagde: "Rejs væk, Anna", og rejs NU"...! Men hun var så modig og så sej, og blev hjemme. Siden myrdet brutalt i egen trappeopgang med x-antal skud i brystet og et "kontrolskud" i hovedet. Lige efter den makabre KGB-manual...
3) Før hende allerede i 2003 desværre ofte glemte -- myrdede, fremtrædende Putin-kritikere:
Sergej Jusjenkov:
https://en.wikipedia.org/wiki/Sergei_Yushenkov#Assassination
Jurij Stjekhothikin:
https://en.wikipedia.org/wiki/Yuri_Shchekochikhin

Listen er længere, som alle der beskæftiger sig med Rusland, udmærket ved. Tilføjer igen-igen ordet "desværre".

Man må da ikke håbe sådan en B52 falder ned i Europa et ted, og har atombomber med, ligesom det skete i Grønland for mange år siden.

Oprydningsarbejdet gik det vist så som så med dengang, - det kostede vel for meget, og så var det jo ikke på amerikansk territorium.

Poul Kristensen

@Thomas Bindesbøll: Jeg starter med David Satter.
Du er nok et bedre menneske end jeg er, jeg tror nemlig at et land får de ledere det har fortjent. Desværre oplever jeg at folket selv vælger eller ihverfald støtter sådan nogle som Putin, Xi, Musharraf, Kim jong Il og hvad de allesammen hedder. At det er folket der godt kan lide de ledere der opbygger militær og truer omverdenen. Som russerne der går på gaden når deres pension bliver truet men ellers jubler højt over Putin og enorme militærmarcher. Suk. Nåh, nok om det. Men må jo lære at holde af folk også når de ikke har fortjent det.

Thomas Bindesbøll

@Poul Kristensen,
Ja, Satter er bestemt en mand værd at læse. Han har en lang hukommelse om Sovjetunionen, Rusland. Både Jeltsin-tider og Putin-tider.
Ellers kan jeg kan skam udmærket godt følge dig: Der er mange folk & nationer, hvor man tit tænker, at de da blot har de egne magt-griske ledere de selv har fortjent. Desuden - som du også meget rigtigt anfører - ofte optræder totalt "modsætningsfyldt": F.eks. russere, der er forargede over pensions-nedskæringer, men samtidig er ligeglade med egne krigseventyr (senest Ukraine) og begejstret nyder enhver militærparade i værste, gl. Sovjetiske stil. Suk !

Derfor er jeg også dybt, dybt bekymret over den nuværende hjernevask af yngre generationer, herunder i Putins Rusland. For hjernevask indgår altid i mange autoritære og diktatoriske regimers dagsorden. Bare tænk på absurde Nordkorea som du nævner. Eller diktatorerne i Kina, eller Musharraf... Ja, du kender selv listen... En samling kynikere, der dybest set er ligeglade med egen befolkning, ift til deres egne magtinteresser. Med streg under ordet magt!

Som søn af en gæv og nu afdød modstandsfar, der aldrig overdrev egne indsatser - tværtimod - har jeg dog nok også lært at skelne lidt mellem forståeligt had til datidens "forbandede tyskeRE", der besatte og henrettede her i Danmark under besættelsen. Og så de heldigvis også få, gode anti-nazistiske tyskere, der selv måtte flygte dengang, først til Danmark, siden til Sverige. Den danske modstandsbevægelse hjalp dem med det.

Så det er trods alt -- og til alle tider -- ranke mennesker, der har modet til at tale magten og diktatorerne midt imod, selvom det kan koste dem selv livet. Og det er dem vi skal støtte. Samt håbe, at ''friheden består, mens diktatorer forgår''.

Thomas Bindesbøll

Espen Bøgh,

Nej, det må man da selvsagt ikke "håbe". Naturligvis. B-52-Thule-styrtet har krævet enormt meget, både mht oprydning og radioaktiv "sanering", med videre. Der har da heldigvis også været stor, kritisk fokus på det, fra både dansk og grønlandsk side.

Men man kunne jo -- som jeg har gjort ovenfor i tråden -- med en vis gavn så betimeligt godt lige udvide *spektret* af potentielle farer til også ANDRE stormagters "patruljeringer", også efter den kolde krig. Et russisk strategisk bombefly, lige så "gammelt" som B-52 er TU-95. De bliver forhåbentligt rimeligt vedligeholdt, men kan jo også altid styrte ned, fuld af strategiske atomvåben ombord - et sted.
Så det håber vi vel heller ikke - eller hur ?

Derfor blot en vanlig bøn om derfor også "lige" at huske på alt sovjetisk / russisk våbenskrammel, der har trukket lange dødeligere spor og radioaktive katastrofer efter sig.
Tænk blot på "atomkirkegårdene" af hidtil totalt overhovedet ikke-ordentligt opryddede, radioaktive dumpede gl. sovjetiske atomubåde i hele Kara-havet. Eller tænk på sunkne strategiske sovjetiske atomubåde som bla. i Bermuda havet i 1986, med sunkne K-219, eller den i 1989 i Norskehavet sunkne "Komsomolets". Begge ubåde gik ned med hele sin last af både dusinvis af atomvåben og ikke i længden indkaplede atomreaktorer.

= Tikkende miljø- og forurenuingsbomber - alle sammen.

Men ofrer Putins Rusland nødvendige millioner af rubler på evt. selv at rydde op efter sig?
Svaret er nej. Hvis nogen ellers skulle være i tvivl..

https://bellona.org/news/nuclear-issues/2018-08-russian-scientists-catal...

The Soviet Union Dumped a Bunch of Nuclear Submarines, Reactors, and Containers into the Ocean
https://news.vice.com/en_us/article/vbn9e9/the-soviet-union-dumped-a-bun...

https://en.wikipedia.org/wiki/Soviet_submarine_K-219

https://en.wikipedia.org/wiki/Soviet_submarine_K-278_Komsomolets#Sinking

Thomas Bindesbøll

Sært nok slutter også dette kommentarspor på Information her.
Tilsyneladende.

Der skam også så meget andet at holde øje med, og som man ikke orker at kommentere.
Det gælder skam også undertegnede, i vores dages 24-7 "nyhedsstrøm"

Alligevel tænker jeg, at et par stykker herinde formentlig har læst med indtil nu, men en del kun fokuseret og omtalt på 6 amerikanske B-52 bombere, men ikke aktivt forholder sig den "anden side af medaljen" = sovjetiske/russiske både fortidig og nutidig både oprustning,
Ikke mindst hvad angår totalt lemfældig omgang med radioaktive farer.

Både i luften, til vands og på land. Jeg har spurgt til det i indlæg ovenfor.

Håber fornuftige sjæle med syn på begge øjne også kan se den russiske atomtrussel. Og da ikke mindst også mht. til årtiers ekstremt lemfældige omgang med nukleare våben og ditto ixe-generationer fremover vedblivende forurening.

Sovjetisk / russisk radioaktiv forurening og diverse af myndighederne her stoprt set altid *bevidst forsøgte* af skjulte mega-ulykker udi dette felt søges fortsat "bagatelliseret", også i Putins nuværende Rusland.

Også derfor er der god grund til at holde begge øjne åbne, også med andet end blot fokus på nu senest B-52 H bombere. igen sendt til Europa, som base. (Basen på jorden er i øvrigt ret ligegyldig, rent /geografisk fysisk, i Lufttankningens avancerede tidsalder, *24-7*, bortset fra den ekstra fare, forbundet med natte-optankning. Det samme fare-moment gælder selvsagt også russiske *24-7* flyvende strategiske bombefly, fra gamle TU-95 til moderne TU-160, alle fyldt med nukleare sprænghoveder..

Kort sagt: De-eskalering er bedst, men som skrevet i tråden foran: Hvorfor er det ikke Rusland der har formatet til i Gorbatjov--ånd, omsider selv at gå lidt foran, med et håb om nedtrapning , og om så blot for en kort stund ?

Svaret blafrer desværre i vinden.

Imens flyver de strategiske bombefly på begge sider rundt, 24-7...

Det samme gør begge siders enorme masseødelæggelses-platforme, under vandoverfladen.

Især i form af strategiske kernevåben-missil-bestykkede enheder. Vi taler her om i ofte månedsvis neddykkede atom-drevne ubåde, der udgør en langt større fare, end i de luften radar-spottede strategiske bombefly, anno 2019.

Udfra enhver årgang 2019 udgave af et "Dr-Strangelove-skræk-scenarie", er dette derfor meget mere værd at forsøge at få under kontrol. Både russiske og amerikanske våbenplatforme her. De er ganske vist underlagt alle muligt tænkelige dobbelt-kontrol mekanismer, men der kan altid trylles lokalt. Af rette galning. Selv i disse Hight-Tech-tider.

Den meget korte konklusion burde derfor ikke være et specielt fokus på hverken 6 af USAF nu (gen)stationerede B-52-ere, i Europa. Ejheller eller gamle, vedligeholdte sovjetisk/russiske modsvar, med lige så mange flytimer på bagen, som TU-95. Eller nyeste generation i luften -- på begge sider -- som f.eks. amerikanske B-1 Lancer eller "Stealth" B-2, eller russiske Tu-22 samt TU-160. Udvid selv listen.

Vi har derfor, overordnet set, et stort problem med atter at nå frem til en længere varslingsstid(!), og dermed tilæbage til en mulighed for at undgå potentielt livsfarlige "misforståelser" , mellem de stadigt suverænt største atombevæbnede supermagter i denne verden: Rusland og USA.

Der er ikke så meget mere at tilføje. Bortset fra, at jeg stadig også herinde efterlyser folk der læser med, og kan / vil rette kritik mod ALLE stormagters tankegang - og ditto oprustning.

Mere indviklet er det sådan set ikke. Bortset fra, at de fleste af os sikkert hjertens gerne ville have erstattet både Trump, Putin, Xi, eller lommediktatorer med A-våben i baghånd, som Kim Yong Un, Iran in spe, Pakistan, Indien, fra listen..

Imens vender jeg bare igen-igen tilbage til det bedste af den historiske lærdom fra slut-1989'erne: = Erkendelse!
Både datidens Gorbatjov og datidens Reagan. Plus en masse andre meget mere anonymme slidere -- på alle sider.

Den sidste kategori, dvs. de anonymere slidere, også tæt på "magten" -- lige fra VIP-politikere til folk i Uniform -- der ønsker og arbejder aktivt for nedrustning, har det anderledes svært, i vore dage.

Men de bør støttes. Og findes jo. Både i øst og i vest - og globalt.
Find dem selv - og støt dem.
Tak.