Læsetid: 6 min.

Asbestskandalen i Tingbjerg: »FSB har gamblet med vores helbred«

Sidste uge fortsatte afhøringerne i Tingbjerg-sagen, hvor beboere blandt andet ikke blev genhuset, mens der pågik både skimmel- og asbestsanering i deres lejligheder. Efter yderligere to retsmøder står ét lysende klart: Beboerne og boligselskabet FSB har to vidt forskellige opfattelser af, hvad som egentligt skete i byggestøvet. I dag er sidste retsmøde i sagen
37 beboere fra Tingbjerg i det nordvestlige København fortsatte i sidste uge i Københavns Byret deres kamp for kompensation, efter at deres almene boligselskab, FSB, ikke genhusede dem under en indgribende renovering, der blandt andet indebar en skimmel- og asbestsanering.

37 beboere fra Tingbjerg i det nordvestlige København fortsatte i sidste uge i Københavns Byret deres kamp for kompensation, efter at deres almene boligselskab, FSB, ikke genhusede dem under en indgribende renovering, der blandt andet indebar en skimmel- og asbestsanering.

Peter Nygaard Christensen

4. marts 2019

I retssal ét i Københavns Byret forsatte 37 beboere fra Tingbjerg i det nordvestlige København sidste uge deres kamp for kompensation, fordi deres almene boligselskab, FSB, ikke genhusede dem under en indgribende renovering, der blandt andet indebar en skimmel- og asbestsanering.

Og efter de otte parts- og vidneforklaringer onsdag og torsdag er det ikke blevet nemmere at konkludere, hvad der var op og ned, da renoveringen var på sit højeste i 2016. Et element står dog klart: Enten overdriver beboerne renoveringens medfølgende gener betydeligt, eller også bagatelliserer bygherrerne dem. Bedømt ud fra dagenes vidneforklaringer lyder det i hvert fald, som om parterne har været vidner til to vidt forskellige forløb.

En af dem, der måske, måske ikke husker forkert, er beboer Fatima El Ahmadi, som tog plads i vidneskranken onsdag morgen. Af sagsøgernes advokat blev hun bedt om at beskrive, hvordan det var for hendes familie at leve i en taglejlighed under renoveringen.

Helbredsgambling

Blandt flere gener nævnte Fatima El Ahmadi, hvordan familien i månedsvis måtte iklæde sig hue og uldsokker, da radiatorerne var slukket, samtidig med at teglen fra taget var blevet fjernet og erstattet med blandt andet 20 cm brede huller i deres loft, hvilket gav dem frit udsyn til stjernerne, »medmindre det altså regnede«, som El Ahmadi sagde.

Desværre for familien El Ahmadi stoppede generne ikke ved kulden og hullerne i taget. Efter beboerne, som Information tidligere har beskrevet, opdagede, at de uanende havde opholdt sig i lejlighederne, mens der pågik en asbestsanering, blev hun og de andre lejere indkaldt til et ekstraordinært beboermøde. Her orienterede byggeledelsen dem om, at der rigtignok havde fundet en asbestsanering sted, men at der intet var at frygte. Desværre måtte byggeledelsen dog meddele, at der ved en efterfølgende kontrol var fundet asbestfibre i to lejligheder, som dog ifølge FSB’s byggeleder »var blevet orienteret«.

Sagen kort

  • Efter en skandaleramt renovering i Tingbjerg har 37 beboere i en usædvanlig sag stævnet deres almene boligselskab, FSB.
  • FSB anerkender i dag, at beboerne burde have været genhuset og har tilbudt dem en kompensation på 17.500 kr. pr. lejlighed. Det svarer til omtrent tre måneders husleje og sammenlagt til 574.500 kroner.
  • Beboerne mener ikke, at FSB udspil svarer til den reelle periode, beboerne burde have været genhuset. De gør krav på en samlet erstatning på 2.426.361 kroner, hvilket svarer til omtrent et års husleje pr. beboer.
  • Sagens vigtigste spørgsmål bliver derfor juridisk at fastslå, fra hvornår og til hvor længe renoveringen var så indgribende, at beboerne burde have været genhuset.
  • Her står parterne stejlt. Beboerne mener, at de allerede burde have været genhuset i renoveringens første fase, hvor bl.a. vinduer og tag blev udskiftet og asbesten i lejlighederne fjernet. Modsat mener FSB først, at beboerne burde have været genhuset i renoveringens tredje fase, da deres køkkener blev revet ned.
  • De kommende år står flere almene bebyggelser over for lignende renoveringer, hvorfor sagen kan være med til at skabe præcedens for lejernes rettigheder omkring bl.a. genhusning.

Af samme grund fik Fatima El Ahmadi et chok, da hun dagen derpå åbnede sin hoveddør. Her stod to håndværkere i fuld sikkerhedsmundering og bad hende og familien om at gå ind på soveværelset og lukke døren, så de kunne rengøre familiens køkken, hvor der var fundet asbestfibre. Et køkken Fatima El Ahmadi og familien vel og mærket selv havde rengjort og benyttet i de uger, der var gået siden asbestsaneringen. Ligesom familien El Ahmadi hævdede den anden beboer, i hvis lejlighed der også blev fundet asbestfibre, at han heller ikke var blevet orienteret.

I retten var Fatima El Ahmadi tydeligt påvirket af situationen, og en beboer rejste sig, aede hende på skulderen og skænkede hende et glas vand.

»Det her med asbesten har berørt mig meget,« sagde hun: »FSB har gamblet med vores helbred, og jeg forstår ikke, hvorfor de ikke tog det mere alvorligt. Vi er børnefamilier – vi er virkelige mennesker, og da jeg henvender mig, beder de mig bare om at kontakte en læge.«

Da FSB’s projektleder, Claus Olsen, senere afgav forklaring, var han af en anden opfattelse. Han fastholdt, at beboerne var blevet orienteret i et brev, der kunne være »afleveret i en forkert postkasse eller druknet blandt anden post«.

Derudover medgav han, at beboerne ikke var blevet oplyst om asbestarbejdet i deres lejligheder, men fastslog, at arbejdet – på nær noget forlagt asbestaffald – var blevet udført på forsvarlig vis med alle godkendelser på plads. Det var derfor ikke farligt for beboerne at opholde sig i lejlighederne, mens asbesten blev fjernet.

Vrede håndværkere

Ikke overraskende blev Fatima El Ahmadis oplevelser bekræftet af flere beboere i retten. Skal man tro dem, umuliggjorde renoveringen alt privatliv. Hele familier og deres habengut blev stuvet sammen i lejlighedernes stuer, hvor de i perioder boede uden varme, færdigmonterede vinduer, og hvor de efter måltiderne vaskede op på deres badeværelser, mens støv og i grelle tilfælde dampe af skimmelsvamp føg i luften, da håndværkerne – ofte uden forvarsel – var i gang.

Tarek Lakrioui, der var formand for et tømresjak, som varetog tagrenovationen og opsætningen af de indvendige vinduer, genkendte fra vidneskranken, beboernes oplevelser.

»Beboerne skulle efter min mening have været genhuset fra dag ét. Jeg har været på byggepladser siden 1997, og min erfaring er, at folk bliver tilbudt genhusning, hvis det er så omfattende,« sagde han.

Tømreren beskrev efterfølgende, hvordan håndværkere med forskellige opgaver rendte ind og ud ad lejligheder, og at tidsplanen i sidste ende var skredet så meget, at hans sjak af byggeledelsen blev bedt om, at omgå planen og pille vinduerne i begge ender af lejlighederne ud samtidigt, hvilket naturligt medførte træk.

Samme billede tegnede Klaus Christensen, som var formand for et elektrikersjak. Han beskrev tidsplanen »som fuldstændig vanvittig«. Ifølge den oprindelige tidsplan skulle renoveringen af den enkelte lejlighed tage seks uger, men dette var ifølge elektrikeren »umuligt at nå«. Det indvendige arbejde endte da også med at tage et halvt til et helt år.

I forlængelse af vidneudsagnene blev begge håndværkere fremvist et dokument, der viste et tegning af det areal, som FSB havde bedt beboerne om at rydde, så håndværkerne kunne komme til i deres lejligheder. Et areal, der ifølge dem, langtfra viste sig tilstrækkeligt i praksis.

Samme dokument blev også forelagt hovedentreprenøren Rambølls byggeleder, Tim Kjærsgaard, der havde det daglige ansvar for renoveringsprocessen, og som derfor jævnligt besigtigede lejlighederne. Han kunne ikke genkende håndværkernes udlægning, men mente modsat, at tegningerne var repræsentative, »selv om nogle beboere selvfølgelig er bedre til at organisere sig og få det til at fungere end andre«.

Også FSB’s projektleder Claus Olsen blev spurgt, om det var »rimeligt, at lade beboerne bo på et så lille areal,« hvortil han svarede, at »rimelighed er en meget subjektiv betragtning«.

»Jeg kan kun sige, at vi vurderede, at man var i stand til at leve og bo i lejlighederne, hvis man organiserede sig godt,« sagde han.

Demokratisk beslutning

Claus Olsen erkendte dog, at renoveringen havde medført større gener end forventet. Årsagen var ifølge ham, at renoveringens tre faser endte med at overlappe hinanden i stedet for at erstatte hinanden. Det indebar kort fortalt, at renoveringen fortsatte, selv om de rum og dele, der skulle stå færdige, ikke var det.

Det var da også på grund af disse »genvordigheder«, at FSB efterfølgende besluttede at tilbyde genhusning til beboere i de blokke, hvor renoveringen endnu ikke var startet, fastslog projektlederen.

Særligt selve beslutningen om at gennemføre renoveringen blev Claus Olsen spurgt ind til af FSB’s advokat. Her beskrev projektlederen et forløb præget af beboerworkshops, hvor de blandt andet kunne komme med inputs til køkkenløsninger. Ligesom han påpegede, at renoveringen blev sendt til afstemning af beboernes egen afdelingsbestyrelse, og dernæst på demokratisk vis blev vedtaget af lejerne. Med andre ord godkendte beboerne selv renoveringen og det faktum, at de ikke skulle genhuses.

I forhold til om planen, som beboerne stemte ja til, modsvarede virkeligheden, svarede Claus Olsen:

»Planen er fulgt i forhold til renoveringens start- og sluttidspunkt, og den er også fulgt i forhold til, at den skulle sikre et varieret udbud af lejligheder, men selve processen derhen har lidt af store skavanker.«

Den 4. marts, skal de sidste vidner afgive forklaring og de to advokater procedere. Herefter kan der gå nogle uger, før dommerne træffer en afgørelse.

Serie

Asbest og skimmelsvamp i Tingbjerg

I foråret 2016 begyndte en renovering af fire boligblokke i Tingbjerg i det nordvestlige København. Københavns største almene boligselskab, FSB, ville fjerne skimmel og forsyne boligerne med nye køkkener. Men meget gik galt. Beboere blev udsat for farlig asbest og skimmel i deres lejligheder, og da FSB efterfølgende fik udført kontrolmålinger af asbest, opstod nye problemer.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • John Hansen
  • Runa Lystlund
  • Gert Romme
  • Anne Albinus
Eva Schwanenflügel, John Hansen, Runa Lystlund, Gert Romme og Anne Albinus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Alting skrider, fordi alle tænker i økonomi - i stedet for at økonomien tilrettelægges mhp. de aktiviteter, der skal foregå i samfundet.

Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Bjarne Bisgaard Jensen, John Hansen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Asbestfibre som indåndes indebærer veldokumenteret risiko for lungehindekræft - uanset mængden af fibre. Der må vel være en straffelovsparagraf, efter hvilken det er strafbart at udsætte andre mennesker for påvirkninger, som kan medføre dødbringende sygdom. Så ud over det privatretslige søgsmål vedr. genhusning mv., må det være et strafferetsligt anliggende, som angår beboernes helbredsrisici - eller hur?

Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Karsten Lundsby, Bjarne Bisgaard Jensen, John Hansen, Torben Lindegaard, Steffen Gliese, Gert Romme og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Der kan være asbest i mange ældre byggematerialer, eternittage, facadebeklædning, indvendig som udvendig, gulvmaterialer, isolering, ventilationsrør, ventilationssystemer, loftbeklædning og meget andet. Asbest er brandbeskyttende og stærkt, derfor blev det benyttet.

Det er under al kritik det der er sket her her. Desværre skyldes mange af disse sager ikke alene økonomi, men også uvidenhed om, hvor materialerne er at finde og hvad diverse konstruktioner er lavet af. Der mangler rent ud sagt uddannelse og viden på området.

I vore dage er der mange østeuropæisk firmaer i byggebranchen. Det er meget almindelig, at de ikke kan læse bygningsbeskrivelserner, eller tegninger, samtidigt ønsker de at tjene penge.

I et kommunalt byggeri burde dette slet ikke kunne finde sted og heller ikke andre steder. Det er et lovkrav om asbestsaneret.

Asbestsanering kræver "rumdragter" og tilførelse af luft til den, der fjerner materialerne, derfor bør ingen bo hvor der bliver asbestsaneret.

Eva Schwanenflügel, Steen Obel, Karsten Lundsby, John Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Der kan være asbest i mange ældre byggematerialer, eternittage, facadebeklædning, indvendig som udvendig, gulvmaterialer, isolering, ventilationsrør, ventilationssystemer, loftbeklædning og meget andet. Asbest er brandbeskyttende og stærkt, derfor blev det benyttet.

Det er under al kritik det der er sket her her. Desværre skyldes mange af disse sager ikke alene økonomi, men også uvidenhed om, hvor materialerne er at finde og hvad diverse konstruktioner er lavet af. Der mangler rent ud sagt uddannelse og viden på området.

I vore dage er der mange østeuropæisk firmaer i byggebranchen. Det er meget almindelig, at de ikke kan læse bygningsbeskrivelserner, eller tegninger, samtidigt ønsker de at tjene penge.

I et kommunalt byggeri burde dette slet ikke kunne finde sted og heller ikke andre steder. Det er et lovkrav om asbestsaneret.

Asbestsanering kræver "rumdragter" og tilførelse af luft til den, der fjerner materialerne, derfor bør ingen bo hvor der bliver asbestsaneret.

Runa Lystlund

Det er tydeligt, at de udførende og håndværkerne har vidst besked og undladt at genhuse beboerne. Hvis en håndværker ved, at noget bliver udført ulovligt og uforsvarligt, bør han/hun meddele det, for nu nu ikke snakker om det hold, der projekterede ombygningen, dem der har de øverste ansvar.

Alle implicerede, der vidste hvad der var at sanere, burde man tildele bøder.

Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, John Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det der er foregået i Tingbjerg er efter min mening forbryderisk.
At udsætte andres liv og helbred for skimmelsvamp og asbest burde være strafbart, som Steen Obel skriver.