Læsetid: 4 min.

Asbestskandalen i Tingbjerg: »Ingen beboer er på noget tidspunkt blevet udsat for en sundhedsrisiko«

Ved det sidste retsmøde i Tingbjerg-sagen, hvor beboere blandt andet ikke blev genhuset, mens der pågik både skimmel- og asbestsanering i deres lejligheder, mente vidner indkaldt af det almene boligselskab FSB’s advokat ikke, at beboerne har været udsat for nogen sundhedsrisiko
Ved det sidste retsmøde i Tingbjerg-sagen, hvor beboere blandt andet ikke blev genhuset, mens der pågik både skimmel- og asbestsanering i deres lejligheder, mente vidner indkaldt af det almene boligselskab FSB’s advokat ikke, at beboerne har været udsat for nogen sundhedsrisiko

Peter Nygaard Christensen

5. marts 2019

Hvad er et hjem? Så enkelt kan spørgsmålet, som retssagen om en kuldsejlet renovering i Tingbjerg handler om, formuleres.

For i denne subjektive betragtning finder vi årsagen til, at 37 beboere fra den københavnske bydel mener, at deres almene boligselskab, FSB, bør kompensere dem for et beløb svarende til et års husleje.

Beboerne mener, at generne – som følge af renoveringen, der blandt andet indbefattede skimmel- og asbestsanering, udskiftning af tag, fugemasse, køkken, vinduer, ventilationssystem m.m., uden at de blev tilbudt genhusning – var så store, at de rent ud sagt gjorde lejlighederne ubeboelige og med en beboers ord »ødelagde alt familieliv«.

Den udlægning er Københavns største almene boligorganisation, FSB, uenig i. I modsætning til lejerne mener boligorganisationen ikke, at beboerne har ret til mere end et beløb svarende til tre måneders husleje. Generne i forbindelse med enhver renovering er forventelige, og lejlighederne var ikke ubeboelige eller ubrugelige, lød det ved det sidste retsmøde mandag.

Ingen sundhedsrisiko

Der var stuvende fuldt i Københavns Byrets retssal mandag, hvor knap 30 personer, deriblandt repræsentanter fra FSB, var mødt op for at følge sagen til dørs.

Forud for dette sidste retsmøde havde beboernes advokat fremført alle sine vidner, og det var derfor kun de af FSB’s advokat, Jens Hjortskov, indkaldte vidner, der skulle afgive forklaring i retten.

Beboernes advokat, Morten Flyvenring Hertz, havde hidtil bl.a. fokuseret på det faktum, at lejerne uanende havde været vidne til en asbestsanering. Derfor var det ikke overraskende, at FSB’s advokat valgte at kredse om bl.a. samme problematik, da han indkaldte sine vidner mandag.

Blandt dem var arbejdsmiljørådgiver fra Rambøll Åge Staghøj. Han var i sin tid med til at vurdere, at en asbestsanering godt kunne foregå, mens beboere opholdt sig i lejlighederne.

»Åge,« indledte FSB’s advokat et af sine spørgsmål:

»Der blev taget to positive geltapeprøver, hvor man konstaterede asbestfibre i to lejligheder. Kan man af sådan en prøve udlede, at beboeren har været udsat for en sundhedsrisiko?«

Arbejdsmiljørådgiveren var ikke i tvivl:

»Ingen beboer er på noget tidspunkt blevet udsat for en sundhedsrisiko,« svarede han.

Staghøj betonede efterfølgende, at han havde stor respekt for beboernes bekymring, men at han havde talt med en kollega med ekspertviden på området, og at kollegaen havde sagt, at der i en typisk bebyggelse, hvor der er brugt asbestholdige materialer, dagligt vil kunne måles mellem 30-200 asbestfibre.

»Vil det sige, at vi alle går rundt i asbest,« spurgte FSB’s advokat og lød overrasket.

»Ja, det gør vi – hvis altså vi bor i et hus fra den tid, hvor man benyttede det,« sagde arbejdsmiljørådgiveren og kaldte prøverne, som skulle kontrollere, at der ikke var asbest i lejlighederne, men som i mange tilfælde først blev taget flere uger efter saneringen, for »en ekstra sikkerhedsforanstaltning.«

Tidligere har firmaet, der tog prøverne, sagt til Information, at disse burde være foretaget senest to døgn efter asbestsaneringen, og at der »selvfølgelig er en mulighed for, at beboerne selv har fjernet asbesten med deres rengøring«.

På samme måde står arbejdsmiljørådgiverens risikovurdering af arbejdet med asbestholdigt materiale i modstrid til flere sundhedsfaglige eksperter, som Information tidligere har interviewet, selvom de medgiver, at risikoen for at blive syg er minimal.

Sagen kort

  • Efter en skandaleramt renovering i Tingbjerg har 37 beboere i en usædvanlig sag stævnet deres almene boligselskab, FSB.
  • FSB anerkender i dag, at beboerne burde have været genhuset og har tilbudt dem en kompensation på 17.500 kr. pr. lejlighed. Det svarer til omtrent tre måneders husleje og sammenlagt til 574.500 kr.
  • Beboerne mener ikke, at FSB’s udspil svarer til den reelle periode, beboerne burde have været genhuset. De gør krav på en samlet erstatning på 2.426.361 kr., hvilket svarer til omtrent et års husleje pr. beboer.
  • Sagens vigtigste spørgsmål bliver derfor juridisk at fastslå, fra hvornår og til hvor længe renoveringen var så indgribende, at beboerne burde have været genhuset.
  • Her står parterne stejlt. Beboerne mener, at de allerede burde have været genhuset i renoveringens første fase, hvor bl.a. vinduer og tag blev udskiftet og asbesten i lejlighederne fjernet. Modsat mener FSB først, at beboerne burde have været genhuset i renoveringens tredje fase, da deres køkkener blev revet ned.
  • De kommende år står flere almene bebyggelser over for lignende renoveringer, hvorfor sagen kan være med til at skabe præcedens for lejernes rettigheder omkring bl.a. genhusning.

Hvad er et hjem?

Efter i alt 17 parts- og vidneforklaringer var det blevet tid til de to advokaters procedure. For FSB’s advokat, Jens Hjortskov, var sagen klar:

»Kun hvis boligerne har været ubeboelige, kan der blive tale om afslag,« sagde han og fastslog, at dette ikke har været tilfældet i et år, som beboerne kræver kompensation for.

Advokaten lagde yderligere vægt på, at beboerne i sin tid vedtog renoveringen på demokratisk vis – og at dette faktum bør betyde, »at barren for tålelige gener i forbindelse med en renovering bør sættes endnu højere«.

Beboernes advokat, Morten Flyvenring Hertz, var selvsagt uenig. Den renovering, beboerne i sin tid stemte ja til, var ikke den, de fik. Og med udgangspunkt i almenlejelovens paragraf 33 argumenterede han for, at renoveringer skal ske »med størst mulig hensyntagen til udlejer.«

Det var kort herefter, at advokaten spurgte, hvad et hjem i grunden er, hvorefter han citerede Gyldendals encyklopædi.

»Hjem betyder ligesom bolig ’menneskets bosted, opholdssted og samlingssted for familie eller samboere samt opbevaringssted for personlige ejendele.’ Hjemmet er det sted, man trækker sig tilbage til for at søge hvile, ro, hygge osv. i fritiden, og hvor man modtager familie og venner som gæster,« oplæste advokaten og konstaterede, at dette umuligt kunne lade sig gøre under renoveringen.

På retssagens tredje dag havde advokaten spurgt FSB’s projektleder Claus Olsen til hans definition af begrebet ’hjem.’

»Det har fire vægge og nogle installationer,« svarede Claus Olsen.

Der afsiges dom i sagen den 6. maj kl. 13.

Serie

Asbest og skimmelsvamp i Tingbjerg

I foråret 2016 begyndte en renovering af fire boligblokke i Tingbjerg i det nordvestlige København. Københavns største almene boligselskab, FSB, ville fjerne skimmel og forsyne boligerne med nye køkkener. Men meget gik galt. Beboere blev udsat for farlig asbest og skimmel i deres lejligheder, og da FSB efterfølgende fik udført kontrolmålinger af asbest, opstod nye problemer.

Seneste artikler

  • Beboere i Brønshøj havde asbest på loftet i syv år uden at vide det

    19. juni 2019
    Pulterrummene hos beboerne i AAB’s boligafdeling i Kobbelvænget i Brønshøj har i syv år været forurenede med asbestfibre som følge af mangelfuld rengøring efter en tagudskiftning. Ægteparret Jane og Mogens Blomsterberg foreslår, at der fremover altid tages kontrolprøver efter en asbestrengøring, og AAB’s direktør støtter tanken
  • Tingbjerg-beboere efter dom i asbestsag: Vi vandt en lille bitte smule

    7. maj 2019
    Selv om 37 beboere fra Tingbjerg, der havde anlagt sag mod boligselskabet fsb, kun vandt »en lille bitte smule« i boligretten mandag, var det kampen værd, mener de
  • Asbestskandalen i Tingbjerg: »FSB har gamblet med vores helbred«

    4. marts 2019
    Sidste uge fortsatte afhøringerne i Tingbjerg-sagen, hvor beboere blandt andet ikke blev genhuset, mens der pågik både skimmel- og asbestsanering i deres lejligheder. Efter yderligere to retsmøder står ét lysende klart: Beboerne og boligselskabet FSB har to vidt forskellige opfattelser af, hvad som egentligt skete i byggestøvet. I dag er sidste retsmøde i sagen
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Anne Albinus
  • Steffen Gliese
Eva Schwanenflügel, Anne Albinus og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Frode Sørensen

Men hvad med de arbejdere, som udførte asbestsaneringen?
Der dør ca. 130 årligt i Danmark af den lungehindekræft, som asbest forårsager.

Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Steen Obel og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Hvad fanden er det for et latterligt forsvar. De har groft tilsidesat love og regler! Så er den ikke længere. Men det er måske et forsøg på at mindske erstatningsbeløbet? Lurvet lumpenhed!

Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Benta Victoria Gunnlögsson, Steen Obel og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

1/ Åge Staghøj/Rambøll »Ingen beboer er på noget tidspunkt blevet udsat for en sundhedsrisiko.«

---Enten er Åge uvidende om sundhedsrisikoen ved at indånde asbestfibre, eller også udtaler han sig mod bedre vidende.

2/ Det er ganske vist ikke alle, der indånder asbestfibre, der senere udvikler lungehindekræft, men
man skal tage arbejde med asbest og sanering af boliger, hvor der er asbest meget alvorligt.
Der er vejledninger og advarsler - har samlet dem her: https://sites.google.com/site/albinusdanmark/

Når en håndværker begynder at arbejde i asbestholdigt materiale, frigives der asbestfibre/asbeststøv.
Boligselskabet har udsat beboerne for en meget alvorlig sundhedsrisiko for på kort sigt at spare penge til genhusning. Det er dybt frastødende.

"det tager i gennemsnit 40 år, fra man første gang bliver udsat for asbest til diagnosen lungehindekræft stilles":

https://www.cancer.dk/lungehindekraeft-mesoteliom/aarsager-lungehindekra...

3/ t.o. fra en retssag i Italien der er genoptaget i januar 2019 i Napoli

https://www.business-humanrights.org/en/eternit-lawsuit-re-asbestos-expo...

13.2.2012 blev der afsagt en historisk dom i Torino: To tidligere ledere af det svejtsiske multinationale selskab Eternit blev idømt 16 års fængsel. De dømte er den svejtsiske milliardær Schmidheiny, 65 år, og den belgiske baron De Cartier, 91 år. Mens de ledede Eternit fortsatte de med – for profittens skyld – at drive Eternit-fabrikker i Italien, selv om de var klar over, at asbest dræber. De blev dømt for fortsætligt at have forårsaget katastrofen og undladt sikkerhedsforanstaltninger, såsom brug af masker og handsker. De to er aldrig dukket op i retssalen og blev dømt in absentia.

"On 21 July 2016, the Constitutional Court ruled that he could not be tried for deaths that have already been subject to other proceedings.

On 29 November 2016, charges against Schmidheiny were changed from manslaughter to involuntary manslaughter. However, judge ruled that about a hundred cases had reached the statute of limitations and ordered the transfer of the remaining cases to prosecutor's offices in Reggio Emilia, Vercelli and Naples. A trial for two cases transferred to Naples will begin on 14 June 2017. On 12 January 2017, Turin prosecutors appealed to the Cassation Court against a judge’s decision to downgrade charges to involuntary manslaughter.

In January 2019, an investigating judge from Naples started a new lawsuit against M. Schmidheiny. The hearing will start in April 2019.

Måske lyder jeg nogen gange lidt monoman; men det er altså, åbenbart, nødvendigt at sidge det her igen og igen og igen. TJEK FOR POKKER DE KILDERS BAGGRUND!!!

Jeg lavede et søg på Åge Staghøj. Hans sundhedsfaglige baggrund er ret overskuelig: Manden har en MBA fra CBS.

Og det er skandalen: I DJØFistan, får sådan en - i sundhedsfaglig sammenhæng - nulbon, lov til, uimodsagt, at vurdere asbestrisikoen.