Læsetid: 4 min.

Borgere anklager Aarhus Kommune for ulovlig boligdiskrimination i årevis

Det er ulovligt, at Aarhus Kommune siden 1996 har tildelt almene boliger efter statsborgerskab. Det mener ni borgere, som nu har klaget over kommunens praksis til Ombudsmanden. Kommunen ønsker ikke at udtale sig
Det er ulovligt, at Aarhus Kommune siden 1996 har tildelt almene boliger efter statsborgerskab. Det mener ni borgere, som nu har klaget over kommunens praksis til Ombudsmanden. Kommunen ønsker ikke at udtale sig

Ulrik Hasemann

29. marts 2019

Siden 1996 har Aarhus Kommune anvendt en ulovlig praksis, når kommunen har tildelt boliger i almene boligselskaber. Det mener ni borgere, som nu har indklaget kommunen til Ombudsmanden.

Den angiveligt ulovlige praksis består i, at kommunen har anvist de boliger, som de råder over i de almene boligbyggerier, efter en målsætning om, at der højst måtte være en beboerandel på 25 procent af flygtninge og indvandrere. Ifølge klagerne er det ulovlig diskrimination, når kommunen har gjort statsborgerskab til et kriterium for tildelingen af bolig.

Klagen, som er på 14 sider samt 17 bilag, anfører tre punkter:

1) Aarhus Kommunes praksis for anvisning af almene boliger er ulovlig, 2) Forvaltningen i kommunen er bekendt med, at denne praksis efter al sandsynlighed er ulovlig, og 3) Forvaltningen har vildledt byrådet om lovligheden af anvisningspraksissen.

Blandt klagerne er tre advokater, en lejerforeningsformand, en socialrådgiver, en cand.psych. og en it-arkitekt. Det er stud.jur. Kasper Fuhr Christensen, der er medlem af byrådet i Randers for lokallisten Velfærdslisten, der har udformet klagen.

Klagerne kalder kommunens mangeårige praksis for »en aarhusiansk tamilsag«:

»I den aarhusianske tamilsag ved ledende embedsmænd, heriblandt borgmesterens juridiske chef, at det er ulovligt at udelukke personer uden dansk statsborgerskab fra boliger i områder med mange med ikkedansk baggrund. Spørgsmålet er, om også borgmesteren og andre politikere ved, at kommunens praksis er i strid med loven,« skriver klagerne i en pressemeddelelse og tilføjer, at formålet med klagen til Ombudsmanden er »at udfordre retsgrundlaget for den såkaldte ghetto-pakke«.

– Hvad regner I med at få ud af det?

»For det første regner vi med, at det bringes til ophør, så den diskriminerende praksis stoppes, så der ikke foregår ulovlig diskrimination. For det andet er det også et mål at få udfordret hele grundlaget for ghettopakken, der bygger på etnisk diskrimination. Et af kriterierne for at blive udpeget som en hård ghetto er antallet med ikkevestlig herkomst,« siger Kasper Fuhr Christensen.

– Er det ikke usandsynligt, at en praksis, der har stået på siden 1996, skulle være ulovlig?

»Nej, det tror jeg desværre ikke. Det ganske særlige i den her sag er, at Aarhus Kommune må have været klar over, at det er en ulovlig praksis, og det har de været siden december, hvor de fik et svar fra Boligstyrelsen. Det fremgår meget klart, at Justitsministeriet mener, at den gældende praksis er i strid med Den Europæiske Menneskeretskonvention‚« siger Kasper Fuhr Christensen.

Justitsministeriet har i december på baggrund af konkrete spørgsmål fra bl.a. Aarhus Kommune udtalt, at i forbindelse med anvisning til udsatte boligområder vurderes det »ikke at være sagligt at lægge vægt på de pågældende personers statsborgerskab eller deres oprindelse«.

»Der skal rigtig meget til, før man kan retfærdiggøre at forskelsbehandle direkte på grund af nationalitet eller etnicitet. Ombudsmanden må kigge på, om der foreligger sådanne særligt tungtvejende grunde i denne sag,« siger Tine Birkelund Thomsen, specialkonsulent i Institut for Menneskerettigheder.

Information har kontaktet kommunen for at høre, om der er grundlag for klagen, men kommunen ønsker ikke at udtale sig om sagen.

»Vi vil afvente, hvad Ombudsmanden vil gøre ved det,« lyder det fra kommunens presseafdeling.

Den ’aarhusianske tamilsag’

Kort fortalt er forhistorien: I 1996 vedtog byrådet i Aarhus, at der i den kommunale boligmasse skulle tilstræbes »en beboerandel på 25 procent af flygtninge og indvandrere«. Ifølge klagen er det blevet administreret således, at personer uden dansk statsborgerskab ikke kunne anvises en bolig i områder med høj andel af beboere med »ikkedansk baggrund«.

Da regeringen for et år siden fremlagde deres udspil til at bekæmpe parallelsamfund, udmøntedes det i den såkaldte ghettopakke. I den forbindelse havde Aarhus Kommune rejst spørgsmålet, om en kommune kunne »’skele’ til andel beboere med ikkevestlig herkomst, når den kommunale anvisningsret udnyttes«. Også Københavns Kommune havde, som Information tidligere har berettet, stillet lignende spørgsmål.

Svaret kom den 10. december i form af et notat fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der forinden havde sendt sagen til vurdering i Justitsministeriet.

Af Justitsministeriets vurdering fremgår det, at det ville kræve »meget vægtige grunde, hvis en forskelsbehandling på baggrund af nationalitet« skulle kunne begrundes.

Det fremgår også som tidligere nævnt, at ministeriet ikke mener, at det er tilfældet her:

»Det vurderes i forbindelse med anvisning til udsatte boligområder ikke at være sagligt at lægge vægt på de pågældende personers statsborgerskab eller deres oprindelse. Der kan endvidere ikke umiddelbart peges på sådanne grunde,« skriver Justitsministeriet og tilføjer, at forslaget om at ’skele’ til andelen af beboere med ikke-vestlig baggrund »ikke vil kunne indføres inden for rammerne« af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Eller udtrykt mere ligeud: Det ville ikke være lovligt.

Ifølge klagerne modtog en juridisk chef i Borgmesterens Afdeling og en specialkonsulent det pågældende notat.

»Det er klagers opfattelse, at forvaltningen i Aarhus Kommune herved blev bekendt med, at kommunens gældende praksis for anvisning af almene boliger i områder med en høj andel af borgere med ikkedansk baggrund efter al sandsynlighed var ulovlig,« hedder det i klagen.

Da byrådet i januar diskuterede et forslag til anvisningsregler, blev byrådsmedlemmerne ifølge klagen ikke orienteret om indholdet af Justitsministeriets vurdering.

Dagen efter modtog byrådsmedlemmerne et notat fra forvaltningen, hvori det bl.a. hedder, at kommunens »håndholdte anvisning« fortsat skal ske med »baggrund i borgerens statsborgerskab«.

Notatet kom også ind på Boligstyrelsens vurdering:

»Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen har truffet afgørelse omkring lovligheden af udelukkende at anvende ikkevestlig herkomst, når den kommunale anvisningsret benyttes. Det er vurderingen, at det ikke er lovligt kun at tillægge herkomst betydning.«

Klagerne kritiserer, at forvaltningens formuleringer med »udelukkende« og »kun« ikke stemmer overens med indholdet af styrelsens notat, og de kritiserer også, at forvaltningen hermed har bibragt byrådet en opfattelse af, at styrelsens notat enten ikke forholdt sig til spørgsmålet om lovligheden af forskelsbehandling på baggrund af nationalitet, eller at en sådan forskelsbehandling var lovlig.

»Forvaltningen har således vildledt Aarhus Byråd,« hedder det til sidst i klagen til Ombudsmanden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Eva Schwanenflügel
  • Carsten Mortensen
  • Gert Romme
  • David Zennaro
Maj-Britt Kent Hansen, Eva Schwanenflügel, Carsten Mortensen, Gert Romme og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Århus har så i årevis gjort det,som et flertal i folketinget nu vi have gennemført over alt.
En del at problematikken ligger i at ikke alle er medlem af en almen boligorganisation og med på en venteliste med lange udsigter. Dernæst hat kommunen så en anvisningsret i ca 25% af den almene boligmasse. Men under alle omstændigheder har mange ikke råd til eget hus og lejlighed og der er ikke almene boliger nok ikke mindst på grund af de borgerlige politikere.

Århus har så i årevis gjort det,som et flertal i folketinget nu vi have gennemført over alt.
En del at problematikken ligger i at ikke alle er medlem af en almen boligorganisation og med på en venteliste med lange udsigter. Dernæst hat kommunen så en anvisningsret i ca 25% af den almene boligmasse. Men under alle omstændigheder har mange ikke råd til eget hus og lejlighed og der er ikke almene boliger nok ikke mindst på grund af de borgerlige politikere.

Steffen Gliese

Helt grundlæggende er fejlen, at kommunen ikke har sine egne boliger at visitere til, så de er nødt til at lægge beslag på andres.

Kim Houmøller, Susanne Kaspersen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Nu kunne jeg få lyst til at spørge - hvordan kan det være at så få indvandrere er at finde boende i de københavnske andelsboligforeninger på Vesterbro og Nørrebro ?
Der bor jo rigtig mange i disse kvarterer som stemmer på enhedslisten, alternativet og radikale
, og som ellers hylder mangfoldigheden.
Måske der foregår en sortering når lejlighederne skifter beboer ?
Gæt selv.

Steffen Gliese

Mon ikke, Jørgen Wind-Willassen, det skyldes de økonomiske forskelle i samfundet, der jo bliver mere og mere udtalte også på et etnisk grundlag, fordi udskamningen af folk på grund af deres religion ingen ende vil tage - og selvfølgeligt smitter af på deres muligheder i samfundet i øvrigt.