Læsetid: 5 min.

Bredt politisk flertal om ny hvidvaskpakke: Det er slut med at stole på den finansielle sektor

Onsdag landede den længe ventede aftale om et styrket tilsyn med finanssektoren i kampen mod finansiel kriminalitet. Finanstilsynet får større muskler og udvidede beføjelser, mens der indføres karensperiode ved jobskifte og hårdere straffe for at afgive forkerte oplysninger til tilsynet
»Vi er gået langt, men det er også nødvendigt, hvis den danske finanssektor skal være og fremstå ren,« sagde erhvervsminister Rasmus Jarlov (K), da han onsdag præsenterede en aftale, der skal styrke tilsynet med finanstilsynet.

»Vi er gået langt, men det er også nødvendigt, hvis den danske finanssektor skal være og fremstå ren,« sagde erhvervsminister Rasmus Jarlov (K), da han onsdag præsenterede en aftale, der skal styrke tilsynet med finanstilsynet.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

28. marts 2019

Det er ikke hver dag, man hører en SF-ordfører storrose en konservativ erhvervsminister offentligt. Men det var tilfældet onsdag, hvor et bredt politisk flertal indgik forlig om at styrke tilsynet med finanssektoren markant.

Konkret skal 16 initiativer styrke Finanstilsynet og stille skærpede krav til bank- og finanssektoren.

»Vi er gået langt, men det er også nødvendigt, hvis den danske finanssektor skal være og fremstå ren,« sagde erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) på onsdagens pressemøde.

Aftalen har været to måneder undervejs og er indgået af den finansielle forligskreds, bestående af VLAK-regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF og De Radikale.

Centralt står, at Finanstilsynet tilføres et årligt løft på 48 millioner kroner, der skal gå til at øge indsatsen mod finansiel kriminalitet og fordoble antallet af medarbejdere med fokus på hvidvask fra 12 til 24.

Finanstilsynet får nu også mulighed for at udstede bøder »i milliardklassen« til banker og finansinstitutioner, som bryder reglerne om hvidvask. En beføjelse, man længe har haft i eksempelvis England og Sverige.

Derudover kan tilsynet indsætte observatører i bankernes bestyrelser og stoppe for optagelse af nye kunder, hvis der er konstateret overtrædelser af hvidvaskreglerne i bank. 

Politikerne er også enige om at øge forældelsesfristerne for »grove sager« om hvidvask til ti år, styrke whistleblowerordningen ved at forbyde tavshedsklausuler og arbejde for at skærpe det personlige ansvar for bankernes ledelser.

Ifølge Rasmus Jarlov er det anbefalinger fra internationale hvidvaskeksperter, der har inspireret politikerne til at tilføre tilsynet flere ressourcer og beføjelser.

»Sagerne i finanssektoren er blevet stoppet af tilsynet, men der er gået alt for lang tid, før de er blevet stoppet,« sagde Rasmus Jarlov på pressemødet.

Adspurgt af en tilstedeværende journalist om politikerne har haft for stor tillid til den finansielle sektor, svarede Rasmus Jarlov: »Det synes jeg, at der har været, ja.«

Straf for forkerte oplysninger

Finanstilsynet blev i kølvandet på hvidvasksskandalen i Danske Bank stærkt kritiseret for at stole for meget på bankens oplysninger og for ikke at have brugt de muligheder, det havde for at gribe ind.

Tilsynet forsvarede sig blandt andet med, at banker ikke har haft lovmæssig pligt til at berigtige oplysninger til Finanstilsynet, hvis det viser sig, at oplysningerne var forkerte. Et argument, som efterfølgende blev kritiseret af en række jurister.

Med den nye aftale udvides oplysningspligten for finansielle virksomheder, så de får pligt til at rette forkerte oplysninger, mens straffen for at afgive forkerte oplysninger til Finanstilsynet skærpes med op til tre års fængsel.

Et andet centralt tema har været problemerne med den såkaldte svingdørskultur i Finanstilsynet. Her har politikerne besluttet, at tilsynets formand og næstformand fremover ikke må komme fra banksektoren.

Det tiltag ville have forhindret valget af den nu tidligere formand Henrik Ramlau-Hansen, der kom fra en stilling som økonomidirektør i Danske Bank og i sommer måtte trække sig fra posten på grund af hvidvaskskandalen.

Samtidig indføres der en karensperiode for tilsynets direktion og nøglemedarbejdere på henholdsvis seks og to måneder ved jobskifte til finanssektoren.

Dermed trodser politikerne Finanstilsynets nuværende formand, David Lando, som tidligere har kritiseret karensperioder og sagt, at tilsynet vil få »ekstremt vanskeligt ved at tiltrække dygtige medarbejdere, fordi man lukker deres karrierespor«.

David Lando ønsker ikke at kommentere onsdagens aftale, men henviser til en pressemeddelelse, hvori han erklærer sig »glad for, at der nu er indgået en aftale om de fremtidige rammer for Finanstilsynets arbejde.«

»Ikke groet i vores hus«

Ifølge Socialdemokratiets Morten Bødskov er det vigtigt, at finanssektoren forstår, at politikerne på Christiansborg ser alvorligt på den seneste tids sager.

»Jeg vil gerne sende et umisforståeligt budskab om, at det her skal stoppe nu. Den folkelige forargelse er enorm over de sager, der er kommet frem.«

»Og når nogle i finanssektoren siger, at man er kede af, at man er blevet misbrugt, så tyder det på, at de endnu ikke har forstået alvoren,« siger Morten Bødskov med henvisning til risikochef i Nordea Julie Galbos nylige udtalelser i DR2-programmet Deadline.

Det er dog ikke lykkedes Socialdemokratiet at få en opsplitning af tilsynet eller udskiftning af hele bestyrelsen, som partiet havde foreslået, med i aftalen.

Aftalens vigtigste punkter

  • Finanstilsynet får en bred adgang til at udstede administrative bødeforelæg.
  • Finanstilsynet tilføres flere ressourcer.
  • Finansielle virksomheders oplysningspligt over for Finanstilsynet udvides, så de får pligt til at rette forkert afgivne oplysninger.
  • Finanstilsynet kan indsætte en person i bankbestyrelser, hvis der er mistanke om hvidvask mod banken.
  • Styrkelse af whistleblowerordningerne gennem forbud mod tavshedsklausuler.
  • Strafansvar for at afgive urigtige oplysninger til Finanstilsynet skærpes.
  • For grove overtrædelser af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed øges forældelsesfristen til 10 år.
  • Revisorer kan straffes, hvis de ikke griber ind over for hvidvask.
  • Der skal arbejdes med, hvordan ledelsen i en finansiel virksomhed kan holdes erstatnings- og strafferetligt ansvarlig for overtrædelse af den finansielle lovgivning.
  • Der stilles krav om, at formanden og næstformanden for Finanstilsynets bestyrelse ikke har haft ansættelse i en finansiel virksomhed eller har været medlem af bestyrelsen for en større finansiel virksomhed i de seneste fem år.
  • Der indføres en karensperiode for Finanstilsynets direktion og nøglemedarbejdere, hvis de ønsker ansættelse i den finansielle sektor.

Kilde: Erhvervsministeriet

Hos bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, tager direktør Ulrik Nødgaard generelt positivt imod det nye forlig. 

»Med det, vi har været igennem, er vi nødt til at sende et klart signal til omverdenen om, at vi tager hvidvask og finansiel kriminalitet seriøst,« siger Nødgaard til TV 2.

Han er dog bekymret for tiltaget om, at Finanstilsynet nu kan indsætte en person i bestyrelsen, hvis der er mistanke mod en bank.

»Det er et punkt, som ikke er groet her i vores hus,« siger han.

I Enhedslisten, der ikke er med i den finansielle forligskreds, er erhvervsordfører Pelle Dragsted ærgerlig over at have været holdt uden for forhandlingerne.

»Der er gode elementer i aftalen, og man må anerkende, at der er langt fra den aftale, Rasmus Jarlov har indgået, til den tidligere erhvervsministers udtalelser om, at man skal stoppe med at mobbe bankerne. Det er lutter fremskridt, og vi havde sagtens kunne deltage i aftalen.«

»Men der mangler samtidig, at man tager fat om nældens rod. Vi har givet enkelte banker lov til at blive alt for dominerende på markedet, og vi er nødt til at se på hele strukturen i den finansielle sektor,« siger Dragsted.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Torben K L Jensen
  • Gert Romme
  • Eva Schwanenflügel
  • Ervin Lazar
  • Peter Beck-Lauritzen
David Zennaro, Torben K L Jensen, Gert Romme, Eva Schwanenflügel, Ervin Lazar og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Beck-Lauritzen

Der bør være et bortvisnings-element til de ansvarlige i "hvidvask-banker", således at disse ansvarlige ikke fremtidig kan få job i finanssektoren. De har jo udvist foragt for landets love i ekstrem grad. Men som ATP diektøren sagde, at havde han vidst, hvad han nu vidste (udbytte-skatte-svindlen), ville han aldrig have forsøgt at snyde CH for millioner!
Bagklogskabens klare lys er ingen undskyldning, fyr ham, han er uhæderlig og flosset i kanten. Går det ulovlige en gang, så prøver svindleren igen. DK har jo "den lille svindler" som eksempel.

David Zennaro, Søren Bro, Henrik Peter Bentzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Kender jeg de ansvarlige ret, overdrager de kontrollen og ansvaret for renselses processen til såkaldt ansvarlige insigtsfulde folk, gerne med stærke bånd til Goldman-Sachs.

Michael Waterstradt, Henrik Peter Bentzen, Gert Romme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

I Danmark findes en særregel om straffrihed for visse kriminelle forhold. Straffriheden kan man hverken læse om i straffeloven eller i lovkommentarer.

Særreglen går ud på, at der gælder straffrihed for økonomiske forbrydelser (straffelovens kapitel 28) eller for at bringe mennesker i livstruende situationer (straffelovens kapitel 25) , hvis gerningspersonen kan påberåbe sig enten, at "tiden var en anden dengang", eller at man "set i bagklogskabens lys nu indser, at man ville have handlet anderledes, hvis man dengang havde vidst, hvad man nu ved".

Straffriheden gælder dog kun, hvis man er ansat enten i en ledende stilling i den offentlige sektor eller i finansbranchen. For almindelige tyveknægte, småsvindlere eller almindelige voldsforbrydere gælder særreglen ikke.

Men for den store beskyttede gruppe af offentligt ansatte og personer i finanssektoren gælder den stort set alle, dog bortset fra kvinder og personer i underordnede ansættelsesforhold. Derfor kan både "Satspulje-Britta" og "Udbytte-Svend" straffes.

Men for hvidvask i milliardklassen og statens tab af flercifrede milliardbeløb kan ingen straffes.
Og skulle en fyring komme på tale, er vi vel sikret et passende millionbeløb i fratrædelse (23 af slagsen i DB, og et par stykker til sygehusdirektøren i Ringsted, der havde ansvaret for grove svigt, der har ført til livstruende situationer for mindst 10 kvinder, var det vist 2 1/2 af slagsen).

Der har lige siden Enevældens tid været eksklusiv straffrihed for offentligt ansatte (med meget få undtagelser, der kun tjener til at opretholde en illusion om lighed for loven). Nyt er det, at straffriheden er blevet udbredt til den finansielle sektor. For en menneskealder siden, kom fondsbørsvekselerere og bankdirektører i fængsel, hvis de overtrådte straffeloven. I dag er denne sektor blevet lige så "respektabel" som embedsmændene, at ingen tør røre den. Er det fordi politikerne er lige så afhængige af finansektoren og dens støtte, - som af embedsmændene? Eller der der andre forklaringer?

Hans Larsen, Michael Waterstradt, Søren Bro, Henrik Peter Bentzen, Tue Romanow, Thomas Barfod, Steen K Petersen, Mogens Holme, Jens Erik Starup, Ervin Lazar, Bjarne Bisgaard Jensen, Egon Stich og Søren Hjernøe anbefalede denne kommentar

Kritiske Bankkunder om hvidvask-loven: Godt gået, men to problemer er ikke løst:

1) Bankkunder er - og bliver ved med at være - RETSLØSE. Banker kan fortsat tilbageholde kundernes midler uvarslet og uden at overholde normer, der gælder i et retssamfund.

2) Markedet er fuldstændigt UIGENNEMSIGTIGT. Man burde pålægge bankerne pligt til at oplyse deres ÅOP samt give kunderne adgang til deres egne journaler.

Godt. Så kom vi så vidt. Nu mangler vi bare en politiker-pakke med 100% gennemsigtighed i deres arbejde og gøren og laden. Nu lyder jeg måske kynisk men mon ikke Støjberg vil stemme imod?

Thomas Andersen

I Enhedslisten, der ikke er med i den finansielle forligskreds, er erhvervsordfører Pelle Dragsted ærgerlig over at have været holdt uden for forhandlingerne.

Jamen, han de kan jo bare melde sig ind i forliget. Men uha nej, man skulle jo nødig fedtes ind i at tage ansvar!