Læsetid: 8 min.

Dansk Folkeparti vil investere meget mere i grøn forskning: »Vi ved ikke, hvad der virker endnu«

Det eneste parti på Christiansborg uden en klimapolitik, har ikke konkrete visioner for klimaområdet. Der skal forskes mere, for det er endnu for uvist, hvad »der virkelig batter«, siger Peter Skaarup
Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, mener, det er positivt, at der bliver spist mindre kød i Danmark. Men hvis efterspørgslen på kød stiger, skal danske landmænd ikke holde sig tilbage fra at efterkomme efterspørgslen.

Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, mener, det er positivt, at der bliver spist mindre kød i Danmark. Men hvis efterspørgslen på kød stiger, skal danske landmænd ikke holde sig tilbage fra at efterkomme efterspørgslen.

Sigrid Nygaard

1. april 2019

Dansk Folkeparti lader sig ikke så let overbevise. Klimapolitik er vigtigt, og »det gælder om at få løst situationen«. Det siger partiets nuværende gruppeformand Peter Skaarup. Men man ved endnu ikke, hvordan det gøres bedst, siger han. Derfor er det svært at pege på det vigtigste område eller konkrete punkter, der skal handles på.

»Jeg tror, at man skal gå på flere ben. I dag ved vi ikke endnu, hvad der kommer til at være det vigtigste,« siger han.

– Kan du sige lidt mere – hvad betyder klimapolitik for DF?

»Vi har fået en situation, hvor jeg oplever, at klimaet skifter ret markant ret hurtigt. Det mest synlige lige for os er f.eks., at indlandsisen smelter. Det betyder, at der kommer mere vand. Vi er blevet så mange mennesker, der forbruger helt vildt samtidig. De ting hænger nok sammen. Opgaven er at begrænse virkningerne af alt det. At vi er så mange mennesker, der forbruger og forurener og den indvirkning, det har på CO2-niveauet.«

Der er for Peter Skaarup »ingen tvivl« om, at det rigtige ville være at begrænse CO2-udledningen. Spørgsmålet, der forbliver ubesvaret, er hvordan. Man skal dog »nok« udlede mindre og »nok« absorbere mere, siger han.

Dansk Folkeparti er det eneste parti på Christiansborg, der ikke har en nedskrevet klimapolitik. Men som et af landets største partier, besøger Information også DF i serien Klimavalget. Her tager vi fat på fem afgørende områder: landbrug, transport, energi, forskning og forbrug.

Forskning: Mere, mere, mere

Øverst på Peter Skaarups liste står forskning. Det er hans svar på de fleste spørgsmål til, hvad man i Danmark skal stille op med klimaproblematikken. Det er der en helt klar grund til, forklarer han.

»Hvis vi øger forskningen i, hvordan vi bekæmper den her udfordring, så har vi også mulighed for at finde den eller de rigtige veje, som kan hjælpe os.«

I 2030 udløber en bindende aftale, som et flertal i Folketinget har indgået med olieselskaberne om boring af olie i Nordsøen. Men står det til Dansk Folkeparti, skal det ikke nødvendigvis ophøre lige foreløbigt. »Det ville være milliarder af kroner, som vi skulle finde et andet sted,« siger Peter Skaarup.

Sigrid Nygaard

Da regeringen med DF som støtteparti trådte til i 2015, var det imidlertid særligt det grønne forskningsområde, der blev sparet på

Nu mener Dansk Folkeparti, at forskning er det vigtigste område. Et eksempel på det er et nyt fradrag i Finansloven. Det tillader virksomheder at trække en andel af de midler, der bruges på forskning, fra i skat. Det er en del af løsningen, mener DF.

– Hvornår skal der handling til?

»Jeg tror, at det er en fortløbende proces, hvor der allerede sker handling. Hvor man griber fat og siger ’yes’, nu har vi udviklet en endnu bedre vindmølle. Eller nu har vi udviklet modellen, der kan sikre, at man kan hive CO2 ud af atmosfæren og få den parkeret i træ- og biomasse, eller hvad det er. Men vi mangler at finde det, der virkelig batter. Rigtigt meget.«

»Og der synes jeg, at man må søge efter den der absorbering. Både til havs og i naturen og på land. Finde den rigtige model. Lagringen af energi, som vil spare CO2-udledning. Sådanne veje ville være fantastiske. Og jeg tror, at det kommer.«

Forbrug: Mindre kød

Forbrug er et vigtigt område, hvis man vil rykke noget klimamæssigt, mener DF. Men det skal ske af sig selv og uden tiltag, der kan opfattes som en straf af borgerne, understreger Peter Skaarup. Selv spiser han sjældent kød, fordi datteren er vegetar. Han vil dog ikke diktere, hvordan andre skal forbruge.

»Slet ikke. Det er op til hver enkelt«.

Han fremhæver, at danskernes kødforbrug er dalene. Sidste år viste en undersøgelse fra COOP, at hver tredje ung i alderen 15-34 år har mindst en vegetarisk dag om ugen. En lignende undersøgelse fra april 2018 viste, at 39 procent af danskerne havde skåret på deres forbrug af kød, fjerkræ og fisk de seneste fem år.

Selv om Peter Skaarup begejstret bakker op om dem, der vil skære ned på kødforbruget, skal man ikke forvente grøntsagsdeller til kommende DF-arrangementer.

»Det vil jeg ikke love,« siger han. Der skal nemlig ikke være nogen »bussemand«, der med løftet pegefinger dikterer, at danskerne skal spise mindre kød. I stedet skal der også på dette område forskes mere. Peter Skaarup siger, at man fra politisk hold skal »promovere det gode eksempel« og »præmiere forskningen«.

»Det er det, vi kan påvirke herindefra, tror jeg,« siger han.

– Hvordan får vi de sidste med, som ikke kommer af sig selv?

»Det er ikke sikkert, at vi får dem med.«

– Har vi råd til det klimamæssigt?

»Det mener jeg, at vi har.«

Dansk Folkeparti er imod afgifter. Det risikerer at få en social slagside, og man vil ikke risikere at skabe »bad will« og utilfredshed hos borgerne, mener partiet. Bilafgifter er dog en undtagelse. Dem skal vi både bevare og formentlig også øge, siger Peter Skaarup. Der er ikke den samme risiko for modstand hos befolkningen.

»Vi har i Danmark vænnet os selv til, at bilen er et dyrt forbrugsgode. Her har vi allerede høje afgifter. Så en miljøsvinende bil skal have forholdsvis højere afgifter end den ikkemiljøsvinene bil. Det er totalt logisk for danskerne.«

Omvendt vil det ikke være logisk at indføre afgifter på klimabelastende fødevarer, såsom kød. Det vil nemlig være en »straffeekspedition og mindske forståelsen for det gode, der er i gang«, siger han.

Landbrug: Mere kød

Selv om den enkeltes forbrug gerne må komme ned, skal det danske landbrug ikke nødvendigvis producere mindre kød.

Efterspørgslen på kød stiger, og den skal vi ikke holde os tilbage fra at efterkomme, siger Peter Skaarup. Men først betoner han vigtigheden af, at den enkelte forbruger køber dansk kød og grønt og støtter det danske landbrug. Også hvis det er mindre klimabelastende at importere den end at producere den i et dansk drivhus, siger han.

»Jeg tror på, at der er ved at ske et kæmpe skifte. Om kort tid bliver der tale om, at der vil være mindre CO2-udledning ved at købe det i Danmark. Hvis forbrugerne reagerer nu, kan man være med til at lægge et pres (på landbruget, red.).«

Inden vi går videre til at tale om landbrugets ansvar, vil Peter Skaarup dog gerne komme med et forbehold for sine udtalelser.

»Jeg skal også lige sige, at jeg er jo ikke totalt klimaordfører eller noget i den stil. Jeg er ikke meget … Jeg har ikke faglighed på det her område.«

– Men det er i orden med dig at tage dette interview?

»Ja ja, selvfølgelig. Ellers havde jeg ikke sagt ja til det.«

Når det kommer til landbrugsområdet er der »ingen tvivl« om, at det spiller en rolle for klimaet, mener DF. Hvis partiet fik 90 mandater efter det kommende valg, ville forsigtighed dog præge deres politik på landbrugsområdet. Det er vigtigt at huske, at der er »grænser for, hvor meget vi kan gøre i Danmark«, hvis efterspørgslen på kød stiger på globalt plan, siger Peter Skaarup. Derfor skal vi ikke stoppe med at producere kød i Danmark. I stedet skal den enkelte forbruger træffe valget selv, mener Dansk Folkeparti.

Mens Peter Skaarup bakker op om, at den enkelte forbruger sænker sit kødforbrug, er det vigtigt, at landbruget kan udnytte muligheden for at efterkomme en øget efterspørgsel på kød. Danmark skal »ikke nødvendigvis« producere mindre kød, og hvis »kødet er bæredygtigt, skal vi ikke producere mindre«, siger han.

– Men hvad skal der konkret ske med landbruget?

»Jeg kan lige sige, at det, jeg har noteret ned, er, at vi skal hjælpe landbruget til at blive CO2-neutrale. Og vi skal sørge for, at pesticider og sprøjtemidlers belastning af miljøet gøres mindre, og at vores fødevarer og dyrkningsmetoder er i orden. Det er det, jeg har noteret.«

Energi: Ja til Nordsøolie

Dansk Folkeparti ser »nogle rigtig fornuftige ting« i vedvarende energi. Derfor er vejen frem at finde flere kilder til vedvarende energi, bygge flere havvindmøller og blive ved med at bore efter olie i Nordsøen.

I 2030 udløber en bindende aftale, som et flertal i Folketinget har indgået med olieselskaberne om boring af olie i Nordsøen. Står det til Dansk Folkeparti, skal det ikke nødvendigvis ophøre lige foreløbigt.

»Indtil der ikke er mere energi at hente, og så længe det er rentabelt,« siger Peter Skaarup.

Selv om aftalen har mødt kritik fra blandt andre Kirsten Halsnæs, der er medlem af FN’s klimapanel IPCC, skal man fortsat bore efter olie, siger Peter Skaarup.

»Ellers ville vi dels pålægge danskerne en kæmpestor regning. Det ville være milliarder af kroner, som vi skulle finde et andet sted. Og dels ville vi egentlig bare kunne se på, at de, der skal købe den her form for energi, at de så bare ville købe den i Saudi-Arabien eller Qatar.«

Derfor skal man i Danmark i stedet fokusere på internationale klimaaftaler, siger Peter Skaarup.

Transport: Betalingsring uden betaling

Også på transportområdet er svaret på løsningen mere forskning, mener Dansk Folkeparti. I sin åbningstale til Folketinget i oktober sidste år sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at alle nye biler i Danmark i 2035 skal være »en eller anden form for nuludledningsbil«. I 2030 skal der ifølge regeringens planer være over en million hybrid-, el- eller tilsvarende grønne biler i Danmark.

»Der har regeringen skudt ved siden af, synes jeg,« siger Peter Skaarup, inden han rejser sig for at lede efter sit talepapir.

»Der er det der med batterierne. Der er et problem med batterierne.«

Han læser højt fra papiret:

»El- og hybridbiler har stadig ikke god nok rækkevidde til, at vi kan udfase diesel- og benzinbiler lige nu. Det skal komme og skal ske ved, at vi præmierer det økonomisk,« siger Peter Skaarup.

Derfor er vejen frem for det første mere forskning, sådan at klimavenlige alternativer styrkes, dernæst at tilpasse afgifterne. Et andet vigtigt punkt for Dansk Folkeparti er at få færre biler i storbyerne. Derfor skal man bygge flere parkeringskældre i nærheden af byen. Så kan borgerne cykle eller bruge offentlig transport den sidste bid af vejen, siger Peter Skaarup.

»Det skulle vi have lavet for mange år siden. Uanset klimaudfordringen.«

– Der var jo et forsøg med en betalingsring, som ikke var så vellykket.

»Der skal vi passe på, at vi ikke skyder os selv i foden. Der straffer man nogen. Det var sådan, det blev opfattet. Vi skal belønne den gode adfærd – ikke straffe den dårlige adfærd.«

valgtest 2019 hvilket parti skal jeg stemme på
Læs også

 

Serie

Klimavalget

I foråret venter et folketingsvalg og en valgkamp, der mere end nogensinde vil være præget af spørgsmålet om den grønne omstilling. Information tager i en ny serie fat i de 10 partier, som står til at komme i Folketinget efter valget, og beder dem svare på, hvad de vil stille op på de fem vigtigste områder: landbrug, transport, energi, forskning og forbrug.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
  • Kurt Nielsen
Gert Romme og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Frede Jørgensen

Indvandrere er skyld i klimaproblemer.

Eva Schwanenflügel, Runa Lystlund, Hanne Ribens, Karen Grue, Torben K L Jensen, Katrine Damm, Trond Meiring, Thomas Tanghus og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nå, det var ikke så svært at finde aprilsnarren.

Eva Schwanenflügel, Liselotte Paulsen, Karen Grue, Steen Obel, Nis Jørgensen, Jan Weber Fritsbøger, Susanne Kaspersen, Torben K L Jensen, Caspar Christiansen, Gert Romme, Ervin Lazar og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Vi må vide mere om hvad der virker lyder det fra partiet (DF) der udelukkende fører politik på mavefornemmelser og udgangspunkt i "folkestemningen" hvad det så end er for en ting.

Eva Schwanenflügel, Steen Bahnsen, Hanne Ribens, Jan Weber Fritsbøger, Jens J. Pedersen, Steffen Gliese, Katrine Damm, Gert Romme og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Dansk Folkeparti ved ikke, hvad der virker.
- Er der meget af den slags i Dansk Folkeparti, som man ikke ved?

Eva Schwanenflügel, Steen Bahnsen, Jan Weber Fritsbøger, Steffen Gliese og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Jeg tror nu, at aprilsnarren er den om EU og elevatorer ;-)

Eva Schwanenflügel, Henrik Leffers, Leo Nygaard, Steffen Gliese, Peder Bahne og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Mogens Birkelund

Endeligt - et parti der er ærlige.
DF erkender, at de ikke ved hvad der virker, og de vil sende problemet til hjørne ved at kalde det forskning.
Der eksisterer allerede en lang række løsninger og teknologier, som kan bringe Danmark et stort skridt nærmere frigørelse fra fossile brændstoffer. Det er politisk mod og vilje der mangler for at få omstillingen til at ske.
Et eksempel – Danmark har renseanlæg som er energiproducerende. Disse anlæg renser spildevandet samtidig med at de producerer både strøm og varme. Andre lande undlader at rense spildevandet tilstrækkeligt, da det bruger for meget strøm.
Det er både en forpligtelse og en stor mulighed Danmark står overfor. Vi kan skabe store demonstrationsprojekter, så vi kan skabe flere vind lignende eksport eventyr.

Skaarup sparer energi ved ikke at barbere sig.
Han tager nok ikke elevatoren af samme årsag.

Holger Skjerning

Jeg vil lade som om, klimaudspillet IKKE er en aprilsnar:
Forskning i klimavenlige energier ??? - Det er valgflæssk: Vi ved stort set alt om alle energiformer:
De fossile vil alle af med pga. CO2-udslippet. Det er olie, kul og naturgas.
De to store stabile, CO2-fri energier er vandkraft og kernekraft. Dem er der flere hundrede af, og man har forskellige modeller at vælge imellem. Især kernekraftn kan mangedobles i verden.
Biomasse (affald, træ, flis, træpiller) bør udnyttes, så energien ikke går til spilde. I Danmark kan biomasse levere op til ca. 20 % af energien. Næsten CO2-neutralt, men forskelligt i forskelle lande. Se REO.dk.
Vindkraft er også 100 % gennemprøvet, og man ved præcis, hvad vindmøller kan og ikke kan.
Solceller kan muligvis forbedres nogle få procent, men der hentes ikke meget ved forskning.
Både vind og sol kræver næsten 100 % backup fra stabile energikilder.
Geovarme kan nogle steder i Verden bidrage mere end nu. Det kræver lokal forskning i mulighederne.
Energi fra thorium forskes der i i Danmark. Og her kunne indsatsen øges, hvis DF sørger for støtte til udviklingen!
Forskning i lagring af el-energi: Man kan stort set ikke lagre (gemme) el-energi fra perider med sol og vind til vindstille og solfattige perioder. Her kan forskning på langt sigt muligvis forbedre teknikken. Batterier, pumpelagre og stenlagre er foreslået. - Den eneste måde, der virker, er i lande med vandkraft: De kan skrue ned for vandet, når det blæser. Men det er vand, de gemmer, - ikke el-energi!!!
Lykkes det at gemme el-energi tilstrækkelig billigt, kan det redde lande som Danmark, der bygger langt flere vindmøller, end vi kan udnytte effektivt. Og det er dyrt!

Steen Bahnsen, Kristian Spangsbo og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

som jeg ser det er det aldeles ligegyldigt hvad DF siger,
vi ved jo godt at det er snak som skal få DF til at fremstå positivt og dermed få nogen til at stemme på dem,
men vi ved jo at når DF handler/bruger deres stemmer i folketinget er der helt andre dagsordner,

hvordan kan nogen tro på at DF vil gøre noget positivt, de spiller skuespil og simulerer socialt sindelag ved at uddele godbidder til udvalgte grupper,
men sikrer samtidig at der føres en modsatrettet politik ved at holde de borgerlige i regering, et eksempel er ældrechecken, desværre for folkepensionisterne har de borgerlige regeringer lavet forringelser i stigningstakten på folkepensionen og førtidspensionen som medfører at pensionisterne de facto er blevet fattigere af DFs indflydelse, men på trods heraf har ældrechecken skaffet DF stemmer,
og så er der jo andre som DFs indflydelse er gået langt værre ud over,
så vi kan forvente at det stadigvæk også vil gå ud over klimaet, sålænge DF har indflydelse,
reelt er der kun venstrefløjen at stemme på hvis man synes man vil stemme for klimahensyn, de andre er simpelthen uærlige når de forsøger at fremstå miljøvenlige, og på det område er S også et borgerligt parti,
faktisk kan man kende ægte miljøengagement på om partiet taler om at holde hjulene i gang, skabe vækst, sætte gang i økonomien osv, det betyder nemlig at man ignorerer, at overforbrug er årsagen til problemet,
og man kan derfor ikke forvente nogen form for kursskifte selv om vi er på vej med fuld fart imod katastrofen
så lyt aldrig til hvad politikerne siger, men vurder dem på hvad de gør.

Eva Schwanenflügel, Steen Bahnsen og Christian Nymark anbefalede denne kommentar
Peter Høivang

Vi ved da godt hvad der virker på energiområdet.

Det er den energikilde der udleder lige så lidt co2 som en vindmølle, er stabil som et kulkraftværk og kræver langt færre menneskeliv en f.eks solkraft, vindkraft, biobrændsel osv.

Det er den energikilde som ipcc vil have en markant udbygning af.

Atomkraft

Kilder

Dødsfald pr kwh
https://en.m.wikipedia.org/wiki/Energy_accidents

https://ourworldindata.org/what-is-the-safest-form-of-energy

IPCC og atomkraft

https://www.powermag.com/press-releases/ipcc-confirms-need-for-low-carbo...

http://www.sfen.org/nuclear4climate/ipcc-report-more-nuclear-power-is-ne...

Co2 udledning pr energikilde inklusiv mining og opførelse af værket/vindmøllen

https://en.m.wikipedia.org/wiki/Life-cycle_greenhouse-gas_emissions_of_e...

hvis det her ikke er en aprilsnar, så handler det vel om, at Dansk Folkparti kommer ind som nr sjok på det her spørgsmål
og så er det jo smart at sige, at vi ikke ved, hvad der virker---æh
mon ikke det er DF, som har sovet i timen og bruger som undskyldning, at vi ikke ved, hvad der virker.
Vi ved jo, hvad der virker.
Og vi behøver ikke atomkraft. gudskelov.

Eva Schwanenflügel, Steen Bahnsen og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar

DF ved kun at på én eller anden måde er muslimer det største klimaproblem. Man skal bare lige komme til enighed om hvilke anti-fakta der bedst kan bruges til at piske en stemning op. Søren Espersens bud er helt sikkert noget med Hamas, Martin Henriksen er mere til at de ikke spiser nok svinekød.

Eva Schwanenflügel og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

"Der skal forskes mere, for det er endnu for uvist, hvad »der virkelig batter«, siger Peter Skaarup"

Jeg husker nu en forsker (husker desværre ikke navnet), der sagde:

"Alt det der med at holde op med at spise rødt oksekød, det batter cirka ingenting. Den CO2 koen prutter og bøvser ud kommer fra dens foder, og den CO2 cirkulerer rundt i atmosværen og er med til at dyrke nyt foder. De to virkelig vigtige ting, man skal gøre, er:
1. Stop med at hive fosilt brændstof op af jorden.
2. Begræns udviklingen i befolkningstal." (frit efter hukommelsen)

ad. 1: Her har vi vist efterhånden en hel god håndfuld forskellige teknologier, der kan hjælpe.
ad. 2: Udbred prævention, og giv de unge kvinder uddannelse. Og - nå ja - fair trade samhandel med fattige lande, så uligheden mellem lande bliver mindre.

Rolf Andersen

Atomkraft tja-tja bum-bum.

I hvert fald synes jeg det var besynderligt, at Tyskland besluttede - efter Fukoshima - at nedlægge ellers velfungerende A-kraftværker til fordel for at grave efter mere kul og bygge flere kulkraftværker.

Jeg mener: når man nu HAR bygget et A-kraftværk, hvorfor så ikke anvende det, indtil det er udtjent? Så mange jordskælv og tsunamier er der vel heller ikke i Tyskland?

Holger Skjerning

Man kan også spørge Karen G mere præcist: Kan du nævne andre energikilder end vandkraft og kernekraft (= atomkraft), der er næsten CO2-fri og kan levere el/energi, når det ikke blæser, og solen ikke skinner. Nævnt bare et par stykker!
Jo, der er biomasse og geotermisk energi, men de kan ikke forsyne verden med tilstrækkelig energi.

Runa Lystlund

Frede Jørgensen.
Tror du det er fordi udlændinge prutter for meget.

Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Frede Jørgensen.
Tænk engang. Udlændinge, der løser vind, kunne således med den rigtige teknik og værktøj blive brugt til indsamling af gas til opvarmning. En hver kunne have en kompressor og en dunk til opbevaring af gassen. Fra at være en byrde for det danske samfund, kunne vi indvandrere blive et tilskud. Man bliver nød til at se på mulighederne.

Til gengæld mener jeg, at enkelte DF medlemmer udgør en betragtelig visuel forurening i Danmark. Min mor har altid fortalt os børn, at udseende ikke er alt, og det det er det indre, der tæller. Her må jeg så sige, at jeg heller ikke altid kan få øje på DFerenes indre skønhed.

Jan Weber Fritsbøger

tag hovedet under armen og udskift den sorte fossilenergi med et reelt endnu værre alternativ nemlig atomkraft, pyt da med at det skaber farligt affald som der faktisk ikke er fundet sikre løsninger på,
atomkraft er for de energigrådige den rigtige løsning, simpelthen fordi den i teorien kan levere store mængder energi uden klimabelastning,
og man forestiller sig derfor at verden kan fortsætte med overforbrug hvis bare vi bygger nok kraftværker,
men desværre løser atomkraft jo slet ikke et eneste af de øvrige problemer ved overforbruget, og selv om fokus lige nu er på den globale opvarmning så er der altså mange andre grunde til at vi skal dæmpe forbruget,
for eksempel så er der mindre fosfat til rådighed end verdens nuværende forbrug i ca 100 år, og når den sidste fosfat er gravet op er det slut med kunstgødning som vi kender det, og det problem gælder en hel masse ting som vi forbruger for meget af, de fleste metaller for eksempel vil slippe op eller blive så sjældne at vi er nødt til at finde alternativer,
jeg ved selvfølgelig godt at uden for jorden rundt omkring i rummet, er der masser af det hele, eller snarere masser af det meste, men der vil gå flere århundreder inden vi kan udnytte bare lidt af det potentiale, hvis det nogen sinde sker,
og jeg tror for eksempel ikke at man kan finde fosfat på månen, og da slet ikke i de mængder vi forbruger det, og uanset hvad vi faktisk kan finde så er omkostningerne jo astronomiske sammenlignet med minedrift på jorden,
altså vil vi stadig ikke kunne frådse med resurserne som vi gør nu, det er under alle omstændigheder snart slut, og vi lyver for os selv hvis vi tror vækst vil være muligt i fremtiden.

Eva Schwanenflügel, Steen Bahnsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

i øvrigt bidrager atomkraft også til den globale opvarmning, godt nok ikke med co2 men med varme, men ok det gør selv vindmøller men bare slet ikke i samme målestok som atomkraft.

Jan Weber Fritsbøger

til Holger Skjerning bølgeenergi, strømturbiner i havet, vindenergi fra drager, sidstnævnte er lidt problematiske godt nok er der luftlag hvor det altid blæser men i praksis vil det jo være farligt for fly med drage "snoren/kablet " er jo ikke alle fly som holder sig til korridorerne,
hvad mener du med tilstrækkelig energi ? at vi bare skal kunne fortsætte med vækst og dermed øget energiforbrug, eller kan vi nøjes med det overforbrug vi har nu i vores del af verden, så kun de fattige får vækst i fremtiden, ??

Jan Weber Fritsbøger

glemte transmission af energi fra satellitter, muligt men måske for farligt, både for fly, og for levende væsener på overfladen hvis transmissionen kommer ud af kurs

Peter Høivang

@ Jan
Spændende input du kommer med.

Du skriver at atomkraft er et værre alternativ end fosil energi. Det kan jeg slet ikke forstå og det vil jeg gerne se nogle kilder på, hvis du har?

Det er fakta, at den fosile energiproduktion dræber 100 tusinder hvert evig eneste år - det gør atomkraft ikke.

Det er fakta, at affald/udledning fra den fosile energiproduktion sker ukontrolleret og dermed udleder tonsvis på tonsvis af co2 ud i atmosfæren. Udover alle de fine partikler der slår mennesker ihjel.

Affald fra atomkraft er ubrugt brændsel, som man i mange år har opbevaret sikkert uden fare for natur og mennesker.

At atomkraft giver meget, stabil co2 neutral strøm har du ret i og det kan være med til, at øge vores udnyttelse af jorden og øge vores forbrug, men det gør alt strøm jo! Som minimum bør vi erstatte kulkraftværker, oliekraftværker og biobrændsel med atomkraft.

Jeg vil gerne opfordre til, at vi diskuterer med kilder, så jeg kan tilegne mig ny viden på området, ellers bliver det bare følelser vi diskuterer og det er da også sjovt, men bare ikke en kilde til brugbar viden.

Bemærk, at mine kilder ikke er fra pro atomkraft hjemnesider osv.

Runa Lystlund

Holger Skjerning.
Vedrørende strømturbiner i havet. Jeg kender en ingeniør, der har arbejdet intenst med denne teknologi. De har haft store problemer med de tekniske anlæg på grund af anlæggenes fastgørelse i havbunden, hvis de ikke skal være stationære. Havet er en kraftfuld partner. Der er lavet tekniske anlæg, der er mere stationære, andre steder.