Læsetid: 7 min.

Demokratiske virksomheder er ikke bare en sympatisk tanke. De er også en økonomisk succes

Selskaber, der ejes af forbrugere, medlemmer eller foreninger er mellem 9 og 38 procent mere produktive end andre virksomheder, viser en ny kortlægning fra tænketanken Demokratisk Erhverv. Alligevel grundlægges der ganske få selskaber med demokratisk ejerskab i Danmark. Der er brug for, at politikerne skaber bedre vilkår, mener tænketanken
I serien ’Vi tager økonomien tilbage’ besøgte vi sidste år Ekseskolens Trykkeri på Nørrebro i København, der er et eksempel på en af de mange demokratiske virksomheder i Danmark. Ny kortlægning viser nu, at denne type virksomheder er en succes. 

I serien ’Vi tager økonomien tilbage’ besøgte vi sidste år Ekseskolens Trykkeri på Nørrebro i København, der er et eksempel på en af de mange demokratiske virksomheder i Danmark. Ny kortlægning viser nu, at denne type virksomheder er en succes. 

Anders Rye Skjoldjensen

7. marts 2019

Når såkaldt demokratiske virksomheder bliver fremhævet positivt, sker det ofte ud fra et ideologisk synspunkt: Nemlig at det er godt, at den økonomiske magt fordeles på flere hænder, og at virksomhederne har ansvar for andre end sig selv.

Men nu viser det sig, at virksomheder, som ejes af medlemmer, forbrugere eller foreninger ikke blot har et sympatisk formål. De er ofte også økonomiske succeshistorier.

Det viser en ny kortlægning fra tænketanken Demokratisk Erhverv, som blev stiftet sidste år, og som arbejder for at synliggøre og kortlægge demokratiske virksomheders bidrag til den danske økonomi.

Nogle af de største og mest kendte demokratiske virksomheder i Danmark er Coop, Arla og OK Benzin. Men faktisk findes der mindst 18.605 erhvervsdemokratier i Danmark, viser kortlægningen, der for første gang kan vise hele sektorens omfang i Danmark. Tilsammen står de demokratisk ejede virksomheder for otte procent af danske virksomheders egenkapital.

Men det virkelig opsigtsvækkende er, at virksomhederne og deres medarbejdere generelt er 9, 13 og 38 procent mere produktive end klassiske virksomheder, alt efter om man måler produktiviteten i bruttofortjeneste, ordinært resultat eller resultat efter omkostninger som skat pr. årsværk. Med andre ord: Der er god økonomi i det.

Dermed bliver »myten« om demokratiske virksomheder som uproduktive »slået fuldstændig ihjel«, mener Magnus Skovrind, der er udviklings- og kommunikationsdirektør i Demokratisk Erhverv.

»Almindeligvis har man talt om disse virksomheder som nogle, der ikke er konkurrencedygtige. Men det, vi kan se, er, at de kan klare sig fuldstændig på vilkår, og endda bedre målt på produktivitet pr. medarbejder,« siger han.

Det høje produktivitetstal skyldes blandt andet, at demokratiske virksomheder er overrepræsenterede i mere produktive brancher som industri og forsyning.

Vægter man for den skæve branchefordeling blandt demokratiske virksomheder, fremgår det, at der stort set ingen produktivitetsforskelle er mellem klassiske og demokratisk ejede virksomheder. Undtagelsen er dog produktiviteten i resultat pr. beskæftiget årsværk, som er knap ti procent højere.

Derudover viser kortlægningen, at demokratiske virksomheder generelt investerer lidt mere af deres omsætning end øvrige virksomheder.

»Jeg vil sige, at det er en forsigtig konklusion, for det er første gang, vi har kortlagt sektoren. Men det ser jo ud, som om der kunne være nogle økonomiske fordele for Danmarks nationaløkonomi, hvis vi fremmer den her sektor.«

Hvad er en demokratisk virksomhed?

  • Demokratisk Erhverv definerer en demokratisk virksomhed som en uafhængig erhvervsdrivende organisation, der ifølge vedtægterne styres af en demokratisk forsamling – tilnærmelsesvist efter princippet ’ét medlem, én stemme’.
  • Eller hvor minimum halvdelen af styringen og/eller ejerskabet kan ledes tilbage til denne demokratiske forsamling.
  • Medlemmer kan være organisationer, producenter, forbrugere og andre privatpersoner, og medlemskabet skal være relativt åbent.

I Dansk Industri (DI), som er erhvervsorganistion for omkring 10.000 danske virksomheder, er man glad for kortlægningen. Den viser »bestemt, at der er en lang række succesfulde virksomheder, som man kan karakterisere som demokratiske virksomheder«, siger direktør Kent Damsgaard.

»Men det, man ikke kan sige noget om ud fra kortlægningen, er, om denne ejerform generelt er bedre end andre ejerformer. Men alt i alt er det godt, at demokratiske virksomheder får en plads i diskussionen,« siger direktøren.

Demokratisk Erhvervs kortlægning baserer sig på data fra Danmarks Statistik, som kun har produktivitetsdata for 5.864 ud af de mindst 18.605 demokratiske virksomheder, som tænketanken har optalt. Kortlægningen viser derfor ikke det fulde billede af erhvervsdemokratiet i Danmark.

Kortlægningen er lavet i samarbejde med analysebureauet Analyse og Tal – der er en demokratisk virksomhed.

Danmark er bagud

Egentlig er Danmark et af andelstankens hjemlande, og ejerskabsformen dateres helt tilbage til 1866, hvor den første danske forbrugsforening, Thisted Arbejderforening, blev stiftet.

Men mens der lige nu skyder nye demokratisk ejede virksomheder op overalt i Europa, er »den erhvervsdemokratiske bølge skyllet forbi Danmark«, mener Magnus Skovrind.

»Især i Sydeuropa, hvor de har været hårdt ramt af krisen, er man lykkedes med at lave nye selskaber ejet af medarbejdere. Vi har også set en stor vækst af demokratiske selskaber i lande som England og Frankrig. Men kigger vi på Danmark, kan vi se, at der nærmest ikke bliver oprettet nye selskaber, der er demokratisk styret,« forklarer han.

– Hvordan kan I se det?

»I vores kortlægning er langt de fleste demokratiske virksomheder af ældre dato.« 

Det bakkes op af Cooperate Europes undersøgelse fra 2013, der er den seneste systematiske undersøgelse af nye kooperativer og andre demokratiske virksomheder. Den viste, at der i samme år var oprettet 7.500 demokratiske virksomheder i Italien, 600 i Belgien, 500 i Sverige og kun 20 i Danmark. 

Nye kooperativer i 2013

Den nyeste undersøgelse af europæiske kooperativer viser, at Danmark er bagud, hvad angår opstart af nye demokratiske virksomheder.

Kilde: Cooperative Europe.

– Er det ikke bare, fordi vi har så mange demokratisk ejede virksomheder i Danmark i forvejen, at der ikke oprettes flere af dem?

»Nej, det er stik modsat. Når der er mange, burde der komme flere til. Problemet er, at selskaberne har glemt deres arv og først for nylig er gået sammen for at fremme den fælles sag. Og det skyldes jo, at demokratiske virksomheder ikke behandles på lige vilkår. De familieejede selskaber og fondene har jo allerede fået særlige skattefordele.«

Italien, Frankrig og Storbritannien er alle kendetegnet ved at være lande, der har en lovgivning, hvor demokratiske selskaber har en særlig selskabsform og en særlig lovgivning. I Danmark derimod har vi stort set ingen lovgivning på området, og de demokratisk ejede virksomheder er i stedet underlagt samme lovgivning som andre selskaber.

I forbindelse med rapporten har Demokratisk Erhverv desuden gennemgået de erhvervspolitiske udspil, der er kommet fra de politiske partier fra Christiansborg, og som var gældende i 2018. Her er erhvervsdemokrati og kooperativer ikke nævnt med ét eneste ord.

»Det viser altså, at Christiansborg slet ikke har haft blik for området på samme måde, som man har set i andre lande. Men vores hovedpointe er, at man bliver nødt til at arbejde med det her politisk, hvis man vil fremme sektoren,« siger Magnus Skovrind.

Tre tiltag

Demokratisk Erhverv peger især på tre områder, hvor der er barrierer for demokratisk ejede virksomheder, og hvor man kunne tage fat politisk.

For det første er der mangel på viden i og hjælp fra det offentlige, hvis man vil oprette en demokratisk virksomhed eller vil omdanne en eksisterende virksomhed til denne type ejerform.

For det andet er der spørgsmålet om beskatning. Generationsskatten er netop blevet lempet for familieejede selskaber, så det er billigere at overdrage sin virksomhed til et familiemedlem. Inden jul blev der desuden fundet et flertal for, at der skal være skattefordele ved at overdrage en virksomhed til en erhvervsdrivende fond. Men vil man overdrage en virksomhed til demokratisk ejerskab, er der en højere skat.

Og sidst, siger Magnus Skovrind, er det svært for demokratiske virksomheder at få adgang til ny kapital.

»Demokratiske virksomheder har simpelthen brug for lånemuligheder, for de udvander det demokratiske ejerskab, hvis du vælger at sælge dele til investorer.«

For at fjerne nogle af disse barrierer for de demokratiske virksomheder foreslår Demokratisk Erhverv at ligestille generationsskifte rent skattemæssigt, at der oprettes et særligt kontor for demokratiske virksomheder i Erhvervsministeriet, og at der indføres et særligt spor under vækstfonden eller en selvstændig offentlig låneinstitution til vækstprogrammer og iværksætteri for demokratiske selskaber.

Hos DI har Kent Damsgaard kigget på Demokratisk Erhvervs tre politiske anbefalinger. Han synes, at det er vigtigt at have for øje i fremtiden, om man spænder ben for erhvervsdemokratiet i Danmark.

»Det, jeg tager med mig, er, at vi også skal være opmærksomme på, at erhvervsfremmesystemet rummer alle ejerformer, herunder også det demokratisk ejede. I erhvervsfremmesystemet ligger også rådgivning om generationsskifte, og det ligger også i tiltagene. Tænker vi demokratiske virksomheder ind her også? Det vil jeg tage med mig som et andet opmærksomhedspunkt.«

Bæredygtigt erhverv

Spørger man Demokratisk Erhverv, er det ikke kun de demokratiske virksomheders økonomiske succes, der giver grund til at skabe politiske fordele for dem. Ifølge tænketanken leverer denne type virksomheder også svar på nogle af den globale økonomis udfordringer.

»Lige nu sætter befolkninger i hele verden stort spørgsmålstegn ved, om erhvervslivet og vores økonomi kan fungere på de præmisser, vi har sat på for dem i dag. Herhjemme har vi oplevet store skandaler i selskaber som for eksempel Danske Bank, og i resten af verden spørger mange borgere sig selv, om enkelte virksomheder sidder på for meget magt,« siger han.

Til dette leveres der fra politisk hånd forskellige løsninger: Donald Trump i USA foreslår handelsrestriktioner, Magrethe Vestager i EU foreslår strengere regulering, og Labour i Storbritannien foreslår nationalisering.

»Men måske er der en fjerde vej. Nemlig at fremme nogle selskaber, der har den demokratiske kontrol indbygget i forvejen, og som er bygget til at understøtte de lokalområder, de er i, om det så drejer sig om forbrugere eller medarbejdere,« siger Magnus Skovrind.

Nu har Demokratisk Erhverv kortlagt størrelsen på sektoren. I fremtiden planlægger tænketanken at undersøge flere aspekter af det demokratiske erhverv – for eksempel om de demokratiske virksomheder generelt lever længere eller kortere end andre virksomheder, hvor meget de leverer tilbage til samfundet og deres klimabidrag.

Læs også
Serie

Vi tager økonomien tilbage

Økonomien er taget fra os. Vi forstår den ikke og har ikke magt over den. Og når vi ikke forstår økonomien, kan vi ikke stille dem, der har magten over den, til regnskab – endsige forandre den.

Seneste artikler

  • S åbner for at gøre det lettere at være demokratisk virksomhed efter et valg

    3. maj 2019
    Der er udsigt til bedre vilkår for demokratiske virksomheder, hvis regeringsmagten skifter efter et kommende folketingsvalg, lyder det fra Socialdemokratiet. Partiet er blandt andet positive stemt over for at kigge på skattefordele og en ny selskabsform til demokratiske virksomheder
  • Nyt udspil: Enhedslisten vil lette skatten for demokratiske virksomheder

    2. maj 2019
    Med et nyt udspil vil Enhedslisten gøre livet lettere for demokratiske virksomheder. Det skal blandt andet ske ved at give en skatterabat til virksomhedsejere, der vil overdrage deres virksomhed til medarbejderne. Ifølge økonom kan differentieret skat være konkurrenceforvridende
  • Nyt forslag om otte tiltag skal sikre mere åbenhed om ministeriers beregninger

    26. februar 2019
    Det er for besværligt at få dokumentation og beregninger fra ministerierne om konsekvenserne af politiske udspil, mener SF og Enhedslisten. Derfor foreslår de otte konkrete punkter, der skal føre til mere gennemsigtighed. Økonom mener, at der er brug for mere åbenhed, men peger på, at forslaget vil pålægge ministerierne en stor arbejdsbyrde
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • lars søgaard-jensen
  • Vibeke Døssing
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Ejvind Larsen
  • Kurt Nielsen
  • Steffen Gliese
  • Anne Eriksen
lars søgaard-jensen, Vibeke Døssing, Bjarne Bisgaard Jensen, Ejvind Larsen, Kurt Nielsen, Steffen Gliese og Anne Eriksen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Endnu en besindelse på det, der har gjort Danmark til et særligt land med egne løsninger på de opgaver, samfundet stilles overfor.

lars søgaard-jensen, Hanne Ribens, Alvin Jensen, Ejvind Larsen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Christian Larsen

Hvorfor er der er brug for bedre vilkår for denne slags virksomheder, når de er 9-38% mere produktive end andre virksomheder.

Det virker lidt useriøst.

Steffen Gliese

Fordi gældende lov, Christian Larsen, på en række punkter modarbejder oprettelsen af flere demokratiske virksomheder.

kjeld jensen, lars søgaard-jensen, Kurt Nielsen, Alvin Jensen, Jesper Sano Højdal, Egon Stich, Vibeke Døssing og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Christian Larsen

Det jo ikke korrekt Steffen Gleise.

Der er adskillige virksomheds former, som kan oprettes til dette formål.

Men hvis det skal være gratis og risikofrit, så har du selvfølgelig ret i at der er problemer.

Det lyder som en farbar vej til skabe lokal produktion i udkantsområder, og som en mulighed for at sprede økonomiske gevinster bredere ud. Lidt til mange i stedet for meget til få.
Men hvis ikke vi hurtigst mulig får vores energiforbrug og produktion af ikke genanvendelig affald, forurening, under kontrol, er det nytteløs.
Så spørgsmålet er lige så meget, om det er muligt at løse vores grundlæggende eksistentielle problemer ad den vej, eller om det set fra vor mest påtrængende problem, de menneske skabte klimaændringer, blot er gammel vin på nye flasker.

I Danmark har vi demokrati. Dvs. hvis vi ser bort fra, at i den trediedel af vores tid, hvor vi befinder os på arbejde, er det ikke tilfældet. Her bliver vi ledet og fordelt jf. Hovedaftalens §4. Tanker om en seriøs implementering af demokrati på arbejdspladserne må imødeses som et civilisatorisk fremskridt. Information kunne overveje at lave en artikelserie om dette - gerne inkluderende en reportageudflugt til Mondragon i Baskerlandet, hvor klodens største kooperativer befinder sig.

Steffen Gliese, Kurt Nielsen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Michael Friis

"Nye kooperativer i 2013" er det virkelig den nyeste statistik man kan finde? Interessant der kun var 20 nye i 2013 til sammenligning blev der i DK registeret 17.600 nye virksomheder. (jf Dansk Erhverv)
Måske er forklaringen, at kooperativer ikke er en succes og at det ikke fungerer.
Er Arla en demokratisk virksomhed? Muligvis af navn men ikke af gavn.

@Steffen Gliese, på hvilke punkter - sådan helt konkret - er det at "..gældende lov .. på en række punkter modarbejder oprettelsen af flere demokratiske virksomheder"?

@Steen Obel, jeg kan ikke se, at der i Danmark eksisterer formelle forhindringer for, at interesserede stifter kooperativer.

Hvor ville det være befriende, om flere af de meget ivrige kommentatorer gjorde noget aktivt med alle deres gode idéer!

Der er jo grundlag for at kigge på CVR-nr. Når det økonomisk er gået galt for et CVR-nr er det typisk bedre at lukke firmaet en prøve at betale gælden. Det skyldes at det er ApS og IV's firmaer der ikke hænger på den økonomiske del af gælden til samfundet. Måske skulle der være større respekt omkring uddeling af CVR nr og større uddannelse eller kursus for at starte et CVR nr.. Bankerne burde garantere A-skat og moms.