Læsetid: 5 min.

DF-toppen balancerer på kanten af det hurlumhej, de selv flygtede fra for 24 år siden

Toppen i Dansk Folkeparti, der selv brød ud af anarkiet i Fremskridtspartiet, er begyndt at opføre sig næsten lige så parlamentarisk uberegneligt som Mogens Glistrup. Socialdemokratiet har pludselig fået sværere ved at kunne stole på Kristian Thulesen Dahl
Toppen i Dansk Folkeparti, der selv brød ud af anarkiet i Fremskridtspartiet, er begyndt at opføre sig næsten lige så parlamentarisk uberegneligt som Mogens Glistrup. Socialdemokratiet har pludselig fået sværere ved at kunne stole på Kristian Thulesen Dahl

Ólafur Steinar Gestsson

16. marts 2019

Dansk Folkeparti må finde på et nyt slogan. Efter ugens kovending i trafikpolitikken og kortslutning af medieforliget vil det blive svært at gentage den populære parole fra valget i 2015: ’Du ved, hvad vi står for’. Her kort før valget er partiformand Kristian Thulesen Dahl nemlig begyndt at flikflakke i et omfang, så det er blevet umådeligt svært at vide, hvor man har DF’erne i dag. Kursen er blevet groggy og sjældent rådvild.

Faldende meningsmålinger synes at have fået Danmarks største borgerlige parti til at gå i panik: Ugens opsigelse af togfondforliget med de rød-grønne partier, for i stedet og helt ud af det blå at tilslutte sig nogle foreløbigt løse hensigtserklæringer om fremtidige investeringer i endnu mere asfalt, er en dumdristig gambling af Dansk Folkeparti.

De kortsigtede vælgergevinster kan vise sig at være små og de langsigtede omkostninger på Christiansborg betydeligt højere. At bryde et forlig om tidskrævende investeringer i jernbanenettet slider tungt på den parlamentariske pålidelighed.

Men for VLAK-regeringen er opbruddet perfekt. Med god timing har regeringen fået sprængt det forsøgsvise samarbejde mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti og dermed fået skabt alvorlig tvivl om, hvorvidt oppositionen fremover vil kunne stole på Kristian Thulesen Dahl.

Pludselige ændringer i kravene til en ny FM4-kanal som erstatning for Radio24syv har samtidig skabt forvirring om, hvornår man overhovedet kan regne med at have lavet en aftale med DF. Det er sjældent set, at et parti i Danmark begynder at fifle med de juridiske betingelser, når først bekendtgørelsen er sendt i høring. Partitoppen har imidlertid villet være sikre på, at en mediekoncern med rødder i Jylland overtager public service-bevillingen til at sende taleradio i konkurrence med DR.

Aftaler med Dansk Folkeparti gælder kun, indtil de pludselig og helt tilfældigt ikke gør længere. Til gengæld byder et nyt DF-slogan sig til, ’Du ved, hvor vi bor’, for sjældent har man se et politisk parti træde ud af et stort forlig, skifte side og så åbenlyst få tilbudt lokale anlægsprojekter i politikernes egne valgkredse som kontant betaling.

Penge til baghaven

Flere af de prestigeprojekter, som VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti præsenterede onsdag i ’Aftale om et sammenhængende Danmark’, fører direkte hjem til partiets ledelse. Først og fremmest har Kristian Thulesen Dahl sikret sig en ny midtjysk motorvej fra Haderslev og helt op til Give, under ti kilometer fra DF-formandens private bolig, og i tillæg en ny jernbanelinje tæt forbi netop Thyregod – fra Billund til Vejle.

Samtidig har DF-formanden fået sløjfet planerne om en ny togbro hen over den nærliggende Vejle Fjord, hvor de nærmeste naboer var vrede. Togbroen er en del af den tidligere SRSF-regerings timeplan, som skulle have accelereret togtrafikken mellem København og Aarhus, men som DF altså nu har skrottet.

Trofæet med den nye Billundsbane, som Kristian Thulesen Dahl har kæmpet personligt for, er umiddelbart en så samfundsøkonomisk dårlig forretning, at Mogens Fosgerau, der er professor i transportøkonomi ved Københavns Universitet, over for DR vurderer, at »man kunne gøre borgere i Vejle og Billund gladere ved bare at forære dem nogle skattekroner i stedet for«.

Men gaveboden stopper ikke her. DF-transportordfører Kim Christiansen har fået en ny omfartsvej ved Mariager, hvor han i mange år har boet og ejet værtshuset Á Porta. Skønt han rent opstillingsmæssigt hører til i en anden kreds, er også dette hjemstavnsprojekt yderst påfaldende. Vejdirektoratet har tidligere konkluderet, at »der ikke er problemer på rute 555 med hverken kapacitet eller trafiksikkerhed«, og transportminister Ole Birk Olesen (LA) må da også ærligt erkende, at omfartsvejen ved Mariager til 377 mio. kr. reelt har været prisen for at få DF’erne med:

»Dansk Folkeparti havde et ønske om at få det her projekt gennemført. Uden Dansk Folkeparti ville der ikke være flertal for en investeringsplan, og det er klart, at så lytter man omkring bordet til de ønsker.«

Glistrup spøger igen

Finansordfører René Christensen, der i 2017 forsøgte at blive borgmester i Guldborgsund Kommune, har også fået en pokal med hjem fra forhandlingerne: E55 udbygges mellem Sydmotorvejen og Nykøbing Falster. På amerikansk kaldes det for ’bringing home the bacon’.

Problemet for Dansk Folkeparti er blot, at de vejprojekter, som de har fået som betaling for samtidig at droppe togfondens anden fase med hurtigere tog samt de skærpede jyske krav til erstatningen for Radio24syv, ikke vil blive til noget, hvis regeringsmagten skifter. Indrømmelserne kan vise sig at være en ren skrivebordssejr.

Med blik på meningsmålingerne, som tyder på, at Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen må levere nøglerne til Statsministeriet over til S-formand Mette Frederiksen inden for tre måneder, har Dansk Folkeparti kastet sig ud i en hasarderet satsning. På få døgn har Kristian Thulesen Dahl formået at sætte sin troværdighed som forhandlingspartner over styr uden at have fået håndfaste resultater, som han kan være sikker på vil blive føret ud i livet.

Den afgørende politiske kapital, der normalt er uvurderlig på Christiansborg i form af tilregnelighed og troværdighed, har DF-formanden valgt at veksle til symbolske fremtidsmonumenter på hjemegnen.

Gamblingen kan koste ham dyrt, for den lunefulde og utilregnelige attitude vækker minder om Kristian Thulesen Dahls oprindelige forbillede, provokatøren Mogens Glistrup, der på den ene side skabte jordskred og ramasjang med sit protestparti i 1973, men på den anden side aldrig formåede at konvertere populariteten til realpolitisk indflydelse.

Sløjfe på sig selv

Efter valget i 1975 var der rent faktisk borgerligt flertal i Folketinget, men Venstre-statsminister Poul Hartling turde ikke forlade sig på Glistrups nåde og overlod derfor magten til socialdemokraten Anker Jørgensen. Glistrups uregerlighed gjorde Fremskridtspartiet ubrugeligt som parlamentarisk grundlag, og langt senere tog Kristian Thulesen Dahl – der dog undervejs nåede at være formand for Fremskridtspartiets Ungdom – da også konsekvensen af de tumultariske tilstande og var med helt i front, da Pia Kjærsgaard i 1995 stiftede Dansk Folkeparti.

Som skæbnens ironi er historien imidlertid ved at binde sløjfe på sig selv: Kristian Thulesen Dahls politiske kolbøtter i ugens løb har bragt ham tættere tilbage på udgangspunktet. Med taktiske lunser har regeringen snedigt fået lokket ham væk fra strategien om at kunne indtage rollen som ny kongemager i dansk politik. For hvis man ikke kan holde ord og loyalt stå ved sine aftaler i parlamentarisk magtpolitik, kommer man heller ikke til at kunne bruge selv en jordskredssejr til særligt meget endsige et valgnederlag, som Kristian Thulesen Dahl nu står over for.

Toppen i Dansk Folkeparti balancerer på kanten af det hurlumhej, de selv flygtede fra for 24 år siden.

Lars Trier Mogensen skriver politiske analyser i Information og er chefredaktør for nyhedsbrevet /dkpol, som udgives af Føljeton.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • lars søgaard-jensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Bjarne Andersen
  • Gert Romme
  • Runa Lystlund
  • Eva Schwanenflügel
  • Steen Voigt
  • Niels Duus Nielsen
  • Frede Jørgensen
  • Carsten Mortensen
  • Torben K L Jensen
lars søgaard-jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Bjarne Andersen, Gert Romme, Runa Lystlund, Eva Schwanenflügel, Steen Voigt, Niels Duus Nielsen, Frede Jørgensen, Carsten Mortensen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Lars Trier Mogensen

Dansk Folkeparti har opsagt forliget omkring Togfonden inden et valg.

Er det ikke sådan, man forventes at gøre på Christiansborg ??

Frede Jørgensen

Altid god substans i Lars Trier's politiske analyser.

Karsten Lundsby, Hanne Ribens, Torben K L Jensen, Bjarne Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Der er - for en gangs - skyld unøjagtigheder i kommentaren. Det burde ikke være ukendt for Lars Trier, at DF længe har været på vej ud af Togfondsforliget. Reelt har DF hele tiden - også under selve forhandlingerne - indtaget en position, der gjorde, at der med rette kunne rejses tvivl om DF overhovedet var med i forliget.

Under forhandlingerne i 2013-14 bragte DF hyppigt irrelevante emner på banen, fx udbud af jernbanestrækninger, og selv om Kim Christiansen lige så ofte fik at vide, at Togfonden handlede om anlæg, og intet andet, så hørte han ikke efter, men blev ved med sit.

Ligeledes tog han afstand fra jernbanebroen over Vejle Fjord, ny bane Hovedgård-Århus samt elektrificering Vejle-Struer og Ålborg-Frederikshavn.

Mht. Vejle Fjord-broen her argumenterede han med, at den rejsetidsforkortelse broen ville give, ikke var penge værd. Hvis det kun var derfor, at broen skulle anlægges, så havde han sådan set ret. Broen skulle dog tillige forøge sporkapaciteten Fredericia-Århus, og give plads til flere tog end i dag - fx 20 min drift på strækningen samt flere godstog - og den forståelse havde han ikke.

Kim C. mente heller ikke det var nødvendigt med et nyt spor syd for Århus, togtrafikken måtte klare sig med en evt. udbygning Århus-Skanderborg med et enkelt spor - som vist ikke ser ud til at blive til noget. Det gør derimod udbygningen af E45 fra 4 til 6 spor, og det stemte DF for.

Elektrificeringen af de to strækninger afviste DF med, at der var ikke passagerer nok til at kunne forrente investeringen. Miljø- og ressourcehensyn var ham uvedkommende. Også her var han uden forståelse for, at når en bane elektrificeres, så sker der et "trafikspring" - den kortere rejsetid tiltrækker flere rejsende.

Banen til Billund var DF først imod. Mente først, at busser og biler kunne klare opgaven. Så blev det til en letbane fordi det ville borgmesteren i Vejle, hvor Tulle sad i byrådet, gerne have. Da borgmesteren fandt ud af, at hans kommune skulle medfinansiere en letbane, mens en togbane til Billund, den betalte staten, så skiftede først borgmesteren mening - og det gjorde Tulle så også.

Banen kan gøre rentabel hvis der investeres hvad der er fornødent: Den skal elektrificeres, den skal kunne integreres i det øvrige jernbanenet så der kan indsættes direkte tog til/fra Odense/ Esbjerg/Struer/Århus (som er Billund lufthavns geografiske "optageområde"), der skal anlægges et 2. spor Jelling-Vejle for at give plads til flere tog til/fra lufthavnen og til/fra Herning. Endelig skal banen designes til godstog til transport af det gods, som Lego og andre lokale firmaer sender ud i verden.

I stedet anlægges en discountbane - på trods af alt udenvælsk viden og erfaring om hvordan en sådan bane kan blive en succes, både for de mange, der årligt besøger Legoland og det lokale Lalandia, de flyrejsende samt de ansatte i lufthavnen og på Lego. Lokale turistorganisationer forventer, at Billund-området i 2030 vil have 8-10 mio gæster og flyrejsende. Der er altså rigeligt med rejsende til en elektrificeret, integreret Billund-bane, der kører i 20 min drift.

Siden Togfonds-forliget blev indgået i 2014 har DF regelmæssigt lagt afstand til Vejle Fjordbroen og ny bane Hovedgård-Århus samt de to elektrificerede strækninger. Underligt nok er der ikke nogen af de øvrige forligspartier, der har konfronteret DF med hvorvidt partiet fortsat var en del af forligt eller ej. På den måde fik DF uimodsagt lov til at skabe usikkerhed om Togfonden. En så generøs behandling får ingen andre partier. Kan nogen da undre sig over, at DF er nået dertil, hvor den favorable behandling er steget dem til hovedet, og de tror, de kan gå på vandet.

Nu er jernbanetrafik ikke noget, der interesserer DF's vælger synderligt, om overhovedet. Som det flere gange er blevet påpeget: DF's kernevælgere er bilister, de bor i landområder, hvor der er langt til næste station, og hvor bussen ofte er sparet væk, enten af det lokale byråd eller af regionen - altid med DF's stemmer.

DF's kernevælgere, er derfor ligeglade med om regeringens investeringsplan afsætter penge til jernbaner, men til veje: Ja tak meget gerne, og helst hele tiden.

Mht. Hærværksmotorvejen så stammer den fra beg. af 60'erne, altså længe før der var tænkt på Tulle. Ideen blev undfanget af geografen Johs. Humlum, der ville flytte befolknings- og erhvervs-væksten længere vestpå, hvor der var mere plads. I 1965 vedtog Folketinget, at anlægge E45, men i 00'erne kom en midtjysk motorvej atter på dagsordenen, angiveligt fordi der kneb med plads i Østjylland til flere motorveje.

Hærværksmotorvejen deles op i to anlægsetaper, først Give-Haderslev, men uden den nordlige etape op mod Viborg og Ålborg, får Hærværksmotorvejen ikke den effekt, som skiftende regeringer håber på. Sosserne er lige så vilde med Hærværksmotorvejen, og de er det ikke fordi de skylder Tulle en tjeneste (endnu), men fordi SD er lige så vækstfikseret som blå blok.

Det er korrekt, at en omfartsvej ved Mariager er den luns kød, som skulle få Kim C. til at bide til bolle. Anderledes stiller det sig med udbygning af E 55 mellem Sydmotorvejen og Nykøbing F. Trafikken - især den tunge til/fra færgen i Gedser, og til ferieområderne ved Marienlyst - er vitterlig et problem. Alternativet til de mange lastbiler - Gedserbanen og overførsel af banegods til Rostock - har skiftende regeringer først udsultet, siden nedlagt - og her har Sosserne ikke holdt sig tilbage.

Ingen af parterne har gjort noget for at udbygge Gedser-banen. Strækningen indgår i EU's Baltic-Adria- vej- og banekorridor - fra Oslo/Stockholm via Berlin-Prag til Trieste. Hele vejen er der både bane og veje - bortset fra, at den manglende bane Nykøbing F-Gedser. Så meget for DK's vilje til at deltage i et europæisk samarbejde, der - i bedste fald - kan være et alternativ til lastbiltrafikken.

Udsultningen af Gedserbanen skyldes, at Folketingets flertal har ønsket, at trække trafik væk herfra for at styrke trafikunderlaget på Femern Bælt, men det er en anden historie.
Las Trier har ikke ret når han skriver, "problemet for Dansk Folkeparti er blot, at de vejprojekter, som de har fået som betaling for samtidig at droppe togfondens anden fase med hurtigere tog… ikke vil blive til noget, hvis regeringsmagten skifter. Indrømmelserne kan vise sig at være en ren skrivebordssejr".
Nej, det vil de ikke blive, for der er ikke ét eneste af regeringens motorvejsprojekter, som SD ikke kan gå ind for. Eneste forskel er, at SD vil flytte lidt rundt på pengene, og - trods alt - give den kollektive trafik lidt mere end regeringen, samt at vejprojekterne vil blive realiseret i et lidt lang-sommere tempo end regeringen sigter på. Ellers ikke.
Tulle er stadig troværdig på Chr.borg som forhandlingspartner. For de fleste andre med en smule sund fornuft og alm. hæderlighed i behold, da har han for længst mistet troværdigheden. DF er fortsat ikke til at stole på, indgåede forlig overholdes kun så længe det er opportunt.

lars søgaard-jensen, Jesper Lerche, Karsten Aaen, Jens Thaarup Nyberg, Bjarne Bisgaard Jensen, Trond Meiring, Steffen Gliese, John Liebach, Torben Bruhn Andersen, Carsten Wienholtz, Stephen Paulli Andersen, Kristian Rikard, Susanne Kaspersen, Rolf Andersen, Bjarne Andersen, Solveig Neubert, Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen, Jørn Vilvig og Steen Voigt anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Som sædvanlig en skarp analyse fra Lars Trier Mogensen.
Jeg er helt enig i konklusionen om at det nu er blevet ekstra tydeligt, at Tulles sprællemandsmanøvrer gør DF endnu mere utroværdige end partiet hidtil har været.

"Men for VLAK-regeringen er opbruddet perfekt. Med god timing har regeringen fået sprængt det forsøgsvise samarbejde mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti og dermed fået skabt alvorlig tvivl om, hvorvidt oppositionen fremover vil kunne stole på Kristian Thulesen Dahl."

Her er det til gengæld ikke evident for mig, at vankelmodigheden entydigt er til VLAK-regeringens fordel.
Umiddelbart minder det mere om den berømte parabel om at holde varmen ved at tisse i bukserne..
Det er nemlig i høj grad Socialdemokratiet der scorer DF's frafaldne.

Og er S i egentlig interesserede i et tæt samarbejde med DF efter valget når det kommer til stykket? I virkeligheden er det jo ikke specielt opportunt at blive trukket rundt i manegen af sprechstallmeister Thulesen Dahl, hvilket den hidtidige borgerlige cirkusoptræden har bevist med al ønskelig tydelighed.

Mette F vil magten. HELE magten. Og den får hun ikke med DF ved sin side.

lars søgaard-jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Lundsby, Torben Bruhn Andersen, Rolf Andersen, Torben K L Jensen, Poul Erik Pedersen, Bjarne Andersen, Gert Romme, Runa Lystlund og Arne Lund anbefalede denne kommentar

Lad os da håbe at bruddet mellem S og DF er endegyldigt! :-)

Jørgen Tryggestad, Benta Victoria Gunnlögsson, Steffen Gliese, Karsten Lundsby, Torben Bruhn Andersen, Carsten Wienholtz, Berith Skovbo, Christian Mondrup, Rikke Nielsen, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Pedersen, Elisabeth From, Jens J. Pedersen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Måske aner DF, at de sidder bagerst på krikken med deres tilsyneladende lavere vælgertilslutning og må redde det, der reddes kan på det personlige plan. Tre partimedlemmer vil drage nytte af det fremlagte forslag. Vi kan allerede konstatere, at DF ikke kommer til at mangle kuglepenne, det har Messerschmidt sørget for.

I næste valgperioden, hvis regeringen fortsætter, bliver så Helsingørmotorvejen til Snekkersten forbedret og der sørges for billigere fly med SAS til Schweiz.

Ja vores politikere sørger selv for, at vi ikke stoler på dem.

Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Lundsby, Torben Bruhn Andersen, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, Frede Jørgensen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Runa - "I næste valgperioden, hvis regeringen fortsætter, bliver så Helsingørmotorvejen til Snekkersten forbedret " - Nope, det er ikke det mest presserende projekt. Der er mange andre motorveje, der sår langt højere på listen.

Steffen Gliese

Det er jo blot nu ikke længere muligt at skjule, at man alle årene har ført Glistrups skattenægterlinje, men som en false-flag operation.

Jens J. Pedersen

Nu er det forhåbentlig sådan, at mennesker i almindelighed er ved at få øjnene op for, at DF er en samling af populister uden nogen egentlig politik. En populistisk samling har som regel kun et enkelt projekt, hvilket også gælder for DF. Resten er Pragmatisme, hvor de tager stilling fra sag til sag uden nogen bestemt retning, så ingen ved rigtig, hvad de vil.
Det man ved med sikkerhed er, at DF vil sprede had til bestemte befolkningsgrupper og ødelægge livet for så mange som muligt af disse befolkningsgrupper. Hvis f.eks. muslimer opførte sig tilsvarende, så ville vi få borgerkrig.

Jørgen Tryggestad og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Arne Lund.
Helsingørmotorvejen leder hen til Snekkersten hvor formanden for NB bor. Udsagnet er ironisk ment Arne Lund.

Der er vist heller ikke behov for de vejforbedringer i Jylland, som leder til Kim Christiansens værtshus.

Citat fra Lars Mogensen.
"Men gaveboden stopper ikke her. DF-transportordfører Kim Christiansen har fået en ny omfartsvej ved Mariager, hvor han i mange år har boet og ejet værtshuset Á Porta. Skønt han rent opstillingsmæssigt hører til i en anden kreds, er også dette hjemstavnsprojekt yderst påfaldende. Vejdirektoratet har tidligere konkluderet, at »der ikke er problemer på rute 555 med hverken kapacitet eller trafiksikkerhed«, og transportminister Ole Birk Olesen (LA) må da også ærligt erkende, at omfartsvejen ved Mariager til 377 mio. kr. reelt har været prisen for at få DF’erne med:"

Det forekommer en desværre ofte, at vores politikere stemmer for de forslag, der gavner dem personlig, eller arbejder direkte på noget, der gavner dem personligt. Ses ofte i kommunal politik. Det kan være på mange forskellige planer.

Jeg kommer en gang imellem til Gilleleje. Her har man ingen intentioner om forbedringer og vejene er både smalle og farlige. Men for pokker, jeg glemte det, Gilleleje ligger på Djævleøen.

Der synes altid at være meget større behov for vejforbedringer i Jylland. Kunne det tænkes, at Venstre og DF har størstedelen af deres vælgere her?

Det næste vejprojekt bekostet af os vælgere, også vælgere udenfor Jylland, bliver at bygge støjvolde ved alle de motorveje og hovedveje, der er bygget i " hovedlandet Jylland", for nu beklager den der ville have motorvejene over støj.

Runa Lystlund - Pernille Vermund interesserer sig ikke for trafik. Hun har kun en streng på klaviaturet: Ud med de fremmede, resten er hende underordnet, me spørg hende om det, så er hun blank.