DSU-formand Frederik Vad: Der har været en kultur for krænkelser

Man skal passe på med at sige, at der er en kultur for krænkelser i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU). Sådan sagde den socialdemokratiske gruppesekretær, Henrik Dam Kristensen, i sidste uge, efter det var kommet frem i offentligheden, at den tidligere DSU-formand Lasse Quvang Rasmussen måtte forlade sin post tilbage i 2017, fordi fem kvinder anklagede ham for at have opført sig krænkende over for dem.

Men Lasse Quvang Rasmussens afgang er ikke enestående. Som Information nu kan afsløre, valgte to ledende medlemmer i DSU i forrige uge at trække sig fra deres tillidsposter efter at være blevet opfordret til det, fordi de havde skrevet krænkende beskeder om kvinder i ungdomspartiet.

»Så jo. Der har været en kultur i DSU,« siger DSU’s formand siden 2017, Frederik Vad, der dog ikke synes, at det er sådan længere.

Det er Frederik Vad, der har bedt de to medlemmer trække sig. Desuden var han med til at håndtere Lasse Quvang Rasmussens afgang som formand i 2017 – en afgang, der blev udlagt offentligt som et resultat af stress, fordi kvinderne, der anklagede Quvang for at krænke dem, ifølge Frederik Vad ikke ønskede en pressesag.

– Har der været andre sager, end de to der nu har været fremme i medierne, som gør, at du kalder det en kultur?

»Jeg synes for det første, at de sager, der har været fremme, i sig selv understreger, at der har været en kultur. Men jeg har da også i løbet af min tid i DSU stødt på mennesker, der har været ubehagelige, når de har været fulde eller har talt grimt om og ned til kvinder.«

– Hvordan kan du være sikker på, at det ikke længere er en kultur?

»Det er svært at svare på det spørgsmål. For jeg kan ikke være sikker på, at alt, der foregår alle steder i DSU, er lige efter bogen. Men jeg må bare sige, at jeg ikke de seneste år har set og hørt noget lignende, som det der står i den facebooktråd.«

– Har du fået henvendeler fra kvinder, der siger, de har oplevet seksuelle krænkelser, siden sagen med Lasse Quvang Rasmussen?

»Nej, det har jeg ikke.«

– Hvad har du gjort for at forsøge at ændre den kultur?

»For det første har jeg aldrig selv bidraget til at tale hånligt og grimt om kvinder. For det andet forsøger jeg at slå hårdt ned på det, når nogen kommer til mig og siger, at de har oplevet noget ubehageligt eller grænseoverskridende af den ene eller den anden art. Så reagerer jeg prompte på det,« siger Frederik Vad. 

– Hvilke tiltag har du konkret taget for at undgå krænkelser? 

»Vi har allerede en fest- og alkoholpolitik, hvor vi kun serverer ciderdrikke og øl, og desuden skal medlemmer under 16 år have skriftlig tilladelse fra forældre for at få lov til at drikke til fester i DSU. Det overvejer vi at skærpe nu, og jeg vil også undersøge, om vi rent faktisk lever op til denne regel. Derudover har vi ædruvagter til festerne.«

Der er forhold, som kendetegner ungdomspartier såvel som gymnasier, synes Frederik Vad. Det er blandt andet tilstedeværelsen af alkohol, hormoner, seksualitet, at man gør sig sine første erfaringer og lignende. Men så er der noget, der er særligt for ungdomspartierne, siger han. Og det er magtforholdene.

»Jeg tror, at det er cocktailen af magt, alkohol og unge mennesker, der nogle gange fører til krænkelsessager. Og det ser vi desværre nu i ungdomspartier,« fortsætter han. Han synes dog, at det er vigtigt at understrege, at den grænseoverskridende kultur ikke begrænser sig til ungdomspolitik.

»Jeg har de seneste dage talt med mange, der kan berette om den samme kultur i spejderforeninger, vi har hørt om puttemiddage på gymnasierne, grænseoverskridende rusture på universiteterne og så videre. Der har været en kultur blandt nogle i ungdommen, som har været skræmmende, enormt krænkende og til tider decideret ulækker. En kultur, der har givet plads til homofobi, voldtægtstrusler og nedladende udtalelser om kvinder. Og en stemning af, at det har været konsekvensfrit. Og den er desværre blevet spejlet i dele af DSU.«

En rådden affære

Siden Information for tre uger siden bragte historien om, at politiet efterforsker seksuelle krænkelser i Liberal Alliances Ungdom, er det piblet frem med historier og vidnesbyrd om krænkelser i danske ungdomspartier.

Samtidig har mange diskuteret, om ungdomspolitiske organisationer er arnesteder for krænkelser. I forbindelse med LAU-afsløringen skrev Weekendavisens journalist og debatredaktør Søren K. Villemoes for eksempel, at »ungdomspolitik har altid været en rådden affære, der har tiltrukket tvivlsomme karakterer, der i en bekymrende ung alder var forelskede i magtspil, finanslove og dominansadfærd«.

»’Det er her, grimme mænd, der taler hurtigt, tager hen for at score,’ som en tidligere politiker med rødder i ungdomspolitik engang formulerede det i en brandert til en af mine venner,« skrev Villemoes på Facebook.

Frederik Vad vil gerne understrege, at langt de fleste af dem, der melder sig ind i DSU, er fornuftige, begavede mennesker, der brænder for samfundet.

»Men jeg har da set eksempler på unge, der har meldt sig ind hos os, som ikke har lært noget om grænser, fordi de måske har været nogle lidt nørdede typer i deres klasse eller ikke har haft det så nemt med det modsatte køn. Dem har jeg mødt, og det synes jeg da bare, at man skal være ærlig om,« siger Frederik Vad.

Men der er langt derfra og så til at sige, at ungdomspartier er et farligt sted at være, mener Frederik Vad.

På sociale medier har flere forældre de seneste uger ellers skrevet, at de nu er utrygge ved at sende deres børn ind i politiske ungdomsorganisationer.

»Jeg bliver virkelig ked af det, når jeg læser sådan noget. For jeg synes generelt, at vi er et trygt sted at være. Jeg mener, at det er tryggere at drikke en øl i DSU, end det er at drikke en øl på Crazy Daisy. Det mener jeg virkelig. Men der har været en kultur, som jeg har forsøgt at gøre op med. Og den kultur skal vi ikke løbe fra.«

Nye tider

Facebooktråden, som nu har ført til de to ledende DSU-medlemmers afgang fra deres tillidsposter i DSU, er fra 2015. Frederik Vad tror ikke på, at man i DSU kunne have skrevet sådan en tråd i dag.

»Dengang havde vi ikke fået taget ordentligt hul på den diskussion om #MeToo og krænkelsessager, som har domineret det seneste år. Derfor var der nogle i organisationen, der ikke havde en bevidsthed om, at sådanne ting her er dybt grænseoverskridende. Når man læser tråden, virker det ikke til, at den klokke ringede inde i deres hoveder.«

Frederik Vad peger på, at man ud over krænkelsessager i ungdomspartier også har set undersøgelser fra lokalpolitik, hvor kvinder fortæller, at de føler sig seksuelt krænket eller udsat for chikane. Og alle disse forskellige forhold kan helt klart være medvirkende til, at kvinder holder sig tilbage fra at deltage i politik, vurderer Frederik Vad. Men alligevel vil han mene, at der er sket noget de seneste år.

»Min oplevelse er, at det bliver bedre og bedre. Der er stadig brodne kar, og vi skal altid tale om det her. Men de nye generationer af mænd, der er på vej frem i politik, de opfører sig bedre. Der er sket en revolution de seneste år, hvor vi er blevet bedre til at tale om krænkelser og gøre noget ved dem. Og når vi ser tilbage på det her om 50 år, tror jeg, at vi vil kunne se et før og et efter #MeToo.«