Regeringen og Dansk Folkeparti præsenterede onsdag formiddag deres plan for investeringer i ny infrastruktur fra 2021 og frem mod 2030 under parolen ’Aftale om et sammenhængende Danmark’.
Mere end 112 milliarder skal blandt andet bruges på en tredje limfjordsforbindelse, forbedringer og udvidelser af motorveje og nye jernbanestrækninger – blandt andet mellem Vejle og lufthavnsbyen Billund.
»For at man kan gøre det, skal man have penge. Man skal have mange penge. Heldigvis strækker det sig over en årrække fra 2021 til 2030, og i sådan en årrække kan man godt skaffe mange penge, hvis man er en ambitiøs regering og et ambitiøst Dansk Folkeparti,« lød det fra transport-, bygnings- og boligministeren, Ole Birk Olesen, på gårdagens pressemøde.
Det er dog ikke muligt for regeringen og Dansk Folkeparti at gennemføre den storstilede plan på denne side af et folketingsvalg, og derfor minder planerne også mere om et valgoplæg, lyder det fra Niels Agerholm, lektor og sektionsleder på sektionen for Veje, Trafik og Transport på Aalborg Universitet.
»Der er ikke nogen tvivl om, at man har et politisk ønske om at servicere provinsen noget mere – især her i opstarten af en valgkamp. Og det gør man med motorveje, da den kollektive trafik – især togtrafik – i den grad har spillet fallit de senere år, hvor vi kan se et voldsomt fald i DSB’s kundeantal. Helt afgjort tror jeg, det her er et valgoplæg,« siger Niels Agerholm.
Fremmer ikke grøn omstilling
Ifølge Niels Agerholm er der ikke noget usædvanligt i investeringsniveauet, som planen lægger op til – en investering på 112,7 milliarder, som det hedder i planen.
»Der er ikke noget nyt i, at man laver sådanne planer ti år frem i tiden. Det har man jo gjort adskillige gange, hvor man giver ti milliarder om året til investeringer i infrastruktur, så det passer meget godt med lidt over ti milliarder om året frem mod 2030.«
Set i forhold til de enkelte steder, hvor man vil bygge ny infrastruktur, er der ifølge Niels Agerholm ikke nogen af stederne, hvor der ikke allerede er eksisterende trængselsproblemer, så ud fra det perspektiv er det »fornuftigt nok«, men i forhold til den grønne omstilling er det en anden snak.
Regeringen og DF's plan om ny infrastruktur
Med regeringen og DF’s infrastrukturplan ønsker de blandt andet at investere i:
- En tredje limfjordsforbindelse.
- Ny midtjysk motorvej mellem Haderslev og Give.
- Bedre cykelinfrastruktur.
- Udbygning af Frederikssundmotorvejen.
- Ny jernbanestrækning mellem Vejle og Billund.
- Udvidelse af E45 mellem Vejle og Skanderborg.
- Ny vejbane over Vestfyn.
- Udbygning af E55 mellem Sydmotorvejen og Nykøbing Falster.
- Anlæg af en sydlig Ring 5 fra Køge til Frederikssundsvej.
- Nye stationer i hovedstadsområdet.
Kilde: Regeringen
»I det store billede kan man sige, at det i hvert fald ikke gavner den grønne omstilling, da det favoriserer bilerne så meget,« siger Niels Agerholm.
Ifølge lektoren er problemet, at det er svært at lave grøn omstilling, når man ikke har en kollektiv trafik, der kan løse det transportbehov, som folk har. Og fremtiden ser ikke videre lys ud for jernbanetrafikken med denne aftale.
»Det er blevet billigere at tage en bil. Nu kan man tage en Flexbus for 90 kroner fra Aarhus til København, og de priser er man ikke klar til at møde på jernbanemarkedet, og der er ikke nogen tvivl om, at de ting, man sætter i søen nu, vil fortsætte den udvikling, hvor det bliver sværere at få en vækst i jernbanetrafikken, når vi nu bygger flere veje,« siger han.
– Så hvad burde regeringen og DF have gjort, hvis de i højere grad skulle have den grønne omstilling med i planen?
»Dels skulle man måske bruge nogle flere penge på kollektiv trafik, og dels skulle man bruge nogle flere penge på at begynde at opbygge en infrastruktur med flere ladestandere til elbiler og tankanlæg til brint. At man ligesom begynder at gøre den infrastruktur klar, som skal bruges, når vi med tiden skal droppe de her benzin- og dieselbiler, for det kommer vi til på et tidspunkt.«
Flere veje, flere biler
Med planen lægger regeringen og Dansk Folkeparti op til, at der skal skabes mere plads på vejene, hvilket ifølge transport-, bygnings- og boligministeren, Ole Birk Olesen, hver dag koster samfundet dyrt, ligesom »det er irriterende for den enkelte trafikant at spilde tiden i lange bilkøer«, måtte man forstå i regeringens pressemeddelelse.
Forskningen i transportstudier viser dog ifølge Helene Dyrhauge, lektor og forsker i transportpolitik på Roskilde Universitet, at når man investerer i flere veje, så kommer der også flere biler.
»Man kan godt bytte en benzin- eller dieselbil ud med en grøn bil, men det løser ikke problemet med trængsel, og når man udbygger vejnettet, så kommer der bare flere biler. Det er det første, man får at vide, når man begynder at læse transportstudier,« siger Helene Dyrhauge og tilføjer:
»Måske vil udvidelserne af vejnette lette trængslen her og nu, men hvad gør vi om 30 og 40 år? Der skal en politisk prioritering til, hvor man siger, at offentlig transport skal være billigt for at reducere trængslen på vejnettet. Det, der helt overordnet mangler i den her plan, er en afklaring på, hvordan det hænger sammen med, at vi skal have flere elbiler på vejene i fremtiden.«
Det kan altså umiddelbart virke som skruen uden ende, når politikerne bliver ved med at kaste penge efter udvidelse af vejnettet, men ifølge Niels Agerholm vil det også koste samfundet dyrt at lade være.
»Der er ikke noget, der tyder på, at vi holder op med at købe flere biler, hvis vi ellers fortsætter med at blive rigere. Omvendt kan man sige, at man ikke kan lade stå til, for det er også dyrt,« siger Niels Agerholm.
Gule veste
Ifølge Niels Agerholm har debatten om privat bilisme vs. kollektiv trafik også fået et nyt perspektiv i de senere år, som vi ikke tidligere har set, og det hedder De Gule Veste.
»Hvis eliten synes, vi skal køre i tog, og hr. og fru Jensen ikke synes, vi skal køre i tog, så bliver der ballade på et eller andet tidspunkt. Borgerne skal føle, at hele Danmark bliver tilgodeset infrastrukturmæssigt. Det, vi har set i Frankrig, understreger det: Det kan godt være, det er en god idé at gøre andet, men det synes borgerne ikke,« siger Niels Agerholm.
– Vi er vel også på vej i retningen af en fremtid med en grønnere bilpark på sigt?
»Ja, det er vi stille og roligt. Men lige så sikkert er det, at dem, der kører mange kilometer på de jyske landeveje og som har en relativ lav indkomst, ikke foreløbig skifter benzin- eller dieselbilen ud med en elbil, for det har de ikke råd til.«
Til Information skriver transport-, bygnings- og boligministeren, Ole Birk Olesen, at regeringen med efterårets klima- og luftudspil har forslået, »at der afsættes 80 millioner kroner i perioden fra 2020 til 2023 til at fremme udbredelsen af offentligt tilgængelige hurtigladestandere«, og at det vil reducere danskernes barrierer for at anskaffe sig en elbil.
Dertil ønsker regeringen ifølge ministeren at gøre den kollektive trafik mere attraktiv ved at gøre den bedre frem mod 2030.
»Det danske jernbanenet vil i perioden 2021-2030 gennemgå en omfattende modernisering, der vil videreudvikle og understøtte jernbanens konkurrenceevne og bidrage til en effektiv og attraktiv kollektiv trafik på tværs af landsdelene,« skriver ministeren til Information og gør samtidig opmærksom på, at DSB netop har introduceret nye, billigere orange billetter.
Valgflæsk uden mindste realitetssans.
Idag er hovedhistorien i Information, at skoleelever klima-strejker verden over :
"Skoleelever i 93 lande fordelt på mindst 1.325 byer har meddelt, at de fredag vil strejke for klimaet i det, der bliver en kulmination på et halvt år med stigende tilslutning til fredagsstrejker for klimaet. De unge kæmper for at få skabt opmærksomhed om klimakrisen og presse politikere til at handle mere, end de taler."
Men det går fuldstændig hen over hovedet på regeringen og DF at der eksisterer en virkelighed udenfor Christiansborg man skal forholde sig til.
Istedet forsøges det at fiske stemmer blandt de mere eller mindre frivillige bil-pendlere, mens den kollektive trafik bliver forbigået i næsten larmende tavshed, mua til steder hvor partimedlemmer har base.
Og som nævnt i artiklen, gøres der intet for den fremtidige infrastruktur når det gælder el- og brintbiler.
Men måske er det meget godt for stemmefrekvensen for de borgerlige partier, at gamle fru Hansen og unge hr Jensen har svært ved at transportere sig til stemmeurnerne med den manglende kollektive trafik.. ?
Ligeledes at de unge demonstranter for flertallets vedkommende endnu ikke har stemmeret.
De kan så få lov til at buhe alt hvad de vil, uden det rokker det mindste ved valgstrategien.
RUC lektoren mener, at trængselsproblemet skal løses vha mere kollektiv trafik. Hertil kan man indvende, at det ville kræve en fordobling af togtrafikken bare at tage de seneste fire års vækst i vejtrafikken. Det er helt uden for skiven.
@ Mogens Fosgerau
Det er da VLAK og DF der er helt uden for skiven. De kan ikke engang stave til klima.
Mogens Fosgerau, det kommer sandelig an på hvilken skive der er tale om!
At de facto forsømme den kollektive trafik og forgylde bilismen er i hvert fald uden for ethvert langsigtet perspektiv.
@Mogens Fosgerau
Har du et link til dokumentation for det du skriver?
Jeg er meget interesseret i proportionalitet indenfor klima løsninger.
Hvis det er rigtigt hvad du skriver, så batter en togfond jo intet.
@Peter Høivang
Dokumentation er i Statistikbanken hos Danmarks Statistik: http://www.statistikbanken.dk/10347
Tabel: PKM1: PERSONTRANSPORT EFTER TRANSPORTMIDDEL
At vi skal transporteres længere og længere i forbindelse med flere og flere opgaver er jo delvist et udslag af en politisk prioritering. Centralisering af behandlingstilbud indenfor sundhedssektoren er et eksempel på en politisk bestemt udvikling, der understøtter øget behov for transport. Dette kunne altså også udvikles anderledes og med mindre trafikbelastning (og væsentligt mindre tidsforbrug!).
Man kunne også regulere på trafikbelastningen ved at fjerne belønningen for at bevæge sig langt for at arbejde. Evt. kunne et kørselsfradrag administreres så den største gevinst lå ved brug af offentlig transport, mens transport i egen fossilbil ikke berettigede til fradrag overhovedet.
Der er mange muligheder for at regulere, men mere asfalt har på intet tidspunkt vist sig som mere end en midlertidig løsning af trængselsproblemer. Og det er decideret stupidt som politik i forhold til klimaforandringerne.
Klimaforandringerne aflyst er overskriften pår regeringens aftale med DF. En aftale som SD i store træk kan tilslutte sig. Eneste forskel er, at SD vil bruge 10 pct. mere på kollektiv trafik, og ikke udbygge vejnettet lige så meget og så hurtigt som regeringen og DF, men ellers... Der er ikke et eneste vejprojekt, som SD ikke vil kunne støtte.
Sossernes "opposition" til udspillet skyldes, at man ikke var inviteret med. Mette Frederiksen og Rasmus Prehn slog på, at den slags store aftaler gængs aftales med flest mulige partier, jvfr. Det grønne trafikforlig fra 2009, hvor alle partier minus EL var med. Også SF, der dengang sagde ja til både motorveje, og opgav sin hidtidige modstand mod Femern Bælt (som var én af betingelserne for at komme med i en SR-regering).
Er forholdene så blevet anderledes i dag? Ja på ét punkt: I dag ville foruden EL også ALT stå udenfor aftalen, mens SF gerne ville være med for at kunne sætte et par grønne aftryk på aftalen. Hvordan det nøjsomme parti ville kunne klare den opgave kan man jo gætte sig til.
Det grønne i aftalen består i indfasningen af elbiler - de blås legitimation for asfaltorgiet.
1 mio elbiler inden 2030 siger VLAK, mens SD siger en halv mio. Sossernes lave tal skyldes, at det er det DF vil gå med til. DF aner ikke en dyt om klima og miljø, og det interesserer dem heller ikke. Når de går med i aftalen, så er det ad hensyn til væksten og fordi deres vælgere ikke skal holde i kø på vejene.
DF vil i den kommende tid bable løs om hvor vigtigt det er, at når man bor i "Udkantsdanmark" så skal man også kunne komme frem og tilbage, for ellers affolker man "provinsen".
Samme dag som aftalen blev indgået, så kom meddelelsen om, at 8 VUC'ere lukker, alle beliggende i "udkantsdanmark" dvs. Ebeltoft, Varde, Hirtshals, Brovst og lign. Den slag skal jo nok sætte gang i fraflytningen fra "provinsen" og strømmen ind til de større byer. Rent bortset fra, at lukningen rammer ufaglærte voksne hvis stemmer den lille mands parti gerne vil have fat i.
Hvor mange procent reduceres naturen i Danmark med hvis alle de forslåede motorveje bygges?
Reelt var der var der 53 milliarder til ny infrastruktur. Resten var allerede på vej til at blive brugt til allerede planlagte projekter.
»Dels skulle man måske bruge nogle flere penge på kollektiv trafik, og dels skulle man bruge nogle flere penge på at begynde at opbygge en infrastruktur med flere ladestandere til elbiler og tankanlæg til brint. At man ligesom begynder at gøre den infrastruktur klar, som skal bruges, når vi med tiden skal droppe de her benzin- og dieselbiler, for det kommer vi til på et tidspunkt.«
På et tidspunkt var jeg til en konference om fremtidens hospitaler, hvor tidligere politiker Vibeke Storm Rasmussen S, udtrykte sig nogenlunde efterfølgende.
"Politikere laver politik, der får dem genvalgt for en 5 årig periode." Det lyder plausibelt.
De tænker ikke i fremtiden, men tænker på eget genvalg. Lønnen hos Folketingspolitikere ligger i den øvre ende af skalaen, så er der alle mulige andre bijobs, der giver lidt ekstra i posen. Folketinget er et Eldorado for mange politikere, der ikke er veluddannede, har aldrig haft andre jobs eller politikere, der driver underskudsgivende forretning.
Man burde lukke for, at politikere både sidder i kommunale jobs og i Folketinget. De kan ikke lave noget af arbejdet ordentligt, akkurat som de mennesker, der sidder i 10 bestyrelser. Sidste sørgelige eksempel er formanden for Danske Banks bestyrelse. Her løb 1.200 milliarder hvidvask igennem banken, uden at han gjorde nogen opmærksom på sagen. Hvad var han og andre der for, andet end for pengene?
I P1-morgen var trafikforsker Lavmand (eller hvad han hedder) med. Her beskrev han, at hvis der blev indført road pricing nu, så ville bilisterne regulere der kørsel så der slet ikke var behov for alle de forslåede veje.
Ligeledes vil en billigere og bedre kollektivtrafik også kunne afhjælpe bilernes trængselsproblemer. Derudover vil byerne blive fri for alle de parkerings P-pladser og P-huse og bymiljøet kan blive bedre udnyttet for de letter-trafikanter og folk der bare vil "hygge" sig i byrummet.
@ Palle Bendsen
14. marts, 2019 - 07:29 :
"Det er da VLAK og DF der er helt uden for skiven. De kan ikke engang stave til klima."
Det skyldes at de forveksler ordet med klimaX ;-)
@Mogens Fosgerau
Tak for info, det er altid rart med underbygget viden. Nu ved jeg lidt mere om proportionerne i det her.
Du har jo fuldstændig ret, de sidste 4 års stigninger i transport med motorkøretøjer svarer til alt persontransport med tog - forfærdelig læsning.
Trafikministeren proklamerede, at den kollektive trafik kun stod for ca. 10% af det samlede transportbehov og derfor skal landevejstrafikken selvfølgeligt tilgodeses i langt højere grad.
Men dette selvfølgelige forhold skyldes jo den bevidst førte politik, og det kunne sagten være helt anderledes.
Så en ny politik tak!
Sikke noget bonderøveri rent uf sagt. Det er som om V. DF og LA er stolte af at sikde på videnskab, planeten og al fom forr REELT framskridt.
Jeg ønsker mig gennemsigtelighed i partistøtten til Jul. Så skal vi nok se vis interesserr, der varetages...
Det er både perspektiv, vilje og interesse, der mangler. - Og det mangler totalt.
Jeg har boet mange år i USA. Da jeg boede i Boston, havde de et stort problem med privatbilisme i byen - løsningen var simpel for dem. I myldretid skulle der være mindst 4 personer i bilen, når den kørte ind i byen. Tag et kig på indfaldsveje til vores storbyer i dag - én person i hver bil! så man kunne jo starte der.
Dorte - Han hedder Harry Lahrmann.
Aftalen mangler cool cash, men hvem spørger om den slags så tæt på et valg.
Storebælt skal fortsat malkes for yderligere 7,9 mia kr. - næppe populært for bilister fra "provinsen", som forligskredsen gerne vil være gode venner med. Dristigt, at regeringen så kan skrive, at "Det bidrager til at sikre indtjeningsgrundlaget for den kommende faste forbindelse over Femern og er en forudsætning for etablering af en brugerbetalt fast Kattegatforbindelse". Tror de selv på det? Forventer regeringen, at der er andre, der også tror på det?
Udbud af jernbanen - temmelig letsindigt, at operere med en effektiviseringsgevinst før man ved hvem, der vinder kommende udbud, og hvor store de postulerede "besparelser" vil blive. At operere med "kendte" indtægter om 6-12 år nærmer sig den ren ønsketænkning på linie med signalprojektets gevinst på ca. 4 mia kr.
Også her er regeringen på tynd is: "…hvilket analyseres nærmere frem mod udløbet af den nuværende kontrakt med DSB i 2024" Magisk realisme eller alm. overoptimisme?
Provenu fra Øresund - den slags kan man vel kun gøre, hvis gælden er tilbagebetalt, og det er jo ikke tilfældet. Underligt, at de ellers så fornuftige svenskere går med til det. De har jo netop holdt sig fri at bruge Øresundsbroen som en malkeko.
Salg af nyt parkeringshus over de kommende spor 11 og 12 i CPH - det beløb er allerede øremærket til anlæg af to nye spor og perroner plus udfletninger. Underbudgetteret - så meget kan man ikke få for 1,5 mia kr.
De fire poster giver i alt 16,3 mia kr. Resten - ca. 96 mia kr. skal frem til 2030 hentes via Finans-loven dvs. ca. 10 mia kr. p.a. Om de vante budgetoverskridelser er indregnet er uvist - det er de nok ikke - og så rækker de 112 mia kr. ikke. Det betyder, at projekterne enten gennemføres senere end postuleret, eller nogle af dem udskydes til en uvis fremtid. Mit gæt er, at det vil blive baneprojekterne, der syltes.
Dark Horse - hvad nu hvis signalprojektet eller Femern Bælt kræver tilførsel af yderligere kapital - årsagerne hertil kan være mange - skal disse penge så tages fra finansloven, eller fra aftalens projekter? Det sidste jvfr. hvordan fordyrelserne i Ringsted jo har betydet, at flere Banedanmark-projekter nu syltes på ubestemt tid.
Efter at have læst ovennævnte gode bemærkninger, er jeg igen blevet bekræftet i, at politikerne ikke har forstand på økonomi, endsige en klimavenligt politik på transportområdet! TONEDØVE TÅBER!
DF-Kim vil bruge 377 mio på omfartsvej i hans hjemby, som meget få Hobro beboer finder nødvendig. Det lugter tykt af valgflæsk! En tog-skinne til Billund, når "tåberne" kvæler øvrig off. trafik? Nå, Tulle er fra egnen! Og så fremdeles, lokale projekter for lokale sponsorer til de lokale politikere, der gerne vil blive på "Tinge" Kors, hvor det stinker. Lad os få afbalanceret pengeforbruget, når I, "tåber" har fået Skat op at køre og "kradset" udeståender ind. I skalter og valter med offentlige midler; er det lovligt?
Brug pengene på Cheminova oprydning og sikring af vort drikkevand.
Peter Beck-Lauritzen
En bane til Billund er nu ikke nogen dum ide. Det var ikke Tulle, der foreslog den, men er et forslag, der har gæret i flere år. I dag er det sådan, at de mange rejsende til såvel lufthavnen som til Lego-land samt det lokale Lalandia kun komme dertil i bil eller med bus, og det giver anledning til en betydelig lokal forurening. De lokale turistorganisationer forventer, at i 2030 vil der komme ca. 10 mio gæster til Billund og lufthavnen, hertil komme de mange, der arbejder i byen. Så passagerunderlaget til en bane er stort, og vil stige i takt med, at Tirstrup og Karup lukker, og der kun vil være 2-3 lufthavne i Jylland tilbage: Ålborg, Billund og evt. Sønderborg.
Med en bane kommer der dog et mere miljøvenligt alternativ.
Problemet med banen er, at den er anlagt som et rent discountprojekt. Den er ikke integreret i landstrafikken, således at det ikke er muligt, at indsætte direkte tog fra de byer, der er lufthavnens opland: Odense, Esbjerg, Herning, Århus m.fl. Nu skal alle skifte i Vejle, og for rejsende med megen bagage - som mange flyrejsende jo har - da er det ikke særlig praktisk.
Banen er ikke elektrificeret heller ikke det er særlig klimavenligt, og ansvaret for denne fadæse må deles af såvel VLAK-regeringen som Thorning-regeringen, der heller ikke mente, at der var brug for den slags.
Banen er så idiotisk konstrueret, at der ikke kan køres in på den for nordfra kommende tog fra Herning og Struer, så de tog skal først ind til Vejle, hvor de rejsende skifter, og så kører tilbage igen til Jelling og videre mod Billund.
Endelig er banen ikke designet til godstrafik hvilket kan undre ad hensyn til de enorme fragtmængder, der udgår fra Lego og det gods der skal til/fra lufthavnen.
For at få fuldt udbytte af investeringen i Billund-banen skal der anlægges et spor til Vejle-Jelling, så der kan køre tog 3 x i timen - det er der passagerer til, men også det er for voldsomt et krav for folketingets motorglade partier, der rask væk smider mia efter motorvejsprojekter i området, men er ved at fortvivle blot der stilles forsigtig e krav om at banen anlægges efter de samme gennem tænkt principper som det sker i landene omkring os.
Tulles rolle er på grænsen til det komiske. Først ville DF overhovedet ikke have en bane. Så ville de have en letbane, for det ville VEjle byråd, hvor Tulle sad på daværende tidspunkt - når han da ellers gad passe sit byrådsarbejde!
Da så Vejles borgmester fandt ud af, at kommunen selv skulle betale en del af en letbane, så fandt byrådet ud af, at man hellere ville have en bane til Billund, for den betalte staten fuldt ud.
Tak for info, Arne L., og præcisering af de uduelige politikeres indsats. Skandale fra ende til anden. Husk det ved valget!