For anden gang inden for få uger sætter en hidtil ukendt mailkorrespondance fra Udlændingestyrelsen ifølge eksperter og oppositionen alvorlige spørgsmålstegn ved den forklaring, som udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har givet i sagen om adskillelse af unge asylpar.
Mailkorrespondancen indgår i det materiale, som ombudsmand Jørgen Steen Sørensen i forrige uge har fået fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, og det er første gang, at Ombudsmanden, Folketinget og offentligheden har set denne mailudveksling.
Den hidtil ukendte mailudveksling får ikke Ombudsmanden til at foretage sig yderligere i sagen, udtalte han torsdag og henviste til den skarpe kritik, han kom med i marts 2017 af håndteringen af sagen om de unge asylpar.
Først den nødvendige baggrund:
Som Information tidligere har beskrevet, har ministeren både over for Ombudsmanden og Folketinget forklaret, at det på et koncerndirektionsmøde i hendes ministerium om formiddagen onsdag den 10. februar 2016 mundtligt blev tilkendegivet, at der af hensyn til Danmarks internationale forpligtelser skulle gøres undtagelser, når Udlændingestyrelsen skulle effektuere en instruks afsendt samme dag fra ministeren i form af en pressemeddelelse om at adskille samtlige asylpar, hvor den ene part var under 18.
Denne mundtlige tilkendegivelse findes der ingen skriftlig dokumentation for. Men påstanden har været Inger Støjbergs argument for, at det ikke var hendes intention at pålægge Udlændingestyrelsen en undtagelsesfri og ifølge Ombudsmanden dermed ulovlig praksis på trods af hendes undtagelsesfri instruks.
Ny mail modsiger Støjberg
Den hidtil ukendte mailkorrespondance, som nu er dukket op, er dateret seks dage efter, at Inger Støjberg havde udsendt sin instruks om adskillelse af asylpar.
I den første mail i korrespondancen oplyser en pressemedarbejder, at en journalist fra Jyllands-Posten har ringet til Udlændingestyrelsens presseafdeling og spurgt, »hvad procedurerne er, og hvilken hjemmel der helt præcist er til at adskille ægtefæller, herunder når de evt. har fælles børn«, som pressemedarbejderen noterede.
Det var netop den 16. februar 2016, at styrelsen traf de første seks beslutninger om adskillelse af unge asylpar, som ikke havde børn.
Pressemedarbejderen sendte kl. 11.33 journalistens spørgsmål til bl.a. direktør for styrelsen Henrik Grunnet, der ni minutter senere svarede: »Så vidt jeg forstår det, har vi kun følgende (pressemeddelelsen fra sidste uge)«, hvorefter styrelsesdirektøren indsatte ministerens pressemeddelelse, som styrelsen samme dag var blevet orienteret om at administrere efter. Her fremgår det bl.a., at »efter de nye retningslinjer må ingen mindreårige under 18 år indkvarteres på samme asylcenter som en ægtefælle eller samlever. Det gælder også, hvis parret har et eller flere fæles børn.«
Ingen antydning overhovedet af, at Henrik Grunnet på koncerndirektionsmødet seks dage forinden skulle have fået at vide, at styrelsen i modstrid med pressemeddelelsen skulle gøre undtagelser i nogle sager, så Danmarks internationale forpligtelser blev overholdt.
Knap en halv time senere skrev en vicedirektør i mailstrengen, at styrelsen endnu ikke havde »fået nogen retningslinjer endnu« fra ministeriet. Det ville departementet ifølge mailen »snarest« begynde at se på. Derimod havde styrelsen fået »en række konkrete spørgsmål fra operatørerne«, og dem ville styrelsen nu videregive til ministeriet, skrev vicedirektøren. Men altså heller ikke her nogen antydning af, at styrelsen på koncerndirektionsmødet havde fået tilkendegivet, at de skulle gøre undtagelser for ikke at overtræde Danmarks internationale forpligtelser.
En rygende pistol
For professor i forfatningsret ved Københavns Universitet Jens Elo Rytter bekræfter den nye mailudveksling, at Henrik Grunnet ikke kan have kendt til, at der skulle gøres undtagelser i forhold til ministerens kategoriske instruks.
»Måske vil ministeren sige, at det må stå for styrelsesdirektørens egen regning. Men det er usandsynligt, at direktøren for Udlændingestyrelsen fuldstændigt skulle have misforstået noget så centralt. At der skulle have været en mundtlig tilkendegivelse om undtagelser er slet ikke afspejlet i den her nye mail,« siger han.
Også professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet Michael Gøtze undrer sig over, at Henrik Grunnet ikke nævner, hvis han havde fået besked på, at der skulle være »en kattelem« i forhold til ministerens instruks, som blev udsendt som en pressemeddelelse:
»Jeg forstår det sådan, at Henrik Grunnet svarer sådan, som han forstår det nemlig, at der kun er ministerens pressemeddelelse. Den øverste direktør, som er jurist, har forstået det sådan, at pressemeddelelsen er det juridiske grundlag.«
De Radikales udlændingeordfører, Sofie Carsten Nielsen, kalder den nye mailudveksling for »en rygende pistol«.
»De nye mails understreger yderligere, at ministeren gav en instruks uden forbehold, og at det var dét, der blev kommunikeret mellem medarbejderne i Udlændingestyrelsen. Henrik Grunnet svarer, at der kun er instruksen. Der blev ikke kommunikeret nogle forbehold, således som ministeren har påstået,« fortsætter hun.
Undergraver Støjbergs forklaring
Heller ikke socialdemokratiets Mattias Tesfaye er i tvivl om, hvordan den hidtil ukendte mailudveksling skal forstås:
»Vi har nu endnu en mail, der undergraver Inger Støjbergs forklaring. Vi kan lægge den mail i forlængelse af alle de andre skriftlige kilder, der underbygger, at ministeren mod bedre vidende igangsatte en ulovlig administration, selv om hun var blevet advaret af sine embedsmænd,« siger han.
Også Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten peger på, at den nye mailudveksling lægger sig i forlængelse af alle kendte skriftlige kilder:
»Samtlige skriftlige spor i sagen viser os jo, at det var en instruks om, at alle par uden undtagelse skulle adskilles. Det eneste, der trækker i den modsatte retning, er Inger Støjbergs egen påstand om, at styrelsen mundtligt fik at vide, at der kunne være undtagelser,« siger hun.
Den nye mailudveksling er kommet til Ombudsmandens og offentlighedens kendskab kun få uger efter, at Information kunne afsløre indholdet af en anden mailudveksling fra selv samme dag, som instruksen blev udsendt. Den var blevet hemmeligholdt for Ombudsmanden, hvilket i sidste uge fik ham til at kritisere Udlændingestyrelsen og Udlændinge- og Integrationsministeriet i skarpe vendinger. Og det er som følge af afsløringen af denne mailudveksling, at den nye mailudveksling er dukket op, idet Ombudsmanden har bedt Udlændingestyrelsen og Udlændinge- og Integrationsministeriet om at lede efter andet materiale i deres arkiver, som ikke tidligere er blevet udleveret til ham.
Den mailudveksling, som Information kunne afsløre indholdet af, fandt sted den 10. februar 2016, få timer efter det omtalte koncerndirektionsmøde, og kort inden Inger Støjbergs instruks blev udsendt.
I den første af to mails i mailudvekslingen skrev en pressemedarbejder i Udlændingestyrelsen, at ministeriet nu ville annoncere, at »ingen mindreårige under 18 må bo sammen med deres ægtefælle«. Dertil svarede styrelsesdirektør Henrik Grunnet med henvisning til koncerndirektionsmødet, hvor han ifølge ministerens forklaring få timer forinden skulle være blevet orienteret om, at det netop ikke var sådan, at ingen asylpar med en part under 18 måtte blive sammen: »Ja. Mødet jeg var til i ministeriet efterlod ingen tvivl om hendes indstilling til sagen – uanset Børnekonventionen, når parret har et fælles barn.«
Udlændinge- og Integrationsministeriet skriver i en mail til Information: »Ministeren har ikke mere at tilføje til de svar, der tidligere er givet.«
I sidste uge skrev ministeren blandt andet i en mail til Information: »På trods af de fodfejl, vi som myndighed har begået i denne sag, så er jeg fortsat meget tilfreds med, at jeg lagde kursen markant om, så vi sikrer, at helt unge piger ikke skal bo sammen med ældre mænd på danske asylcentre. Jeg vil fortsat gøre alt, hvad der står i min magt for at beskytte disse piger og dermed klart sige fra over for barnebrude.«
Hvis ikke Inger Støjberg ender i fængsel efter den rigsretssag, der kommer efter næste folketingsvalg, så bliver min retsfølelse overordentlig krænket.
Inger Støjberg: »På trods af de fodfejl, vi som myndighed har begået i denne sag, så er jeg fortsat meget tilfreds med, at jeg lagde kursen markant om, så vi sikrer, at helt unge piger ikke skal bo sammen med ældre mænd på danske asylcentre. Jeg vil fortsat gøre alt, hvad der står i min magt for at beskytte disse piger og dermed klart sige fra over for barnebrude.«
Ministeren foretog et markant kursskifte. Men dette kursskifte gik fra en individuel sagsvurdering, hvor myndighederne tog hensyn til den enkelte unge kvindes ønske og ikke tvangsadskilte nogen ung kvinde fra vedkommendes ægtemand mod hendes vilje, til en uhørt afstumpet og brutal undtagelsesvis tvangsadskillelse af unge ægtepar - også når de havde børn.
Der er INGEN SOM HELST beskyttelse for den enkelte unge 16-17 årige kvinde i ministerens fremfærd. Der er kun magtens blinde vold. Under Inger Støjberg har vi et juridisk og menneskelig set fuldstændigt tonedøvt ministervælde. Et lovløst, diktatorisk, rædselsregime.
Inger Støjberg kan tilsyneladende slet ikke se, hvor grænserne for hendes magtbeføjelser går. Hun mener, hendes magt er uindskrænket.
Men den politik Inger Støjberg fører, er Venstres politik, sådan må vi konkludere. Ellers havde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for længst foretaget en ministerrokade. Det bør da medføre vælgerflugt fra Venstre. Hvis jeg var kernevælger der, ville jeg i hvvert fald ikke stå model til en sådan grænseløshed, der næsten virker patologisk. Jeg ville flytte mit kryds. Noget så omgående.
Dette er meget alvorligt. For det drejer sig om, om borgerne overhovedet kan have tillid til de politikere, der bliver valgt til at varetage de samme borgeres interesser.
Måske er Inger Støjberg er af de absolut mest utiltalende løgnhalse i denne regering. Men Venstre tager jo overhovedet ikke konsekvensen af dette. Og netop Venstre har jo med flere andre skandale-ministre vejen til denne utiltalende løgne og snyde-kultur.
Det mest bekymrende er næsten, at man ikke er specielt overrasket, når det afsløres at en minister lyver/taler mod bedrevidende/ikke har styr på lovgivningen/er direkte uvidende om en sags indhold og konsekvenser/.... fortsæt selv.
Og så er det også ubehageligt at vide, at når der er 90 mandater i ryggen, så kan en minister slippe afsted med - stort set, alt
Men stadig ignoreres de politiske reaktioner på pressens "afsløring" af barnebrude på danske asylcentre, ligesom folketingsmedlemmers manglende viden om bl.a. Forvaltningsloven ignoreres.
I stedet bruges tiden på samråd, fordi nogle folketingsmedlemmer er voldsomt utilfredse med, de ikke kan stole på den information, de får. Det kan så undre, de stoler mere på pressen, som ikke er underlagt parlamentarisk kontrol, end på ministre.
Det er vel ganske enkelt sådan, at ret mange folk/vælgere er parate til at se bort fra inkompetence, skandaler og svindel, forfatningsbrud og magtmisbrug, hvis blot en given politiker handler imod "de fremmede". Det er velsagtens eneste reele årsag til at nogen støtter såvel Trump som diverse båtnakkepartier ude i Europa - og herhjemme. De kan være ligeså store fjolser som de orker, bare de generer "de andre". Misbrug af demokrati?
Hvorfor blir Inger Støjberg ikke øjeblikkelig suspenderet fra Folketinget, med disse belastende mails og mens sagen behandles. Støjberg er utroværdig og skaber usikkerhed omkring vores demokrati. Det krænker min retsbevidsthed!
Kære Pia Boda
Det skyldes udelukkende, at der ikke er flertal imod Inger Støjberg i Folketinget!
Pia Boda
Det er fordi vores - det danske demokrati - forlængst er ophørt med fungere.
Med frue Støjberg er vi inde i ulovlig administration, altså et juridisk ansvar. Hun overtræder lovgivningen.
Bevidst endda, bliver opdaget = ingen konsekvenser!
Overtræder borgeren færdselsloven og bliver opdaget, så er der en konsekvens.
Partiet Venstre er partiet for lovbrydere, svindlere og humbugmavgere. Det er kvalificerende egenskaber i dette parti.
Læs artiklen om overtrædelse af partistøtteloven i denne avis hvis du er i tvivl.
VI MANGLER EN FORFATNINGSDOMSTÅL
Hold kæft hvor er jeg træt af Venstres evindelige løgne. Især mht til klimaet, men ja, ALLE DE FUCKING LØGNE.
folkevalgte. @ Werner Gass
Demokratiet fungerer da, bare ikke på nationalt plan.Jo, vi vælger mennesker der skal repræsentere vores holdninger og synspunkter(I teorien) Men der er også mange sympatistemmer i en valgkamp
Desværre er det kun hvert 4. år der kan ændres på sammensætningen af de folkevalgte. Tænk hvis man hvert år skulle forny sit "abonnement" eller sin stemme? Kaos ville følge. Det er lettere at Støtte/holde med det parti - eller den fløj, man har krydset af. Men hvis Poilitikere har ret til at ændre mening i en 4 årig periode, hvorfor skal de så ikke tage konkvenserne af dette?
Det er jo som det skrivesom i mange medier, at lovgiverne IKKE lovgiver for dem selkv, men alle andre.
@ Thomas Jørgensen,
Jeg tror, at du berører noget væsentligt. For alt for mange politikere har gjort politikken til et erhverv, der foruden en, for de fleste, ret god aflønning foruden attraktive avancements-muligheder. Og nogle familier har desuden dannet hele politiker-dynastier.
Ser man på de rigtigt gamle demokratier, som f.eks. bystaterne; Ragusa (Dubrovnik), Zara (Zadar), Venezia, Genoa og lignende. Så blev en senator normalt valgt for 4 uger, og kunne normalt ikke genvælges. Det indebar, at den senator der ville gøre noget godt, faktisk skulle tage sig samme og begynde omgående.
Jeg tror, at nutidens demokrati - ud over en uafhængig forfatningsdomstol, der ikke kan afsættes, vil have godt af følgende 4 faktorer.
1. Tiden som politiker skal begrænses til kun 1 periode.
2 . Man man skal være ude i 2 perioder inden genvalg.
3. Lønnen skal modsvare den løn politikeren havde på arbejdsmarkedet.
4. Der skal være normalt retsligt strafansvar for dispositioner eller mangel på samme.
Jeg tror, at dette vil luge ud i alle disse levebrødspolitikere, der egentlig ikke har nogen væsentlig ambition om at gavne andre end sig selv.
Børge Rahbech Jensen:
Når Integrationsminister Inger Støjberg kaldes i samråd stilles ministeren i princippet til ansvar for sin embedsførelse. For sin måde at forvalte den magt på, som vores folkestyre har betroet hende.
Det har efter min vurdering været fuldt berettiget, at indkalde integrationsministeren i samråd alle de gange, ministeren har været indkaldt. Det eneste, der gør det nyttesløst, at forsøge at stille ministeren til regnskab for Venstres udlændingepolitik / ministerens egen beslutning om at udfolde en stærkt kritisabel embedsførelse i forhold til god forvaltningsskik, internationale konventioner og grundloven er DFs forhåndsbeslutning om, at uanset hvilke ministerielle ulovligheder og eller fejlvurderinger, der måtte komme for dagen i et samråd, så skal det ikke have nogen konsekvenser for ministeren, som er fredet i klasse A, fordi hun og hendes parti (V) fører DFs udlændingepolitik til punkt og prikke.
Hvis man tager denne grundpræmis, som er en faliterklæring for vores demokrati, og lægger den sammen med en minister, som tilsyneladede er ude af stand til at lytte til de advarsler hendes embedsfolk kommer med i forhold til, at overskride grænsen for, hvad der er legalt juridisk set, ja så har vi en giftig cocktail i forhold til det levende demokratis udfodelsesmuligheder og forsvarsmekanismer.
Men vælgerne kan jo dog trods alt lytte med på et åbent samråd via Folketingets side. Eller møde op og være til stede. Det kræver blot en forhåndstilmelding. Eller læse troværdige aviser som bl. a. Information. Så kan man som oplyst borger heldigvis selv drage konsekvensen af det, der kommer frem.
Hvert fjerde år er der trods alt valg. Personligt husker jeg Birthe Rønn Hornbechs (V) embedsførelse og Morten Bødskovs (S) på samme post. Det betyder, at jeg aldrig nogensinde i mit liv kommer til at stemme på et af de to regeringsbærende partier.
Min stemme går til partier som har et humanistisk livssyn og som respekterer Flygtningekonventionen, Børnekonventionen, Konventionen mod tortur og Handikapkonventionen uden vaklen.
Jeg ønsker ikke noget som helst opgør med de tanker om og den beskyttelse af menneskets iboende og ukrænkelige værdighed mod statslige overgreb som menneskerettighederne udtrykker. Jeg respekterer og værdsætter de konventioner og den tankegang, som udspringer af menneskerettighederne. Jeg ønsker politikere, medier og samfundsinstitutioner som forsvarer dem ved at forklare deres betydning. Som oplyser aktivt i stedet for at fordumme gennem forsimplinger og vildledning. Så tror jeg nemlig også DFs udlændingepolitik ville falde til jorden. Helt uanset hvilke partier den føres af. Og en politikertype som Inger Støjberg ville ikke kunne gebærde sig som hun gør.
Til opbyggelig læsning om menneskerettighedernes betydning og berettigelse i dag anbefaler jeg Stephane Hessels lille bog: Gør oprør, Tiderne skifter, 2010. Ligesom jeg anbefaler de interviews og forelæsninger med ham, som findes på U tube. Der ligger også en glimrende og meget anbefalelsesværdig portrætfilm om og med ham.
Der hvor vores folkevalgte svigter deresnoplysningspligt må vi selv tage over. Vi må oplyse os selv. Og vi må forsvare de universelle menneskerettigheder. Stephane Hessel, som var fransk modstandsmand, var som ung med til at udforme menneskerettighederne. Han var topdiplomat igennem et langt arbejdsliv. Og han var utrættelig. ikke til at knække. Han er et godt sted at begynd denne selv-oplysningskampagne.
Sidst jeg tjekkede det kunne Stéphane Hessels lille vigtige bog stadig fås til 48 kr. på Saxo.com og til 55 kr hos boghandleren, som sagtens kunne bestille den hjem. Den er letlæst. Men der er stof til eftertanke. Den burde være pligtlæsning på Christiansborg.
Ja humanisme er en god ting - Det kan jo desværre løbe hen i dumhed. Set realistisk skal der dæmmes op for migrationen. Og de mennesker skal hjem og være med til at bygge deres eget land op igen.
Den er ret nem, den floskel med at "de skal hjem og bygge deres eget land op igen"... Det er faktisk noget af et projekt at sende andre ud i:
1) Er "deres eget land" interesseret i deres byggen-op? Er der noget at komme hjem til?
2) Hvis I der betjener jer af ovenstående floskel og vil flygtningenes hjemlande det godt, kan hænde de kunne bli' fremtidige handelspartnere? I må da være interesserede i at de folk der sendes tilbage, virkelig dels har noget at komme med i en genopbygning, dels er ude af flugtens traumer, så de er i stand til at byde ind med andet end flere problemer i et problemfyldt land!
Det må da efterhånden være åbenlyst for alle, at med de svigt som vi oplever fra vores folkevalgte, som trods undersøgelser, kommisioner osv. aligevel altid ender med politiske studehandler der freder de svigtende ministere, må tiden efterhånden være kommet til at få oprettet en retsinstans, der kun tager sig af de folkevalgtes handlinger. Med uafhængige dommere, der kan se bort fra de studehandler der bliver indgået for at frede politikerne, som selvstændigt kan rejse sager.
Det er jo nok ikke noget vi skal forvente at politikerne selv af eget initativ opretter, eller frivilligt fragiver sin magt til, så skal man gøre sig det mindste håb, må det komme fra folket, som krav.
Jeg ved at vi har ombudsmanden, men en retsinstans ville på mange områder virke mere solid og overbevisende.
Lars-bo Jensen, det er jo, hvad Højesteret burde tage på sig.
@Steffen Gliese
Jo men den kan jo først gør noget, når folketinget har rejst en rigsretsag.
Det er jo hvad jeg opionere imod, det er deres kollegaer der skal rejse sagen, kollegaer der, sådan virker det, lader sig spise af med div. studehandler, således at der aldrig opnås flertal for en sag.
Der er behov for en total upartisk mulighed for at der kan føres sager imod ministere, og for den sags skyld menige medlemmer af folketinget. Nu er det så oftes at det er ministere der har tilpas muligheder for at foretage sig ting, der har stor nok betydning.
Var et borgerforslag om en forfatningsdomstol en realistisk ide?
@Ole Frank
Desværre ser det ud til at borgerforslag har mistet geisten, der er faktisk ikke meget aktivitet på den mere.