Læsetid: 5 min.

Fængselsbetjente har over dobbelt så højt sygefravær som andre statsligt ansatte

Sygefraværet i Kriminalforsorgen er meget højt i disse år. Det går ud over den daglige opgaveløsning, hvor der er stor mangel på hænder, siger fungerende formand i Fængselsforbundet
Fængselsbetjente er markant mere syge end andre ansatte i staten, og Mads Holgersen fra Storstrøm Fængsel oplever, hvordan det store sygefravær er med til at lægge yderligere pres på fængslerne.

Fængselsbetjente er markant mere syge end andre ansatte i staten, og Mads Holgersen fra Storstrøm Fængsel oplever, hvordan det store sygefravær er med til at lægge yderligere pres på fængslerne.

Sigrid Nygaard

22. marts 2019

»Din kollega er syg, så du må tage en ekstra tørn i dag.«

Den melding er på ingen måde ukendt for landets fængselsbetjente, der arbejder i en branche, hvor sygefraværet har været og fortsat er tårnhøjt.

I 2018 var det samlede sygefravær for fængselsbetjente på 19,4 dage, viser tal fra Moderniseringsstyrelsens ISOLA-database. Det er væsentligt højere end sygefraværet for statsligt ansatte samlet set, hvor det samlede sygefravær i 2018 lå på 8,1 dage.

Hos Fængselsforbundet, der er fagforening for landets fængselsbetjente, ser man med meget stor alvor på sygefraværet, som man mener er håbløst højt.

»Situationen med højt sygefravær bliver forstærket af den nuværende situation med mangel på personale og et højt antal indsatte. Vi har simpelthen ikke mandskabet til at drive fængslerne i øjeblikket, og det trækker tænder ud for kolleger,« siger Bo Yde Sørensen, fungerende forbundsformand i Fængselsforbundet.

Han forklarer, at den nuværende personalemangel, der præger alle landets fængsler, er meget bekymrende, fordi det kan resultere i, at endnu flere betjente bliver syge.

»Som tingene er i fængslerne i øjeblikket, kan det sagtens være, at kolleger bøjer under for det meget høje pres. Det er yderst bekymrende, for det høje sygefravær er bare med til at gøre den problematik, som Kriminalforsorgen står i, endnu dybere.«

Information har i denne uge beskrevet, hvordan et stigende antal indsatte og et faldende antal ansatte lægger pres på fængslerne, og hvordan det medfører manglende tid til at sikre en god resocialisering af de indsatte. Et højt sygefravær kan være med til at forværre situationen.

Mindre rummelig

Fængselsbetjent i Storstrøm Fængsel Mads Holgersen fortæller, at det høje sygefravær er med til at presse hverdagen yderligere i form af ekstraarbejde og beordrede vagter, og det gør ens jobtilfredshed mindre.

»Vi er mennesker og ikke maskiner på hjul, derfor gør det noget ved humøret. Og man bliver mindre rummelig over for de indsatte,« siger han.

Hvis man selv slipper for at skulle dække vagter på grund af sygdom, så fylder den dårlige samvittighed over for kollegerne meget, forklarer Mads Holgersen:

»For tager man ikke selv de ekstra vagter, så rammer det bare kollegerne.«

Niels Westergård-Nielsen, der er professor på CBS og forsker i sygefravær, mener også umiddelbart, at sygefraværet i Kriminalforsorgen er meget højt. Han mener dog ikke, at det er rimeligt at sammenligne sygefraværet i Kriminalforsorgen med et gennemsnitligt statsligt job, hvor de fysiske og psykiske udfordringer er helt anderledes.

»Vi ved fra forskningen, at ledelse og tilfredshed med jobbet er meget vigtige faktorer for sygefraværet,« siger han.

I stedet bør man sammenligne med andre brancher, hvor arbejdsforholdene ligner dem, der gælder for fængselsbetjentene, eksempelvis politiet, forklarer Niels Westergård-Nielsen.

Også her viser det sig dog, at fængselsbetjentene er langt mere syge. I 2018 var det gennemsnitlige antal sygefraværsdage blandt landets politibetjente på 7,6 dage, viser tal fra Moderniseringsstyrelsen.

Det er særligt, når det kommer til langtidssygefraværet, at fængselsbetjentene er væsentligt mere syge. I 2018 lå tallet for langtidssygefravær gennemsnitligt på 13,8 dage for fængselsbetjente, mens det lå på 2,9 dage for politibetjente.

Et hårdt arbejdsmiljø

Et højt sygefravær er omkostningsfuldt både for det enkelte individ og for en organisation, forklarer Ann-Kristina Løkke Møller, der er lektor på Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet.

»Langtidssygdom kan for individet betyde større risiko for at ryge helt ud af arbejdsmarkedet, og man kan komme til at føle sig isoleret fra kolleger,« forklarer hun.

Samtidig kan et højt sygefravær i en organisation betyde en mere anstrengt tone imellem kolleger og ledere, fordi de skal løbe stærkere, når organisationen rammes af sygefravær, fortæller Ann-Kristina Løkke Møller.

Bo Yde Sørensen mener, det faktum, at betjentene arbejder i et presset job og hver dag er omringet af hårdkogte kriminelle, er en af grundene til det høje sygefravær. Når man så kombinerer en i forvejen presset hverdag med den nuværende personalemangel, kan det medføre problemer.

»Man kan sagtens holde til en presset og travl hverdag i noget tid, men nu har det stået på så længe, at folk simpelthen ikke har tid til at få restitueret.«

Han forklarer, at den nuværende personalemangel betyder, at fængselsbetjentene hver måned skal tage flere overarbejdsvagter og nøjes med færre fridage. Det kan derfor være svært for betjentene at nå at få tømt hovedet for negative og indestængte følelser, før de skal på arbejde igen.

»Det kan man ikke holde til, og man bliver dårlig af det,« siger Bo Yde Sørensen.

Anne Helene Garde, der er professor MSO på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, peger på, at et belastende psykosocialt arbejdsmiljø i form af kvantitative krav såsom højt arbejdstempo, uventede opgaver og nødvendigt overarbejde, samt at man skal forholde sig til andres problemer, betyder, at man har større risiko for mentale sundhedsudfordringer.

Er man udsat for vold og mobning i sit daglige arbejde, er det ligeledes forbundet med større risiko for mentale sundhedsudfordringer såsom søvnbesvær samt angst- og stresssymptomer, forklarer Anne Helene Garde.

»Og de forhold er alle relateret til en øget risiko for langtidssygefravær,« fortæller hun.

Mads Holgersen forklarer også, at den dynamiske sikkerhed, som handler om relationer og kendskab til de indsatte, bliver dårligere, når sygefraværet er højt.

»Den dynamiske sikkerhed bliver bare dårligere og dårligere, jo mindre personale der er. Det gør jo også, at der bliver mindre tid til de indsatte. For der er en masse faste opgaver, der skal ordnes, så tiden med de indsatte er det eneste sted, der kan skæres,« forklarer han.

Langtidssygefraværet skal ned

Thorkild Fogde, direktør i Kriminalforsorgen, medgiver, at sygefraværet blandt fængselsbetjentene er højt. Men peger på, at det især er langtidssygefraværet, der trækker voldsomt op i det samlede billede.

»Langtidssygefravær er desværre en fængselssygdom, og det er ikke kun i Danmark, det kender man også fra andre lande. Men det ændrer ikke på, at jeg stadig synes, det er for højt og skal nedbringes,« siger han.

Det høje langtidssygefravær skyldes blandt andet, at der er en nedslidningsfaktor i jobbet som fængselsbetjent, der kan være svær at håndtere, forklarer Thorkild Fogde. Men Kriminalforsorgen skal også blive bedre til at spotte og håndtere langtidssygefraværet, inden det udvikler sig, og til at håndtere sygesagerne med en mere ensartet og professionel ledelsesindsats, siger han.

For at nedbringe sygefraværet vil Kriminalforsorgen konkret skabe større synlighed og transparens ved at udstyre institutionerne med præcise opgørelser over sygefraværet, som bliver offentliggjort og delt på tværs af landet. Yderligere har man etableret en task force, der skal hjælpe personalelederne med at håndtere sygefraværsopgaven i det daglige. Ligesom man også fokuserer på at skabe faste og hurtigere procedurer for håndteringen af sager, hvor fængselsbetjente er langtidssyge.

»Indsatsen bliver dog ikke lettere af, at der i øjeblikket er et stort pres på institutionerne, men den bliver mere nødvendig, for vi har hverken menneskeligt eller økonomisk råd til at have så højt et sygefravær, siger Thorkild Fogde.«

Han peger på, at det derfor også er glædeligt, at det på trods af et højt antal indsatte og personalemangel alligevel er lykkedes for Kriminalforsorgen at nedbringe sygefraværet med ni procent i 2018.

»Det er et stort ryk på et enkelt år, og det viser, at det ikke er umuligt at gøre noget ved problemet,« siger han.

Kriminalforsorgen har forsøgt at afhjælpe personalemanglen med forskellige rekrutteringskampagner. Alligevel er personalemanglen altså nu så̊ udtalt og akut, at Kriminalforsorgen i nogle fængsler låser de indsatte inde i deres egen celle i længere tid.
Læs også
»Man skal ikke regne med, at personalemanglen er løst til sommer, og vi derved bare kan gå tilbage til normaldrift,« siger Kriminalforsorgens direktør om bemandingen i de danske fængsler, her Storstrøms Fængsel. 
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Duus Nielsen

Skide godt billede - en uniformeret mand, der er ved at binde sit slips! Jeg ved ikke om det er fotografens og billedredaktørens intentionen, men for mig viser det tydeligt, at der altid er et menneske bag uniformen. Tak, Sigrid Nygaard!

Erik Fuglsang og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

Sygefravær er - af umiddelbart uforklarlige årsager - en lidelse, som er langt mere udbredt blandt offentligt ansatte end medarbejdere i den private sektor.

De offentligt ansatte benytter så som sædvanligt sygefraværet som argument for behovet for flere medarbejdere (på et hvilket som helst problem indenfor den offentlige sektor eksisterer der jf medarbejderne kun én mulig løsning: flere medarbejdere!). I virkeligheden vender problemstillingen den anden vej: hvis man nedbringer sygefraværet forøges personaleindsatsen, og så er der pludselig ikke brug for flere medarbejdere.

Og der er næppe nogen anden reel forklaring på det overnormale sygefravær end ringe arbejdsmoral og ringe motivation. Den ringe arbejdsmoral er medarbejderne selv ansvarlige for, og den ringe motivation kan sikkert tilskrives ringe ledere og ledernes manglende ledelsesmæssig autoritet. Ingen af de problemer løses med flere ansatte.

Niels Duus Nielsen

Jens Winther, årsagen til sugefraværet er ikke "umiddelbart uforklarligt", som du skriver.

"Han forklarer, at den nuværende personalemangel betyder, at fængselsbetjentene hver måned skal tage flere overarbejdsvagter og nøjes med færre fridage. Det kan derfor være svært for betjentene at nå at få tømt hovedet for negative og indestængte følelser, før de skal på arbejde igen.!

Hvad er det i denne udtalelse, som du ikke forstår?

"presset job", "nuværende personalemangel" - er dette helt ukendte begreber for dig? Og er det helt utænkeligt for dig, at "ringe arbejdsmoral og ringe motivation", som du skriver, kan være en følge af netop denne personalemangel og det medfølgende ekstra - bemærk: ekstra - pres, det medfører?

Jeg gætter på, at du arbejder på et kontor, hvor folk altid taler pænt til dig ig aldrig ville kunne finde på at pande dig en. Jeg tror ikke du ville holde fem minutter i jobbet som fangevogter.

@Niels Duus Nielsen, den oplevede personalemangel skyldes jo netop, at de ansatte ikke møder på arbejde (fravær). Hvis alle mødte, ville der være flere om at udføre arbejdet!

Stort arbejdspres skyldes “syge”fraværet, som skyldes ringe arbejdsmoral og ringe motivation - ikke omvendt!

@Niels Duus Nielsen, hvis jeg skal kommentere dit sidste afsnit på samme niveau:

Hvis man kan blive “stresset” af at sidde 3-4 mand (afhængig af fraværet!) på et kontor for enden af en gang med 20 aflåste celler med en mand i hver - så har ordet “stress” ingen mening.

Niels Duus Nielsen

Jems Winther, først skæres der i bemandingen, så presses de tilbageværende ansatte, og først da begynder folk at melde sig syge. Årsag-virkning!

Din bemærkning om forholdene på danske fængsler viser, at du ikke aner hvad du taler om. Fanger er ikke låst inde 24 timer i døgnet, da målet ikke er at opbevare dem så billigt som muligt, men derimod at resocialisere dem, så de efter afsoningen forhåbentlig kan leve et lovlydigt liv.

@Niels Duus Nielsen, sygefraværet i den offentlige sektor har altid været 2-3 gange større end sygefraværet i den private sektor. Samtidig har den private sektor haft en stigende produktivitet, i modsætning til den offentlige sektor.