Læsetid: 12 min.

Hvad er din feministiske utopi?

I anledning af kvindernes internationale kampdag har vi bedt 13 kvinder og mænd fra syv forskellige lande om at beskrive deres feministiske utopier
I anledning af kvindernes internationale kampdag har vi bedt 13 kvinder og mænd fra syv forskellige lande om at beskrive deres feministiske utopier

Kevin Shakir

8. marts 2019

’I Syrien kæmper kvinderne for det samme som alle andre steder’

Majeda Alsabbagh, jurist ved Syrian Women’s Network, Syrien

»Den forventede levealder for en syrisk mand faldt fra 70 år i 2010 til 48 år i 2015. Af de 500.000 dræbte i den syriske borgerkrig er 80 procent mænd. Andre er invalide, anholdte eller flygtede. Spørg en hvilken som helst frisør eller caféejer i Syrien: Mændene er væk fra gadebilledet.«

»I nogle områder er der 10 kvinder for hver mand. Derfor har kvinderne fået en større rolle i samfundet. Mange er tvunget ud på arbejdsmarkedet.«

»Der er også massive problemer med at skaffe mad, få en uddannelse, stigende kønsvold og tidlige ægteskaber, som måske ville få mange til at erklære kvindekampen i Syrien for død.«

»Men sådan ser jeg ikke på det. Kvindekampen i Syrien bølger frem og tilbage ligesom alle andre steder på kloden. Vi arbejder for et samfund, hvor ligestilling, lighed, ligeværd, selvstændighed og autonomi er nedfældet i loven.«

»Den største forhindring er, at Syrien ikke har et centralstyre, der kan implementere lov og orden. Men på den anden side har krigen betydet, at der er internationale ngo’er alle vegne. Ironisk nok ved mange syriske kvinder mere om deres rettigheder i dag, end de gjorde før krigen.«

 

’Vi må redefinere os selv socialt og kulturelt lige fra legetøj til litteratur’

Maria Gas de Cid, chef for Afdelingen for Feminisme og LGTBI, Barcelona Kommune, Spanien

»For mig er feminismens projekt blevet realiseret den dag, hvor et barn kan udvikle sig frit og uafhængigt af dets køn. Feminismens krav om lighed er derfor også i høj grad et krav om frihed. Det vil sige frihed for både mænd og kvinder til at udvikle alle sider af sig selv – både de såkaldt feminine og maskuline.«

»Selvom lovgivningen stadig kan tilpasses og justeres, så anerkender den i dag, at mænd og kvinder er lige. Derfor er det også først og fremmest i praksis, at vi skal sætte ind, hvis vi skal realisere feminismens projekt. Men det er også her, at det er sværest, fordi forskellen og hierarkiet mellem mænd og kvinder er så fastgroet en del af vores hverdag.

»For at det skal lykkes, må vi skærpe blikket for disse uligheder og redefinere os selv socialt og kulturelt lige fra familielivet til jobmuligheder, over fritiden og legetøjet til kulturlivet og litteraturen.«

 

’Mænd og kvinder skal have de samme økonomiske og sociale livsvilkår’

Åsa Linderborg, kulturredaktør, Aftonbladet, Sverige

»Min feministiske utopi er utrolig banal. Det handler om, at mænd og kvinder skal have de samme økonomiske og sociale livsvilkår. Alle mennesker skal i mine øjne behandles lige og have de samme muligheder. Mere avanceret er det ikke. Mænd og kvinder skal have det samme i løn, og kvinder skal ikke tynges af samfundets implicitte forventninger til, at de tager sig af børnene og passer hjemmet.«

»Jeg kalder mig ikke længere feminist, selv om jeg egentlig stadig er det. Det skyldes, at nutidens feminisme, i hvert fald i Sverige, primært er optaget af krop, seksualitet og repræsentation. Den er domineret af middelklassen og interesserer sig ikke længere for at skabe et bedre samfund for alle. Den er blind over for socioøkonomiske forhold, og jeg føler mig ikke længere hjemme i den.«

»Et konkret eksempel er, at næsten en million svenskere lever omkring fattigdomsgrænsen. Størstedelen af dem er kvinder, som har begrænsede pensionsopsparinger, fordi de har haft lavtlønsjob og haft hovedansvaret for børnene. I mine øjne er det tidens vigtigste feministiske spørgsmål, men den feministiske bevægelse ænser det stort set ikke, fordi den kun fokuserer på middelklassens symbolske kampe.«

 

’Hvis kvinder skal rykke hurtigere, skal vi ikke holde hinanden nede’

Anh Lê, grundlægger af LêLê og Kvindeligt Talt – foredrag og debatnetværk for kvinder

»Den er meget enkel, og jeg er på vej derhen: Et kvindenetværk uden fordomme. Det netværk, Karen Bro og jeg har startet, Kvindeligt talt, er et rum, hvor man lægger sine fordomme om andre kvinder til side og lytter til hinanden, uanset hvor man kommer fra.«

»Vi har alle sammen fordomme, der bremser udviklingen i at være selvstændige kvinder. Jeg er bådflygtning fra Vietnam, et patriarkalsk samfund, hvor kvinden er underlagt manden og servicerer ham. Selv om vietnamesiske kvinder arbejder lige så hårdt som mændene. Men det er også kvinderne der holder deres døtre og kvindelige familiemedlemmer nede og fastlåst i traditionelle roller. Selv om min mor fik mulighed for at starte noget nyt i Danmark, opdragede hun mig til at vaske op og passe mine tre brødre. Hun sagde: ’Du skal sørge for at være selvstændig, men du skal også være en god kone’.«

»Hvis kvinder skal rykke hurtigere, skal vi bevidst bryde ud af de fastlagte mønstre og støtte hinanden i at komme hurtigere til målet. Vi skal gå ind i det her fælles rum og tage magten, helt naturligt, ligesom mænd gør. Kvindeligt Talt er bare en lille dråbe, men hvis vi bruger den logik kan vi komme meget langt sammen.«

 

’Det skal være fuldstændig acceptabelt at tale om ligestillingsproblemer’

Rasmus Brygger, debattør

»Min feministiske utopi er et samfund, hvor det er fuldstændig acceptabelt at tale om ligestillingsproblemer og problemer knyttet til køn og seksualitet, uden at alle og enhver skal begynde at råbe op om krænkelsesparathed.«

»I det samfund kan man stå frem og fortælle, at man er blevet udsat for en krænkelse, at man er et offer, hvorefter reaktionen vil være, at samfundet er klar til at hjælpe og klar til at sørge for, at det ikke skal ske igen.«

»I dag har vi en kultur, hvor man ikke må være et offer. Og det har den effekt, at meget få tør at stille sig frem på trods af, at de rent faktisk er ofre. Vi ser i øjeblikket et øget fokus på ligestilling. Men vi ser også en kæmpe kløft mellem dem, der går op i ligestilling og dem, der modsætter sig mere ligestilling.«

»Hvis vi skal løse problemerne – som der stadig er massevis af – skal vi have en kultur, der fordrer, at vi kan tale om problemerne. Det er hele forudsætningen for, at vi kan komme videre i ligestillingsdagsordenen.«

 

’Kønnet er blot et udtryk for, hvordan man ser ud’

Isabella Eklöf, filminstruktør

»Vi skal hen et sted, hvor alle mennesker befinder sig på et bredt spektrum i stedet for på yderpoler. Nogle er feminine, andre maskuline og nogle tredje midtimellem. Ens køn er bare en egenskab, ligesom ens tøjvalg. Kønnet er blot et udtryk for, hvordan man ser ud og ikke for så meget andet.«

»Jeg forestiller mig et samfund, hvor man ikke har opdelt tøjbutikkerne i dame- og herreafdelinger, hvor vi har fælles omklædningsrum i svømmehallerne, og hvor folk render rundt nøgne i gaderne, hvis de har lyst til det.«

»Piger må gerne elske dukker, og drenge må elske biler. Men det er for snævert at gå ud fra, at blot fordi man ser ud som det ene eller det andet køn, foretrækker man specifikke ting. Vi skal have et mere flydende samfund. Vi er naturligt styret af vores seksuelle drifter og vurderer folk ud fra, om vi vil bolle dem eller ej. Det kan vi ikke gøre så meget ved, men vi skal være opmærksomme på, hvor hurtigt og primitivt vi sætter folk i kategorier, fordi vi har forventninger til, hvordan en attraktiv person inden for hvert køn skal være og se ud. Det er vi nødt til at lære at håndtere og se bort fra. Det skal ikke have lov til at styre alt muligt uvedkommende.«

 

’Et feministisk samfund er et samfund, som er bygget på empati’

Ekaterina Andersen, forfatter, feminist og instagrammer

»I min feministiske utopi kan en kvinde sige sin mening, uden at der bliver lavet jokes om det, som i bund grund er mobning. Den anden dag lagde jeg et billede på Instagram, hvor jeg ammede. En mand skrev en hadefuld besked til mig om, at jeg var syg i hovedet. Senere skrev han, at det var en joke. Men sådan forstod jeg det ikke.«

»Vi oplever de ord, der bliver sagt til os, som virkelige. Det lyder måske simpelt, men at kunne skelne mellem humor og mobning er helt fundamentalt for et lige samfund.«

»I min utopi vokser børn op med plads til at udforske, hvordan de bedst opnår deres fulde potentiale. Det gør de helt frit uden tanker om, hvordan de skal slå deres individualitet ihjel, så de bedst passer ind i samfundet og dermed undgår at blive mobbet.«

»For det er jo det, feminisme i bund og grund handler om – et samfund hvor alle, uanset etnicitet, klasse og køn, har mulighed for at opnå sit fulde potentiale. Et feministisk samfund er et samfund, som er bygget på empati og på et ønske om forbedring og ikke på frygt for at blive mobbet eller udnyttet.«

 

’Vi er måske længere fra en feministisk utopi end under formand Mao’

Ye Haiyan, kvindesagsforkæmper, Kina

»Enhver kvinde skal kunne stille op til præsidentvalget; have muligheden for at blive konge.«

»Men i Kina går det i den forkerte retning for kvinders rettigheder. Siden 2015, hvor politiet arresterede feminister for blot at protestere mod seksuel chikane, er det blevet stadig sværere for feministbevægelsen at opnå noget som helst. Der er for meget pres på os fra regeringen, som ikke ønsker nogen form for græsrodsbevægelser, og kommunistpartiets kvindeorganisation vil ikke det samme som os; den eksisterer for at bevare status quo, mens vi vil udfordre og ændre situationen.«

»Måske er vi i dag længere fra en feministisk utopi end under formand Mao. Dengang var kvinder på mange måder mere lige med mænd, fordi der var brug for os i arbejdsstyrken. Men i dag falder kvinder stadig længere bagud på arbejdsmarkedet i forhold til mændene.«

»For staten er vi instrumenter til at opnå nationale målsætninger – før sagde staten, at vi kun måtte føde ét barn for at undgå overbefolkning. Nu siger de, at vi skal føde flere børn for at undgå en demografisk krise. Det handler om nationen og ikke om os.«

 

’Måske skal arbejdspladsen undlade at give en far visse opgaver som f.eks. at rejse’

Katha Pollitt, klummeskribent ved The Nation Magazine og forfatter

»Ofte tænker vi på kvinders bestræbelse på at vinde mere magt som et spørgsmål om, hvad kvinder får ud af det. Vi tænker ikke så ofte på, hvilke forandringer det kræver af mændene.«

»Jeg ved godt, at I i Skandinavien har et fantastisk socialt sikkerhedsnet. Men når en kvinde får et barn, falder hendes indkomst med 35 pct. Det er, fordi moren stadig anses for at være ansvarlig for børnepasning og husarbejde. Manden siger, han er nødt til at arbejde. Hans job er vigtigere end hendes.«

»Jeg mener, manden også skal ændre sit liv og sit arbejde, når han bliver far. Hvorfor er det kun kvinden? Måske ville det være en god idé, at man på arbejdspladsen undlader at give en far visse opgaver som f.eks. at rejse.«

»Problemet er, at samfundet stadig anser manden for den vigtige rollespiller i historien; han skal ikke ulejliges. I dag er kønnene kun ligestillet på papiret, ikke i virkeligheden.«

 

’Vi er som samfund meget langt væk fra min feministiske utopi’

Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening

»Jeg ville ønske, at vi var i en verden, hvor køn, kønsudtryk og seksualitet ikke betød noget for de beslutninger, vi træffer for hinanden og for os selv. En verden, hvor vi i stedet møder hinanden som mennesker først. Jeg ville ønske, at det blev irrelevant at diskutere barsel til mænd vægtet op mod konsekvenserne for børns udvikling. At kvinder ikke længere skal bevise sig mere end mænd i lederroller. Og at mænd ikke længere bliver rost for deres vovemod eller bliver kaldt en blød far, hvis de tager barsel.«

»Vi er som samfund meget langt væk fra min feministiske utopi. De her vurderinger og forventninger på baggrund af køn bor i alle nicher af vores tilværelse og måder at være sammen på. Det er en så integreret del af vores identitetsforståelse, at vi slet ikke opdager det.«

»Skal vi komme nærmere min utopi, handler det om, at vi skal blive bevidste om det og tale om det. Vi skal netop ikke udskamme hinanden, når vi træder forkert, men det hjælper at tale om det og finde nogle nye narrativer, når dem, vi har, ofte viser sig ikke at være så gode.«

 

’At være kvinde skal ikke forhindre en i noget’

Pia Olsen Dyhr, formand for Socialistisk Folkeparti (SF)

»Min utopi er et samfund, hvor drenge og piger kan have de samme drømme om fremtiden og de samme muligheder for at nå dem. Vi skal sørge for, at mænd og kvinder er ligestillede alle steder i vores samfund. Og det kræver, at vi har et særligt blik for, at der er nogle områder, hvor mænd og kvinder ikke er ligestillede.«

»Det handler om at åbne nogle døre og om at afskaffe forhindringer, der står i vejen for ligestillingen. At være kvinde skal ikke forhindre en i noget. Derfor er barsel også et vigtigt sted at sætte ind. Når manden ikke tager barsel, bliver kvinden sat bagud på point på arbejdsmarkedet, og det får betydning for hele familien. Så er det også kvinden, der løfter mest i hjemmet, og det bliver en cirkel, der bliver ved med at tegne sig om sig selv. Den skal vi bryde.«

»Hver gang man snakker om ligestilling, er der nogen, der siger, at man ikke skal vælge kvinden, hvis hun ikke er lige så kvalificeret som manden. Hvad er det for noget sludder. Selvfølgelig er der lige så mange kvalificerede kvinder, som der er kvalificerede mænd.«

 

’Et samfund, der er 50-50 på alting mellem mænd og kvinder’

Majbrit Berlau, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

»I min feministiske utopi drømmer jeg om, at mine to døtre, når de bliver voksne, vil kigge måbende på mig, når jeg fortæller dem, at i deres barndom i 2019 tjente mænd i snit næsten 15 procent mere end kvinder.«

»Jeg håber, de vil rulle med øjnene, når jeg fortæller dem, at mænd kun tog 10 procent af barselsperioden. Og jeg ønsker, at de vil beskylde mig for historieforfalskning, når jeg siger til dem, at den skæve fordeling af barsel betød, at kvinder i snit mistede 10 procent af deres indtjening pr. barn.«

»Jeg har ikke en utopi om, at mine døtre skal leve i et samfund, der er 50-50 på alting mellem mænd og kvinder. Men min drøm er, at når mine døtre bliver gamle, kan de sige til sig selv: Ja, selvfølgelig havde jeg da mulighed for at udleve mine drømme. Om deres drømme handler om at blive professionel fodboldspiller, tømrer eller pædagog, spiller for mig ingen rolle.«

»Det vigtigste er, at de får muligheden for at udfolde sig uden at støde på hverken løngab, glaslofter eller andre komplet utidssvarende forhindringer for kvinders udfoldelse.«

 

’Feminisme er frigørelse fra fastsatte kønsroller’

Diego Alonso Luz Nuñez, medlem af det socialistiske Partido Revolucionario de los Trabajadores, Mexico

»I et feminisisk samfund vil kvinders tanker, livsmål og kritik blive afspejlet i en ny verden. Kvinders holdninger vil ikke blot ’blive inddraget’, men tælle med uden først at skulle igennem en omfattende og systematisk problematisering.«

»Det vil være et kollektivt opbygget samfund, hvor det at være kvinde ikke betyder, man skal spille en bestemt rolle i privatlivet – rollen som den reproduktive eller som en kilde til omsorg og kærlighed.«

»En feministisk verden vil være fri fra vold og overgreb. Et sted, hvor samtykke er grundnormen for ikke blot sex, men for alle følelsesmæssige relationer, så de eksisterende mekanismer, der skal sikre adgang til kvinders kroppe, vil være udryddet.«

»Den vil indebære, at familieinstitutionen, som vi kender den, må forsvinde eller i al fald omkonfigureres. Et hjem vil ikke længere være et kvindefængsel, og familierelationer vil ikke længere være lænker. Seksualiteten vil ikke være underordnet forplantningen, men vil kunne udleves åbent og uden fordomme som en kilde til lyst og lykke.«

»Endelig vil en feministisk verden også betyde en fri verden for mænd.«

Feministiske utopier

I anledning af Kvindernes Kampdag 2019 har Information for en dag lagt vores kritiske våben væk og bedt mænd og kvinder fra hele verden vise, digte og fortælle om deres feministiske drømmescenarier for fremtiden.

Andre artikler i dette tillæg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jette Tømmerup

Som en voksen kvinde over de 60 år har jeg været med langt af vejen. Startede som meget overbevist rødstrømpe tidligt og arbejdede med visioner for en bedre fremtid i 80'erne. Efter at have læst alle oplæggene igennem sidder jeg med en tom fornemmelse.
Der er mange vise ord, men der mangler noget grundliggende. Hvordan er det vi har opbygget vores samfund i forhold til at kunne få de børn vi ønsker os og give dem den opvækst, som giver dem de bedste vilkår for at blive frie sunde mennesker. Det mangler i indlæggene her 8. marts.

Til den store opgave er der bestemt brug for både mødre og fædre, - en familie kan være sammensat på mange måder. Men i de samme vigtige år hvor næste generation sættes i verden, bygges der karriere op, materielle fine hjem skabes for nogle familier, mens andre kæmper med at skaffe til huslejen og det daglige brød. Vilkårene for at udvikle de kommende generationer og at være forældre, er under al kritik.
For mig er et godt samfund et sted hvor kvinder og mænd kan udvikle og udfolde hele deres store potentiale, hvilket inkluderer at få børn og passe på den jord, hvor de kommende generationer kan leve. De feminine værdier i både kvinder og mænd har alt, alt for længe været undertrygt og ringeagtet.

Venlig hilsen
Jette Tømmerup

Claus Bødtcher-Hansen

08/mar/2019

Kære Venner (m/k),
det har været interessant at læse alle
de mange forskellige oplysninger fra hele
Verden i min avis, Dagbladet Information.

Alle mennesker er ligeværdige, men ikke ens.

Jeg læste en gang, for meget længe siden,
at mande-hjerner og kvinde-hjerner ikke er
ens udviklet gennem tiderne, af gode grunde.

Mande-hjernen var som jæger blevet udviklet
til at kunne singel-fokusere, så han kunde ram-
me én ud af mange byttedyr, ellers gik det ikke.

Kvinde-hjernen var, som moder og omsorgs-
giver, udviklet til at kunne multi-fokusere, så
hun kunne se og håndtere alt/alle omkring sig,
så som børn, naboer og husdyr, høns og geder.

Ja, det fik jeg at vide den gang.

Er det stadig en gældende og relevant sandhed ?

Kærlig hilsen
Claus