Læsetid: 5 min.

Flere indsatte og færre fængselsbetjente lægger pres på fængselsvæsnet

De danske fængsler har i den senere tid oplevet et stigende antal indsatte og et faldende antal fængselsbetjente, og flere fængsler er begyndt at holde de indsatte indespærret alene på deres celler i længere tid. Manglende tid til resocialisering kan medføre, at endnu flere indsatte falder tilbage i kriminalitet, vurderer forsker
Kriminalforsorgen har forsøgt at afhjælpe personalemanglen med forskellige rekrutteringskampagner. Alligevel er personalemanglen altså nu så̊ udtalt og akut, at Kriminalforsorgen i nogle fængsler låser de indsatte inde i deres egen celle i længere tid.

Kriminalforsorgen har forsøgt at afhjælpe personalemanglen med forskellige rekrutteringskampagner. Alligevel er personalemanglen altså nu så̊ udtalt og akut, at Kriminalforsorgen i nogle fængsler låser de indsatte inde i deres egen celle i længere tid.

Sigrid Nygaard

19. marts 2019

Mens fængslerne får flere indsatte, bliver der færre fængselsbetjente i statens tjeneste. Det viser tal fra Kriminalforsorgen.

I 2015 var der i alt 2.510 fængselsbetjente, og i 2018 var antallet 2.284, det svarer til et fald på ni procent. Samtidig er antallet af indsatte efter at være faldet i en årrække steget fra 3.422 i 2015 til 3.738 indsatte i 2018. Det svarer til en stigning på ni procent. Der er altså blevet færre betjente de seneste fire år til at passe på et stigende antal indsatte.

Det kan få negative konsekvenser for resocialiseringen, vurderer Linda Kjær Minke, kriminolog og lektor på Juridisk Fakultet ved Syddansk Universitet.

»Man kan frygte, at endnu flere vil falde tilbage i kriminalitet efter løsladelse,« siger hun.

Det er problematisk, at der mangler personale, fordi det betyder, at der ikke er tid til at arbejde med de indsattes resocialisering, mener man hos fængselsbetjentenes fagforening, Fængselsforbundet.

»Man kan sige, at vores funktion nu i bund og grund er at lukke døre op og i. Der er ikke ressourcer til at lave de gode ting sammen med de indsatte,« siger Mette Nielsen, forbundssekretær i Fængselsforbundet.

Som konsekvens af underbemandingen er flere fængsler begyndt at holde indsatte indespærret alene på deres celler i længere tid. I efteråret 2018 indledte Kriminalforsorgen et pilotforsøg i seks fængsler og arresthuse. Det går ud på at øge tiden, hvor de indsatte er låst inde på deres egne celler, i op til to timer i døgnet. Sidenhen har Kriminalforsorgen besluttet at udvide forsøget til flere institutioner.

Antallet af fængselsbetjente og indsatte

Der var før 2018 ikke transportbetjente i Kriminalforsorgen. Kilde: Kriminalforsorgen

Kriminalforsorgen har forsøgt at afhjælpe personalemanglen med forskellige rekrutteringskampagner. Alligevel er personalemanglen altså nu så̊ udtalt og akut, at Kriminalforsorgen i nogle fængsler låser de indsatte inde i deres egen celle i længere tid.

Mette Nielsen fortæller, at de indsatte her typisk bliver låst inde fra kl. 20 om aftenen til kl. otte om morgenen, hvor de førhen var låst inde fra kl. 21 til kl. syv. Når der ikke er nok betjente på arbejde, kan man derudover på grund af sikkerhed være nødsaget til at lukke en afdeling ned, hvorfor de indsatte skal opholde sig endnu længere i deres celler.

Den øgede isolation er den forkerte vej at gå, mener kriminolog Linda Kjær Minke.

»Det er lidt ligesom at tisse i bukserne på en kold vinterdag. Det varmer her og nu, fordi det sparer personaleressourcer, men det bliver godt nok koldt bagefter,« siger hun.

»De indsatte kan ikke motivere sig selv, mens de sidder isoleret. Man risikerer at ødelægge mennesker, fordi de simpelthen mangler kontakten til personalet.«

Bettina Vikkelsø, der er fængselsbetjent i Sdr. Omme Fængsel, oplever, at de indsatte bliver mere frustrerede og udadreagerende, når de sidder indespærret i længere tid. Den menneskelige kontakt falder i baggrunden, og det kan i sidste ende gå ud over fængselsbetjentenes sikkerhed.

»Manglen på relationer til de indsatte betyder, at vi oplever mere vold. Samtidig bliver vi som betjente mere stressede, og flere bliver sygemeldt. Det handler om at have gode relationer til de indsatte for at minimere risikoen for overfald,« siger Bettina Vikkelsø.

Hun forklarer også, at fængselsbetjentene tidligere havde mere tid til at dyrke fritidsaktiviteter med de indsatte. Men i dag oplever de indsatte snarere betjentene som en hær af blå̊ skjorter end som mennesker, der kan hjælpe dem videre i livet.

Bander

Udviklingen med flere indsatte i fængslerne skyldes blandt andet, at der generelt bliver idømt hårdere straffe, så de indsatte får længere domme. Samtidig er der på grund af stramninger i lovgivningen færre prøveløsladelser, så flere indsatte sidder hele straffen ud, forklarer Linda Kjær Minke.

Desuden har blandt andet øget bandekriminalitet gjort det vanskeligere at køre stordrift i fængslerne. Den type kriminalitet har nemlig udløst et større behov for personale, forklarer Linda Kjær Minke. Hvor der før kunne være to betjente til en afdeling, skal der måske i visse afdelinger på grund af hensynet til orden og sikkerhed pludselig bruges fire nu.

»Det skaber en negativ spiral, fordi flere betjente får inddraget deres fridage og bliver beordret på arbejde. Samtidig bliver de indsatte vrede over at skulle leve under meget stramme forhold, hvilket kan føre til trusler og overfald på personalet,« siger kriminologen og tilføjer:

»Det er alt sammen med til at slide på personalet, og flere vælger i sidste ende helt at forlade jobbet som fængselsbetjent.«

På den lange bane kan udviklingen, som blandt andet betyder mindre tid til det resocialiserende arbejde, blive omkostningsfuld for samfundet, siger Linda Kjær Minke.

Hendes vurdering er, at mere tid til at arbejde med resocialisering kunne være med til at motivere de indsatte, så̊ de ikke vender tilbage til en tilværelse i kriminalitet. På den måde ville samfundet kunne spare penge. Hver indsat i et lukket fængsler koster staten cirka 680.000 kroner om året, viser tal fra Kriminalforsorgen. Dertil kommer omkostningen ved, at fængselsbetjente bliver nedslidt eller går ned med stress, forklarer Linda Kjær Minke.

Fængselsforbundet mener, at Kriminalforsorgen har forsømt at udvise rettidig omhu, når det kommer til personalemanglen.

»Der hvor jeg synes, Kriminalforsorgen fejler er, at de ikke passer på det personale, de har, så vi ikke bliver syge, og så vi ikke får lyst til at søge et andet sted hen,« siger forbundssekretær Mette Nielsen. Og som hun også udtrykker sig:

»Som arbejdsgiver ved man oftest, hvornår ens ansatte går på pension. Det er naturlig afgang, men det kommer typisk bag på Kriminalforsorgen.«

Overarbejde er hverdagskost

Bemandingsproblemet går også̊ ud over fængselsbetjentenes privatliv. I flere fængsler bliver de med kort varsel beordret til at arbejde over, og det skaber usikkerhed, fordi de ikke kan vide sig sikre på, hvornår de har fri.

Mette Nielsen forklarer, at der flere steder er blevet indført 12-timers-vagter. De lange vagter og den overhængende risiko for overarbejde gør, at det nærmest er umuligt at få et familieliv til at hænge sammen.

Thorkild Fogde, direktør i Kriminalforsorgen, siger i et interview med Information i dag, at Kriminalforsorgen befinder sig i en bemandingsproblematik, der har ført til et øget pres på betjentene i form af væsentligt mere overarbejde, samtidig med at de indsatte må sidde længere tid i deres egen celle.

Han erkender, at den øgede indelukning af de indsatte kan gøre det vanskeligere for dem at motivere sig selv og forklarer, at det klart er en problemstilling, Kriminalforsorgen er opmærksom på, når de skal afveje forskellige muligheder, de kan iværksætte for at afhjælpe personaleproblemet.

»Tiltaget med øget indelukning er iværksat med henblik på at spare personaleressourcer. Til sommer skal vi evaluere, om det fungerer eller ej, men det er nu ikke mit foreløbige indtryk, at det har givet voldsomme problemer,« fortæller Thorkild Fogde.

»Man skal ikke regne med, at personalemanglen er løst til sommer, og vi derved bare kan gå tilbage til normaldrift,« siger Kriminalforsorgens direktør om bemandingen i de danske fængsler, her Storstrøms Fængsel. 
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Beck-Lauritzen
  • Gert Romme
  • Jens J. Pedersen
  • Kurt Nielsen
  • Carsten Mortensen
  • Eva Schwanenflügel
Peter Beck-Lauritzen, Gert Romme, Jens J. Pedersen, Kurt Nielsen, Carsten Mortensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Staten skal spare? - Derfor skæres der ned på personalet, mens de mennesker man skal behandle/ håndtere bliver flere. Logikken er?
Resultatet er at man svigter de mennesker man har ansvar for.

Det synes at være det gennemgående tema, når økonomi vinder over viden/ indsigt.

Werner Gass, Carsten Wienholtz, Peter Beck-Lauritzen, Gert Romme, Bjarne Bisgaard Jensen, John Andersen, Carsten Mortensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

En følge af af den neoliberale politik vi er tvunget til at føre på grund af EUs økonomiske politik og vores tilslutning gennem finanspagten. Resultatet er forudsigeligt og er blot endnu en konsekvens i rækken af konsekvenser der alle handler om at skære i velfærden.

Peter Beck-Lauritzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
John Andersen

Pia Nielsen, vi spare også på fødevaresikkerheden, uddannelser, forskning, skat, sundhedsvæsenet og meget andet og det har intet med EU at gøre.

Carsten Wienholtz, Peter Beck-Lauritzen, Anne Eriksen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Det bliver mere og mere klart, at den nuværende regering handler uansvarligt i forhold til landet og mennesker. Der kan nævnes en lang række forhold, der betyder, at regningen skal betales af den næste regering og de næste generationer.
Man kan spare til man dør af det.

Lillian Larsen, Carsten Wienholtz, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Beck-Lauritzen, John Andersen og Werner Gass anbefalede denne kommentar

Man har faktisk ansvaret for de menneskers velfærd, som man har påtaget sig ansvaret overfor. Hverken de syge på hospitaler, de ældre på plejehjem, børn i pasningsordninger, børn i skoler eller indsatte i fængsler kan jo bare gå et andet sted hen, hvis de føles sig misbrugte eller dårligt behandlede.

Men specielt indsatte i fængsler har dette problem. Og hvad er egentlig den dybere mening med at anhold og fængsle flere og flere uden at bevilge flere penge til dette?

Årsagen må være skattelettelserne til de bedrestillede borgere, for det danske samfund genererer årligt mere end 2.000 mia. DKK. Så det kan i hvert fald ikke være et økonomisk problem - men mest er fordelings-politisk problem

Werner Gass, Kristian Spangsbo, Carsten Wienholtz, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Leo Nygaard, Anne Eriksen og John Andersen anbefalede denne kommentar

John Andersen
Ja alle de besparelser du remser op er vist offentlige besparelser - for at holde sig indenfor den af EU fastsatte grænse for det offentlige forbrug skal der spares - fængselsvæsenet er så endnu et af de områder sparekniven rammer.
Og jeg er sådan set ikke imod EU bare for at være imod EU men - det er trist - det forekommer mig at første prioritet indtil videre har været et neoliberalistisk projekt. Og bevares - ingen af EUs borgere ønsker vel klorskyllede kyllinger på middagsbordet så hvis demokratiet ellers fungerede, og det drejer sig om både her og der, så ville der aldrig komme klorskyllede kyllinger på middagsbordet.

Den neoliberale dagsorden er hverdagsoverskrifter i form af nye besparelser og offentlige skandaler: EU drejer sig om indførelse af "fri" handel og "fri" kapitalmobilitet, monetær tilbageholdenhed og budgetstramning; "fleksibilisering" af arbejdsmarkederne og nedskæringspolitik; privatiseringen af offentlige virksomheder og tjenester samt omstrukturering af velfærdsstater til "workfare"-stater.

Peter Beck-Lauritzen, Per Torbensen, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Fængsler - børneinstitutioner - sygehuse .......danskerne laver det forkerte. (Trods de mange importerede udlændinge....kriminelle).
Eller skal vi bare ha` færre kriminelle, institutionsbørn og syge.
Og hvad med regeringen effektivitetskrav, som strider imod tidskrævende NPM-overstyring.

På alle områder er sneboldeffekten til at få øje på - besparelser > flere kunder > tidspres > overarbejde > utilfredshed > stress > frafald > personalemangel - og forfra igen !

Peter Beck-Lauritzen

Kunne justitsminister Pape løfte sig selv op ved håret (?-smil) og tage et "helikopter-blik" på helheden, ville/burde han kunne se det tåbelige i at reducere fængselspersonalet, øge strafudmålingen, resulterende i daglig uro i fængslerne, samt efterfølgende større kriminalitet efter løsladelse/tilbagefald. Alt sammen øger det overordnet statens/samfundets udgifter, der skal betales af besparelser på alle statens samfundsopgaver, dog ikke til aflønning af politikeres løn og frynsegoder, fordi skatten ikke må stige for de konservatives kernevælgere. Ja, Pape, håber dine velbjergede kernevælgere oftere må møde dem af dig, ødelagte/ej resocialiserede løsladte. Pape, kan du styre en kugleramme? Det tror jeg ikke du kan!

Claus Bødtcher-Hansen

19/mar/2019

Kære Venner,
altså nu skriver jeg noget lidt vildt :-) ...

Jeg har i mange år arbejdet som par- og
familie-terapeut og har i den forbindelse
spurgt de pågældende, sådan hver især:

Hvad vil du gerne opnå (fremover) ?
og
Hvad vil du gerne undgå (fremover) ?

Og så har jeg arbejdet med dem hver
især i relation til deres ønsker/behov.

Og nu tænker jeg så ... Hvilken tilgang har
fængselsvæsenet til de dømte, fængslede
mennesker, som jo åbenlyst har et samlivs-
problem med samfundet (og alle os andre) ?

Nå, det var mine tanker her midt på dagen :-) ...

Venlig hilsen
Claus