Læsetid: 10 min.

Gadejuristen: Politiet fortsætter med at give bøder til stofbrugere i strid med loven

Selv om både Rigsadvokaten og justitsministeren flere gange har indskærpet lovgivningen, fortsætter politiet med at give bøder til stofbrugere, der ifølge loven kan nøjes med en advarsel. Det viser materiale, som retshjælpen Gadejuristen har fået aktindsigt i hos Rigsadvokaten
Ifølge retshjælpen Gadejuristen tyder det på, at politifolk på gaden giver udsatte stofbrugere bøder, selv om Folketinget har besluttet noget andet. Her er det Gadejuristens stifter Nanna Gotfredsen, der uddeler kaffe og møder stofbrugere på gaden.

Ifølge retshjælpen Gadejuristen tyder det på, at politifolk på gaden giver udsatte stofbrugere bøder, selv om Folketinget har besluttet noget andet. Her er det Gadejuristens stifter Nanna Gotfredsen, der uddeler kaffe og møder stofbrugere på gaden.

Sigrid Nygaard

25. marts 2019

Onsdag formiddag den 6. juli 2017 observerede en politiassistent en handel med stoffer i Reventlowsgade ved bagindgangen til Københavns Hovedbanegård: En dansk mand på 53 år, der sad i kørestol, havde købt stoffer af en »kendt sælger«, som det blev formuleret i politiets anmeldelsesrapport, og han var nu på vej mod Colbjørnsensgade.

Ud for Reverdilsgade nr. 10 blev den 53-årige stoppet af en anden betjent fra politiets såkaldte Operativ Specialafdeling. I mandens inderlomme fandt betjenten »en ubrudt blisterpakke med ti stk. metadon 20 mg piller«.

Politiet tildelte på stedet en bøde, og da kørestolsmanden ikke reagerede på den, idømte Københavns Byret den 15. januar 2018 ham en bøde på 3.000 kroner for overtrædelse af bekendtgørelsen om euforiserende stoffer.

Dermed var alt, hvad der kunne gå galt i politiets og rettens håndtering af denne sag, også gået galt. Såvel politi som byret har tilsyneladende ikke været opmærksomme på, at der siden 2007 har været en bestemmelse i narkolovgivningen om, at en advarsel skal træde i stedet for en bøde.

Det skal ske, hvis »sociale forhold taler for at meddele en advarsel, og besiddelsen af stoffet er udslag af en stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer«, som det hedder i lovens § 3.

Sagen om den 53-årige kørestolsmand, som fik en bøde i strid med lovgivningen, er ikke enestående. Tværtimod har retshjælpen Gadejuristen, der er gået ind i mandens sag, fra Rigsadvokaten fået oplyst antallet af advarsler, der er tildelt i sager efter lov om euforiserende stoffer. Og de viser en nedgang i antallet af advarsler: 96 advarsler i hele landet i 2015, 89 i 2016 og kun 50 i 2017.

Nedgangen i antal advarsler, som oftest ender som tiltalefrafald, er endnu tydeligere hos Københavns Politi: Her er antallet faldet fra 70 i 2015 over 57 i 2016 til kun 21 i 2017.

Helt friske tal fra Rigsadvokaten for 2018 viser en stigning i antallet af advarsler for Københavns Politi, nemlig 58.

Fakta om advarsler

  • Ifølge Rigsadvokatens oplysninger til Gadejuristen var der i 2015 i hele landet 18.381 sager, i 2016 16.438 sager og i 2017 15.618 sager om narkotika til eget brug. Tallene omfatter vel at mærke alle narkotikasager, dvs. også besiddelse f.eks. på Christiania eller i nattelivet af hash, cannabis, tabletter mm.
  • Antallet af advarsler i hele landet var i samme periode: 96 i 2015, 89 i 2016 og 50 i 2017.
  • Udtrykt i procent udgør advarslerne henholdsvis 0,52, 0,54 og 0,32 af det samlede antal sager om narko til eget brug.
  • For Københavns Politi er nedgangen i procent endnu tydeligere. Her udgør advarslerne henholdsvis 1,23 procent, 1,13 og kun 0,50 procent i 2017 af det samlede antal sager i politikredsen om narko til eget brug.
  • I 2018 havde Københavns Politi 5.949 sager om narko, og her blev der givet 58 advarsler, svarende til 0,98 procent. På landsplan var procenten i 2018: 96 advarsler i forhold til 24.051 sager om narko til eget brug, svarende til 0,4 procent.

For få advarsler?

Tallene for advarsler kan sættes i forhold til det samlede antal sager vedrørende narkobesiddelse til eget brug. Her har Rigsadvokaten oplyst, at der i 2015 i hele landet var 18.381 sager, i 2016 16.438 sager og i 2017 15.618 sager (se faktaboks.)

Tallene omfatter vel at mærke alle narkotikasager, dvs. også besiddelse f.eks. på Christiania eller i nattelivet af hash, cannabis, tabletter mm.

Gadejuristen har også fra Rigspolitiet fået aktindsigt i samtlige beslag med oplysning om stof, stofmængde mv. fra alle politikredse. Her fremgår det, at antallet af beslag af heroin, som typisk ikke er et nattelivsstof, i perioden 2015-17 udgør 305 i København og 638 i resten af landet, tilsammen 943. Antallet af advarsler i samme periode udgør 235.

»For os virker det usandsynligt, at der blandt de flere hundrede sager om heroinbesiddelse til eget brug, ikke er flere personer, der er i målgruppen for advarsel. Det er bare én blandt flere indikatorer for, at der er noget helt galt. Vi yder løbende retshjælp i sager, hvor politiet ikke har været opmærksom på de personlige forhold, og vi derfor får ændret afgørelsen fra bøde til advarsel. Så vi ved, der sker fejl. Spørgsmålet er kun, hvor tit det sker,« som Filip Soos, juridisk researcher hos Gadejuristen, siger.

»Meget tyder på, at politifolkene på gaden ikke kender reglen. De undersøger ikke og noterer ikke noget om de sociale forhold eller stofbrugets karakter. Resultatet bliver, at udsatte stofbrugere får bøder, selv om Folketinget har besluttet noget andet,« tilføjer han.

19 bøder for hver advarsel

Baggrunden for, at Folketinget i 2007 indførte muligheden for at give advarsler i stedet for bøder, var en bred erkendelse af, at udsatte stofbrugere sjældent har mulighed for at betale bøderne.

Derfor blev det i lovbemærkningerne slået fast, at de sociale forhold taler for en advarsel, »hvis den pågældende f.eks. modtager kontanthjælp eller førtidspension og ikke har anden indkomst eller en opsparing af en vis størrelse«.

På den baggrund skal der meddeles advarsel til personer, »som gennem år har opbygget en så stærk afhængighed af hårde stoffer, f.eks. heroin, kokain og amfetamin, at de bruger disse stoffer dagligt«.

I 2009 ophævede Vestre Landsret en byretsdom fra Viborg, hvor en mangeårig stofbruger var blevet idømt fængsel for besiddelse af 1,37 gram heroin og 3,87 gram hash til eget brud. Landsretten henviste til lovændringen i 2007 og tildelte i stedet stofbrugeren en advarsel.

Trods de klare regler og landsretsdommen har det vist sig vanskeligt at få dem implementeret i politiets daglige praksis. Det er nemlig langt fra første gang, at Gadejuristen og andre gør opmærksom på, at antallet af advarsler ikke modsvarer antallet af narkosager.

Som Information tidligere har beskrevet, blev der i februar 2016 præsenteret en undersøgelse, hvor konklusionen var, at politiet på landsplan udskrev 19 bøder for hver advarsel.

Efterfølgende skrev Rigsadvokaten i marts 2016 til samtlige politikredse og bad dem om at sikre »den fornødne opmærksomhed« om anvendelse af advarsler til målgruppen.

Forinden havde den daværende justitsminister Søren Pind (V) på et samråd i Folketinget i februar udtalt, at han gerne fra samrådet ville »signalere«, at politiet skulle anvende advarsler, og at han »ud fra det almindelige over-underordnelsesforhold« ville gå ud fra, at der blev lyttet til »de beskeder, der udgår«.

Og som Søren Pind derefter tilføjede:

»Særligt når de bliver gentaget. Så tror jeg ikke, jeg kan sige det meget tydeligere.«

Vis plastikkortet til politiet

Alligevel virker det ifølge Gadejuristen ikke, som om politiet i tilstrækkelig grad har indarbejdet advarslen som en del af deres praksis.

Gadejuristen har derfor udarbejdet et lille plastikkort, som uddeles til stofbrugere i målgruppen, og som de kan vise, når de bliver visiteret:

»Du kan slippe for bøden og få en advarsel, hvis: 1) Stoffet var til eget brug, 2) Du lever fx af kontanthjælp eller førtidspension, 3) Du er afhængig af ’hårde stoffer’.«

Ifølge kortet gælder reglen »hver gang du bliver taget med stof til eget brug«. På bagsiden står: »Fortæl politiet, at du gerne vil have en advarsel. Vis dem gerne dette kort.«

Og så tilbage til den 53-årige kørestolsmand, der i juli 2017 fik konfiskeret ti metadontabletter. Da Gadejuristen i efteråret 2018 fik kontakt til manden og undersøgte hans forhold, viste det sig, at han havde fået førtidspension, siden han var 18 år.

I 1991 blev han første gang indskrevet til behandling for stofmisbrug, og senest havde han været indskrevet til behandling i mere end ti år. Under hele forløbet havde han modtaget metadon som substitutionsmedicinsk behandling.

»Vi mener slet ikke, at der er tvivl om, at han opfylder betingelserne for at få en advarsel. Men politiet har tilsyneladende ikke været opmærksom på reglen og i hvert fald ikke overvejet det. Det mener vi er et udtryk for mangelfuld efterforskning, som går ud over en i forvejen rigelig udsat borger,« siger Filip Soos og fortsætter:

»Vi forsøger lige nu at få byretten til at genoptage sagen og ændre sin afgørelse. Vi må se, hvad de når frem til. Det virkelige problem er, at der formentlig er mange lignende sager, der også er gået galt i systemet, bl.a. fordi politiet ikke har efterforsket stofbrugernes personlige forhold.«

Advarsler for hash og piller

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har den 1. marts i et brev til Gadejuristen og i svar til Peter Skaarup (DF) i Folketinget henvist til, at der ifølge Københavns Politi er givet 59 advarsler i 2018, og at det »svarer til niveauet i 2016«.

Ministeren lægger også vægt på, at betjentene i sektionen Operativ Specialafdeling – som jo var den, der tildelte kørestolsmanden en bøde og ikke en advarsel – ifølge politiet er »meget bevidste om muligheden for at give en advarsel frem for en bøde ved besiddelse af narkotika til eget brug«.

Politiets forklaring på, at antallet af advarsler i København trods mandskabets kendskab til muligheden for advarsler alligevel faldt fra 70 i 2015 til 21 i 2017 er bl.a. »den daværende bandekonflikt i Københavns Politikreds, der var på sit højeste i 2017«, som det hedder i et folketingssvar.

Ifølge Filip Soos er det langt fra tilstrækkeligt, at antallet af advarsler i 2018 nu har samme niveau som i 2016. For dengang var antallet også for lavt, understreger han.

»Der har været problemer med implementeringen, lige siden reglerne blev vedtaget. Og trods gentagne indskærpelser oppefra er der fortsat politikredse, hvor advarsler reelt ikke bruges. Det gælder også i større byer som Odense og Aarhus. Vi er overbeviste om, at der vil blive givet flere advarsler, hvis politiet, anklagemyndighed og domstolene faktisk fulgte reglerne,« siger Filip Soos.

Dertil kommer, at det tyder på, at det langt fra er målgruppen af udsatte stofmisbrugere, som får tildelt advarslerne. Det viser en aktindsigt, som Gadejuristen har fået fra de enkelte politikredse om de enkelte sager om advarsler.

Af de 27 advarsler, der i perioden 2015-17 er givet af Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi, er der således kun fire, der drejer sig om heroin, kokain eller amfetamin. Resten er sager om besiddelse af cannabis, hash eller benzodiazepinlignende tabletter. Af de fire er der kun to, hvoraf det i politiets beskrivelse fremgår, at advarslen er givet på baggrund af stofbrugerens sociale forhold.

Tilsvarende med de ti advarsler givet af Syd- og Sønderjyllands Politi: Kun to drejer sig om ’hårde stoffer’. Af de seks advarsler i Midt- og Vestjyllands Politi drejer tre sig om kokain eller amfetamin. Af tre advarsler fra Østjyllands Politi drejer to sig om kokain.

»Det korte af det lange er, at de få advarsler, der trods alt gives, kun helt undtagelsesvist gives til udsatte stofbrugere. I stedet gives advarslerne til alle mulige andre,« siger Filip Soos.

»Selv om lovændringen fra 2007 ser rigtig god ud på papiret, har den aldrig fået nogen væsentlig betydning for de ekstremt udsatte borgere, den er målrettet mod,« konkluderer han.

Foreløbig 15 advarsler i 2019

Vicepolitiinspektør Lars-Ole Karlsen fra Københavns Politi oplyser i en mail, at:

»hvis vi kigger på Vesterbro, hvor der er den største koncentration af personer med et alvorligt misbrug af hård narkotika, så er det primært der, min sektion (Narkotikasektion 1) færdes. Det er her den største potentielle samling af personer, der bør have en advarsel, findes i Københavns politikreds. Og her er vi enige om, at advarsler bør og skal tænkes ind«.

Lars-Ole Karlen oplyser, at Narkotikasektion 1 i 2019 indtil videre har lavet 32 sager vedrørende besiddelse af narkotika til eget brug på indre Vesterbro, og ud af de 32 sager er 15 blevet afgjort med en advarsel. Det svarer til 47 procent af sagerne.

»Det viser i den grad, at muligheden for advarsel bliver taget med i overvejelserne, når sektionen har med svære misbrugere at gøre. For os, der har bekæmpelse af hård narkotika som fokusområde, og som dagligt færdes i de miljøer, er der et udbredt kendskab og en stor forståelse for anvendelsen af advarsler,« skriver vicepolitiinspektøren og tilføjer, at hans afdeling har givet mindst 57 af advarslerne i København i 2018.

Hertil bemærker Filip Soos, at hvis det er korrekt, at advarsler for narkotikabesiddelse i København reelt kun gives af specialbetjente på narkotikaområdet, er det »dybt bekymrende«.

»Det forekommer usandsynligt, at politifolk på almindelig patrulje aldrig sigter en person i målgruppen for stofbesiddelse til eget brug. Det kan altså betyde, at man måske får en advarsel, hvis man tages af en specialbetjent, men at man får en bøde, hvis man tages af en anden politibetjent. Det er der jo ikke nogen retssikkerhed i,« siger han.

Formanden for Retsudvalget, Peter Skaarup (DF), agter at følge op på sagen.

»Det står ikke klart, hvad ministeren vil gøre, så det må vi have mere rede på. Det er også vigtigt at sikre, at stofbrugere kommer i behandling, så de kommer væk fra misbruget,« siger han.

Det var her ved Halmtorvet i København, at en midaldrende mand i oktober sidste år blev taget af politiet med 0,3 gram heroin på sig. Manden fik i første omgang en bøde, selv om politiet burde have givet ham en advarsel, da han har været stofafhængig i årevis
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Rasmus Knus
  • David Zennaro
  • Alvin Jensen
  • Gert Romme
  • Thomas Tanghus
  • Niels Duus Nielsen
  • Christian Mondrup
  • Dorte Sørensen
  • Eva Schwanenflügel
Rasmus Knus, David Zennaro, Alvin Jensen, Gert Romme, Thomas Tanghus, Niels Duus Nielsen, Christian Mondrup, Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der må vel være en grund til at hele området stadig er kriminaliseret ?

Jeg kunne bare rigtig godt tænke mig at få den oplyst. Er det Rodrigo Duterte, der er Papes store forbillede, eller er det bare 'same procedure as the last 50 years of failure ?

Jens Kofoed, David Zennaro, søren ploug, Carsten Wienholtz, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Jeg kan da godt forestille mig, at den efterlyste grund ikke findes,Peder Bahne. Men at etaten, som mange andre stats-tjenestemænd, blot udfører (politiske)opgaver, som de ved, at visse politikere syntes om. - Man slikker jo den hånd, der giver en mad".

Niels Duus Nielsen, søren ploug, Carsten Wienholtz, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Ja, jeg tror nu, at det bare er korpsånd og vanetænkning, der får politiet til at give bøder i stedet for at give advarsler. Politiet er en stor organisation, som det vil tage lang tid at få vendt.

Det interessante er, hvad domstolene siger, hvorfor hører vi ikke om det?

Politiet giver en bøde, fordi de er underbemandede og har travlt og skal videre til den næste sag, men dommerne bliver jo betalt for at tænke sig grundigt om. Holder disse bøder i Byretten? Hvis de gør, har vi et retssikkerhedsmæssigt problem. Hvis ikke, er det kun et spørgsmål om tid, før de gamle forstikkede politibetjente går på pension, hvilket efter min mening vil løse problemet.

En grund til denne praksis kunne være udformningen af resultatkontrakter indenfor politiet.

Resultatkontrakter mellem politiets ledelse og lokale politimestre opregner som regel kvantificerbare mål på udvalgte områder, dvs. et vist antal bøder, domme etc. på et straffelovsområde, der som regel har politisk opmærksomhed.

At dele bøder ud til stofsmisbrugere ved hovedbanegården i KBH er vel den letteste måde, at opnå denne kvote på. At det så ikke har nogen positive indsatseffekter, er målstyringen med kvantificerbare incitamenter kold overfor.

Niels Duus Nielsen

"Resultatkontrakter..." - var det ikke et sådant kvotesystem, Stalin styrede NKVD med? "Arrester 100.000 landsforrædere i morgen!" lød ordren fra Beria, og hvis der så ikke var 100.000 landsforrædere at arrestere, arresterede man deres naboer og bekendte for at nå kvoten.

Stalin har ikke levet forgæves.