Læsetid: 7 min.

Indsatte låses inde i længere tid – for Storstrøm Fængsel mangler personale

De danske fængsler er pressede. Fængselsbetjentene bliver nedslidte og forlader faget i utide, uden at der er nye og friske kræfter klar til at tage over, samtidig kommer der flere og flere indsatte. Det efterlader et fængselssystem i knæ. Storstrøm Fængsel på Falster er et af de danske fængsler, der tydeligst mærker personalemanglen
I løbet af dagen er der mange små afbrydelser i fængselsbetjentenes arbejde. Det bliver en stressfaktor og et irritationsmoment, forklarer tillidsrepræsentant for de ansatte i fængslet Mads Holgersen.

I løbet af dagen er der mange små afbrydelser i fængselsbetjentenes arbejde. Det bliver en stressfaktor og et irritationsmoment, forklarer tillidsrepræsentant for de ansatte i fængslet Mads Holgersen.

Sigrid Nygaard

21. marts 2019

På lang afstand i lysningen ligner det en stor nybygget industrivirksomhed opført i en stringent arkitektur. På nærmere hold står det dog hurtigt klart, at der ikke er tale om en virksomhed, men Storstrøm Fængsel, et af Danmarks bedst sikrede fængsler. Her er ringmur, meterhøje metalhegn og overvågningskameraer. Blandt indsatte og betjente går det under navnet »Plutten«, fordi fængslet ligger i et vådt område, hvor jorden bliver fugtig.

I portbygningen bliver fotografen og jeg bedt om at efterlade vores mobiltelefoner, inden vi skal igennem et sikkerhedstjek, som man kender det fra lufthavnen. Alt bliver gennemlyst og tjekket, før vi får lov at komme ind. Den højtprioriterede sikkerhed vidner om, hvilke hårde skæbner der venter bag de tykke fængselsmure.

Personalemanglen i de danske fængsler er i øjeblikket stor. Det har blandt andet medført, at indsatte bliver låst inde på deres egne celler i længere tid, og det kan i sidste ende gå ud over deres resocialisering, fortalte forsker Linda Kjær Minke i tirsdagens Information. Ansatte og indsatte bekræfter denne risiko.

Information er taget til Storstrøm Fængsel for at tale med en fængselsbetjent og en indsat om, hvordan de mærker konsekvenserne af den aktuelle situation.

På den anden side af sikkerhedstjekket har Information sat fængselsbetjent Mads Holgersen stævne. Mads Holgersen har egentlig fri, den dag vi besøger fængslet, men han er mødt ind som ekstra mand for at møde os. Personalemanglen er så markant, at han ikke vil udsætte sine kolleger for at være en betjent i undertal, i den tid vores besøg varer.

Underbemanding og længere tid på cellen

Problemet med personalemanglen er så udtalt i Storstrøm Fængsel, at underbemanding og tjenstlige ordrer er blevet en faktor, de ansatte må leve med i deres hverdag.

I marts måned mangler der at blive besat 345 vagter på Storstrøm Fængsel. På nuværende tidspunkt er der 83 betjente til at holde fængslet i gang, og når fængslet kører på fuld kapacitet, burde der være 153 fængselsbetjente, forklarer Mads Holgersen. Det er 70 betjente for lidt.

Personalemanglen rammer både fængselsbetjentene og de indsatte. Særligt det relationsopbyggende arbejde mellem betjent og indsat har måttet lade livet som konsekvens af de manglende kolleger, fortæller han.

Mads Holgersen er fængselsbetjent i Storstrøm Fængsel, og for ham fylder personalemanglen i Kriminalforsorgen meget. »Min familie og mit privatliv bliver rigtig langt hen ad vejen skubbet i baggrunden for Kriminalforsorgens behov.«

Sigrid Nygaard

Når fængslet er underbemandet, er et af de tiltag, man tyer til i Storstrøm Fængsel, at natlukke bestemte afdelinger. Det betyder, at der i stedet for de fire betjente, der normalt er på en hel afdeling fordelt over to etager, kun er to fængselsbetjente.

De indsatte kan derfor ikke længere gå frit rundt på gangen og i opholdsrum. De må af sikkerhedsmæssige grunde låses inde på deres egne celler uden kontakt til andre indsatte og uden at kunne komme ud i løbet af dagen, forklarer Mads Holgersen. Her er der for alvor rum til, at frustrationerne kan gro, og det fordrer på ingen måde resocialiseringen af de indsatte, tværtimod.

Ligegyldigt hvilken løsning man vælger, er det ifølge Mads Holgersen skadeligt. Det eneste, der kan løse problematikken, er rekruttering af mere personale, for som situationen er nu, er det som at fodre hunden med sin egen hale:

»Efterhånden har vi spist hele hundens hale, så der er ikke bare hår i maden, vi er også nået til røvhullet, så nu smager det også af lort,« fortæller han.

Det går ned ad bakke for det danske fængselssystem, og det kan i værste fald ifølge Mads Holgersen ende som i amerikanske fængsler.

Indsatte betaler prisen

I hjørnet af en topsikret og aflukket gård sidder Anders i en tanktop og slikker sol. Han er indsat i Storstrøm Fængsel. Gårdturen er en af de få adspredelser, de indsatte i Storstrøm Fængsel kan få, når hverdagen i den omkring otte kvadratmeter store fængselscelle, der udgør deres hjem under fængselsopholdet, bliver for meget.

Anders har markerede overarme og et par mørke tatoveringer, der titter frem under tanktoppen. Han sidder inde på sjette år og har tidligere siddet i andre fængsler, så han kender systemet til bevidstløshed.

Anders mærker for alvor konsekvenserne af personalemanglen på egen krop. Når han skal på udgang, skal han på grund af karakteren af sin dom ledsages af to fængselsbetjente, og som tingene er nu, kan han ikke komme ud på sine udgange, fordi der ikke er nok betjente. Det seneste år har han været på fire udgange, men skulle have været afsted 12 gange, fortæller han.

Det skaber en masse frustrationer for de indsatte, når de ikke kan gå deres udgange. Frustrationerne blandt de indsatte bliver rettet mod fængselsbetjentene, forklarer Anders, og det kan føre til konflikter og dårligere resocialisering.

»For mig er det ekstra svært at komme på udgang, fordi jeg skal have to fængselsbetjente med. Derfor bliver jeg tit valgt fra. Det er simpelthen for dyrt at have mig med ud af fængslet, og det skaber en masse frustrationer. Det er noget lort hele vejen rundt, også for relationsarbejdet, fordi os, der ikke er ude, sidder alene tilbage,« fortæller Anders.

Anders har været indsat gennem flere år og er meget frustreret over personalemanglen i Storstrøm Fængsel. »Det er noget lort hele vejen rundt, også for relationsarbejdet.«

Sigrid Nygaard

Da Anders sidder på en behandlingsafdeling, er det meningen, at han flere gange i løbet af året skal ud på nogle særlige NA-udgange. Det er en særlig form for udgang, hvor indsatte, der er i behandling for et stofmisbrug, går til møder med andre narkotikaafhængige og hjælper hinanden til at leve et stoffrit liv.

NA-møderne skal være med til at skabe et nyt netværk for de indsatte, som de kan bruge, når de kommer ud på den rigtige side af fængselsmuren og har udstået deres straf. Men som det er i dag, kommer Anders og mange andre indsatte ikke ud til deres NA-møder på grund af manglen på fængselsbetjente, der kan ledsage dem. Som konsekvens får de indsatte ikke opbygget et nyt og bedre netværk uden for fængslet.

Anders fortæller, at han helt har opgivet NA-udgangene, fordi det er så stort et arbejde at få lov til at komme afsted på dem.

»Det er blevet så stor en frustration at få lov til at gå NA-udgangene, at det sådan set ikke opvejer  den time, jeg kan komme ud til mødet,« forklarer Anders.

Presset på fængselsbetjentene rammer også de indsattes helt basale behov, og det skaber et rigtig dårligt miljø, forklarer Anders, som flere gange har oplevet, at der ikke er tid, når indsatte ringer på kaldeanlægget og har brug for en betjent. Der opstår hele tiden kø, og risikoen for at blive glemt er overhængende.

Flere af konsekvenserne ved personalemanglen rækker langt ud over ringmuren. Tidligere var der to børneansvarlige fængselsbetjente i Storstrøm Fængsel, som havde til opgave at varetage kontakten til de indsattes børn. De hjalp til med jule- og fødselsdagshilsner samt diverse gaver. Men den mulighed er også foreløbigt blevet skåret væk.

»Nu er det ikke bare os, det går ud over. Nu er det fandeme også vores pårørende, den her personalemangel går ud over,« forklarer Anders.

Et fængsel i fængslet

Mads Holgersen viser os Afdeling E, som er den særligt sikrede afdeling i Storstrøm Fængsel. Afdelingen udgør i sig selv et lille fængsel i det store fængsel. Den er omkranset af hele to ringmure, og man er ikke i tvivl om alvoren af de forbrydelser, de mennesker, der sidder her, har begået.

»Nogle af landets hårdeste kriminelle ender på den særligt sikrede afdeling i Storstrøm Fængsel, herfra kan vi kun sende dem ud i noget mere åbent,« forklarer Mads Holgersen.

På Afdeling E skal der være fire fængselsbetjente til langt de fleste opgaver. Selv det at lukke en indsat ind på sin egen celle efter gårdtur kræver fire betjentes opmærksomhed. Det er en sikkerhedsmæssig foranstaltning, der er nødvendig her for at sikre betjentenes fysiske sikkerhed.

Storstrøm Fængsel er et topsikret og lukket fængsel på Nordfalster, der åbnede i 2017 med plads til 250 indsatte.

Sigrid Nygaard

Mange af de indsatte, der sidder på afdelingen, er medlemmer af grupperinger, der gør, at fængslet bliver nødt til at betragte dem som yderst farlige. Afdeling E er derfor også det absolut sidste sted, der bliver ramt, når der mangler personale.

Der er også indført rokeringsordninger for fængselsbetjentene, så de kun arbejder på Afdeling E i en afgrænset periode. Det er for at passe på betjentene, så det hårde og kontante miljø ikke kommer til at påvirke dem hele deres arbejdsliv.

I sommer erklærede grupperingen Loyal to Familia (LTF) direkte krig mod fængselsbetjentene. Det medførte overfald på kolleger. Derfor var det nødvendigt at være flere betjente pr. indsat, og samtidig var stikveste, stave og håndjern for en periode en nødvendig del af den daglige uniform. Det har været med til at presse systemet yderligere, fortæller en betjent på afdelingen.

Rammer også privatlivet

Den nuværende situation skaber et voldsomt pres på de betjente, der er i systemet. De ved aldrig, hvornår de har fri, fordi de uden videre kan blive beordret på arbejde. Og på daglig basis bliver der sendt sms’er rundt til de ansatte om de vagter, der mangler at blive besat. Så selv når betjentene har fri, bliver de ustandseligt mindet om deres arbejde.

En sådan sms skaber grobund for dårlig samvittighed blandt betjentene. For så melder tankerne sig om de kolleger, der er på arbejde og kan risikere at blive beordret til at arbejde længere, forklarer en betjent.

Tjenstlige ordrer går ikke kun ud over den enkelte betjent og de nærmeste kolleger, i sidste ende må også betjentenes familier betale prisen:

»Min familie og mit privatliv bliver rigtig langt hen ad vejen skubbet i baggrunden for Kriminalforsorgens behov. Og jo færre kolleger vi er til at dække de vagter, der skal dækkes, jo hårdere presser Kriminalforsorgen for at bestemme, hvornår og hvor meget jeg skal være her,« forklarer Mads Holgersen.

Anders er ikke den indsattes rigtige navn. Han ønsker at være anonym af hensyn til sin sag. Information er bekendt med hans rigtige navn.

På fængselsbetjentenes morgenmøde er der hver uge et tema, som betjentene diskuterer. Den uge, hvor Information er på besøg, er temaet 12-timers vagter, som Kriminalforsorgen lægger op til at implementere.

Sigrid Nygaard

»Man skal ikke regne med, at personalemanglen er løst til sommer, og vi derved bare kan gå tilbage til normaldrift,« siger Kriminalforsorgens direktør om bemandingen i de danske fængsler, her Storstrøms Fængsel. 
Læs også
Kriminalforsorgen har forsøgt at afhjælpe personalemanglen med forskellige rekrutteringskampagner. Alligevel er personalemanglen altså nu så̊ udtalt og akut, at Kriminalforsorgen i nogle fængsler låser de indsatte inde i deres egen celle i længere tid.
Læs også
Personalemanglen er et af Kriminalforsorgens uigennemskuelige udfordringer. Derfor er den tid, hvor indsatte er låst inde i cellerne, steget. For at kunne nøjes med færre ansatte på vagt, og for at kunne få en vagtplan til at gå op, bliver der nogle steder sagt godnat klokken 19.30. (Arkivfoto)
Læs også

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Arne Thomsen
  • Gert Romme
  • Lise Lotte Rahbek
  • Eva Schwanenflügel
  • Carsten Mortensen
  • David Zennaro
Arne Thomsen, Gert Romme, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Carsten Mortensen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Mette Kyed

Fængselsbetjent er det sidste job i Kongeriget, som jeg ville påtage mig.

Offentligt ansat med skiftende 3-holds arbejdstider, elendig løn og et direkte fjendtligt arbejdsmiljø - læg så dertil kronisk personalemangel med tilhørende tjenstligt pålagt overarbejde non stop.

Nej tak !!

K Thomsen, Gert Romme, Berith Skovbo, Eva Schwanenflügel, Carsten Mortensen, Bjarne Bisgaard Jensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Min indfaldsvinkel er, at når man har andre mennesker i sin varetægt, som ikke kan vælge andre alternativer end netop indespærring, så har man i hvert fald en ganske udvidet pligt til at behandle dem ordentligt.

Når vi (heldigvis) ikke kan aflive de indsatte kriminelle, skal vi - på den ene eller den anden måde - leve med dem resten af deres levetid.
Om det er arv eller miljø - eller begge dele - der har kriminaliseret dem, er nok uklart, men alle ville dog vinde ved, hvis vi i stedet for straf (hævn) lagde hovedvægten på resocialisering.
Det er jo medmennesker, det handler om. Derfor: Flere ressourcer til kriminalforsorgen!