Læsetid: 8 min.

’Klimastrejken er en helt usædvanlig mobilisering af børn og unge omkring noget meget eksistentielt’

Det begyndte med en pige i Sverige og er siden blevet til stadig flere protester i byer verden over. Skolestrejkerne kulminerer fredag i det, der står til at blive en af de mest vidt forgrenede klimastrejker nogensinde. »Det er en helt usædvanlig mobilisering af børn og unge omkring noget meget eksistentielt,« siger ekspert
Børnenes skolestrejke bliver af mange kaldt et nyt, grønt ungdomsoprør som det i 1968. 

Børnenes skolestrejke bliver af mange kaldt et nyt, grønt ungdomsoprør som det i 1968. 

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

14. marts 2019

Skoleelever i omkring 100 lande fordelt på mindst 1.659 byer har meddelt, at de fredag vil strejke for klimaet i det, der bliver en kulmination på et halvt år med stigende tilslutning til fredagsstrejker for klimaet. De unge kæmper for at få skabt opmærksomhed om klimakrisen og presse politikere til at handle mere, end de taler.

»Hvis en komet farede mod jorden, ville vi jo også smide, hvad vi havde i hænderne for at gøre noget – klimakrisen er ligeså alvorlig,« står der på bevægelsens danske hjemmeside.

De unges oprør og organisering er kendetegnet ved en følelse hos de unge af, at tiden er knap. De har ikke tid til at vente på, at de voksne træffer de rigtige beslutninger, siger Irina Papazu, der er adjunkt ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved Copenhagen Business School.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
  • Anne Schøtt
  • Anders Graae
  • Niels Bent Johansen
  • Torben K L Jensen
  • Dina Hald
  • Trond Meiring
  • Hans Larsen
  • Peter Knap
  • Ejvind Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Torsten Jacobsen
  • Niels-Simon Larsen
Gert Romme, Anne Schøtt, Anders Graae, Niels Bent Johansen, Torben K L Jensen, Dina Hald, Trond Meiring, Hans Larsen, Peter Knap, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Torsten Jacobsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars Hutter har heller ikke helt fattet det. Det ikke et spørgsmål om dialog. Det drejer sig om handling.
"Hvis man ikke bliver lyttet til, kan man godt blive træt og give op".
Men de unge er i en ganske anden situation end vi var sidst i tresserne. Der største problem er ikke, at de vil forandre verden. Det er at verden forandre sig, og de ønsker vi skal åbne vores øjne og se det. Og selv om de ikke bliver hørt, forandre verden sig fortsat dramatisk i ugunstig retning. Det er deres problem, og det er vores problem. Vi har bare så ringe evne til se.

Gert Romme, Lis Jersild, Steen K Petersen, Benta Victoria Gunnlögsson, Ejvind Larsen, Karsten Lundsby, Flemming Berger, Charlotte Ljungstrøm, Bjarne Bisgaard Jensen, Jan Weber Fritsbøger, Werner Gass, Eva Schwanenflügel, Eva Bjarnø og Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Erik Pedersen

Det er svært at se, hvem en skolestrejke skal rammes af - ud over børnene selv og den klogskab, der skal redde verden. Hertil kommer at budskabet er ureflekteret, så politikerne kan ikke bruge det til noget. Mener de eksempelvis det samme som "de gule veste" i Frankrig, eller mener de det modsatte? Folk på gaden skaber ikke revolutionerende teknologi eller gode politiske løsninger, de råber bare. Og hvis man endelig skal råbe, hvorfor så ikke kræve rent vand til alle i hele verden eller afskaffelse af malaria? Det ville hjælpe langt flere, både nu og i fremtiden.

Al ære værd at de unge engagerer sig, og den skoledag får de nok indhentet, - og at engagere sig brændende kan være en stor læringsmotivation. Men budskabet som unge Greta sender er lidt patetisk; - minder mig lidt om ham fra rytteriet som siger 'jeg kommer ikke ud af skabet så længe der stadig er nogen der sulter'. En børnefront, som virkelig gik foran i flok, for eksempel med samle affald, nægte at transportere sig med andet en cykel og bus, boykotte tekstilindustrien masseresourceforbrug osv, skulle nok gi' aftryk på de voksne. Frasen: 'I taler bare, i gør ingenting' er der ikke megen kraft og pondus i i sig selv (jo, Greta siger egentlig andre fornuftige ting, men det drukner lidt i denne der pegen fingre af 'de voksne', - alle voksne).
(BTW, Enten kommer en komet et farende, eller den for; - farede er vist kun noget søer (hungrise) der gør)

Mogens Holme, Nike Forsander Lorentsen, Rikke Nielsen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Hvis vi gamle gerne vil opleve et samfund hvor vi handler, så er det vigtigt at der er plads til at handle. Det gir tro på og håb for forandring. Klimaangst skaber apati. Vi har en ret til at ytre os og forsamle os. Det gælder os alle, også børn og unge. Klimaudfordringer går forud for alt andet. Danmark kunne med politisk opbakning være foregangsland for løsninger, men økonomisk vækst, flere motorveje og flygtningefrygt fylder desværre mest. Go kamp

Hilbert Larsen, Steen K Petersen, Benta Victoria Gunnlögsson, Ejvind Larsen, Anders Graae, Karsten Lundsby, Trond Meiring, Charlotte Ljungstrøm, Arne Albatros Olsen, Jan Weber Fritsbøger, Peter Knap og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels Østergård

Erik Petersen, havd hjælper viden og kundskaber, hvis der ikke er nogen fremtid at bruge de ressourcer til?
Klimakrisen er her og nu. Al snak om malaria og rent vand er bare udenomssnak.
Hvis temperaturerne går amok kan nok så meget rent vand ikke redde os.
Greta har stor viden om klimaet. En viden som mange debatører og politikere ikke kommer i nærheden af at besidde.

Palle Bendsen, Hilbert Larsen, Gert Romme, Steen K Petersen, Benta Victoria Gunnlögsson, Ejvind Larsen, Anders Graae, Karsten Lundsby, Peter Knap, Trond Meiring, Bjarne Bisgaard Jensen, Jan Weber Fritsbøger og Line Souline Elvien anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

noget tyder på at de unge har fattet det, og det er tydeligt at de fleste voksne ikke VIL fatte det, plakaten med den overkrydsede bil viser at de unge forstår,
og det er jo nok lige der de voksne står af, de vil absolut ikke give afkald på noget af deres overforbrug, de forventer endda at fremtiden vil give dem endnu mere de kan købe/eje,
det er jo derfor at politikerne stadig kan sælge billetter med at tale om at få gang i væksten, og ikke nok med det, de kan endda sælge uhyrligheder med vækstens behov som argument,

men fat det nu lige, det er adskillige årtiers alt for høj vækst som er årsag til problemet, altså skal forbruget tilbage til det niveau det havde inden det begyndte at skade natur, miljø, og klima,
og det lader sig faktisk gøre uden at sænke vores livskvalitet, hvis vi kun forbrugte kvalitetsprodukter, og dermed smed meget mindre væk ville livet ikke blive ringere af et lavere forbrug, faktisk tvært imod,
et eksempel hvis vi fra start køber en kokkekniv som er skarp og kan holdes skarp, og som ikke går i stykker behøver vi ikke købe kokkekniv igen,
med brug og smid væk konceptet køber man en billig kniv som skal udskiftes hvert år eller oftere og aldrig skærer godt, men dem skal der så laves 50 af for at dække et livs behov, det er da spild af resurser,
og hvis man på alle områder laver den optimale kvalitet vil man med færre resurser få mere brugsværdi, og så skal åbenlyst overflødige produkter selvfølgelig slet ikke findes da de jo er rent spild.

Lillian Larsen, Lis Jersild, Ejvind Larsen og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Hurra for de unge. Jeg håber virkelig, at de kan få politikerne på højrefløjen til at vågne op.

Gert Romme, Ejvind Larsen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Matawan Baiocchi

Tak for artiklen! Tak til Information som er den mest engageret avis på klimaemnet! Skolestrejkedagen i morgen er historisk og jeg er sikker det vil vokse endnu mere! Ungene har begyndt at røre sig for de vigtige sager og det kan mærkes stærkt! Bemærkelsesværdige er den kommentar fra den trist autoritær figur S. Espersen, som tør tale om etik (!!! han er medlem af den mest uetiske parti i DK) og den fra den inkompetent minister Lilleholt, som siger eleverne skulle passe skolen ... men han skulle jo tage sig af klimaet! ... da han og hans regering er så uansvarlig og passiv, venligst ti stille og lyt til dem!!!

Palle Bendsen, Anne Schøtt, Benta Victoria Gunnlögsson, Ejvind Larsen, Anders Graae, Karsten Lundsby, Peter Knap, Trond Meiring og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Matawan Baiocchi

Angående den kritiske kommentar af Erik Pedersen, hvordan kan du sammenligne de gule veste bevægelse med disse unge? I begyndelsen var de borgere som ville beskytte deres penge imod en (rigtig) skat imod diesel biler, og senere var ekstremister som ville bare vælte Macron. Angående råbe på gaden... du har ikke rigtigt lyttet til Greta... hun råber ikke, men er skarp, fornuftig og effektiv. Hendes ord har nået lang i den politiske verden og resultater vil komme, tak også til hende.

Lillian Larsen, Gert Romme, Benta Victoria Gunnlögsson, Ejvind Larsen og Niels Østergård anbefalede denne kommentar
Matawan Baiocchi

... og hvis tusindvis af studenter og sympatisører vil råbe på gaden i morgen, det vil have en betydning. Kun de døve vil kunne benægte det. Angående kommentaren af Lars Schmidt at Gretas budskab er patetisk ... er lidt latterlig, da alle verdens vittige TV stationer, aviser og netværker, FN, Davos, ICCP og mere har givet plads til hende netop for hendes budskab. Det er et vigtig og seriøs, og det "I snakker og gør ikke nok!" er den vigtigste del af det.

Lillian Larsen, Palle Bendsen, Benta Victoria Gunnlögsson, Ejvind Larsen, Anders Graae, Karsten Lundsby, Arne Albatros Olsen og Niels Østergård anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Greta Thunberg rammer lige ned i den helt rigtige nerve i det kollektive ubevidste, og derfor har hendes aktion skabt så stor en resonans verden over.

Og det er så langt fra slut.

Lillian Larsen, Palle Bendsen, Gert Romme, Benta Victoria Gunnlögsson, Ejvind Larsen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

Disse unge mennesker har krav på vores respekt og vores støtte. De fortæller at der stadig er håb for menneskeheden.

Lillian Larsen, Palle Bendsen, Gert Romme, Benta Victoria Gunnlögsson, Ejvind Larsen, Anders Graae og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Achim K. Holzmüller

Ungdommens voksende protester for mere i kampen for at bremse klimaændring og mod handlingslammede politiker over det meste i verden fremtoner pacifistisk, i stærk modsætningen til 68-ernes ungdombevægelser.
Den nye bevægelse minder om de våbenfrie i 1989 i DDR's over lang tid gennemførte monotone demonstrationer med det bedemølle-agtigt slogan "Wir sind das Volk", som den magts- og våbenstrodsende regerings apparat intet kunne stille op imod, der som førte til sammenbrud af landet.
Hvis den politiske kaste i de fleste lande ikke har andre svar og handlinger parate end deres hidtidige afventende, degressiv virkende reaktioner, må der regnes med konsekvenser i det politiske landskab, der kun i indirekte har med klimasagen at gøre.

@ Achim K. Holzmüller,

Jeg syntes, dit indlæg både er korrekt og relevant.

Det eneste, der generer mig. det er, at netop denne frase: "Wir sind das Volk", også anvendes af nutidens højreradikale bevægelser i den syd-østlige del af Forbundsrepublikken. Vi har hørt den i
Ilmenau i efteråret, og vi oplevede den igen for blot et par uger siden i Görlitz, hvor vi lige skulle proviantere lidt frisk brød.

Og selv deres mål er helt forkasteligt, så har de jo i nogen grad ret i netop denne frase.

@ Jørgen Wind-Willassen,

Nu er det ikke blot i Sverige og Tyskland, der demonstreres. For nu drejer det sig om formentlig flere mio. skoleelever over hele kloden. Og i bl.a. Frankrig er demonstrationerne meget omfattende.

Erik Pedersen

Kære Matawan, de gule veste gik som udgangspunkt på gaden med det MODSATTE synspunkt af skoleeleverne. Alligevel fik de masser af sympati. Men hvem er det så, vi i sidste ende skal give ret? Vel især dem, der har tænkt fornuftigt over tingene - men ikke insisterer på, at alle andre skal tænke det samme og handle derefter. Altså ikke gule veste eller opmærksomhedssøgende børn.

Henrik Plaschke

Erik Pedersen

Du forsimpler tingene alt for meget, når du skriver, at

”de gule veste gik som udgangspunkt på gaden med det MODSATTE synspunkt af skoleeleverne”.

Du burde sætte dig lidt mere ind i sammenhængen.

Det britiske dagblad Financial Times, noterede den 4. december 2018, at:

“Even economists who support Mr Macron’s labour market shake-up and other structural reforms are critical of the way he has implemented his fiscal policies, whose initial impact will be to hit the poorest households while making the very richest even richer.”

Efterfølgende citeres Institut des Politiques Publiques, der viser, at

“benefits cuts and tax changes in 2018 and 2019 will leave the bottom fifth of households worse off, while the abolition of the ISF wealth tax [en formuebeskatning] means that by far the biggest gains will go to the top 1 per cent.”

Stigende benzin- og dieselafgifter, som regeringen har forsøgt at introducere, kan jo i sig selv være ganske fornuftige. Otte ud af to franskmænd er bekymrede over klimaforandringerne. Men man er nødt til at tilbyde folk alternativer til privatbilismen fremfor blot at hæve afgifterne, og her kniber det gevaldigt i Frankrig, når man bevæger sig væk fra de store bycentre. Men når de stigende afgifter i praksis først og fremmest går til at finansiere betydelige reduktioner i formuebeskatningen (ISF) og tilsvarende skridt til reduktion af beskatning af kapitalindkomster uden nogen form for kompensation til de laveste indkomster, bliver det endnu mere problematisk.

Den franske økonom Jean Pisani-Ferry, der selv er tidligere toprådgiver for præsident Macron, bemærker, at stigende afgifter rammer meget skævt, og han noterer også, at de beløb regeringen valgte at afsætte for modvirke denne skævhed, kun svarede til ca. 25 % af stigningen i offentlige indtægter fra afgiftsforhøjelserne. Endvidere var disse 25 % rettet mod de mest velhavende franske borgere (de øverste to deciler).

Det er jo muligt at målrette andre økonomisk-politiske indsatser, således at de fattigste kompenseres for stigende afgifter. Men det valgte regeringen ikke at gøre. Kun ca. 10 % af de stigende indkomster fra benzin- og diesel afgifter skal således benyttes til kompensation af de fattigste, mens resten de facto går til finansiering af lettelsen af formuebeskatningen. Ønskede Macron således at fremkalde en modreaktion, må man sige, at han har været forudseende...

Så ”hvem er det så er det så, vi i sidste ende skal give ret? Vel især dem, der har tænkt fornuftigt over tingene”.

Ja, dem, der har tænkt fornuftigt over tingene – og ikke mindst dem, der har forstået behovet for at kombinere den klimapolitiske og den sociale og fordelingsmæssige indsats: man kan ikke forvente, at de dårligst stillede dele af befolkningerne, vil se passivt til, når de skal rammes uproportionelt hårdt af eksempelvis stigende energiafgifter, samtidig med at det ikke er en hemmelig, at mulighederne for at undgå skattebetaling og hermed at bidrage til fællesskaberne ikke mangler. Det er vel ikke så mærkeligt, at dette giver anledning til er reaktion mod de ”eliter”, der i betydeligt omfang forekommer højt hævet såvel almindelig moral som (i nogle tilfælde) strafferetligt ansvar.

Jean Pisani-Ferry, Les deux vices de construction de la taxe carbone, Le Monde, 7 février, 2019.

Thomas Piketty, ”Gilets jaunes” et justice sociale, Le Monde, 8 Décembre, 2018.

French « gilets jaunes » show pain of Macron’s tax policy, Financial Times, 5. December, 2018.