Læsetid: 8 min.

’Klimastrejken er en helt usædvanlig mobilisering af børn og unge omkring noget meget eksistentielt’

Det begyndte med en pige i Sverige og er siden blevet til stadig flere protester i byer verden over. Skolestrejkerne kulminerer fredag i det, der står til at blive en af de mest vidt forgrenede klimastrejker nogensinde. »Det er en helt usædvanlig mobilisering af børn og unge omkring noget meget eksistentielt,« siger ekspert
Børnenes skolestrejke bliver af mange kaldt et nyt, grønt ungdomsoprør som det i 1968. 

Børnenes skolestrejke bliver af mange kaldt et nyt, grønt ungdomsoprør som det i 1968. 

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

14. marts 2019

Skoleelever i omkring 100 lande fordelt på mindst 1.659 byer har meddelt, at de fredag vil strejke for klimaet i det, der bliver en kulmination på et halvt år med stigende tilslutning til fredagsstrejker for klimaet. De unge kæmper for at få skabt opmærksomhed om klimakrisen og presse politikere til at handle mere, end de taler.

»Hvis en komet farede mod jorden, ville vi jo også smide, hvad vi havde i hænderne for at gøre noget – klimakrisen er ligeså alvorlig,« står der på bevægelsens danske hjemmeside.

De unges oprør og organisering er kendetegnet ved en følelse hos de unge af, at tiden er knap. De har ikke tid til at vente på, at de voksne træffer de rigtige beslutninger, siger Irina Papazu, der er adjunkt ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved Copenhagen Business School.

»Strejkerne er et udtryk for en følelse af, at der er et akut behov for handling i dag. Politikerne siger måske, at de unge skal tage sig en uddannelse, så de selv kan løse klimaproblemet i fremtiden, men de unge agerer på en erkendelse af, at på det tidspunkt, hvor de er voksne og færdiguddannede, er det for sent,« siger Irina Papazu.

Når fredagens klimastrejker løber af stablen, er den primært drevet frem af børn og unge. Det er »unikt, men ikke uforklarligt,« siger hun.

»Det er unikt, fordi vi ser en politisk mobilisering fra neden, som kommer fra en uventet kant, nemlig børn og unge helt ned til folkeskolealderen. Der melder sig politiske aktører på banen, som er adskillige år fra at have stemmeret,« siger hun og peger på, at politisk mobilisering typisk har været organiseret omkring klasseskel, mens denne bevægelse er organiseret omkring aldersskel.

Klimastrejkerne begyndte med den 16-årige svenske pige Greta Thunberg, der i efteråret proklamerede, at der ikke er grund til at gå i skole, når de voksne ødelægger hendes muligheder for at få en fremtid. Den unge Greta Thunbergs protester er blevet katalysator for en global bevægelse af skoleelever, der over de seneste måneders fredage har organiseret sig under bevægelsen ’Fredage for fremtiden’.

Hurtigt gik det fra at være et soloprojekt til, at tusinder af børn fulgte efter, og Greta Thunberg blev inviteret til klimatopmøde i Polen, hvor hun indigneret over de voksnes passivitet stillede sig foran forsamlingen og anklagede flokken af ministre for at stjæle børnenes fremtid.

»I taler kun om grøn evig økonomisk vækst, fordi I er bange for at blive upopulære. I taler kun om at bevæge jer fremad med de samme dårlige ideer, som fik os ind i det her rod. Selv om det eneste fornuftige at gøre er at trække i nødbremsen. I er ikke modne nok til at sige det, som det er. Selv den byrde, overlader I til os børn,« sagde hun på topmødet.

Sidenhen er protesterne fortsat med at vokse, så stadig flere børn er gået på gaden. I især Belgien, Tyskland og Schweiz har strejkerne talt børn i tusindvis. Men disse tal ser ud til med afstand at blive overgået ved fredagens planlagte demonstrationer i samlet set mindst 1.659 byer omkring 100 lande over hele verden.

»Man ser en mobilisering om noget, der stikker dybere end de ’sædvanlige’ mobiliseringer af unge om eksempelvis SU-forringelser. Der tegner sig en ny politisk skillelinje mellem generationer. Tiden vil vise, hvor stort det bliver på fredag, men det er en helt usædvanlig mobilisering af børn og unge omkring noget meget eksistentielt,« siger Irina Papazu.

Klimapjæk eller klimastrejke

Mens klimastrejkerne vokser i antal og størrelse, har de delt vandene blandt politikerne.

Da Alternativets politiske ordfører, Carolina Magdalene Maier, i et debatindlæg i Jyllands-Posten opfordrede danske skoleelever til at droppe skolen til fordel for klimastrejken, affødte det harme hos Dansk Folkepartis næstformand, Søren Espersen.

»Hvis de vil vise deres harme over et eller andet, kan de demonstrere, når de har fri, lørdag eller søndag. Det er uetisk og uanstændigt, at Alternativet agerer, som de gør,« sagde Espersen til Jyllands-Posten.

I Australien er premierminister Scott Morrison kommet i modvind, efter han harcelerede mod de unge klimaaktivister. Det skete, da han sagde, at der skulle være mere læring og mindre aktivisme i skolerne. I Danmark har også klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) forholdt sig kritisk til strejkerne.

»Børn skal passe deres skole,« som han har sagt til Berlingske.

I stedet henviste han til, at han for nyligt har nedsat et ungeklimaråd, hvor ti unge klimaengagerede danskere skal udarbejde forslag og gode råd til regeringens klimapolitik.

Selv afviser ungdomsbevægelsen klart, at der er tale om pjæk. På hjemmesiden skriver de:

»Vi strejker – vi pjækker ikke. Vi bruger aktivt de demokratiske rettigheder, som vi har fået ved, at andre før os strejkede. Vi strejker en fredag i dagtimerne, fordi det er sådan, vi viser vores utilfredshed med politikerne.«

Klimaoprør er større end 68

Den garvede venstrefløjsaktivist og læge Lars Hutters har fulgt skolestrejkerne og kalder dem for »klimaoprøret«. Selv har han hele sit liv besiddet centrale positioner i oprørsbevægelser og været politisk engageret. Som ung var han en del af frontløberne i 1968’ernes studenteroprør, blev leder af De Danske Rødgardister og senere også aktiv i grupper, der protesterede mod Vietnamkrigen.

»Ligesom der er et før og efter 68-oprøret, vil der også være et før og efter klimaoprøret. Strejkerne er en del af den historie,« siger han.

Som kender af oprørsbevægelser, ser han et stort potentiale for de unges oprør og klimakamp. Men han understreger vigtigheden af, at de voksne lader de unge føle sig hørt og respekteret.

»Hvis man ikke bliver lyttet til, og der ikke sker nogen udvikling, så kan man godt blive træt og give op. Det er enormt vigtigt, at de unge ikke er alene om det her. Befolkningen skal også forstå det, og vi skal have en regering, der virkelig vil gå i dialog med de unge,« siger Lars Hutters.

Også han vil fredag stå foran Christiansborg for at vise sin støtte til de unge og klimakampen.

De unges engagement i klimaet udstråler en passion og lyst til at forandre verden, som han ofte selv har følt. Der opstår en helt særlig form for fællesskab i sådanne miljøer, siger han.

»Vi troede virkelig på, at vi kunne forandre verden. Vi ønskede en systemændring og reel retfærdighed. Vores slogan var at gøre det umulige muligt, og vi troede på, at vi kunne gøre det,« siger Lars Hutters.

Fællesskabet vokser

For Greta Thunberg er det vigtigt, at bevægelsen bliver hørt og ikke bare overdøvet med tomme løfter. Sådan sagde hun i et nyligt interview til det britiske Guardian efter, at bevægelsen har mødt massiv opbakning fra fremtrædende politikere.

»De gør stadig ikke noget. Så jeg forstår ikke rigtig, hvorfor de støtter os, fordi vi kritiserer dem. Det er mærkeligt.«

Det er blandt andet den tyske kansler Angela Merkel, der har sagt, at hun byder det velkomment, at unge og skoleelever demonstrerer og »fortæller os, at vi skal gøre noget hurtigt ved klimaforandringerne,« som Angela Merkel har sagt til BBC. Hendes udtalelse kom efter, at flere lokalpolitikere med uddannelse som ansvarsområde havde kritiseret strejkerne for at være pjækkeri fra de unges side.

Ifølge lektor i retorik ved Københavns Universitet Kristine Marie Berg er Greta Thunbergs engagement og ageren med til at forklare, hvorfor bevægelsen har vokset sig så stor.

Hendes taler er præget af en frustration over de voksnes passivitet, siger hun. Bevægelsen er drevet frem af den 16-årige pige, som på kort tid er blevet ansigtet på hele bevægelsen, men hvis indstilling og ageren har tegnet rammerne for hele bevægelsens optræden.

»Greta Thunberg er interessant, fordi hun er den her helt unge pige, der siger til de voksne, at de skal gå i panik. Men hun gør det med fuldkommen ro. Hendes retoriske stil er afmålt, ikke fuld af metaforer og mindeværdige ord, men hun er overbevisende, fordi hun leder med sit eksempel og med præcise udtalelser, der går lige på sagen,« siger Kristine Marie Berg.

Finn Frandsen

Ifølge Kristine Marie Berg er bevægelsen meget inkluderende i sin retorik over for andre unge, og det har været med til at sikre dens store fremgang. Hun peger desuden på, at børn og unge bliver mobiliseret gennem deres brug af sociale medier.

»Efter at min 11-årige datter kom på Instagram, er hun begyndt at følge Greta Thunberg, og nu er hun blevet meget mere klimabevidst og aktivistisk selv,« siger Kristine Marie Berg.

Den følelse af knaphed og panik, som Greta Thunberg italesætter, findes i stigende grad hos børn og unge, der bekymrer sig om deres fremtid. De er frustrerede, fordi det er deres fremtid, der står til at blive ødelagt ved politikernes inaktivitet, og det kan give en følelse af håb at være en del af bevægelsen, siger Irina Papazu.

»Det bliver mere og mere tydeligt, at fremtiden ikke er, hvad den har været, og det giver en følelse af håb at handle. Man skaber en tro på forandring ved, at man selv handler, og ved, at man risikerer noget, når man for eksempel strejker og går glip af undervisningen,« siger Irina Papazu

»Er der en voksen til stede?«

Når fredagens klimastrejke løber af stablen over hele verden, står 15-årige Hanne Docter Gizani Søndergaard og 15-årige Emilie Sandholdt Paulsen med bannere for tredje gang i København og råber politikerne op. Emilie Sandholdt Paulsen har på sit banner malet en bil med et stort rødt kryds over.

»Det er vigtigt, fordi det er noget, man tænker over i hverdagen. Så da der pludselig kom en strejke tænkte jeg, at jeg da skulle med, for det lød virkelig fedt. I begyndelsen var det lidt en hipster-ting at gå op i, men nu er det noget, alle snakker om,« siger Emilie Sandholdt Paulsen.

Hanne Docter Gizani Søndergaard fortæller entusiastisk om, at strejken står til at blive den største i historien.

»Nu er det for alle og ikke kun skoleelever. Jeg håber, at politikerne vil se, at alle bakker op, og at alle vil gøre noget for at få stoppet klimaforandringerne og temperaturstigningerne,« siger hun.

På hendes banner står der: »Er der en voksen til stede?« Hun synes, det er helt naturligt, at børn og unge råber op om klimaudfordringer, men hun savner, at de voksne kommer på banen.

»Det er vores fremtid, det går ud over. Men jeg synes også, det er vigtigt, at de voksne strejker. De skal give Jorden videre. Det er jo ikke rart at give noget dårligt videre. Man vil gerne give noget godt videre, og man vil gerne selv have noget godt, så derfor skal vi arbejde sammen,« siger Hanne Docter Gizani Søndergaard.

Udvalgte skolestrejker for klimaet den 15. marts

Skolestrejkerne finder sted kloden rundt i 1.659 byer i omkring 100 lande. Her er et overblik over, hvor mange skolestrejker der er udmeldt i en række udvalgte lande. En fuldkommen liste over samtlige skolestrejker findes hos Fridays For Future.

  • Tyskland: 195
  • Italien: 178
  • USA: 158
  • Sverige: 123
  • Storbritannien: 110
  • Frankrig: 209
  • Spanien: 63
  • Australien: 48
  • Canada: 51
  • Belgien: 30
  • Irland: 28
  • Schweiz: 25
  • Mexico: 27
  • Finland: 24
  • Danmark: 20
  • Indien: 26
  • Argentina: 17 
  • New Zealand: 16
  • Polen: 23
  • Brasilien: 17
  • Chile: 12
  • Tjekkiet: 12
  • Portugal: 34

Denne liste samt antallet af lande og byer er opdateret torsdag kl. 09:45.

Fredag ventes det, at unge i mere end 1.325 byer kloden rundt går på gaden med et fælles krav om, at der tages ansvar for den voksende klimatrussel, som de skal leve med. Det nye ungdomsoprør handler ikke som det gamle om frigørelse og selvrealisering, men om noget meget mere basalt: at sikre, at der er en fremtid
Læs også

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
  • Anne Schøtt
  • Anders Graae
  • Niels Bent Johansen
  • Torben K L Jensen
  • Dina Hald
  • Trond Meiring
  • Hans Larsen
  • Peter Knap
  • Ejvind Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Torsten Jacobsen
  • Niels-Simon Larsen
Gert Romme, Anne Schøtt, Anders Graae, Niels Bent Johansen, Torben K L Jensen, Dina Hald, Trond Meiring, Hans Larsen, Peter Knap, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Torsten Jacobsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars Hutter har heller ikke helt fattet det. Det ikke et spørgsmål om dialog. Det drejer sig om handling.
"Hvis man ikke bliver lyttet til, kan man godt blive træt og give op".
Men de unge er i en ganske anden situation end vi var sidst i tresserne. Der største problem er ikke, at de vil forandre verden. Det er at verden forandre sig, og de ønsker vi skal åbne vores øjne og se det. Og selv om de ikke bliver hørt, forandre verden sig fortsat dramatisk i ugunstig retning. Det er deres problem, og det er vores problem. Vi har bare så ringe evne til se.

Gert Romme, Lis Jersild, Steen K Petersen, Benta Victoria Gunnlögsson, Ejvind Larsen, Karsten Lundsby, Flemming Berger, Charlotte Ljungstrøm, Bjarne Bisgaard Jensen, Jan Weber Fritsbøger, Werner Gass, Eva Schwanenflügel, Eva Bjarnø og Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Erik Pedersen

Det er svært at se, hvem en skolestrejke skal rammes af - ud over børnene selv og den klogskab, der skal redde verden. Hertil kommer at budskabet er ureflekteret, så politikerne kan ikke bruge det til noget. Mener de eksempelvis det samme som "de gule veste" i Frankrig, eller mener de det modsatte? Folk på gaden skaber ikke revolutionerende teknologi eller gode politiske løsninger, de råber bare. Og hvis man endelig skal råbe, hvorfor så ikke kræve rent vand til alle i hele verden eller afskaffelse af malaria? Det ville hjælpe langt flere, både nu og i fremtiden.

Al ære værd at de unge engagerer sig, og den skoledag får de nok indhentet, - og at engagere sig brændende kan være en stor læringsmotivation. Men budskabet som unge Greta sender er lidt patetisk; - minder mig lidt om ham fra rytteriet som siger 'jeg kommer ikke ud af skabet så længe der stadig er nogen der sulter'. En børnefront, som virkelig gik foran i flok, for eksempel med samle affald, nægte at transportere sig med andet en cykel og bus, boykotte tekstilindustrien masseresourceforbrug osv, skulle nok gi' aftryk på de voksne. Frasen: 'I taler bare, i gør ingenting' er der ikke megen kraft og pondus i i sig selv (jo, Greta siger egentlig andre fornuftige ting, men det drukner lidt i denne der pegen fingre af 'de voksne', - alle voksne).
(BTW, Enten kommer en komet et farende, eller den for; - farede er vist kun noget søer (hungrise) der gør)

Mogens Holme, Nike Forsander Lorentsen, Rikke Nielsen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Hvis vi gamle gerne vil opleve et samfund hvor vi handler, så er det vigtigt at der er plads til at handle. Det gir tro på og håb for forandring. Klimaangst skaber apati. Vi har en ret til at ytre os og forsamle os. Det gælder os alle, også børn og unge. Klimaudfordringer går forud for alt andet. Danmark kunne med politisk opbakning være foregangsland for løsninger, men økonomisk vækst, flere motorveje og flygtningefrygt fylder desværre mest. Go kamp

Hilbert Larsen, Steen K Petersen, Benta Victoria Gunnlögsson, Ejvind Larsen, Anders Graae, Karsten Lundsby, Trond Meiring, Charlotte Ljungstrøm, Arne Albatros Olsen, Jan Weber Fritsbøger, Peter Knap og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels Østergård

Erik Petersen, havd hjælper viden og kundskaber, hvis der ikke er nogen fremtid at bruge de ressourcer til?
Klimakrisen er her og nu. Al snak om malaria og rent vand er bare udenomssnak.
Hvis temperaturerne går amok kan nok så meget rent vand ikke redde os.
Greta har stor viden om klimaet. En viden som mange debatører og politikere ikke kommer i nærheden af at besidde.

Palle Bendsen, Hilbert Larsen, Gert Romme, Steen K Petersen, Benta Victoria Gunnlögsson, Ejvind Larsen, Anders Graae, Karsten Lundsby, Peter Knap, Trond Meiring, Bjarne Bisgaard Jensen, Jan Weber Fritsbøger og Line Souline Elvien anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

noget tyder på at de unge har fattet det, og det er tydeligt at de fleste voksne ikke VIL fatte det, plakaten med den overkrydsede bil viser at de unge forstår,
og det er jo nok lige der de voksne står af, de vil absolut ikke give afkald på noget af deres overforbrug, de forventer endda at fremtiden vil give dem endnu mere de kan købe/eje,
det er jo derfor at politikerne stadig kan sælge billetter med at tale om at få gang i væksten, og ikke nok med det, de kan endda sælge uhyrligheder med vækstens behov som argument,

men fat det nu lige, det er adskillige årtiers alt for høj vækst som er årsag til problemet, altså skal forbruget tilbage til det niveau det havde inden det begyndte at skade natur, miljø, og klima,
og det lader sig faktisk gøre uden at sænke vores livskvalitet, hvis vi kun forbrugte kvalitetsprodukter, og dermed smed meget mindre væk ville livet ikke blive ringere af et lavere forbrug, faktisk tvært imod,
et eksempel hvis vi fra start køber en kokkekniv som er skarp og kan holdes skarp, og som ikke går i stykker behøver vi ikke købe kokkekniv igen,
med brug og smid væk konceptet køber man en billig kniv som skal udskiftes hvert år eller oftere og aldrig skærer godt, men dem skal der så laves 50 af for at dække et livs behov, det er da spild af resurser,
og hvis man på alle områder laver den optimale kvalitet vil man med færre resurser få mere brugsværdi, og så skal åbenlyst overflødige produkter selvfølgelig slet ikke findes da de jo er rent spild.

Lillian Larsen, Lis Jersild, Ejvind Larsen og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Hurra for de unge. Jeg håber virkelig, at de kan få politikerne på højrefløjen til at vågne op.

Gert Romme, Ejvind Larsen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Matawan Baiocchi

Tak for artiklen! Tak til Information som er den mest engageret avis på klimaemnet! Skolestrejkedagen i morgen er historisk og jeg er sikker det vil vokse endnu mere! Ungene har begyndt at røre sig for de vigtige sager og det kan mærkes stærkt! Bemærkelsesværdige er den kommentar fra den trist autoritær figur S. Espersen, som tør tale om etik (!!! han er medlem af den mest uetiske parti i DK) og den fra den inkompetent minister Lilleholt, som siger eleverne skulle passe skolen ... men han skulle jo tage sig af klimaet! ... da han og hans regering er så uansvarlig og passiv, venligst ti stille og lyt til dem!!!

Palle Bendsen, Anne Schøtt, Benta Victoria Gunnlögsson, Ejvind Larsen, Anders Graae, Karsten Lundsby, Peter Knap, Trond Meiring og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Matawan Baiocchi

Angående den kritiske kommentar af Erik Pedersen, hvordan kan du sammenligne de gule veste bevægelse med disse unge? I begyndelsen var de borgere som ville beskytte deres penge imod en (rigtig) skat imod diesel biler, og senere var ekstremister som ville bare vælte Macron. Angående råbe på gaden... du har ikke rigtigt lyttet til Greta... hun råber ikke, men er skarp, fornuftig og effektiv. Hendes ord har nået lang i den politiske verden og resultater vil komme, tak også til hende.

Lillian Larsen, Gert Romme, Benta Victoria Gunnlögsson, Ejvind Larsen og Niels Østergård anbefalede denne kommentar
Matawan Baiocchi

... og hvis tusindvis af studenter og sympatisører vil råbe på gaden i morgen, det vil have en betydning. Kun de døve vil kunne benægte det. Angående kommentaren af Lars Schmidt at Gretas budskab er patetisk ... er lidt latterlig, da alle verdens vittige TV stationer, aviser og netværker, FN, Davos, ICCP og mere har givet plads til hende netop for hendes budskab. Det er et vigtig og seriøs, og det "I snakker og gør ikke nok!" er den vigtigste del af det.

Lillian Larsen, Palle Bendsen, Benta Victoria Gunnlögsson, Ejvind Larsen, Anders Graae, Karsten Lundsby, Arne Albatros Olsen og Niels Østergård anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Greta Thunberg rammer lige ned i den helt rigtige nerve i det kollektive ubevidste, og derfor har hendes aktion skabt så stor en resonans verden over.

Og det er så langt fra slut.

Lillian Larsen, Palle Bendsen, Gert Romme, Benta Victoria Gunnlögsson, Ejvind Larsen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

Disse unge mennesker har krav på vores respekt og vores støtte. De fortæller at der stadig er håb for menneskeheden.

Lillian Larsen, Palle Bendsen, Gert Romme, Benta Victoria Gunnlögsson, Ejvind Larsen, Anders Graae og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Achim K. Holzmüller

Ungdommens voksende protester for mere i kampen for at bremse klimaændring og mod handlingslammede politiker over det meste i verden fremtoner pacifistisk, i stærk modsætningen til 68-ernes ungdombevægelser.
Den nye bevægelse minder om de våbenfrie i 1989 i DDR's over lang tid gennemførte monotone demonstrationer med det bedemølle-agtigt slogan "Wir sind das Volk", som den magts- og våbenstrodsende regerings apparat intet kunne stille op imod, der som førte til sammenbrud af landet.
Hvis den politiske kaste i de fleste lande ikke har andre svar og handlinger parate end deres hidtidige afventende, degressiv virkende reaktioner, må der regnes med konsekvenser i det politiske landskab, der kun i indirekte har med klimasagen at gøre.

@ Achim K. Holzmüller,

Jeg syntes, dit indlæg både er korrekt og relevant.

Det eneste, der generer mig. det er, at netop denne frase: "Wir sind das Volk", også anvendes af nutidens højreradikale bevægelser i den syd-østlige del af Forbundsrepublikken. Vi har hørt den i
Ilmenau i efteråret, og vi oplevede den igen for blot et par uger siden i Görlitz, hvor vi lige skulle proviantere lidt frisk brød.

Og selv deres mål er helt forkasteligt, så har de jo i nogen grad ret i netop denne frase.

@ Jørgen Wind-Willassen,

Nu er det ikke blot i Sverige og Tyskland, der demonstreres. For nu drejer det sig om formentlig flere mio. skoleelever over hele kloden. Og i bl.a. Frankrig er demonstrationerne meget omfattende.

Erik Pedersen

Kære Matawan, de gule veste gik som udgangspunkt på gaden med det MODSATTE synspunkt af skoleeleverne. Alligevel fik de masser af sympati. Men hvem er det så, vi i sidste ende skal give ret? Vel især dem, der har tænkt fornuftigt over tingene - men ikke insisterer på, at alle andre skal tænke det samme og handle derefter. Altså ikke gule veste eller opmærksomhedssøgende børn.

Henrik Plaschke

Erik Pedersen

Du forsimpler tingene alt for meget, når du skriver, at

”de gule veste gik som udgangspunkt på gaden med det MODSATTE synspunkt af skoleeleverne”.

Du burde sætte dig lidt mere ind i sammenhængen.

Det britiske dagblad Financial Times, noterede den 4. december 2018, at:

“Even economists who support Mr Macron’s labour market shake-up and other structural reforms are critical of the way he has implemented his fiscal policies, whose initial impact will be to hit the poorest households while making the very richest even richer.”

Efterfølgende citeres Institut des Politiques Publiques, der viser, at

“benefits cuts and tax changes in 2018 and 2019 will leave the bottom fifth of households worse off, while the abolition of the ISF wealth tax [en formuebeskatning] means that by far the biggest gains will go to the top 1 per cent.”

Stigende benzin- og dieselafgifter, som regeringen har forsøgt at introducere, kan jo i sig selv være ganske fornuftige. Otte ud af to franskmænd er bekymrede over klimaforandringerne. Men man er nødt til at tilbyde folk alternativer til privatbilismen fremfor blot at hæve afgifterne, og her kniber det gevaldigt i Frankrig, når man bevæger sig væk fra de store bycentre. Men når de stigende afgifter i praksis først og fremmest går til at finansiere betydelige reduktioner i formuebeskatningen (ISF) og tilsvarende skridt til reduktion af beskatning af kapitalindkomster uden nogen form for kompensation til de laveste indkomster, bliver det endnu mere problematisk.

Den franske økonom Jean Pisani-Ferry, der selv er tidligere toprådgiver for præsident Macron, bemærker, at stigende afgifter rammer meget skævt, og han noterer også, at de beløb regeringen valgte at afsætte for modvirke denne skævhed, kun svarede til ca. 25 % af stigningen i offentlige indtægter fra afgiftsforhøjelserne. Endvidere var disse 25 % rettet mod de mest velhavende franske borgere (de øverste to deciler).

Det er jo muligt at målrette andre økonomisk-politiske indsatser, således at de fattigste kompenseres for stigende afgifter. Men det valgte regeringen ikke at gøre. Kun ca. 10 % af de stigende indkomster fra benzin- og diesel afgifter skal således benyttes til kompensation af de fattigste, mens resten de facto går til finansiering af lettelsen af formuebeskatningen. Ønskede Macron således at fremkalde en modreaktion, må man sige, at han har været forudseende...

Så ”hvem er det så er det så, vi i sidste ende skal give ret? Vel især dem, der har tænkt fornuftigt over tingene”.

Ja, dem, der har tænkt fornuftigt over tingene – og ikke mindst dem, der har forstået behovet for at kombinere den klimapolitiske og den sociale og fordelingsmæssige indsats: man kan ikke forvente, at de dårligst stillede dele af befolkningerne, vil se passivt til, når de skal rammes uproportionelt hårdt af eksempelvis stigende energiafgifter, samtidig med at det ikke er en hemmelig, at mulighederne for at undgå skattebetaling og hermed at bidrage til fællesskaberne ikke mangler. Det er vel ikke så mærkeligt, at dette giver anledning til er reaktion mod de ”eliter”, der i betydeligt omfang forekommer højt hævet såvel almindelig moral som (i nogle tilfælde) strafferetligt ansvar.

Jean Pisani-Ferry, Les deux vices de construction de la taxe carbone, Le Monde, 7 février, 2019.

Thomas Piketty, ”Gilets jaunes” et justice sociale, Le Monde, 8 Décembre, 2018.

French « gilets jaunes » show pain of Macron’s tax policy, Financial Times, 5. December, 2018.