Der er ikke noget at komme efter, hævder Inger Støjberg. Det er Ombudsmanden vist uenig i

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) lagde en klar og umisforståelig linje, da hun fredag formiddag var i endnu et samråd om sin ulovlige instruks om adskillelse af asylpar.

»Man fristes til at citere Anders Fogh: Der er simpelthen ikke noget at komme efter i denne her sag,« konstaterede ministeren.

Men samrådet gav nu alligevel indtryk af, at der er noget at komme efter i sagen, og det synes også at være vurderingen fra Ombudsmanden. Han havde inden samrådet sendt ministeriet et seks siders langt brev med en række spørgsmål på baggrund af nye oplysninger i sagen.

Omdrejningspunktet for samrådet og for Ombudsmandens spørgsmål til ministeriet var en tidligere hemmeligholdt mailudveksling, som Information afslørede indholdet af i begyndelsen af februar. En mailudveksling, der modsiger Inger Støjbergs hidtidige forklaring og rejser spørgsmål om, hvorvidt ministeren har levet op til sin pligt til at sikre overholdelse af loven og til at tale sandt over for Folketinget og kontrolinstanser som Folketingets Ombudsmand.

Den hidtil hemmeligholdte mailudveksling mellem Udlændingesstyrelsens daværende direktør og en pressemedarbejder.

Men først lidt nødvendig baggrund:

Da Ombudsmanden tilbage i marts 2017 offentliggjorde sin oprindelige redegørelse i sagen, konkluderede han, at ministeren havde udstedt en ulovlig instruks den 10. februar 2016. I instruksen stod, at »ingen mindreårige asylansøgere« fremover måtte »bo sammen med en ægtefælle eller samlever«.

Som Ombudsmanden skrev, var instruksen »kategorisk og undtagelsesfri«, selv om »gældende regler kræver individuel vurdering af den enkelte familie«.

Faktum er, at den førte til ulovlige adskillelser af asylpar.

Det blev senest slået fast fredag, hvor der udover et samråd om sagen i Folketinget faldt afgørelse i en afledt sag i Københavns Byret. Her fik et syrisk par medhold fra domstolen imod Udlændingestyrelsen, der blev dømt til at betale 20.000 kroner i erstatning for at have adskilt parret uden partshøring, da hun var 17 år og højgravid, og han var 26.

Alt peger i samme retning

Det var Udlændingestyrelsen, der skulle effektuere adskillelserne. Og allerede samme dag, som Inger Støjbergs instruks blev udstedt, gav ministeriet styrelsen besked om at administrere »i overensstemmelse« med den undtagelsesfri instruks.

Alt andet skriftligt materiale i sagen peger i samme retning: Ministeriet gav Udlændingestyrelsen besked om at gennemføre en undtagelsesfri og dermed ulovlig adskillelse af asylparrene i overensstemmelse med Inger Støjbergs instruks.

Det er en alvorlig sag, og ministeren har endda tidligere erkendt, at hun selv fjernede en række forbehold fra instruksen. Hendes embedsmænd havde gjort klart i teksten, at man ikke kunne adskille parrene i alle sager, men disse forbehold fik hun slettet.

Igennem hele sagen har ministeren og hendes ministerium imidlertid klynget sig til et enkelt halmstrå. De har over for både Folketinget og Ombudsmanden hævdet, at det ved et såkaldt koncerndirektionsmøde i ministeriet få timer inden udstedelsen af instruksen blev gjort klart for Udlændingestyrelsens daværende direktør, at instruksen på trods af sin undtagelsesfrie ordlyd alligevel ikke skulle forstås som undtagelsesfri. I nogle tilfælde ville der skulle gøres undtagelser til den.

Ved mødet deltog Inger Støjberg, topembedsmænd fra hendes ministerium samt den daværende styrelsesdirektør, Henrik Grunnet.

Dette møde har afgørende betydning i sagen. Påstanden om en orientering af Henrik Grunnet ved mødet har ministeren brugt som argument for, at hun på intet tidspunkt ønskede at pålægge styrelsen en undtagelsesfri praksis.

INGEN må bo sammen

Men denne forklaring bliver modsagt af den hemmeligholdte mailudveksling. Den består af to mails. De blev afsendt først på eftermiddagen den 10. februar 2016, umiddelbart efter koncerndirektionsmødet og umiddelbart inden udstedelsen af instruksen. I den første mail skrev en pressemedarbejder til Henrik Grunnet og tre andre ledende embedsmænd:

»UIBM (Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, red.) har varslet, at ministeren går ud kl. 14.30 i en pressemeddelelse samt redegørelse om de såkaldte barnebrude. Budskabet er efter det oplyste, at ingen mindreårige under 18 må bo sammen med deres ægtefælle.«

I emnefeltet havde pressemedarbejderen skrevet:

»INGEN barnebrude må bo med ægtefælle«.

Hertil svarede Henrik Grunnet med en henvisning til FN’s Børnekonvention, der er en af de juridiske forhindringer for, at par med børn undtagelsesfrit kunne adskilles:

»Ja. Mødet jeg var til i ministeriet efterlod ingen tvivl om hendes indstilling til sagen – uanset Børnekonventionen, når parret har er (et, red.) fælles barn.«

Det er mildest talt et mærkeligt svar fra en embedsmand, der angiveligt kom direkte fra et møde, hvor han havde fået at vide, at det netop ikke var sådan, at »ingen« af asylparrene måtte blive sammen. Som juraprofessor Michael Gøtze udtalte, da Information afslørede mailudvekslingen:

»Man kan ikke læse mailen på anden vis, end at Henrik Grunnet har forstået mødet sådan, at ministeren ønskede en kategorisk og undtagelsesfri adskillelse af asylparrene, og at han bestemt ikke har oplevet at blive oplyst om det modsatte.«

Mails har ingen relevans

Ved samrådet spurgte udlændingeordførere fra oppositionen primært til to forhold:

For det første hvordan de nye oplysninger stillede Inger Støjbergs forklaring om orienteringen af Henrik Grunnet ved koncerndirektionsmødet. Ville ministeren fortsat fastholde, at styrelsesdirektøren fik at vide, at der skulle gøres undtagelser til hovedreglen om adskillelse af asylpar, når den rutinerede embedsmand tilsyneladende havde forstået mødet helt omvendt?

For det andet om ikke den hemmeligholdte mailudveksling burde have været sendt til Ombudsmanden. Han bad i sin tid ministeriet og styrelsen om at give ham indsigt i alt materiale, der »belyser myndighedernes retlige overvejelser i tilknytning til den omhandlede instruks«. Og juraprofessor Michael Gøtze har konstateret, at han »selvfølgelig« skulle have haft adgang til mailudvekslingen.

Begge spørgsmål besvarede Inger Støjberg grundlæggende med samme argument: Der er ingen relevante oplysninger i mailudvekslingen. Derfor rokker den ikke ved hendes forklaring, og derfor var det helt rigtigt, da Udlændingestyrelsen ikke sendte den til Ombudsmanden.

»Der er tale om en sag, som efter min opfattelse er meget grundigt og fuldt belyst,« sagde hun.

Ministeren forklarede, at hun ikke ønskede gå ind i en »fortolkning« af Henrik Grunnets mail. Men alligevel kom hun med antydningen af en mulig forklaring på mailens indhold, nemlig at hun ved koncerndirektionsmødet havde givet udtryk for sin politiske overbevisning. Og den var og er, at ingen mindreårige bør bo sammen med ægtefæller eller samlevere over 18.

Samtidig understregede hun, at hun ikke havde givet ordre om en undtagelsesfri og dermed ulovlig praksis, men at det tværtimod var blevet understreget ved mødet, at der skulle gøres undtagelser til hovedreglen om adskillelse af parrene. Som hun sagde:

»Jeg har aldrig nogensinde bedt nogen om at handle ulovligt.«

Stemmer ikke overens

Problemet er bare, at ministerens forklaring ikke giver mening i forhold til Henrik Grunnets mail, ligesom den ikke giver mening i forhold til den øvrige dokumentation i sagen.

Styrelsesdirektøren omtaler tydeligvis ikke et scenario, hvor ministeren har sagt, at hun helst havde set en undtagelsesfri adskillelse, men hvor det også blev gjort klart, at der i nogle tilfælde skulle tages højde for juridiske barrierer. Han omtaler snarere et scenario, hvor hun har sagt, at alle par skulle adskilles på trods af juridiske barrierer som FN’s Børnekonvention.

Det er formentlig årsagen til, at Ombudsmanden ikke synes at være enig med Inger Støjberg og hendes embedsmænd i, at mailkorrespondancen ingen relevans har, og at sagen allerede er »fuldt belyst«.

Som blandt andre Socialdemokratiets Mattias Tesfaye og Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen fremhævede ved samrådet:

Ombudsmanden viste med al tydelighed, at han tager de nye oplysninger i sagen meget alvorligt, da han sendte en seks sider lang skrivelse til ministeriet, hvor han blandt andet bad om kopier af de mails, som Information afslørede eksistensen af. 

Nu er spørgsmålet så, hvad hans næste skridt bliver.