Læsetid: 8 min.

De Konservative: Hver evig eneste gang er det os, der trækker i en grønnere retning

Et stærkere klimaråd, CO2-budgetter og grønne trepartsforhandlinger er centrale elementer i De Konservatives klimaplan. Men vi løser ikke klimaudfordringen med afgifter og forbud, siger De Konservatives Mette Abildgaard i denne syvende artikel af Informations serie om partiernes klimapolitik forud for valget
De Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, ses her ved kajen på Krøyers Plads i København foran Danmarks første svanemærkede lejlighedsbyggeri med et energiforbrug, som er 40 procent lavere end de krav, loven stillede til nybyggeri.

De Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, ses her ved kajen på Krøyers Plads i København foran Danmarks første svanemærkede lejlighedsbyggeri med et energiforbrug, som er 40 procent lavere end de krav, loven stillede til nybyggeri.

Peter Nygaard

22. marts 2019

På forsiden af nærværende avis den 8. oktober 2018 stod: »De næste få år er nok de vigtigste i menneskets historie«. Det foruroligende citat er en reference til FN’s store klimarapport, der udkom samme dag, og som understregede, at det ville kræve hurtige og vidtrækkende omstillinger inden for alle sektorer, hvis den globale opvarmning skal begrænses til 1,5 grader celsius.

»Det var forsiden den dag, min datter blev født,« siger De Konservatives politiske ordfører Mette Abildgaard.  

»Jeg er dødtræt af, at klimakampen er en skyttegravskrig og en konkurrence om at være mest grøn frem for, hvordan vi når længst sammen.« 

Konservative præsenterede for nylig et forslag til en ny klimalov, som på mange måder ligger tæt op ad det borgerforslag, som regeringen afviste i februar.

Partiet ønsker bl.a. et nationalt bindende mål med femårige delmål og et stærkere og mere uafhængigt klimaråd, som har muskler til at udregne CO2-budgetter på de forskellige sektorer. Og så skal grønne trepartsforhandlinger mellem erhvervsliv, klimaråd og Christiansborg »gøre den grønne omstilling konkret«.

»Som med alt andet i denne verden skal man lægge en plan, hvis man vil opnå noget som helst, og der er CO2-budgetter virksomme,« siger Abildgaard.

– Ser du for dig, at De Konservative efter valget vil kunne lave mere ambitiøs klimapolitik med en rød regering, end det I har lavet med den nuværende regering?

»Jeg kan sagtens se for mig, at vi kommer til at samarbejde med en eventuel rød regering om klimapolitikken. For os er det ikke afgørende, hvem vi samarbejder med. Så længe det sker med vores konservative balancesynspunkt i behold. Derfor var vi også som eneste borgerlige parti en del af klimaloven fra 2014. Men det kræver, at vi tager rustning og sværd i brug, for det gør os til skydeskive blandt de andre borgerlige partier.«

– Regeringens mål er at være klimaneutral i 2050, men flere førende klimaforskere har flere gange understreget, at det ikke er tidligt nok. Vil De Konservative skrue op for tempoet?

»Der er meget, der tyder på, at 2050 ikke er hurtigt nok. Vi insisterer på at leve op til Parisaftalen, og hvis uvildige eksperter beregner, at vi skal nå nettonul på et tidligere stadie end 2050, så skal vi ændre deadline. Det vil vi gerne have Klimarådet til at se på,« siger Mette Abildgaard.

– En fremskrivning af tempoet i den aktuelle klimaindsats, som CARE har foretaget, viser, at målet om nuludledning først nås omkring 2115. Bør I ikke nu lægge jer fast på et højere mål allerede i 2030?

»Vi vil ikke lægge os fast på nogle mål nu. Vi vil have Klimarådet til at komme med en officiel beregning på vores CO2-kvote, og ud fra det skal vi så lægge nogle delmål i 2025 og 2030, som lever op til Parisaftalen.«

Transport: Ikke langt nok

På transportområdet satte regeringen med sit klimaudspil et mål om en million grønne biler på gaderne i 2030. Et internt regeringsnotat viste kort efter, at den førte politik kun medførte 1.000 ekstra elbiler over de næste to år, og eksperter og miljøorganisationer har kritiseret planen for at være tomme ord uden reel handling. I 2018 udgjorde elbiler ifølge De Danske Bilimportører blot 0,7 procent af årets samlede bilsalg.

»Vi er ikke nået langt nok i forhold til at fremme den grønne transport,« erkender Mette Abildgaard.

– Hvorfor gør I så ikke mere?

»Jeg har ikke nogen hellige køer. Men når vi spørger de kloge hoveder, er der stor tvivl om, hvad der virker. Og vi vil ikke bruge millioner på noget, før vi har et større vidensgrundlag. Derfor har vi nedsat en kommission, som skal komme med anbefalinger, for det må vi anerkende, at der er brug for.«

De Konservative er åbne for at diskutere de fleste løsninger, forklarer hun: Kontant tilskud til køb af elbiler, gratis passage af Storebælt, kørsel i busbaner osv. Men ifølge Mette Abildgaard skal markedet først og fremmest udvikle sig. Der skal komme flere og bedre elbiler på markedet, og det gøres bedst ved at sikre, at afgifterne bliver holdt nede.

»Da jeg selv for nylig skulle købe ny bil, havde jeg alle intentioner om at købe en grøn bil. Men som højgravid måtte jeg konstatere, at der ikke var plads til en barnevogn i nogle af elbilerne. Batteriet var for stort. Jeg er ikke i tvivl om, at der om to-tre år vil være sket rigtig meget.«

– Betyder det, at De Konservative vil afgiftsfritage elbilerne i længere tid end de to år, der er aftalt nu?

»Det vil vi helt sikkert. Men vi skal ikke bilde hinanden ind, at der er en fremtid uden afgift på elbiler. Det er et kæmpe provenutab. Men lad os lave en model, hvor vi frem mod 2030 langsomt optrapper afgiften på de grønne biler, så vi øger incitamentet til, at man køber den grønne bil i 2021 i stedet for 2029,« siger den politiske ordfører.

EU-luftfartens klimabelastning stiger, og globalt står flytrafik for fire til fem procent af klimabelastningen. Tyskland, Frankrig, Sverige, Storbritannien og Norge har allerede indført nationale passagerafgifter, mens Holland og Belgien vil have en fælles EU-afgift på flyrejserne.

Peter Nygaard
Mette Abildgaard er »villig til at drøfte« internationale brændstofsafgifter, som skal ligge hos flyselskabet, men afviser nationale passagerafgifter:

»Det går vi ikke ind for. Grundlæggende skal det ikke være dyrere at være dansker, hvad end det er afgifter på biler, flyrejser eller indkøb. Det er fair at forvente, at vi politikere prioriterer de midler, der skal til for at adressere den grønne omstilling, inden for det budget, vi har.«

– Med regeringens klimaudspil afsatte I en milliard over fire år. Hvordan kan det være tilstrækkeligt til adressere den grønne omstilling?

»De penge, som er afsat nu, rækker ikke. Hvis vi får en ny klimalov med CO2-budgetter, bliver regeringen også nødt til at møde med flere penge på lommen. Jeg vil ikke kritisere den regering, jeg selv er en del af, men jeg er heller ikke bleg for at sige, at det hver evig eneste gang er De Konservative, som presser på og trækker tingene i en grønnere retning. Havde vi haft 90 mandater, havde det set anderledes ud med flere penge,« siger Mette Abildgaard.

Energiområdet: Udfasning af Nordsøen

Vi befinder os ved kajen på Krøyers Plads i København i Danmarks første svanemærkede lejlighedsbyggeri, blandt andet tildelt for et energiforbrug, som er 40 procent lavere end de krav, loven stillede til nybyggeri. Netop bygninger og deres energiforbrug regnes ifølge Statens Byggeforskningsinstitut for hele 35 procent af de samlede danske udledninger, og alene produktionen af materialer udgør mellem 10-15 procent af Danmarks CO2-udledning.

– Mette Abildgaard, hvordan får vi mere bæredygtigt byggeri?

»Det kommer. Uden tvivl. EU lavede sidste år et bygningsdirektiv med en målsætning om at øge energieffektiviteten med 35 procent. Og med den bygning, vi sidder i nu, var det en privat entreprenør, som gik foran. Det har allerede et kæmpe potentiale i sig selv.«

Ud over nybyggeriet vurderer Klimarådet endvidere, at der ligger et stort potentiale i energieffektivisering af den eksisterende bygningsmasse. Men med sommerens energiaftale halverede politikerne støtteindsatsen til netop energieffektivisering.

– Er det ikke at modarbejde en udvikling, som Klimarådet kalder en af de samfundsøkonomisk billigste måder at reducere drivhusgasudledningen?

»Vi gav støtte til at energirenovere private hjem, men analyser viste, at det ville være sket alligevel, fordi det er økonomisk fordelagtigt for boligejerne. Og det var blandt andet derfor, vi skar så markant ned på ordningen. De lavthængende frugter var høstet,« siger Mette Abildgaard og peger på, at staten i stedet bør stille større krav til de almene boliger, som mange steder har en dårlig energiklasse.

På energiområdet er et centralt spørgsmål i den danske klimadebat desuden, om man skal stoppe udvindingen af olie og gas i Nordsøen. Ifølge FN’s klimapanel skal omkring 80 procent af de allerede kendte reserver af olie, kul og gas forblive urørt i undergrunden, hvis vi skal have en chance for at nå klimamålene.

– Skal vi udfase udvindingen i Nordsøen og hvornår?

»Naturligvis skal vi det. Vi ønsker grundlæggende ikke mere af det, men vi skal opretholde vores forsyningssikkerhed. Og det hjælper ikke, at vi ikke kan varme danskernes hjem op på dage, hvor det ikke blæser. Derfor er det også svært at sætte en tidshorisont på.«

Landbrug og forbrug: For mange løftede pegefingre

Landbruget står for op mod 30 procent af Danmarks samlede udledninger, kulstofstab og energiforbrug medregnet, og regeringen er i skarpe vendinger blevet kritiseret for at forbigå landbruget i efterårets klimaudspil.

Eneste punkt på listen er ’forbedring af biogasanlæg’, som giver en lille klimagevinst på 0,1 mio. ton CO2 årligt i perioden 2021-2030. I kontrast var landbrugets udslip af drivhusgasser i 2015 på 14,2 mio. ton CO2, ændringer i arealanvendelse medregnet.

»Landbruget skal levere mere, end det hidtil har gjort,« begynder Mette Abildgaard med at slå fast.

Den politiske ordfører vil blandt andet reducere landbrugets areal gennem udtagning af jord, som Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening har foreslået.

»Vi skal udtage den jord, som ikke giver mening at dyrke. Det er landbruget også klar over, fordi det både er fornuftigt for landmanden, miljøet og klimaet. Vi mangler bare, at staten skyder nogle penge i projektet,« siger hun.

Derudover peger Abildgaard på såkaldte CO2-budgetter, der sætter et loft over hver enkelt landbrugsbedrifts udledning, sådan som også Klimarådet har anbefalet.

Når det kommer til det daglige forbrug, er danskerne blandt de mest CO2-udledende mennesker i verden, og særligt forbruget af kød, mejeriprodukter, tøj og elektronik ligger højt. Den tidligere konservative minister og EU-kommissær, Connie Hedegaard, har slået til lyd for, at man bruger afgifter aktivt til at regulere det forbrug, der skal være mindre af.

Men det afviser Mette Abildgaard på De Konservatives vegne:

»Der er ingen tvivl om, at vi bliver nødt til at overveje mængden i vores forbrug. Men vi skal være påpasselige med at have for mange løftede pegefingre i forhold til, at hele den grønne omstilling er afhængig af den folkelige opbakning.«

»Vi skal passe på, at folk ikke føler, vi konstant hænger dem over skulderen i forhold til, hvad de spiser, køber af tøj, og hvor de tager hen på ferie. Vi løser ikke klimaudfordringen med afgifter og forbud, men ved at øge de positive incitamenter og lade de gode eksempler vinde frem,« siger hun.

valgtest 2019 hvilket parti skal jeg stemme på
Læs også

 

Serie

Klimavalget

I foråret venter et folketingsvalg og en valgkamp, der mere end nogensinde vil være præget af spørgsmålet om den grønne omstilling. Information tager i en ny serie fat i de 10 partier, som står til at komme i Folketinget efter valget, og beder dem svare på, hvad de vil stille op på de fem vigtigste områder: landbrug, transport, energi, forskning og forbrug.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Folke Knudsen
  • Gert Romme
  • Kurt Nielsen
Kim Folke Knudsen, Gert Romme og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Frederik Groth Nordstrøm

Jeg bliver en lille smule træt i mælet, når politikere undskylder for ikke at være de rollemodeller, de ønsker vi andre skal være.

En hurtig søgning på nettet afslører, at der selvfølgelig findes elbiler med plads til en barnevogn.
Kom nu ind i kampen.
Min familie og jeg (2 voksne og 2 børn) har aldrig haft bil og vi har klaret det fint. På trods af dårligere og dårligere kollektiv trafik. Som de konservative i øvrigt også har lagt stemmer til

Helle Bovenius, Britta Hansen, Benta Victoria Gunnlögsson, Estermarie Mandelquist, Peter Knap, Kim Folke Knudsen, Liselotte Paulsen, Diego Krogstrup, Torben K L Jensen, Ib Christensen, Arne Lund, Alvin Jensen, Tue Romanow, John Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Frederik Groth Nordstrøm

Jeg bliver en lille smule træt i mælet, når politikere undskylder for ikke at være de rollemodeller, de ønsker vi andre skal være.

En hurtig søgning på nettet afslører, at der selvfølgelig findes elbiler med plads til en barnevogn.
Kom nu ind i kampen.
Min familie og jeg (2 voksne og 2 børn) har aldrig haft bil og vi har klaret det fint. På trods af dårligere og dårligere kollektiv trafik. Som de konservative i øvrigt også har lagt stemmer til.

Estermarie Mandelquist og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Frederik Groth Nordstrøm

Og nej. Vi har ikke tid til at folk får lyst til at være ansvarlige mennesker.

Helle Bovenius, Benta Victoria Gunnlögsson, Kim Folke Knudsen, Svend Erik Sokkelund, Arne Lund, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Fra aetiklen : " Vi løser ikke klimaudfordringen med afgifter og forbud, men ved at øge de positive incitamenter og lade de gode eksempler vinde frem,« siger hun."

Afgifter er positive incitamenter, hensigten taget i betragtning.
F. eks på brændstof istedet for det modsatte - befordringsfradrag for bilister. Et levn fra fortiden.
Bilproduktion koster på CO2 regnskabet uanset om de er el, brint eller gammeldags. Derfor resurseafgift ved kilden.
Biler sviner og fylder på vejene, når de kører - ikke når de står stille i carporten.

Man skal ikke give med den ene hånd og tage med den anden.

I radioen idag hørte jeg et nyt forslag : Gør pendlerafstand til en faktor ved ansættelse af nyt personale. Et eksempel på at gøre op med vanetænkningen.

Alvin Jensen, Estermarie Mandelquist, Kim Folke Knudsen, Liselotte Paulsen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

Udenomssnak fra først til sidst. Det her er lysår fra Connie Hedegård, der vist er en af de få konservative, der har forstået alvoren i klimaforandringerne. Abildgaard vælger et nemme, og det der ikke gør ondt - på hendes vælgere. Det er jo ikke meningen, at det skal gå ud over genvalget. Og deri ligner hun de andre midterpartier inkl. Soc.dem.

Bjarne Bisgaard Jensen, Søren Fosberg, Alvin Jensen, Estermarie Mandelquist, Kim Folke Knudsen og Finn Egelund anbefalede denne kommentar

Dette er KUN valgflæsk fra de konservative. Det hopper læsere af denne avis ikke på

Arne Lund, Søren Fosberg, Benta Victoria Gunnlögsson, Alvin Jensen, Estermarie Mandelquist, Kim Folke Knudsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Mette Abildgaard er en yderst sympatisk ordfører for Det Konservative Folkeparti.

De grønne standpunkter ses i partiets program men i praksis hvor langt rækker det ?

Det Konservative Folkeparti har valgt 18 års tæt parløb med Dansk Folkeparti (DF), partiet der i absolut særklasse er en bagstopper, hvad angår Klima og grøn omstilling.

Det Konservative Folkeparti har en tæt alliance med partiet Liberal Alliance især i spørgsmål om skat formue erhvervsbeskatning og størrelsen af den offentlige sektor. Liberal Alliance har været usædvanligt sen og langtrukken med komme ind i klimakampen. Partiet har en ideologisk forestilling om, at det frie marked løser alle den slags spørgsmål selvom den faktiske udvikling i Verden tyder på det modsatte.

Det Konservative Folkeparti har valgt et tæt parløb med partiet Venstre i mere end en menneskealder. Venstre har hver gang der er et spørgsmål om grøn politik og landbruget valgt de store landbrugsorganisationers interesser. Miljø åløb natur og pesticidfrit landbrug er ikke begreber som gror i Venstres baghave.

Det Konservative Folkeparti har sparet DSB sønder og sammen og partiets medlemmer af bestyrelsen i MOVIA gider end ikke sætte køreplaner op, så borgerne kan se, hvornår bussen kører. Det er det ringeste kollektive produkt i snart sagt hele Europa: Høje billetpriser dårlig service mangelfuld og elendig behandling af kunderne, og ringere og ringere busdrift hvis overhovedet nogen busdrift. Ikke underligt at der skal bruges mia.af kr. på nye motorveje, når alle med fornuft er skræmt væk fra den kollektive trafik, fordi den politiske ledelse ødelægger denne transportform herunder Det Konservative Folkeparti. Tabet af passagerer og manglende indtægter i den kollektive trafik det tværes af på de eksisterende kunder og på skatteborgerne.

Derfor det kan godt være at Det Konservative Folkeparti har grønne standpunkter enig heri, men de er havnet i dårligt selskab eller har selv valgt det dårlige selskab, så realiseringen af deres politik på det grønne område: Den bliver der i praksis ikke meget af.

Arne Lund, Bjarne Bisgaard Jensen, Søren Fosberg, Diego Krogstrup, Alvin Jensen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

Afgifter på fossilt CO2 er et direkte angreb på en økonomisk verdensorden hvor det fælles naturgrundlag er blevet eksproprieret af kapitalen til brug for plyndring for ressourcer og gratis losseplads for affaldsprodukter. Forurenerne scorer profitten mens fællesskabet bærer byrden. Det er opskriften på skabelse af økonomisk ulighed.

I den herskende globale markedsøkonomi er forurening og ulighed to sider af samme sag. Det har Mette Abildgaard forstået.