Læsetid: 5 min.

Kristian Thulesen Dahls trumfkort er slidt ned

Dansk Folkeparti har mistet magien: Svindelsager, øget konkurrence i udlændingedebatten og taktiske fejl har fået vælgerne til at vende ryggen til Kristian Thulesen Dahl & co., som nu står til at miste mere end hver fjerde vælger
Godt 200.000 vælgere er på flugt fra Kristian Thulesen Dahl & co., hvoraf cirka halvdelen går i retning af Socialdemokratiet og den anden halvdel af Nye Borgerlige.

Godt 200.000 vælgere er på flugt fra Kristian Thulesen Dahl & co., hvoraf cirka halvdelen går i retning af Socialdemokratiet og den anden halvdel af Nye Borgerlige.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

2. marts 2019

Nedturen rammer Dansk Folkeparti nådesløst her umiddelbart før folketingsvalget. Meningsmålingerne peger i retning af et muligt vælgertab på op mod syv procentpoint: Godt 200.000 vælgere er på flugt fra Kristian Thulesen Dahl & co., hvoraf cirka halvdelen går i retning af Socialdemokratiet og den anden halvdel af Nye Borgerlige.

Hovedårsagen til nedturen er, at Dansk Folkepartis politik i dag er blevet så mainstream, at den betydelige gruppe af indvandringskritiske vælgere i Danmark nu kan få de nøjagtig samme mærkesager hos flere andre partier, sågar tilføjet enten en reel social velfærdsprofil eller endnu mere yderliggående kurs i udlændingepolitikken.

Dansk Folkeparti er ikke længere ene om at tilbyde vælgerne den hidtidige cocktail af populære strammerholdninger, og efter den overbevisende valgsejr i 2015, hvor Dansk Folkeparti triumferede særligt i Sydjylland og på Vestsjælland – og i flere valgkredse blev det største parti – har nedturen nu for alvor sat ind. Fra at være succeshistorien i dansk politik begynder Dansk Folkeparti at lugte af fiasko.

I går kom en Megafon-måling, hvori kun 13,4 procent af vælgerne tilkendegiver, at de vil stemme på Dansk Folkeparti, og den forgangne uge har også vist målinger nede på 14,8 procent (Voxmeter), 15,2 procent (Epinion) og 15,0 procent (YouGov).

Mønsteret viser et gebommerligt fald fra valgresultatet i 2015 på 21,1 procent, og næsten en halvering i forhold til resultatet på 26,6 procent. ved Europaparlamentsvalget i 2014. Partiformanden kalder selv de nye målinger for »et fuldstændig utilfredsstillende resultat for Dansk Folkeparti«.

Svindel koster stemmer

I andre partier, der gik så voldsomt tilbage – med et sandsynligt tab på op mod 10 til 12 mandater – ville der straks være opstået en intens debat om formandens fremtid. Men sådan er det ikke i det topstyrede Dansk Folkeparti, hvor Kristian Thulesen Dahl regerer enerådigt. Han er endnu ikke udfordret fra baglandet.

Tilbageslaget er imidlertid ikke en naturkatastrofe, der har ramt Dansk Folkeparti udefra. Tværtimod. Vælgerflugten skyldes i høj grad partiets egne skandaler med muligt misbrug af EU-midler, konkurrencen i udlændingedebatten fra Nye Borgerlige og ikke mindst den hasarderede strategi med at tilnærme sig Socialdemokratiet.

Det første knæk i meningsmålingerne kom i 2016 i kølvandet på afsløringerne af angivelig fup, fusk og frås med EU-midler i den såkaldte Meld-bevægelse med den tilhørende Feld-fond, som partiets stemmesluger i Europaparlamentet, Morten Messerschmidt, administrerede, og som EU’s antisvindelenhed Olaf stadig er i gang med at efterforske.

Det værste er langt fra overstået for Dansk Folkeparti, da nye oplysninger om mandatsvig risikerer at komme frem midt i en valgkamp. Partiledelsen er selv fedtet godt og grundig ind i affæren, og siden svindelsagen kom for en dag er Dansk Folkeparti i meningsmålingerne dykket mindst et par procentpoint ned under valgresultatet.

Udvikling i Storbritannien med det kaotiske Brexit-forløb – som ellers har været Dansk Folkepartis officielle ønskescenario – har kun gjort ondt værre. EU-debatten er gået fra at være et trumfkort til en tabersag.

Et alternativ til højre

Men det er faktisk blevet værre, meget værre, for Kristian Thulesen Dahl, for samtidig med tabet af troværdighed i EU-debatten er Dansk Folkeparti også blevet ramt af vælgerflugt på udlændingefronten.

Der er altid et fåtal, der ønsker en mere kompromisløs og yderliggående kurs. Gennem den politiske danmarkshistorie er der løbende sket afskalninger, hvor nye partier er opstået. Derfor er det ingen overraskelse, at Nye Borgerlige har kunnet finde en lomme af vælgere klart til højre for den parlamentariske kurs i Dansk Folkeparti.

Afskalningen til Nye Borgerlige minder på mange måder om afskalningen af Venstresocialisterne fra SF i 1967, blot med omvendt ideologisk fortegn. Nye Borgerlige er udtrykkelig blevet dannet, »fordi Dansk Folkeparti og resten af Christiansborg har svigtet« i udlændingedebatten, som frontfigurerne i det nye højreparti selv formulerer det.

Op mod 75.000-100.000 frafaldne DF-vælgere har nu fået et alternativ længere ud på højrefløjen. Trods burkaforbud, grænsekontrol og ’paradigmeskift’ er der nemlig stadig en lille gruppe vælgere, som ønsker en langt hårdere kurs over for udlændinge, end Dansk Folkeparti har kunnet levere.

Mainstreamingen af Dansk Folkepartis udlændingepolitik har dog også kostet på den anden afgørende front, nemlig i grænselandet over til Socialdemokratiet. Parløbet mellem 49-årige Kristian Thulesen Dahl og 41-årige Mette Frederiksen har været entydigt til fordel for Socialdemokratiet.

Tilbage til sosserne

De frafaldne S-vælgere, der i slutningen af 90’erne og begyndelsen af 00’erne forlod sosserne på grund af en for ’slap’ udlændingepolitik, er vendt retur i stor stil. Andre godt 100.000 frafaldne DF-vælgere er således trukket tilbage hen over midten.

Socialdemokratiets perfekt timede lancering af forslaget om en egentlig rettighed til tidligere tilbagetrækning for nedslidte arbejdere har været det sidste afgørende argument for mange eks-S-vælgere, som nu pludselig i en form for ’ketchupeffekt’ er begyndt at strømme tilbage. At Kristian Thulesen Dahl samtidig har været drivkraften bag kravet om at nedlægge de folkevalgte regionsråd, og dermed hele den sundhedsreform, som i brede kredse opfattes som en bureaukratisk centraliseringsøvelse, har bestemt heller ikke gjort Dansk Folkeparti mere populært.

DF-formanden erkender selv, at støtten til regeringens sundhedsreform koster endnu flere stemmer: »Er der noget, vores støtter reagerer på, så er det, hvis der sker en stærk centralisering,« siger Kristian Thulesen Dahl og bedyrer i samme åndedrag, at der ikke vil blive tale om en centralisering.

Men besværgelserne virker ikke længere. Kristian Thulesen Dahl har ellers tidligere evnet at overleve at stemme for såvel afviklingen af efterlønnen som nedskæringerne i dagpengene, men teflonlaget er tilsyneladende ved at være slidt ned.

Dansk Folkeparti er blevet reduceret til et almindeligt parti, der har opbrugt sin goodwill, og som vælgerne derfor bedømmer lige så kontant for løftebrud, bortforklaringer og nederlag som alle de andre gamle partier: Fortryllelsen er endegyldigt slut.

For blot en måned siden udtalte Kristian Thulesen Dahl om sine ambitioner for det forestående valg: »Hvis vi får et valgresultat mellem 17 og 19 procent af stemmerne, er det et tilstrækkeligt rygstød fra vælgerne til at gå ind i et regeringssamarbejde.« Med blik på målingerne var den udtalelse i begyndelsen af februar 2019 nok selve øjeblikket for hybris.

Lars Trier Mogensen skriver politiske analyser i Information og er chefredaktør for nyhedsbrevet /dkpol, som udgives af Føljeton

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Andersen
  • Anne Eriksen
  • Per Faurholt Jensen
  • Thomas Tanghus
  • Morten Wieth
  • Viggo Okholm
  • Henrik Leffers
  • Katrine Damm
  • Gert Romme
  • Jesper Lerche
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Runa Lystlund
  • Niels Duus Nielsen
  • Tommy Clausen
  • Kim Folke Knudsen
  • Espen Bøgh
  • Eva Schwanenflügel
  • Torben K L Jensen
Bjarne Andersen, Anne Eriksen, Per Faurholt Jensen, Thomas Tanghus, Morten Wieth, Viggo Okholm, Henrik Leffers, Katrine Damm, Gert Romme, Jesper Lerche, Bjarne Bisgaard Jensen, Runa Lystlund, Niels Duus Nielsen, Tommy Clausen, Kim Folke Knudsen, Espen Bøgh, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Glimrende analyse fra Lars Trier Mogensen, som sædvanligt.

Der er dog også andre faktorer end de i artiklen nævnte, der gør sig gældende for den DF'ske tilbagegang i meningsmålingerne, (som vi forøvrigt skal tage med et godt gran salt, ihukommende deres utilstrækkelighed til at forudsige DF's fremgang ved det forne valg, Brexit og Trump).

1. DF kom ikke i regering efter valget.
Det var ellers det de mange vælgere havde håbet på.
Istedet har de været støtteparti for en neoliberalistisk dagsorden, og har ikke kunnet skjule at der er kommet drastiske nedskæringer overalt i kommunerne, på uddannelserne, på hospitalerne, i daginstitutionerne og i ældreplejen.
De har påstået at være 'den lille mands parti', men har i stedet bidraget til mere ulighed overalt til gengæld for symbolske sejre.

2. De ældre har fået det markant værre.
På trods af ældrecheck og værdighedsmilliard er det evident for enhver med ældre familiemedlemmer der har pleje behov, at nedskæringerne har været alt for drastiske.
Gamle, blinde mennesker med hjerteproblemer kan ikke få plads på plejehjem. Der skæres så meget ned på rengøringen i de ældres hjem, at de kun kan få støvsuget hver femte uge. De sidder i deres kørestole på plejehjemmet og kan få lov at besørge i overfyldte bleer, istedet for at komme på toilet.
Hvem har ikke en gammel i familien i knibe efterhånden?

3. Der er mange danskere, der lider på kontanthjælp under loftet og 225-timers reglen. Og mange der er kommet på integrationsydelse, selvom de er født i Danmark.
Det er ikke de sociale problemer, der har tynget DF, selvom de har postuleret at være på de etniske danskeres side.

4. Velfærdssamfundet er under pres
Det er tydeligt for enhver, at DF ikke har bidraget med noget til velfærden.
De har stemt for næsten alle regeringens sociale nedskæringer, for at få udlændingestramninger til gengæld.

Man kunne håbe på, at DF langt om længe er gennemskuet for deres maskerade.

David Breuer, jørgen djørup, Benta Victoria Gunnlögsson, Nette Skov, Bjarne Andersen, Finn Jakobsen, Torben Skov, Anne Eriksen, Flemming Berger, Marie E. Rasmussen, Arne Lund, Thomas Tanghus, Mogens Holme, Anne Mette Jørgensen, Torben Jensen, Rikke Nielsen, Lars Løfgren, Achim K. Holzmüller, Melissa A., Curt Sørensen, Steen K Petersen, Ebbe Overbye, Per Torbensen, Jakob Trägårdh, Peter Hansen, Steen Sohn, Tino Rozzo, Torben K L Jensen, Holger Madsen, Per Faurholt Jensen, Jørgen Tryggestad, Klaus Ankerstjerne Eriksen, Katrine Damm, Bjarne Bisgaard Jensen, Runa Lystlund, Ole Frank, Egon Stich, Anne Albinus, Tommy Clausen, Tue Romanow, Kim Folke Knudsen, Espen Bøgh og Lars Trier anbefalede denne kommentar

"Metaltrætheden" melder sig for DF og Tulles cirkus "mørk hud", og senest i spørgsmålet om pension og pensionsmuligheder for ældre, nedslidte osv., osv...

Der daskes ud til højre og venstre - ingen føler man sig tilpas med, og man tramper rundt som en elefant i en glasbutik - ganske som D. Trump i Amerika.

Den "nye normal" er ikke længere normal iblandt vælgerne, der er trådt et skridt tilbage fra "den nye normal" og har erkendt, - det ikke er helt så normalt alligevel.

Selv venstre må nok også notere sig et trin ned ad vælgerstigen, - tiden er løbet fra partiet, og ikkemindst skattesagen plager fortsat i forbindelse med krisen, - og hvor der intet ansvar er blevet placeret for kaostilstandene i Skat.

Liberalismens teser(de selvopfundne sandheder, som ingen kan bevise rigtigheden af) er blevet til varm luft der svæver, men ikke giver de resultater som lovet, - fordi Kristian Jensen har kun sine fantasilliarder fra sien fantasier, og som kaldes "dynamiske effekter", og samtidig giver den private sektor ikke det lovede overskud til forbedringer, sådan som lovet fra Kristian Jensens side som liberalismens virkelighed, - det udeblev, for sådan er kapitalismen nemlig ikke!

Kristian Jensen står afklædt med sine tomme løfter, som kapitalen ikke vil indfri, - og han må virkeligheden i øjnene om liberalismen, - der er alene egoistisk på enge betingelser og for egen vindings skyld - ikke for noget samfund overhovedet.

Dertil kommer de evige besparelse med venstre hånd og samtidig uddelingen af penge med højre hånd til forbedringer på alle statens administrative områder, - og hvor erkendelsen nu viser sig at være hos vælgerne, at det hele er "luftkasteller" ligesom under Anders Fogh Rasmussen.

Ingen forbedret levestandard, ingen forøgelse af velfærden, igen forøgelse af velstanden, - kun nedslidning her og der og alle vegne til forfald overalt på de kerneområder i samfundet som det selvsamme samfund har været opbygget på og af - indtægter til staten via skatter og afgifter.

Et samfund i forfald, som ingen fra kapitalens side har tilført forbedringer til af egen fri vilje, - men kun mod betaling fra statskassen for udført arbejde.

Det udbredte kaos i de forskellige ministerier, hvor der ikke længere arbejdes med fakta af nogen art, - men derimod med fantasier og fantasimodeller om fremskridt, der hævdes at være "grøn", og som man politisk reelt vender ryggen til i handling.

Alt flyder for regeringen fordi den politiske gren ikke ønsker at regere på baggrund af fakta, men alene tilskriver og vægter fantasimål, der politisk kan sælges til vælgerne som store fremskridt, -men i virkeligheden er stilstand i bedste fald, og i værste fald det helt forkerte.

Dertil kommer vi gang på gang har oplevet DF spille med på regeringens vogn af tomhed, - enten i uvidenhed eller i grundet manglende politiske evner - udenfor farvespektret"!

jørgen djørup, Bjarne Andersen, Nette Skov, Torben Skov, Anne Eriksen, Flemming Berger, Arne Lund, Thomas Tanghus, Mogens Holme, Anne Mette Jørgensen, Torben Jensen, Steen K Petersen, Torben K L Jensen, Katrine Damm, Klaus Ankerstjerne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ole Frank, Tommy Clausen, Eva Schwanenflügel og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Uddrag af luftkasteller: som DF har fremmanet som fremtidens lovende politik.

Vi skal have asylcentre i mellemøsten, hvor alle vores asylansøgere forbliver, medens deres asylsagsbehandling står på ?

EU skal administrere lejre for danske IS krigere i Syrien, så vi ikke behøver at hjemtage vores statsborgere til retsforfølgelse. Det er Venstre som er mødt frem med dette forslag, men det støttes af DF. Bliver de lejre nogensinde etableret ?

DA har nu meldt ud, at de ikke ønsker at medvirke til en aftale om differentieret pensionsalder. S har foreslået at en trepartsaftale skulle være udgangspunkt for en aftale om differentieret pensionsalder. DF mener kun at håndværker og FOA medlemmer skal have " ret til " hvad det så indebærer at få nedsat pensionsalderen ? Er debatten her en FAKE debat for at lokke vælgerne til at stemme på et bedrag, der aldrig bliver til noget som helst ?

DF har i 18 år haft afgørende indflydelse på dansk politik. De er Danmarks næst største parti og det nationalistiske parti indenfor den blå blok. Hvorfor har et parti med så stor indflydelse ikke forbedret vilkårene for førtidspensionister, fleksjobbere, dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, når de og deres sympatisører påstår, at DF er den lille mands parti ?

DF hedder det sig: er Udkantsdanmarks parti. Det ser vi tydeligt med alle de forsvundne buslinjer ude i landet og med alle de små skoler som er lukket. Som et plaster på såret forsøger DF sig med tvangsforflytning af statsinstitutioner til det ganske land, men Udkantsdanmark kan ikke leve af et bureaukrati, som hvert år får deres budget beskåret med -2%. Der skal reel produktion og reelle private virksomheder til for at rette op på problemerne med, at folketallet i yderområderne falder eller stagnerer. Infrastruktur og offentlig service skal være tilstede i hele landet og ikke kun i de store bycentrer.

Men nu hvor vi er ved at være ved vejs ende med Grænsehegn og allehånde udlændingestramninger, så fremstår partiet DF og deres vælgere som et presset folkefærd. Hvad skal der ske de næste 4 år. Skal vi have en dansk 4 årig udgave af BREXIT, som DF i år 2016 var en begejstret tilhænger af ? Skal vi forlade Schengen samarbejdet og lukke grænsen helt af ? Skal vi skride fra de internationale konventioner og så håbe på i fremtiden at vi aldrig nogensinde selv for brug for at påberåbe os hjælp fra de internationale organisationer ?

I klemme mellem et genrejst og mere selvsikkert S og et agressivt Nye Borgerlige så ligner fremtiden ikke et triumftog for alle de danskere, som sidste gang satte deres kryds ved deres parti DF. Partiet har meldt ud med tvivl og slingrekurs med deres konstante løben rundt mellem Mette Frederiksen (S) og Lars Løkke Rasmussen (V). Det ser uskønt og opportunistisk ud. både blæse og have mel i munden synes at være Kristian Thulesen Dahls (DF) nye ordsprog. Men det går ikke ! I må bekende kulør DF. I kan ikke både være socialister og liberale og nationalister på en gang for så er i i realiteten ingenting.

Den politiske virkelighed er ved at indhente det medie ombejlede parti og deres vælgere, som i 18 har haft den endelige og afgørende indflydelse på dansk politik men som aldrig har påtaget sig et reelt regerings ansvar selvom partiet har haft hele 21,1% af vælgerne bag sig.

Vælgerne kan udemærket se , hvad der er et luftkastel og hvad der er politiske realiteter. Vælgerne kan ikke holdes for nar i længden.

Bjarne Andersen, Nette Skov, Runa Lystlund, Anne Eriksen, Marie E. Rasmussen, Arne Lund, Anne Mette Jørgensen, Katrine Damm, Klaus Ankerstjerne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ole Frank, Tommy Clausen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Tommy Clausen

Ja, det er på høj tid at DF kommer ned med nakken!

Benta Victoria Gunnlögsson, Torben K L Jensen, Klaus Ankerstjerne Eriksen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Ja DF er muligvis kommet ned med nakken, men alternativet er Nye Borgerlige.

Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Anne Mette Jørgensen, Peter Hansen, Torben K L Jensen, Katrine Damm, Klaus Ankerstjerne Eriksen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Jeg tror nu ikke at "svindelsagen" fylder så meget i folk bevidsthed eller på nogen måde er afgørende, ingen er dømte, og det er vel intet i forhold til hvis man begynder, at grave i de østlige eller sydlige landes forhold til div. EU kasser, og spørgsmålet er vel også om der er handlet i ond eller god tro i forhold til praksis osv.

Nej det er mere, at DF har vundet og sejret af H til og vælgerne nu kigger på hvad de ellers har at byde på udover migrations og asylpolitiken, for her bliver det lidt usikkert, og peger lidt i alle retninger.

Der er efterhånden en hel del at lappe på efter 20 års mere eller mindre neoliberal nedskæringspolitik og undvigelsespolitik på andre områder, og den negative kurs tror jeg efterhånden befolkningen ikke længere vil finde sig i, og da der stort set er konsensus omkring indvandrings og asylpolitikken, så er den ikke længere afgørende, så er det de andre politikker man stemmer efter.

I det hele taget higer jeg, og sikkert også andre, efter visioner for vores samfund, hvor skal vi hen, skal vi blive ved med at skære ned og forringe velfærdssamfundet, eller øsnker vi at genoprette og forbedre det.

Hvilken fremtidig vision har det enkelte parti for Danmark, hvad vil det arbejde på, hvordan skal Danmark se ud om 20 år, det vil afgøre hvor jeg sætter min stemme, ikke enkelt sager!

Eva Schwanenflügel og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Kim Folke Knudsen, jeg citerer dig.

"I klemme mellem et genrejst og mere selvsikkert S og et agressivt Nye Borgerlige så ligner fremtiden ikke et triumftog for alle de danskere, som sidste gang satte deres kryds ved deres parti DF. "

Ser du det som en fordel, at Nye Borgerlige erstatter og tager nogle af Dansk Folkepartis stemmer og kommer derved i Folketinget, eller frygter du Nye Borgerliges stemmer?

Kunne det være, at mange danskere dybt i deres hjerter faktisk godt kan lide Nye Borgerliges ønske om, at udvise ikke selvforsørgende udlændinge, der ikke er danske statsborgere og reducere tilskud til ikke etniske danske statsborgere uden arbejde (stor del af muslimske statsborgere er danske statsborgere) til en borgerløn på 5000 kroner, eller eventuel fratage ikke etniske danskeres statsborgerskabet og derved kunne udvise dem? De personer, der tænker således vil selvfølgelig ikke sige det.

Er Pernille Vermund selv selvforsørgende og hvordan?

Ingen, der driver et enmandsfirma, som arkitekt, kan tjene penge på også at være nærmest fuldtidigt i politik. Jeg har selv været ansat og efterfølgende partner i et stort firma i mange år. Der skal ekstremt meget arbejde til, for at kunne leve af og kunne betale løn i et stort firma og endnu mere arbejde for at leve af et enmandsfirma.

Idet Pernille Vermund ikke er kendt for sin arkitektur, er det usandsynligt, at hun kan drive en enmandsvirksomhed med så meget arbejde udenfor virksomheden. Nogle skyder penge i hendes overlevelse, må vi formåde. Hun har på sin adresse lukket flere firmaer, jævnfør Virk.dk og stiftet et nyt for ganske nyligt.

Enkrone firmaerne har ligeledes kunnet starte i en uendelighed til nu, hvor der for nyligt er sat en stopper for de firmatyper.

I et nyt firma kan stifterne trække omkostninger fra i skat de første to år og samtidigt have underskud. Det er meget lidt fornuftigt i længden, hvis man har tænkt sig at drive en virksomhed.

Men sådan driver mange danskere deres virksomheder. De åbner endeløst nye virksomheder og derfor er det i virkeligheden borgerne, der betaler gildet. De undgår arbejdsløshedskøen, men er så at sige forsørget af staten.

Mange byggeprojektudviklere stifter et nyt firma for hver opgave, for hvis det nærværende projekt ikke lykkes, går kun dette projekt ned og de kan ufortrødent fortsætte deres virke.

Pernille Vermund kan ikke med så meget politisk arbejde ernærer sig af sin arkitektgerning og må derfor være støttet og betalt af velgørere. Om det er nogle, der ikke finder det overkommeligt at betale skat i Danmark, men bor i Schweiz, vides ikke. Vi ved derfor ikke, om hun selv er selvforsørgende. Næstformanden Peter Seier Christiansen er Lars Seier Christiansens bror.

Klaus Riskær kunne muligvis tage nogle af stemmerne fra NB.

Er der nogen der tror, at Nye Borgerlige bliver mere humane overfor udlændinge og ældre, end DF? Trods alt.

Lindholmprojektet er muligvis også en kæp i hjulet for DF, foruden Sundhedsreformen og manglende støtte til de fattige etnisk danske borgere, der stemmer på dem. Deres vælgere ryger så lige i favnen på NB.

Hvorfor skal man fratage offentlige finanser 2 milliarder, for det kommer Linholmprojektet til at koste, når pengene kunne bruges til mere samfundsgunstige dele. Vi ved, at det højst drejer sig om 140-200 mennesker, der skal bo på Lindholm og de vil højst sandsynligt forsvinde lidt efter lidt. Lindholmsprojektet kommer til at koste dobbelt så meget som antaget. Det gør alle offentlige anlæg.

Det kunne være, at Martin Henriksen og Messerschmidt efterhånden udgør taberstemmer i DF.

Prøv at google Pernille Vermund - Euroman, dateret den
14. december 2016. Det er ganske interessant artikel. Her fremstår Peter Seier Christiansen som en nyttig beundrer og en nyttig idiot.

I samme Euroman er der et interview med Informations dengang nystartet chefredaktør, hvor han udtrykker sig om, at højre partierne/højre bevægelserne, er "mere sexede" end de midtersøgende partier. Jeg håber på, at han ikke længere finder det vigtigere at være sexet politisk parti end at være mindre sexet og kedelig og trods alt funktionsdygtig.

Eva Schwanenflügel og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Peter Hansen.
"I det hele taget higer jeg, og sikkert også andre, efter visioner for vores samfund, hvor skal vi hen, skal vi blive ved med at skære ned og forringe velfærdssamfundet, eller øsnker vi at genoprette og forbedre det.

Hvilken fremtidig vision har det enkelte parti for Danmark, hvad vil det arbejde på, hvordan skal Danmark se ud om 20 år, det vil afgøre hvor jeg sætter min stemme, ikke enkelt sager!"

Jeg er i den grad enig med dig.

Runa lystlund -
Nye Borgelige henter lagt fra alle frafaldne DF stemmer. Der er 3-4 % til forskel. Mit gæt er at nogle er vendt tilbage til S.

Ja nu er nogen glade inklusiv mig selv,hvis det går den vej for partiet, men vi skal altså ikke glemme at Mette og hendes parti har valgt at tilslutte sig umenneskeligheden omkring vore nye medborgere.
Hvis Mette vinder vil hun så vende på en tallerken en gang til for at sikre opbakning fra de mere humanistiske partier?
Gør hun det er det i princippet godt, men det gør hende totalt utroværdig.

Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen, Arne Lund, Mogens Holme, Rikke Nielsen, Herdis Weins og Pia Kühnell anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Kim Folke Knudsen.
Du skriver" DF har i 18 år haft afgørende indflydelse på dansk politik. De er Danmarks næst største parti og det nationalistiske parti indenfor den blå blok. Hvorfor har et parti med så stor indflydelse ikke forbedret vilkårene for førtidspensionister, fleksjobbere, dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, når de og deres sympatisører påstår, at DF er den lille mands parti ?"

Tror du ikke, at DF faktisk i virkeligheden bare er et højreorienteret fremmedfjendsk parti, akkurat som Nye Borgerlige. Man graver efter stemmerne, hvor de findes. DF har hidtil repræsenteret de lidt kortere uddannede og viser med deres politik, at de føler sig som underdogs, som slår på den, der er allernederst, invandrerne. Dem, der stemmer på dem og er mindrebemidlede, kan ikke være særlig kloge.

Så har vi det højtråbende Nye Borgerlige, som i virkeligheden et rigmandsparti betalt af schweizerdanskere mm., et parti der tiltrækker dem, der er aller yderste til højre, gamle, samt de rige, der himler over skatten. Her ser vi sågar tidligere kommunister som Lars Hedegaard, interessant.

Der er voldsomt mange partier, der har en gennemgående fremmedfjendsk partipolitik, fordi de tror, at det får vælgerne til at stemme på netop dem.

Der er overfyldt af politiske partier på racisttorvet.

Klaus Riskær vil også stoppe indvandring.

En ting er et krav om, at indvandrere kommer i arbejde, taler dansk og uddanner sig. Det er et legitimt og fornuftigt krav.

Andet er denne gennemgående nedladende holdning til nær alle indvandrere. Al denne indvanderbashing skaber kun fjendtlighed mod Danmark og danskere og virker modsat hensigten.

Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen, Marie E. Rasmussen og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar

Viggo Okholm -
min tiltro til Mette Frederiksens menneskelighed har været totalt fraværende siden hun var beskæftigelsesminister.
Det er i mine øjne en skændsel, at S efter den omgang, valgte hende som formand - men måske meget sigende for, hvad S har udviklet sig til. SUK, SUK og atter SUK.

Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen, Torben Skov, Flemming Berger, Carsten Svendsen, Mogens Holme og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Det, der kommer til at ske, er, at Nye Borgerlige brager i Folketinget og lader DF en smule mindre. Jeg kender MANGE, der synes, at DF er blevet en smule bløde mht. indvandring, og i øvrigt at Pernille Vermund er karismatisk og veluddannet. Dertil skal lægges, at Nye Borgerlige er ærkeliberale, hvilket adskiller dem fra DF på en for mange interessant måde.

Dertil skal lægges, at sker der i løbet af valgkampen blot det mindste muslimfunderede terrorangreb i Europa, USA eller omegn, er det vand på Nye Alternatives mølle i en grad, så alt kommer til at handle derom.

Intet ny. DF fortsætter bare med at placere sig, hvor de får mest indflydelse, uanset at landskabet forandres.
Den mulige "blå" regeringsdannelse er en rigtig gyser - total uforudsigelig.

Viggo Okholm - Sosserne har jo for vane, at sige ét når de i opposition, og det modsatte når de kommer til magten. Før valget i 2011 gik de fx ind for en millionærskat. Efter valget sagde de nej - for nu blot at nævne et expl.
Tør vi håbe på, at SD kommer til magten ved at omklamre Frikadelle partiet, og så tager de dem i røven, og fører en politik, der er mindre hadsk overfor flygtninge og folk med ikke-vestlig baggrund.
Det er jo sådan det plejer at foregå med det parti.

Noget helt andet - Folkefordummerne hævder i ét væk hvor meget "de fremmede" koster det danske samfund. Ifgl. et bestillingsarbejde i landets største holdningsministerium - Finans-ministeriet - så koster "de fremmede" os ca. 100 mio kr. OM DAGEN
Underligt, at der ikke er nogen, der har sat sig for, at kulegrave disse "beregninger," men det er det ikke, og tallet sejler upåtalt rundt i debatten og i medierne, og vi vil helt afgjort høre mere til det i valgkampen.
Hvad vi ikke hører noget om, er hvor meget DF koster samfundet. Både økonomisk i form af et enormt bureaukrati, der skal holde styr på, at "de fremmede" ikke snyder den ærkedanske stamme, men også alle de ubehagelige tiltag, der er sat i værk for at chikanere nnogle af samfundets mest udsatte grupper. Lindholm til ca. 800 mio kr. er blot ét eksempel.
Alle de menneskelige lidelser som DF har afstedkommer for såvel "de fremmede" som de ældre, som Eva S nævner - her ligger rigeligt med skyts til valgkampen.
Og lad os ihukomme BT's spiseseddel fra 8.1.2004: Pia plukker de gamle -
"I Folketinget forsvarer Pia Kjærsgaard de ældre, men ude i kommunerne svinger hendes partifæller sparekniven, dokumenterer Enhedslisten. Dansk Folkeparti er løbet ind i sin første store sag om løftebrud. På trods af løfter om det modsatte har partiets medlemmer i flere end 30 kommuner skåret hårdt ned på de ældre".
Det er ikke blevet bedre siden da, om end DF har været i stand til at bilde folk - og medier - det modsatte ind. Måske er det derfor DF er sådan på nakken af Thyra Blank: Hun er lige så stor en blufmager som DF er.

Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen, Runa Lystlund, Viggo Okholm og Marie E. Rasmussen anbefalede denne kommentar
Per Faurholt Jensen

DF er for nedadgående jvf. meningsmålingerne, alle målingerne viser den samme tendens, så der er nok nogen tendenser, som er realistiske og forventelige.
DF er et parti, som bliver, kørt meget stringent, der er kun en der bestemmer- formanden - feks. er Søren Espersen lige blevet kaldt til orden, da han med en meget fornuftig holdning, kom til offentligt at støtte EU- kommissær Margrethe Vestagers evt. kandidatur. Straks blev han kaldt til orden og måtte offentlig erkende, at han var faret vild, men var kommet tilbage på rette spor.
DF har solgt ud af meget Dansk velfærd, til skade for de, der har mest brug for støtte og hjælp- samtidig med de kalder sig de ”smås” parti. Løgnen kender ingen grænse.
DF- formanden har ingen indsigt i, hvad der røre sig i samfundet i øvrigt. Han ser kun kriminelle muslimer over alt- er det virkeligheden i dag- nej!
I dag står den almindelige håndværker skulder ved skulder med flygtninge, emigranter og østeuropæer, på de danske arbejdspladser, de har for længst forenet sig i fagbevægelsen, og er stolte af, at de i fællesskab er med til at skabe værdier. De samtaler i middagspausen over madpakken, uanset pålæggets beskaffenhed.
Vi møder ægtefællerne som hospitals-, sosu- og butikspersonale, m.v.
Selv i Hjemmeværnet møder vi flere og flere med flygtningebaggrund, som gerne vil bidrage til vores samfund.
De har fælles fritidsinteresser, børnene går i samme børnehave og skole.
DF- formandens politik er oversolgt i lagkager, stramninger og Lindholm.
Den almindelige lønmodtager vil hellere, at der er orden i vores Skattevæsen, ældreforsorg, skoler m.v. og man ikke snyder og bedrager med betroede EU- midler o.s.v.
Med venlig hilsen
Per Faurholt Jensen
Skagen.

Eva Schwanenflügel, Arne Lund, Torben Skov, Runa Lystlund og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Det har ikke været nødvendigt at gennemløbe hele valgperioden, for at fastslå Dansk Folkepartis gennemførte utroværdighed. Det stod helt klart ganske kort efter valget. Jeg glemmer aldrig Thulesen Dahls skamløshed, da han kort før valget gav håndslag med SF - for åbent kamera - på at stille det som et ufravigeligt krav for et dagpengeforlig, at optjeningskravet igen skulle begrænses til et halvt år. For så, umiddelbart efter valget, at indgå i et forlig, der på ingen måde opfyldte dette krav.

Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller og Arne Lund anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Anders Sørensen.
Jeg er sikker på, at Pernille Vermund vil komme i Folketinget, valgt af gamle mænd, det yderste højre og de rige.

Jeg har i mange år været meget tæt på det firma, som har forsørget Pernille Vermund i flere år. Hun er desværre ikke nogen god arkitekt, det er det fag du siger, hun er veluddannet til.
Jeg er ikke en beundrer, hverken fagligt eller politisk.

Eva Schwanenflügel, Arne Lund og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Anders Sørensen.
Jeg citerer dig med efterfølgende.
"Dertil skal lægges, at sker der i løbet af valgkampen blot det mindste muslimfunderede terrorangreb i Europa, USA eller omegn, er det vand på Nye Alternatives mølle i en grad, så alt kommer til at handle derom."

Jeg bliver nød til at spørge, har Nye Borgerlige skiftet navn til
"Nye Alternative", er det endnu et parti yderst til højre, eller er du bare lidt glemsom?

Anders Sørensen hvem vil du stemme på efterfølgende, når den karismatiske partileder begynder at skære i din folkepension, for at kunne sænke skatterne for de velhavende?

Finn Jakobsen

Kære allesammen
Mon ikke det er lige lovlig tidligt at skrive nekrologen for DF. Godt nok lider de under, at regeringspartierne og Socialdemokratiet i alt væsentligt har overtaget deres udlændingepolitik, og at der er dukket et endnu mere rabiat fremmedfjendsk parti op. Men lur mig, lige om hjørnet venter der den ene EU-krise efter den anden, og så får DF igen benzin til motoren. Det store problem er jo, at danskerne i overvejende grad støtter nationalismen.

Kim Folke Knudsen

Runa Lystlund.

Tak for dine gode indlæg her.

Gode iagtagelser fra Dig og kommentarer specielt din beskrivelse af Nye Borgerliges formand Pernille Vermund.

For mig at se er Nye Borgerlige ( den neoliberale variant af Dansk Folkeparti ). Væk med udlændinge væk med muslimer og væk med sociale ydelser til disse grupper.

Men oveni minimalstat og klar dig selv - heller ingen ydelser til " De etniske danskere " kun periodevis klientbetaling til de vælgere, som lader sig overtale til at stemme på det højrøstede Nye Borgerlige.

Det med alle de sjove firmaer som opstår det ene øjeblik for det næste øjeblik at lukke med tab for alle os andre - ja lige netop. Sådan er de flere af de konkursryttere. De har set, at SKAT er imploderet og at DK er en nation, hvor vi rigtigt kan boldre os i snyd bedrag fup og svindel for det har absolut ingen konsekvenser - højest en hændervridende forsamling af danske parlamentarikere som lover bedre tider i fremtiden - men holder deres løfte ??

Kim Folke Knudsen

Arne Lund

Alle beregningerne om udlændinge og hvor meget de ødelægger dansk økonomi er som sagt bestillingsarbejde for et vist parti DF.

Men tankegangen er uhyggelig og meget skadelig for vores land på længere sigt. For når indtrykket af, at vi har aversion mod fremmede arbejdskraft breder sig i Udlandet og hos andre internationale virksomheder, så kan vi bringe os selv i den situation.

at de vælger os fra som det sted hvor de vil etablere sig.

eller at de vælger, at prisen for, at vi får en international virksomhed her til landet skal forhøjes gennem skattebegunstigelser og des lignende. Det bliver dig og mig og alle vi andre danskere som kommer til at betale for musikken med dens falske melodi.

Befolkningen må spørge politikerne hvordan kan det være at Danmark er ved at udvikle sig til en nation uden Folkepension for pensionsalderen hæves højere og højere for hvert 5 år og samtidig så brandbeskattes almindelige borgere for en Velfærdsstat, som ser mere slidt og saneringsmoden ud end før.

Hvorfor skal vi have Europas højeste pensionsalder ? Hvordan kan det lade sig gøre at have en pensionsalder på 67 år i Sverige. Det er lige ovre på den anden side af Øresund. To Velfærdsstater men med vidt forskellig måde, at drive staten på.

Kim Folke Knudsen Det er ret tricky mht. hvornår fok kan gå på pension. De blå partiers gradvise løft af aldersgrænsen er uigennemtænkt. For vel er der mange, der - heldigvis - kan og gerne vil arbejde til de er op i 70'erne (jeg er selv en af dem).
Men der nok endnu flere, der ikke kan, og det skal naturligvis respekteres. Problemet er den manglende fleksibilitet. Efterlønnen - inden både SVKDF begyndte at pille ved - var en fornuftig ordning fordi den gav denne fleksibilitet. En fratrædelsesordning, der er baseret på helbredstilstand, frivillighed mv., må være at foretrække, og her kan SD's forslag om differentierede fratrædelsesordninger være et skridt i den rigtige retning, en opblødning af alt for rigide systemer.