Læsetid: 5 min.

Krydset mangler på det forbandede skattekort

Undersøgelseskommissionen om SKAT, der skal optrevle milliardtabet og sammenbruddet i skattevæsenet, er kommet alt for sent i gang til at kunne spille en rolle i valgkampen. Ganske bekvemt for Venstre
Løkke-regeringen har aldrig ønsket en undersøgelseskommission om SKAT.

Løkke-regeringen har aldrig ønsket en undersøgelseskommission om SKAT.

Jonas Olufson

9. marts 2019

Optrevlingen af skandalerne i SKAT kan blive en bombe under Venstre. På papiret i hvert fald. Jagten på den forsvundne skat rummer potentielt alt tænkeligt dramatisk sprængkraft med globale gangsterbander, korrupte kontorfuldmægtige og ideologiske hedsporer i ministerkontorerne. En hvirvelstrøm af inkompetence, slendrian og naivitet har gennem årene kostet skatteyderne dyrt, og frustrationerne er så dybe, at de kunne afgøre folketingsvalg. Men så vidt kommer det næppe til at gå.

Løkke-regeringen har aldrig ønsket den undersøgelseskommission om SKAT, som netop er begyndt med at afhøre i alt 106 vidner ved Retten på Frederiksberg. Tværtimod kæmpede Venstre-toppen længe imod kravet om at kulegrave sammenbruddet, men måtte til sidst bøje sig for presset for at få opklaret danmarkshistoriens største tab og tyverier. Kommissionens arbejde er til gengæld blevet planlagt og forhalet så behændigt, at eventuelle afsløringer ikke når at komme frem her i valgkampen.

Forventningerne til den nye undersøgelseskommission kan i det hele taget godt skrues gevaldigt ned her fra begyndelsen. Selv om hele det systemnedbrud, som det danske skattevæsen har været igennem siden 2002, har kostet et svimlende flercifret milliardbeløb, og på alle tænkelige måder har været den største forvaltningsskandale i danmarkshistorien, vil undersøgelseskommissionen næppe ende med at drage hverken ministre eller embedsmænd til ansvar. For sådan er den danske tradition for kommissioner bare ikke, hverken formelt juridisk eller realpolitisk.

Undersøger sig selv

De mange skatteministre, der har været ansvarlige for det serielle kollaps i skattevæsnet, kan sove trygt om natten. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) behøver heller ikke frygte, at der pludselig vil dukke spektakulære og inkriminerende oplysninger frem, som i den forestående valgkamp ville kunne kompromittere de centrale Venstre-folk, som var personligt ansvarlige for at sætte gang i processen, der reelt fik SKAT til at kortslutte med både digitalisering og centralisering i midten af 00’erne.

Som det er sket mange gange før i Danmark, senest med Tibet-kommissionen, vil landsdommer Michael Ellehauge, som er formand for Undersøgelseskommissionen om SKAT, kun have et nøje udvalg af dokumenter til rådighed, men reelt ikke mulighed for aktivt at efterforske. Det har således været kritiseret, at undersøgelseskommissionen har bedt Skatteministeriet og Skattestyrelsen om selv at udvælge sagsakter og journaler, som kommissionen kan bruge til bl.a. at vurdere selv samme myndigheders ansvar.

På samme måde som folk i politiet fik blokeret for en tilbundsgående undersøgelse af myndigheders fremfærd over for demonstrationer i forbindelse med officielle kinesiske besøg, er det i praksis også Skatteministeriet og Skattestyrelsen, som sætter rammerne for undersøgelsen af deres egne svigt. Alene derfor er det stærkt tvivlsomt, om undersøgelseskommissionen vil komme frem til noget som helst.

Ved afhøringerne i tirsdags lød nøjagtig samme advarsler, som ministrene hele tiden har fået: »Man skulle være blind, hvis man ikke reagerede på vores advarsler. De stod og blinkede med røde lamper,« sagde det første vidne, Bo Daugaard, som arbejdede i Skatteministeriets Interne Revision, da statskassen blev lænset for 12,7 mia. kroner i udbyttesvindel.

Ministrene til sidst

Ministrene blev advaret igen og igen på de indre linjer, men havde parlamentarisk opbakning i Folketinget til at gennemføre besparelser i SKAT. Professor Jørgen Grønnegaard Christensen, som for nylig skrev en stærkt kritisk bog om den cocktail af embedsmænds overmod og politikeres afmagt, der førte til SKAT’s storhed og fald, forudsiger, at konklusionerne i kommissionsrapporterne med stor sandsynlighed vil blive tandløse:

»Jeg er sikker på, at man vil komme frem til den konklusion, at der er begået alvorlige fejl, men at fejlene ikke bunder i regelovertrædelser eller retsstridige handlinger, og derfor vil man højest sandsynligt ikke kunne placere et retligt ansvar,« siger Jørgen Grønnegaard Christensen, som tilmed mener, at budgettet på over 300 mio. kr. kan være spildt på forhånd:

»Det kan lyde lidt bizart i forhold til, hvor store fejl der er begået, men min vurdering er, at det ikke betaler sig at bruge ressourcer på det her.«

Realpolitisk er undersøgelseskommissionen imidlertid meget værd for statsminister Lars Løkke Rasmussen. Også meget mere end, hvad der ellers ville kunne købes af valgflæsk for 300 mio. kr., for der gemmer sig så mange uhyggelige skeletter i skattevæsnets sammenbrud, at det hurtigt ville kunne have udviklet sig til en stormløb mod Venstre-toppen, hvis ikke det lige præcis var lykkedes at få undersøgelseskommission til at arbejde møjsommeligt.

Ifølge planerne skal nuværende næstformand i Venstre og finansminister Kristian Jensen, som satte dominoeffekten af ulykker i gang som skatteminister i 2005, først afhøres 26. november. Samme dag som de to andre tidligere V-skatteministre Troels Lund Poulsen og Peter Christensen også først skal afhøres, bekvemt mindst 162 dage efter, at der skal have været afholdt folketingsvalg.

Faren er afværget

Konkret kom kommissionen i stand, da Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen og Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl i foråret 2017 gik sammen og pludselig sent en mandag eftermiddag udsendte deres første – og hidtil eneste – pressemeddelelse om »at trække en streg i sandet og sige, at skandalerne i SKAT skal undersøges én gang for alle«.

Dengang havde Mette Frederiksen kort tid forinden gjort en kulegravning af SKAT til sit slagnummer i årets 1.-majtale: »Løkkes kommunalreform har centraliseret Danmark mere end noget andet. Og da Kristian Jensen var skatteminister blev vores skattesystem år for år en skygge af sig selv. Venner: Tilliden til SKAT er væk. Og det er farligt for vores samfund.«

Efter hemmelige forhandlinger mellem Frederiksen og Thulesen Dahl, orienterede DF-formanden faktisk Venstre om, hvad der var i gærde. Under seancen ’Elvis in Concert’ i Jyske Bank Boxen i Herning fik Søren Gade under hånden at vide, at Socialdemokratiet snart ville kræve en kommission nedsat, og regeringen derfor skulle rykke hurtigt, hvis de selv ville udvise initiativ. Men Løkke reagerede ikke på efterretningen.

Undersøgelseskommissionen endte derfor med at blive skubbet i gang i det allerførste joint venture mellem Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl, og den fælles tanke var, at optrevlingen ville blive ubehagelig for Venstre, ikke mindst for kronprinsen Kristian Jensen.

Efter ugens indledende afhøringer må det imidlertid konstateres, at Venstre har absolut størst nytte af undersøgelseskommissionen. I de kommende uger vil det langstrakte sagskompleks blive trevlet op nedefra, helt nede fra de menige medarbejdere, og i et væld af tekniske detaljer og byzantinske beslutningsgange vil ansvaret dermed helt forventeligt fordufte.

Enhver form for ansvarsplacering må realistisk set nu afvente, at de i alt ni skatteministre bliver afhørt op under jul – og den tid, den sorg, synes logikken at være i regeringsgemakkerne. Systemsvigtet i SKAT er dermed effektivt blevet skåret ud af den offentlige debat og henlagt i en sendrægtig syltekrukke her umiddelbart op til valgkampen: Krydset er blevet fjernet fra det forbandede skattekort.

Lars Trier Mogensen skriver politiske analyser i Information og er chefredaktør for nyhedsbrevet /dkpol, som udgives af Føljeton

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Mondrup
  • Ejvind Larsen
  • Bjarne Andersen
  • Niels Møller Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Ib Christensen
  • Thomas Tanghus
  • Hans Larsen
  • Ole Frank
  • Kim Folke Knudsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Anne Eriksen
  • Gert Romme
  • Grethe Preisler
  • Palle Yndal-Olsen
  • Carsten Mortensen
  • Tommy Clausen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Torben K L Jensen
Christian Mondrup, Ejvind Larsen, Bjarne Andersen, Niels Møller Jensen, Eva Schwanenflügel, Ib Christensen, Thomas Tanghus, Hans Larsen, Ole Frank, Kim Folke Knudsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen, Gert Romme, Grethe Preisler, Palle Yndal-Olsen, Carsten Mortensen, Tommy Clausen, Lise Lotte Rahbek og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vi behøver ikke at vente indtil denne syltekrukke af en kommission barsler eller brister.
Konklusionen er allerede nu, at det er i Venstreregeringers, tid under AFR og senere, med Kristian Jensen som skatteminister, at skattevæsnet reelt blev ødelagt og gjort udueligt.
Helt i overensstemmelse med AFR's ønske om en minimalstat.

Så det politiske ansvar kan sagtens placeres allerede ved kommende folketingsvalg, ved at gøre samtlige Venstres kandidater ansvarlig og ved ikke at stemme på dem mere.
De andre skatteministre der har sovet på deres korte vagter kan man ligeledes lade være med at stemme på.

Men de egentlige skurke er partiet Venstres folk, nu med Kristian Jensen i spidsen som mangeårig skatteminister som satte forløbet i gang.

Det er nok ad huske ved det kommende folketingsvalg.

Det er også totalt ligegyldigt hvilke embedsmænd der har eller ikke har gjort hvad.

Grønnegård har nok ret i sin spådom, at juridisk ansvar ikke kan placeres, men det er altså det politiske ansvar der er allerede nu klar.

Vang Bach, Peter Ole Kvint, Ejvind Larsen, Mogens Holme, Bjarne Andersen, Jørgen Tryggestad, Gert Friis Christiansen, Brian Nocis Jensen, Flemming Berger, Jørgen Møller, Niels Møller Jensen, Tue Romanow, Eva Schwanenflügel, Hanne Ribens, Ib Christensen, Anne Mette Jørgensen, Jørn Andersen, Jan Madsen, Jette Randrup, Carsten Wienholtz, Kristian Spangsbo, Palle Yndal-Olsen, Ib Christoffersen, Jesper Sano Højdal, Thomas Tanghus, Lars Løfgren, Rasmus Knus, Frode Sørensen, Britta Hansen, morten rosendahl larsen, Minna Rasmussen, Dorte Sørensen, Gaderummet Regnbuen, P.G. Olsen, Torben K L Jensen, Ole Frank, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen, Søren Bro, Kim Folke Knudsen, Gert Romme, John Andersen, Anders Reinholdt, Lone Hedelund, Benta Victoria Gunnlögsson, Carsten Mortensen, Kim Houmøller, Steen K Petersen, Tommy Clausen, Karsten Lundsby, Ebbe Overbye, Hans Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, det minder folk om miseren. Det kunne ikke ske mere ubekvemt.

Karsten Lundsby, Ole Frank og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar

Desværre er vi vælgere tumbede nok til at stemme det samme ulyksalige persongalleri ond igen, ligemeget hvor åbenlysr dårlig, deres idiologi er, og ligemeget hvor åbenlys bilagssvindel og kvotekorruptionen end er. Vi har de politikere, vi fortjener. Og er du i tvivl, kan du indbetale 50.000 kr til løkkefondem og få svaret fra ham selv.

Bjarne Andersen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen, Jan Madsen, morten rosendahl larsen, Kim Houmøller og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Hvis det er sandt, som Werner Gass skriver, at Venstre-folkene bare var ude på at ødelægge skattevæsenet, er det svært at forklare, at Thorning-regeringens talrige skatteministre ukritisk bakkede op om dette projekt. Noget hænger ikke sammen.

Jens Winther, Christian Mondrup, Ejvind Larsen, Anne Mette Jørgensen, Jørn Andersen, Jan Madsen, Søren Clausen, Thomas Tanghus og Gaderummet Regnbuen anbefalede denne kommentar

Det hele skandalen og katastrofen omkring Skat startede omkring 2005, da partiet Venstre og dets indenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen helt uden varsel og aftale med faglige organisationer forlangte, at alle de velfungerende lokale afdelinger at Toldvæsenet og Skattevæsenet skulle lukke. Og hele skidtet med protesterende medarbejdere og deres uskyldige familier fik ultimatum om at flytte med til det nye fælles kontor i Venstre-højborgen, Ringkøbing.

Og denne enorme skandale kører partiet, Venstre og dets formand, Lars Løkke Rasmussen, altså videre i 2019, - 14 år efter. Og nu kan man rigtigt få øje på denne enorme Venstre-skandale, som kun de rigeste samt de store koncerner har fordel af,

Samtidig må almindelige skatteborgere til lommerne, og erstatte de manglende ganske enorme summer, for uden at velfærden er voldsomt reduceret.

Men heldigvis for Venstres kærnevælgere, er der da stadig penge til store skattelettelser og landbrugssubsidier samt høje resultataflønninger til uduelige embedsmænd.

Peter Ole Kvint, Ejvind Larsen, Mogens Holme, Benta Victoria Gunnlögsson, Bjarne Andersen, Jørgen Tryggestad, Gert Friis Christiansen, Karsten Lundsby, Brian Nocis Jensen, Flemming Berger, Benny Larsen, Werner Gass, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Anne Mette Jørgensen, Jan Madsen, Carsten Wienholtz, Kristian Spangsbo, Ib Christoffersen, Jesper Sano Højdal, Søren Bro, Thomas Tanghus, Per Torbensen, Frode Sørensen, Hans Larsen, Steen K Petersen, Ebbe Overbye, morten rosendahl larsen, Kim Houmøller, Ole Frank, Kim Folke Knudsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Tæl hvor mange "tronfølgere", dvs. efternavn og slægt - talentet kan være der, men det virker ikke altid sådan.
Kommer der nye til? Jeg mener måske ikke lige de to sidste kandidater, som nok ikke vil bibringe folkestyret større udsyn eller kvalitet. Sidder man der, så er det faktisk som om der er lim på sædet.

Er det fordi seriøse kandidater er for kloge til at ville deltage eller der en bestemt virus til stede? Hvad mener I?

Bjarne Andersen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Et liberalt sindet menneske bør tænke sig grundigt om inden, at de sætter deres kryds ved partiet Venstre - Danmarks Liberale Parti. For der er med partiets nuværende ledelse tale om en vildførelse af vælgerne. Partiet er ikke liberalt det er det modsatte. Spørg de arbejdsløse, som kværnes ned i maskinen med såkaldt opbyggelige krav for at få dem i arbejde ( for enhver pris !! ). Spørg de syge mennesker med behov for en førtidspension og en retræte fra det stressende arbejdsliv, Spørg de etniske minoriteter, som er havnet i en Ghetto, hvor de nu kan kastes rundt efter forgodtbefindende fra den ene lejlighed til den anden. Spørg den hjemløse på en madras ude på gaden, som nu risikerer fængselsstraf for at sove under åben himmel. Liberal Kalder partiet Venstre sig. Jeg korser mig over deres påstand deres gerninger gennem de sidste 8 år og længere bagud taler deres tydelige modsatte spor.

En god ven sagde til mig for en måneds tid siden. De har misforstået ordet Liberal dem i partierne Venstre og Liberal Alliance. Det er pengemagten de er blevet liberale overfor ikke menneskene og individet.

Men det er som Werner Gass så helt rigtigt fastslår, partiet Venstre støttet af Det Konservative Folkeparti, DF og på det seneste Liberal Alliance, som er ansvarlige for ødelæggelsen af SKAT. Planen om omstrukturering af SKAT var udtænkt af Venstres politiske top i perioden op til Kommunalreformen. Venstre bær hovedansvaret for at SKAT nu ligner en ruin af en statsinstitution.

S,RV,SF Regeringen begik den store fejl, at de lod sagen ligge og ikke udnyttede deres overtagelse af regeringsmagten i år 2011-2015 til at få ryddet op i butikken eller i det mindste begynde en oprydning.

Hvis Venstre tror, at der kommer frie respektfulde og gode og sunde handelsrelationer ud af en skatteforvaltning, hvor den kloge tænker. Jeg kan narre den dumme og snyde mig til 0 kr. i SKAT og til at fralægge mig min andel af betalingen til fællesskabet, så har Venstre grundlæggende misforstået sit eget politiske udgangspunkt. Ledelsen i partiet Venstre fører deres egne medlemmer og deres egne vælgere på vildveje. Partiets nuværende ledelse kan ikke løbe fra deres hovedansvar for denne elendige forvaltning af SKAT.

Ejvind Larsen, Bjarne Andersen, Karsten Lundsby, Jørgen Møller, Flemming Berger, Brian Nocis Jensen, Werner Gass, Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen, Jan Madsen, Kristian Spangsbo, Ib Christoffersen, Thomas Tanghus, Kim Houmøller, Dorte Sørensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Minna Rasmussen

"Det er det samme hver gang. Det er det samme hver eneste gang. Hundehoveder og hængerøve, lusede amatører, elendige klamphuggere, latterlige skidesprællere, talentløse skiderikker, impotente grødbønder, småbørnspædagoger og socialdemokrater!" Egon

Ejvind Larsen, Karsten Lundsby, Flemming Berger og Jan Madsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Den nuværende skatteminister fortæller hele tiden at han gør det og det for at ryde op - men desværre bliver den udestående skat større og større - bare et eksempel.
Ligeledes siger han - vi skal se fremad og der har været MANGE skatteminister. Ret smart at forsøge at tørre Fogh Rasmussens og Kristian Jensen nedbrydning af SKAT af på Thornings-regeringernes mange skatteminister.

Mogens Holme, Karsten Lundsby, Werner Gass, Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen, Jan Madsen, Anne Eriksen, Steen K Petersen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Hvis man deporterer en hel styrelse til Vestjylland, vel vidende kun nogle få følger med, er man hovedansvarlig. Venstre er gennemsyret af en sygelig trang til at nedbryde vores samfund til murbrokker, imedens de fylder deres lommer. At demokratiet lider, og er på vej på møddingen undrer ikke undertegnede.

Søren Kristensen, Mogens Holme, Bjarne Andersen, Jørgen Tryggestad, Karsten Lundsby, Werner Gass, Eva Schwanenflügel, Gert Romme, Anne Mette Jørgensen, Jan Madsen, Anne Eriksen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Ib Christoffersen

Lars Løkke Rasmussen har valgt en svag skatteminister, så Lars Løkke Rasmussen ikke risikerer skatteministeren stiller krav til Lars Løkke Rasmussen. Og imens står selve mesteren i at nedbryde Skat Kristian Jensen ved siden af og lader som om han er døv.

Kim Folke Knudsen, Mogens Holme, Karsten Lundsby, Brian Nocis Jensen, Werner Gass, Eva Schwanenflügel, Ib Christensen, Gert Romme, Anne Mette Jørgensen, Hans Larsen, Jette Randrup, Anne Eriksen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Katastrofal forvaltning af vores skattepenge! Hele det offentlige system tåler ikke lys! Det er en stor katastrofe! Men vi skatteborgere tier og griber til lommen og dækker fadsæterne. Der må nytænkning til ellers bliver det ved at gå ad helvedes til.

Kim Folke Knudsen, Mogens Holme, Jørgen Møller og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar

Katastrofal forvaltning af vores skattepenge! Hele det offentlige system tåler ikke lys! Det er en stor katastrofe! Men vi skatteborgere tier og griber til lommen og dækker fadsæterne. Der må nytænkning til ellers bliver det ved at gå ad helvedes til.

Eva Schwanenflügel

Igen et pletskud fra Lars Trier Mogensen.

Valget må afgøre, om vælgerne er blevet klogere.
Noget tyder på det.

Ejvind Larsen, Kim Folke Knudsen, Mogens Holme, Bjarne Andersen, Karsten Lundsby, Anne Eriksen, Werner Gass og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Niels Møller Jensen

Så vidt jeg husker, var det Anders Fogh der tog det første ødelæggende skrit den gang han fyrede mere en tredjedel af medarbejderne i skat. Så det har været planlagt i land tid og tilsyneladende uden konsekvenser.

Jan Damskier, Kim Folke Knudsen, Mogens Holme, Søren Bro, Bjarne Andersen, Werner Gass, Karsten Lundsby, Kim Houmøller, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Thomas Krag, 09.59

Ja, der er flere skatteministre af forskellig partisk herkomst, der har sovet i timen.
Men i forhold til Kristian Jensen og nu søde Karsten har de kun siddet i kortere perioder.
Men de skal da selvfølgeligt ikke genvælges hvis de da fortsat stiller op.
Samtlige partier der hvert år har stemt for finansloven har da også et ansvar for miseren.

Søde Karsten har siddet på posten i snart 4 år og han er stadig ikke kommet synlig i gang, kan i hvert fald ikke fremvise nogle synlige resultater af sine anstrengelser.
Ja han har droppet EFI, Kristian Jensens store orakel.
Men det ikke inddrevne gæld er fortsat i stigning.

Det er først nu han har tænkt sig at ansætte mere personale - efter snart 4 år på taburetten.
Den simple tankegang om at ansætte manpower når automatikken ikke virker, har han først til sidst gjort til sin egen, men når det ikke inden valget for alvor.

Så du har ret, der har også været andre skatteministre - også i Thornings regering.
Men hvis det ikke kan lykkes på 4 år for en Venstredreng, hvordan kan du så forvente at kortvarige ministre skal kunne mestre processen?

Anne Eriksen, Minna Rasmussen, Mogens Holme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar